Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1985549_0001.png
NOTAT
Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for
ordnede forhold (social dumping) 2012- 3. kvartal
2018
J.nr. 20185100003
SBT/DOH
Baggrund
Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social
dumping. Med finanslovaftalen for 2018 blev den fælles myndighedsindsats for-
længet til og med 2019 med 72 mio. kr. i 2019.
Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2016-2019 i
mio. kr.
2019
2016
2017
2018
72,0
I alt
72,0
81,3
72,0
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og
anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2018.
Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a
Sammenfatning
Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og
tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndig-
hederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.
Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, således at ressourcerne bruges
der, hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndig-
hederne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen
forbliver aktuel.
For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og
virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest
risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.
Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, politiet og Skattestyrelsen
*
stadig
bliver bedre til at understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en
effektiv kontrol. Myndighederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinan-
den, når en myndighed får mistanke om en overtrædelse på en anden myn-
digheds område. Ligeledes er myndighederne blevet bedre til at besøge
virksomheder sammen og til at sikre, at myndighederne kommer hjem med
de oplysninger, der er nødvendige for den videre sagsbehandling.
Indhold
Som led i regeringens plan ”Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021” er SKAT
fra den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. Den fælles myndighedsindsats mod
social dumping er organisatorisk placeret i den nye Skattestyrelse, som derfor i denne og
fremadrettet vil fremgå af afrapporteringen.
*
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
Denne afrapportering indeholder følgende elementer:
1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og po-
liti
2. Arbejdstilsynets indsats
3. Skattestyrelsens indsats
4. Politiets indsats
5. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser
Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012
1. Styrket myndighedssamarbejde
For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsafta-
le mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen
fastlægger rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at
myndighederne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret,
hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne.
Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2018.
Myndighedsindsatsen er primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og an-
lægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen,
rengøring, autobranchen og avisdistribution, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. an-
vendes illegal arbejdskraft.
I 1.-3. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 6
landsdækkende aktioner og 27 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 3. kvar-
tal 2018 gennemført henholdsvis 52 landsdækkende aktioner og 194 regionale ak-
tioner i alt siden 1. marts 2012.
Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især akti-
viteter over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke
om, at forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol
med udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem
anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via
Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel. Skattestyrelsen har lige-
ledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere
på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.
Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi-
et, som skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også,
såfremt der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for
de andre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myn-
dighed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til Skattestyrelsen og politiet, hver gang en
virksomhed ikke er anmeldt i RUT. Dette sker via informationsmodulet i Registret
for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der
etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, Skatte-
styrelsen og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøg-
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
ning af virksomheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af
aktionernes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan ud-
søgning og aktioner optimeres lokalt.
Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte
mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-
lig holder Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med ar-
bejdsmarkedets parter om indsatsen
for ordnede forhold for udenlandske virksomhe-
der, der udfører arbejde i
Danmark (den styrkede indsats over for social dumping).
Det seneste dialogmøde blev afholdt i oktober 2018.
2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping
Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder
overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets
opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i
RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.
Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende
aktiviteter:
Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-
center Øst er landskoordinerende center.
Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de
fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.
I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske
virksomheder, der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-
syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsø-
gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.
Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virk-
somheder, der er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes
at være risiko for arbejdsmiljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som
Arbejdstilsynet ikke kender i forvejen, vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet
øger tilsynet med de virksomheder, hvor der er konstateret problemer på til-
synsbesøgene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstaterede proble-
mer er løst. Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på
stikprøvebasis i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet kon-
staterer, at reglerne overholdes, bliver der ikke ført tilsyn med virksomheden i
et år.
Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-
lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske
virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at
arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-
søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-
nest med finanslovsaftalen for 2018 blevet forlænget til og med 2019.
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0004.png
Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-
landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan
kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.
Resultater af de landsdækkende fællesaktioner
De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit
af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.
Nedenfor (tabel 2.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med
de landsdækkende fællesaktioner i 2014 - 3. kvartal 2018. Der er gennemført 6
landsdækkende aktioner i 2012, og 8 i hvert af årene 2013-2017. I 2018 vil der
også blive gennemført 8 landsdækkende aktioner. Fra 2016 er der i forhold til 2015
sket en justering af strategien for de enkelte aktioner. Der har været ændret i ud-
vælgelsen af aktionssteder, og der er undertiden gennemført aktioner med anven-
delse af færre aktionshold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været
fokus på at besøge større arbejdssteder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at
der er flere tilfælde af manglende regelefterlevelse end på helt små byggepladser.
Dette har medvirket til et lavere antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og
virksomheder kræver flere ressourcer.
Tabel 2.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2014 - 30. september 2018
Fælles kontrolaktion
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
Besøg
Antal besøgte arbejdssteder
Antal besøgte virksomheder
766
942
458
197
47
16
48
647
295
54
485
168
611
776
267
182
61
48
52
512
264
26
398
90
452
556
143
145
79
20
65
390
166
26
230
62
455
504
246
75
29
44
61
311
193
47
221
40
318
351
167
80
12
23
36
232
119
16
101
38
2.601
3.129
1.281
676
228
151
262
2.092
1.037
169
1.435
398
Besøg fordelt på branche
Bygge/anlæg
Service, restauration og
rengøring
Det grønne område
2
Industri
Øvrige
Virksomhedernes nationalitet
Danske
Udenlandske
Mulige straffesager ift. RUT
Mulige straffesager ift. RUT
Antal arbejdsmiljøreaktioner
Danske virksomheder
1
Udenlandske virksomheder
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Resultaterne fra 1. marts 2012 - 3. kvartal 2018 kan findes her: https://arbejdstilsynet.dk/da/tilsyn/tilsynsformer/tilsyn-
udenlandske-virksomheder-social-dumping
1
Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte
”arme-ben-virksomheder”).
2
Landbrug, skovbrug mv.
Arbejdstilsynet har på de 52 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er
gennemført siden 1. marts 2012, besøgt i alt 4.979 virksomheder, som i alt har fået
2.774 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til, at godt hver anden
virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktionerne.
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0005.png
På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennem-
snit fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske
virksomheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet ar-
bejdskraft, fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruk-
tionen til den enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle
arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget
og en
eventuel RUT-tiltaleindstilling
registreres på den udenlandske virksomhed. Det
er ikke alle udenlandske enkeltmandsvirksomheder, der i praksis arbejder som
indlejet arbejdskraft.
Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder
I perioden 2012-3. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 40.633 arbejdsste-
der for at kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn
med 15.312 udenlandske virksomheder i perioden. Besøgene er gennemført som
led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel, samt de afholdte
fællesaktioner.
Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske
virksomheder.
Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 30. september
2018
Antal reaktioner
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger I alt
+ andet
Ulykkesrisici
382
3.411
12
72
3.877
Krav til egenindsats fx lovpligtig
1
614
1.570
58
2.243
uddannelse (stilladsuddannelse),
APV
Kemiske og biologiske belastnin-
20
823
15
31
889
ger
Ergonomisk arbejdsmiljø
9
288
10
55
362
Støj
0
185
4
3
192
Bygherre, udbyder mv.
0
18
1
1
20
Hudbelastninger
0
4
0
2
6
Psykisk arbejdsmiljø
0
8
5
2
15
Områder uden for arbejdsmiljølo-
0
128
33
0
161
ven (dvs. rygelov)
Andet
0
280
6
18
304
I alt
412
5759
1.656
242
8.069
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
I alt er der over perioden 2012-3. kvartal 2018 givet 8.069 reaktioner til udenland-
ske virksomheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at godt hver anden virksomhed
har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet. Tallene er ikke sammenlignelige med antal
reaktioner givet til danske virksomheder. Fx er mange tilsyn med udenlandske
virksomheder på ganske små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få ar-
bejdsopgaver, mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større virksom-
heder, hvor der foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor
forskel på, hvad Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktio-
nerne drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og
strakspåbud).
Tabel 2.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2014 - 30. september
2018.
5
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0006.png
2014
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
61
1.058
316
1.435
2015
45
856
246
1.147
2016
70
872
210
1.152
2017
67
774
104
945
2018
47
583
80
710
I alt
290
4.143
956
5.389
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tallene fra perioden 1. januar 2012 - 30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.3.a
Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op
til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder
RUT-anmeldepligten. I gennemsnit får 60,6 procent af de udenlandske virksomhe-
der (arbejdssteder), der ikke er i RUT, en alvorlig arbejdsmiljøreaktion (fx straks-
påbud eller forbud mod at fortsætte arbejde, fordi der er alvorlig fare for fx ned-
styrtning). Til sammenligning er det kun 1,4 procent af de udenlandske virksomhe-
der (arbejdssteder), der er i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion. En ikke
uvæsentlig del af de registrerede virksomheder fungerer dog som indlejet arbejds-
kraft og vil derfor sjældent få en afgørelse, da det vil gå til den virksomhed, der
fungerer som deres arbejdsgiver (se tabel 2.1).
I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter bran-
cher.
Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2,
tabel 2.3.1. Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske
virksomheder i 1.-3. kvartal 2018 ligger lidt over niveauet i 2017, men over årene
har reaktionsmønsteret ændret sig noget.
De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling
Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt
efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2014 til 3. kvartal
2018. Her ses det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til
polske og tyske virksomheder.
Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2014 - 30.
september 2018
2014
2015
2016
2017
2018
Polen
Tyskland
Litauen
Italien
Sverige
Storbritannien
Slovakiet
Tjekkiet
Holland
Letland
Rumænien
Øvrige (fx sydeuropæiske lande)
I alt
39,5 %
22,0 %
5,0 %
2,7 %
2,5 %
2,8 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
1,1 %
0,4 %
18,0 %
42,6 %
18,8 %
5,8 %
2,8 %
2,0 %
1,5 %
2,8 %
1,4 %
2,3 %
0,8 %
1,2 %
18,0 %
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4 %
3,1 %
3,0 %
2,6 %
2,2 %
2,0 %
1,7 %
1,1 %
19,9 %
38,0 %
20,2 %
5,3 %
2,9 %
3,1 %
2,7 %
4,7 %
2,0 %
1,9 %
1,3 %
1,2 %
16,7 %
37,6 %
18,7 %
5,1 %
2,5 %
2,7 %
5,5 %
4,2 %
2,6 %
1,8 %
1,9 %
1,6 %
15,8 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
100,0 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tallene fra perioden 1. januar 2012
30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.4.a
RUT
Registret for Udenlandske Tjenesteydere
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT,
udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0007.png
Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skatte-
styrelsen og politiet om forholdet via informationsmodulet i RUT.
I perioden 2012-3. kvartal 2018 har Arbejdstilsynet sendt 1.530 tiltaleindstillinger
for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om
retslig tiltale. I tabel 2.5 fremgår data for perioden 2014-3. kvartal 2018. Langt
størsteparten af indstillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens
de øvrige vedrører urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt
1.392 administrative bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-
anmeldelse siden 1. juni 2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede
administrative bødeforelæg på udstationeringsområdet.
Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld an-
meldelse i RUT 1. januar 2014 - 30. september 2018
Antal tiltaleindstillinger
Antal administrative bødeforlæg
I alt
2014
231
313
544
2015
143
265
408
2016
137
255
392
2017
173
277
450
2018
123
168
291
I alt
807
1278
2.085
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tallene fra perioden 1. januar 2012
30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.5.a
Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for
manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.
I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg
for RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejds-
tilsynet udstedte bødeforelægget.
Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT
1. januar 2014 - 30. september 2018
2014 2015 2016 2017 2018
I alt
Antal RUT administrative bødeforelæg i
313
268
255
277
168
1281
alt
Antal vedtagne og betalte administrative
109
103
99
144
62
517
bødeforelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte, administra-
25
35
18
12
7
97
tive bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet
1
1
4
7
42
55
Henlagt af AT pga. nye oplysninger
Antal sager overgivet til politiet pga. mang-
lende vedtagelse eller indsigelse til admini-
strative bødeforelæg
9
169
10
119
8
126
12
102
6
51
45
567
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tallene for 1. juli 2013
30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre
RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013
.
I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg
fx
hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til
fremsender Arbejdstilsynet
en tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågæl-
dende udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel
2.5.
D. 1. juli 2018 fik Arbejdstilsynet mulighed for at give virksomhederne et straks-
påbud om at anmelde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige
tvangsbøder, hvis påbuddet ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få
7
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0008.png
en bøde på mindst 1.500 kr., indtil anmeldelsen sker. I 3. kvartal 2018 er der sendt
66 strakspåbud og oprettet 17 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering af, om
der er grundlag for at pålægge virksomheden tvangsbøder. I to af sagerne har Ar-
bejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt
at vurdere resultaterne af tvangsbødeinitiativet.
Hotline om udenlandske virksomheder
Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virk-
somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage
elektroniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arbejdstilsynet har modtaget 5.470 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-
somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012. I tabel 2.7
fremgår data for perioden 2014-3. kvartal 2018.
Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således:
Fra faglige organisationer: 2.916
Fra private hvervgivere: 49
Fra professionelle hvervgivere: 56
Fra andre (fx fra borgere): 2.512
Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar
2014 - 30. september 2018
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
Antal opkald og anmeldelser
833
763
768
664
261
3.289
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tallene fra perioden 1. januar 2012
30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.7.a
Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske
virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.7.1.
Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Ar-
bejdstilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Ar-
bejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-
ske virksomheder.
Arbejdstilsynets erfaringer
Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manu-
elle opgørelser:
Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i
RUT, får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspå-
bud) end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT.
Andelen af anmeldte udenlandske virksomheder i RUT, der får en alvorlig ar-
bejdsmiljøreaktion, er faldet fra 3 procent i 2013 til 1,4 procent i 2018.
Som en del af den daglige drift indenfor social dumping, har Arbejdstilsynet
Tilsynscenter Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i
geografisk afgrænsede villavejsområder. Formålet med den opsøgende kørsel
har været at afdække, om der er udenlandske virksomheder, som ikke er eller er
mangelfuldt anmeldt i RUT, samt for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på selv
samme virksomheder. Under den opsøgende kørsel, blev der også truffet uden-
landske ansatte, som var ansat i danske virksomheder. Ved disse besøg blev der
8
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0009.png
kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført 162 besøg, der samlet
set har resulteret i 67 RUT-overtrædelser og 214 arbejdsmiljøafgørelser.
Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til udgangen af september
2018 kontaktet politiet 56 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne
forbindelse lavet 21 indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har vi-
den om, at 76 personer er blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kon-
takt til politiet i de konkrete sager. Tallene vil fremadrettet dække hele Arbejds-
tilsynet.
Fra medio marts 2017 til udgangen af september 2018 har Arbejdstilsynet i
Tilsynscenter Øst besøgt 74 arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejds-
stedet. I den forbindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 163 personer er
stukket af. Arbejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende,
og lader det indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det drejer sig primært
om arbejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 7 personer forsvundet fra fire
arbejdssteder i løbet af 3. kvartal 2018.
Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som
bygger på tilsynsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske
virksomheder.
1
Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender
forældede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af
teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.
Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilby-
des kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet
og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Ar-
bejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte
tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at der foregår overnatning under uaccep-
table forhold på arbejdsstedet, kontaktes kommunen.
Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel- og
restaurationsbrancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direk-
te ansat i danske virksomheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i
CVR som enkeltmandvirksomheder, men har reelt ansatte.
Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i
hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland.
Arbejdstilsynet har siden indsatsen begyndte oplevet, at kommunikationen på byg-
gepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer, er mangelfuld eller dårligt
fungerende. Det er dog langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomhe-
der, at kommunikationen ikke fungerer.
Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat, at både udenlandske ansatte og arbejds-
givere kun i begrænset omfang ønsker at udtale sig. Udenlandske personer opleves
som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det kan skyldes flere væsentli-
ge faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og
1
Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2018.
9
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0010.png
myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Arbejdstilsynet
arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under tilsynene.
3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping
Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at
sikre regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolind-
satser rettet mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at
være størst. Der er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virk-
somhedsudvælgelse med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og
virksomheder prioriteres højest.
Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:
Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping
Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave
vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sags-
behandling mv. på landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det
konkrete indsatssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber
opmærksomhed, har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning.
Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.
Fremadrettet effekt og vejledning
I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i virksomhe-
ders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse
fremadrettet. Skattestyrelsen har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i
en række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er end-
videre blevet vejledt i registrering for moms, specielt når der er blevet arbejdet
for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejled-
ning om registrering af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for ar-
bejdsudleje, om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på
byggepladser samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.
Ressourcer mv.
Skattestyrelsen planlægger at anvende ca. 61 årsværk til indsatsen mod social
dumping i 2018
1
. Der blev i 2017 anvendt ca. 58 årsværk. Dette er til dels finansie-
ret af politisk afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden for Skattestyrelsens
egen ramme. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-
dersøgelsesarbejde, når Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af
pligtige skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om
en udenlandsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil
kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne
i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespon-
dance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet
heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.
Skattestyrelsen opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort
ud fra årsværksforbruget, som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skatte-
styrelsens medarbejdere har registreret på opgaveløsningen. I fx SAU alm. del
spm. 131
(2017-18), hvor der spørges til afsatte bevillinger, er årsværk opgjort på baggrund af en
beregnet årsværkspris inkl. fællesomkostninger. Antallet af årsværk kan derfor ikke altid
sidestilles.
1
10
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0011.png
Kontroller og beregnet nettoprovenu
Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos
én person/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet
systemunderstøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra
tidligere år end 2015.
Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skatte-
pligtige indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig
skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte prove-
nu af reguleringerne. I opgørelsen er reguleringer, der medfører forhøjelser af fx
den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige ind-
komst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig
skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddrivelig. Op-
gørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrette-
de adfærd og regelefterlevelse.
Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015 til 30. september 2018
opgjort efter denne metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af tabel 3.1.
Tabel 3.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu
1
2012-14
2
2015
2016
2017 2018 pr. 30/9
I alt
Antal kontroller
Antal kontroller med
regulering
Beregnet nettoprovenu
(mio. kr.)
3.708
1.184
123
3.428
1.210
290
2.831
1.240
134
2.612
1.256
157
12.579
4.890
704
Kilde: Skattestyrelsen
1
Antal kontroller er opgjort efter de principper, som Skattestyrelsen har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet
grundlag for at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i
forhold til tidligere afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i
tabel 3.2.
2
Antal kontroller og beregnet nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014, da ændringen i opgørelsesmetoden
først blev indført i 2015.
Skattestyrelsen bemærker, at antal kontroller i 2017 er forholdsmæssigt lavere end
fx 2016. Det opgjorte antal kontroller er påvirket af antal skatte- og afgiftsarter
samt af antal personer/virksomheder i de enkelte sagskomplekser. Fx har de tidlige-
re års resultater indeholdt få store sagskomplekser med statuering af skattepligt,
hvilket medførte et stort antal afsluttede kontroller, bl.a. i relation til lønmodtagere,
der var tilknyttet virksomhederne.
Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis i
forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontroller med reguleringer indikerer, at
Skattestyrelsen hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske re-
guleringer. Omvendt betyder stigningen også, at sagsbehandlingen dermed bliver
mere ressourcekrævende, og at sagsbehandlingstiden bliver længere.
Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer
fordelt på bran-
cher (manuel opgørelse).
Selvom Skattestyrelsen først har opgjort det beregnede nettoprovenu fra og med
2015, så har projektet i hele perioden siden 2012 foretaget manuelle registreringer
af antal kontrollerede og reguleringer. Opgørelsen omfatter hvor mange virksom-
heder eller personer, der er foretaget kontrol af samt størrelsen af ændringer af
11
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0012.png
indkomst, moms og skat. Der er således tale om en anden opgørelsesmetode til at
opgøre kontrolindsatsens resultater.
Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at bevare kontinuiteten
i afrapporteringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på
brancher. I perioden fra 2012 til 30. september 2018 er det samlede antal af kon-
trollerede 11.495 og det samlede reguleringsbeløb er på 1.191 mio. kr.,
jf. bilag 3,
tabel 3.2.a.
I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hoved-
brancher for de seneste fem år.
Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2014
30. september
2018
1
2014
2015
2016
2017
2018
pr. 30/9
Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.
Bygge og
1.312
52 1.150
89
810
225
777
108
614
124
anlæg
Service
247
17
407
28
576
33
412
61
299
38
Det grønne
177
16
229
12
169
12
85
8
73
6
område
Øvrige
203
14
549
108
282
64
258
51
239
31
I alt
1.939
99 2.335
237 1.837
334 1.532
228 1.225
199
Kilde: Skattestyrelsen
1
For en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på brancher for perioden 2012 - 30. september 2018 henvises
der til bilag 3, tabel 3.2.a
Udsvinget i reguleringer i 2016 i forhold til øvrige år skyldes bl.a. to større sags-
komplekser med store reguleringer.
Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige
merprovenu forbundet med indsatsen,
jf. boks 1.
Boks 1. Reguleringer
Reguleringerne i tabel 3.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-
base.
Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejdsud-
lejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lønmodta-
gers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående retning, og
der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om forhøjelser.
Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af moms, ar-
bejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af skattebelø-
bet.
Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en del
af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt er
tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som
ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).
12
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0013.png
Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,
eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne
reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.
Kilde: Skattestyrelsen
I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og
ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold. De typi-
ske sager handler her om:
Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt
privatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der
medfører indkomstforhøjelser.
Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudleje-
skat, der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for
de berørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne
over størrelsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.
Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til 30. september 2018 er i alt 887 uden-
landske virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk ar-
bejdsudlejeskat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden
ansatte til at være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv.,
jf. bilag
3, tabel 3.3.a.
De typiske sager handler her om:
Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrere-
de enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem,
hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise.
Det vurderes, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelses-
forhold, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.
Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansat-
te i den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skat-
temæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en
entreprise. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet
skal ændres fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver
skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.
Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdsta-
gere. I disse sager er der i perioden 2012 til 30. september 2018 foretaget bagudret-
tede reguleringer på i alt ca. 476 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede regulerings-
beløb på 1.191 mio. kr.,
jf. bilag 3, tabel 3.2.a).
40 pct. af det samlede regulerings-
beløb på 1.191 mio. kr. i perioden fra 2012 til 30. september 2018 kan derfor hen-
føres til denne type sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De
typiske sager handler her om:
Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med
henblik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.
13
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0014.png
Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndig-
heder.
I tabel 3.3. fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats for
de seneste fem år.
Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2014
30.
september 2018
1
2014
2015
2016
2017
2018
pr. 30/9
Oplysninger sendt til udlandet, antal sager
195
198
155
89
64
Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,
150
115
163
103
128
antal sager
Ansvarssager, antal sager
76
95
105
132
82
Skattepligtsager, antal sager
74
457
153
131
157
Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)
32
118
181
57
52
Kilde: Skattestyrelsen
1
For en opgørelse over perioden 2012 - 30. september 2018 henvises der til bilag 3, tabel 3.3.a
De besøgte virksomheders oprindelseslande
På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virk-
somheder er underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om
udenlandske arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter
derfor ofte også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske
ansatte eller underentreprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de
kontrollerede virksomheders oprindelsesland,
jf. tabel 3.4
(opgørelserne efter nati-
onalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2018 er der afsluttet sager på 48
forskellige nationaliteter. I 2017 blev der afsluttet sager på 44 forskellige nationali-
teter.
Tabel 3.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet 2014
30. september 2018 (antal
og pct
1
)
2
2014
2015
2016
2017
2018 pr. 30/9
Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.
Danmark
983
51
1124
48
1.040
57
809
53
635 52
Polen
529
28
354
15
259
14
270
18
219 18
Rumænien
44
2
128
5
52
3
91
6
54
4
Litauen
120
6
76
3
104
6
53
3
38
3
Tyskland
82
4
96
4
96
5
41
3
31
3
Spanien
0
0
4
0
8
1
29
2
9
1
Irland
0
0
12
1
0
0
25
2
37
3
Storbritannien
38
2
108
5
40
2
23
1
9
1
Indien
0
0
4
0
6
0
21
1
0
0
Nederlandene
7
0
65
3
17
1
19
1
5
0
Sverige
17
1
28
1
19
1
16
1
20
2
Slovakiet
13
1
21
1
2
0
16
1
4
0
Italien
7
0
133
6
32
2
12
1
18
1
Bulgarien
6
0
17
1
5
0
12
1
9
1
Letland
16
1
13
1
37
2
10
1
10
1
Øvrige
77
4
152
6
120
6
85
5
127 10
I alt
1.939 100
2.335 100
1.837 100
1.532 100
1.225 100
Kilde: Skattestyrelsen
1
Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller
for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.
2
For en opgørelse over perioden 2012
30. september 2018 henvises der til bilag 3, tabel 3.4.a
14
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0015.png
Skattestyrelsens erfaringer
Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgifts-
området vedr. såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksom-
hed i Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er
fortsat manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt
korrekt angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.
Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne
område fremstår som risikobetonede, hvilket betyder at der konstateres fejl og
mangler. Her kan bl.a. nævnes autobranchen, industri, skrot og detail-/engros han-
del m.m.
Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomhe-
der og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold
til sprog mv.
Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et
område, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterføl-
gende sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.
Skattestyrelsen er samtidig særligt opmærksom på virksomheder og arbejdstagere,
der kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatnings-
overenskomster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktivite-
ter i Danmark.
Der er også i 2018, som supplement til kontrolindsatsen, gennemført særlige vej-
ledningsinitiativer målrettet samme kreds af virksomheder og arbejdstagere. Der er
blandt andet etableret en særlig web-portal på
www.skat.dk
hvor både virksomhe-
der og personer, der vil have aktiviteter i Danmark, kan søge informationer om,
hvad man skal foretage sig. Der er derudover udarbejdet og distribueret vejled-
ningsmateriale på relevante fremmedsprog og afholdt informationsmøder flere
steder i landet for både virksomheder og arbejdstagere. Yderligere vejledningstiltag
er under udvikling.
Det bemærkes, at erfaringer fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i vidt omfang
har indgået i udviklingen af vejledningstiltagene.
Endelig er Skattestyrelsen i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internati-
onalt plan omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og af-
giftsområdet vedr. udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere. Dette
sker gennem initiativer, der forsøges udviklet bilateralt med relevante lande, samt
ved initiativer, der er forankret hos EU-kommissionen. Der er tale om forsøg på at
udvikle fælles vejlednings- og informationsinitiativer med Rumænien, samt delta-
gelse i udvikling af fælles målrettede tiltag til bekæmpelse af sort/udeklareret ar-
bejde på EU-plan.
4. Politiets indsats mod social dumping
Politiets opgaver består i at yde bistand til SKATs og Arbejdstilsynets administra-
tive kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og arbejdsgrundlag
samt efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats udmøntes ved delta-
15
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0016.png
gelse i de fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager om overtrædelse
af anmeldepligten til RUT.
Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operations-
plan til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i ind-
satsperioden 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en
redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt
retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.
I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2014
30.
september 2018 registreret følgende:
Tabel 4.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
2014 2015 2016 2017 1.-3. kv. I alt
2018
Tjenesteyder
217
145
122
130
61
675
Hvervgiver
112
89
80
103
50
434
Kilde: Politiet
Tallene fra perioden 2012 - 30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.1.a
Tabel 4.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
2014 2015 2016 2017 1.-3. kv. I alt
2018
Tjenesteyder
213
126
93
95
75
602
Hvervgiver
114
79
64
63
72
392
Kilde: Politiet
Tallene fra perioden 2012
30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.2.a
Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.
Tallene for 2014-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-
cember i de pågældende år. Tallene for 1.-3. kvartal 2018 er antal registrerede sa-
ger pr. 30. september 2018.
Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem
(POLSAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være
behæftet med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem
og ikke et egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdate-
ringer.
Tabel 4.3: Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2014 - 30.
juni 2018
Øvrige sager
Frihedsberøvelse
Ulovligt arbejde/arbejdstager
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andet*
2014
35
33
16
17
20
2015
54
55
24
12
34
2016
30
29
19
9
10
2017
58
67
26
10
18
1.-3. kv.
2018
33
31
14
12
13
Kilde: Politiet
*Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.
Tallene fra perioden 2012 - 30. september 2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.3.a
16
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
Forholdsmæssigt skønnes tallene vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager og ulovligt
ophold for 1.-3..kvartal 2018 at ligge under niveau for samme periode i 2017.
5. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012-
3. kvartal 2018 deltaget i 98 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og
regionale fællesaktioner. I 2018 til og med 3. kvartal har SIRI deltaget i 24 aktio-
ner. SIRI bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og
arbejde i Danmark samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom.
På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske ar-
bejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet
har foretaget anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på
udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere.
SIRI's deltagelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt er be-
skæftiget flest tredjelandsstatsborgere.
17
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0018.png
Bilag 1
Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater
Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012 - 3.
kvartal 2018
2.2.1. Byggeri
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Bygherre, udbyder mv.
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven,
fx rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger I alt
+ andet
332
2.999
12
66
3.409
1
468
1.293
37
1.799
11
8
0
0
0
0
0
0
352
621
248
135
17
3
7
118
248
4.864
9
5
1
1
0
4
33
4
1.362
23
41
3
1
2
2
0
14
189
664
302
139
19
5
13
151
266
6767
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2.2.2. Det grønne område
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven,
fx rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger
+ andet
2
27
0
0
0
7
50
0
0
1
0
0
0
0
0
3
3
6
8
0
0
1
9
61
0
1
0
0
0
0
0
51
4
0
0
0
0
0
2
6
I alt
29
57
7
8
8
0
0
1
11
121
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2.2.3. Hotel og restauration
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven,
fx rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger
+ andet
0
0
0
0
0
1
4
2
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
4
0
1
0
0
0
0
0
3
I alt
0
7
2
1
0
0
0
0
0
10
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
18
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0019.png
2.2.4. Rengøring
Antal reaktioner
Ulykkesrisici
Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-
dannelse (stilladsuddannelse), APV
Kemiske og biologiske belastninger
Ergonomisk arbejdsmiljø
Støj
Hudbelastninger
Psykisk arbejdsmiljø
Områder uden for arbejdsmiljøloven,
fx rygelov
Andet
I alt
Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger
+ andet
0
7
0
0
0
0
10
2
0
0
0
0
0
0
0
0
6
0
1
0
0
0
0
14
0
0
0
0
0
0
0
10
0
1
0
0
0
0
1
4
I alt
7
12
6
1
1
0
0
0
1
28
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
2.5.1. Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-
gelfuld anmeldelse i RUT, 2013 - 3. kvartal 2018
1
Byggeri Det grønne
Hotel og
område
restauration
Antal tiltaleindstillinger
Antal administrative
bødeforlæg
I alt
986
1224
2210
8
20
28
1
3
4
Godstrans-
port inkl.
avisuddeling
0
2
2
Andet/
ukendt
88
143
231
I alt
1083
1392
2475
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
1
2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret ultimo
2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.
19
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0020.png
Bilag 2
Kvartalsvise opgørelser
Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Forbud
12
20
9
17
9
12
25
18
21
15
Strakspåbud
Påbud
I alt
91
17
120
3. kv.
2015
14
175
48
237
146
42
208
4. kv.
2015
11
233
48
292
131
59
199
1. kv.
2016
12
211
46
269
301
142
460
2. kv.
2016
18
238
61
317
214
132
355
3. kv.
2016
20
220
58
298
194
125
331
4. kv
2016
20
203
45
268
244
82
351
1. kv.
2017
12
228
31
271
295
101
414
2. kv.
2017
16
193
25
234
256
87
364
3. kv.
2017
21
155
24
200
261
73
349
4. kv.
2017
18
198
24
240
3. kv.
2014
15
288
81
384
1. kv.
2018
11
197
27
235
4. kv.
2014
10
253
75
338
2. kv.
2018
17
203
31
251
1. kv.
2015
7
228
65
300
3. kv.
2018
19
183
22
265
2. kv.
2015
13
220
85
318
I alt
412
5.759
1.656
7.868
Forbud
Strakspåbud
Påbud
I alt
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller
mangelfuld anmeldelse i RUT
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014
Antal tiltale-
100
112
102
125
81
87
70
45
52
45
62
indstillinger
Antal admini-
-
-
-
-
-
-
22
92
65
70
71
strative bøde-
forlæg
I alt
100
112
102
125
81
87
92
137
117
115
133
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv.
2015 2015 2016
2016 2016 2016 2017
2017 2017 2017 2018
Antal tiltale-
39
46
26
28
56
26
45
52
31
43
37
indstillinger
Antal admini-
63
83
60
83
50
62
57
53
70
97
40
strative bøde-
forlæg
I alt
102
129
86
111
106
88
102
105
101
140
77
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
4. kv. 1. kv. 2. kv.
2014 2015 2015
72
36
22
107
53
66
179
89
88
2. kv. 3. kv. I alt
2018 2018
41
45
1.526
67
61
1.392
108
106
2.918
Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksom-
heder
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014
Antal opkald
173
308
293
373
211
316
312
258
172
188
243
og anmeldel-
ser
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.
2015 2015 2016
2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018
Antal opkald
211
172
170
223
198
177
168
192
181
123
93
og anmeldel-
ser
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
4. kv. 1. kv. 2. kv.
2014 2015 2015
230
167
213
2. kv. 3. kv. I alt
2018 2018
105
63
5.533
20
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0021.png
Tabel 4.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Tjenesteyder
49
110
95
110
77
92
59
38
62
47
Hvervgiver
14
23
41
20
39
31
33
57
25
30
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017
Tjenesteyder
52
28
21
28
55
18
45
36
29
20
Hvervgiver
23
25
28
21
14
17
27
16
22
38
Kilde: Politiet
3. kv.
2014
66
35
1. kv.
2018
17
14
4. kv.
2014
42
22
2. kv.
2018
21
16
1. kv. 2. kv.
2015 2015
37
28
13
28
3. kv.
I alt
2018
23
1.305
20
692
Tabel 4.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.
2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014
Tjenesteyder
21
47
66
78
77
75
91
45
65
51
Hvervgiver
4
21
19
28
26
33
45
29
50
18
3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.
1. kv. 2. kv.
3. kv. 4. kv.
2015 2015 2016 2016 2016 2016
2017 2017
2017 2017
Tjenesteyder
28
8
23
24
22
24
30
15
24
26
Hvervgiver
20
17
19
21
17
7
17
14
6
26
Kilde: Politiet
3. kv.
2014
52
24
1. kv.
2018
37
38
4. kv.
2014
45
22
2. kv.
2018
13
14
1. kv. 2. kv.
2015 2015
60
30
28
14
3. kv. I alt
2018
25
1.102
20
597
21
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0022.png
Bilag 3
Årsopdelte opgørelser fra 2012
Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2019 i
mio. kr.
2019
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
72,0
I alt
59,5
59,5
76,0
92,1
72,0
81,3
72,0
Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de finansieres inden for rammerne af
aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2018.
Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012
30. september
2018
2012 2013
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
Forbud
58
64
61
45
70
67
47
412
Strakspåbud
669
947
1.058
856
872
774
583
5.759
Påbud
260
440
316
246
210
104
80
1.656
I alt
987
1.451 1.435
1.147
1.152
945
710
7.827
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012 - 30.
september 2018.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Polen
Tyskland
Litauen
Italien
Sverige
Storbritannien
Slovakiet
Tjekkiet
Holland
Letland
Rumænien
Øvrige (fx sydeuropæiske lande)
I alt
41,9 %
19,7 %
7,4 %
1,8 %
2,7 %
2,0 %
5,7 %
1,9 %
1,6 %
2,3 %
0,9 %
12,1 %
38,7 %
22,3 %
7,7 %
2,7 %
3,9 %
2,0 %
3,2 %
1,1 %
1,4 %
1,3 %
1,3 %
14,4 %
39,5 %
22,0 %
5,0 %
2,7 %
2,5 %
2,8 %
2,0 %
1,9 %
2,1 %
1,1 %
0,4 %
18,0 %
42,6 %
18,8 %
5,8 %
2,8 %
2,0 %
1,5 %
2,8 %
1,4 %
2,3 %
0,8 %
1,2 %
18,0 %
37,1 %
17,1 %
5,8 %
4,4 %
3,1 %
3,0 %
2,6 %
2,2 %
2,0 %
1,7 %
1,1 %
19,9 %
38,0 %
20,2 %
5,3 %
2,9 %
3,1 %
2,7 %
4,7 %
2,0 %
1,9 %
1,3 %
1,2 %
16,7 %
37,6 %
18,7 %
5,1 %
2,5 %
2,7 %
5,5 %
4,2 %
2,6 %
1,8 %
1,9 %
1,6 %
15,8 %
100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld
anmeldelse i RUT 1. januar 2012 - 30. september 2018
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
Antal tiltaleindstillinger
439
283
231
143
137
173
123
1.529
Antal administrative
-
114
313
265
255
277
168
1.392
bødeforlæg
I alt
439
397
544
408
392
450
291
2.921
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
22
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0023.png
Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i
RUT 1. juli 2013 - 30. september 2018*
2013 2014 2015 2016 2017 2018
I alt
Antal RUT administrative bødefore-
114
313
268
255
277
168
1395
læg i alt
Antal vedtagne og betalte administrative
34
109
103
99
144
62
551
bødeforelæg
Antal vedtagne, men ikke betalte,
15
25
35
18
12
7
112
administrative bødeforelæg
Frist for vedtagelse/betaling ikke
0
1
1
4
7
42
55
overskredet
Henlagt af AT pga. nye oplysninger
3
9
10
8
12
6
48
Antal sager overgivet til politiet pga.
manglende vedtagelse eller indsigelse
til administrative bødeforelæg
62
169
119
126
102
51
629
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013
.
Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar
2012 - 30. september 2018
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
I alt
Antal opkald og anmeldelser 1.147 1.097
833
763
768
664
261
5.533
Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.
Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012 - 30. september
2018
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018 pr. 30/9
I alt
Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal
Mio.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
Bygge
568
10 1.069
31 1.312
52 1.150
89
810
225
777
108
614
124 6.300
639
og
anlæg
Service
186
16
118
8
247
17
407
28
576
33
412
61
299
38 2.245
201
Det
139
6
208
6
177
16
229
12
169
12
85
8
73
6 1.080
66
grønne
område
Øvrige
157
6
182
11
203
14
549
108
282
64
258
51
239
31 1.870
285
I alt
1.050
38 1.577
56 1.939
99 2.335
237 1.837
334 1.532
228 1.225
199 11.495 1.191
Kilde: Skattestyrelsen
Tabel 3.3.a Yderligere specificering af SKATs indsats mod social dumping 2012 - 30. september
2018
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
pr. 30/9
Oplysninger sendt til udlandet,
45
68
195
198
155
89
64
antal sager
Entreprise ændret til
63
165
150
115
163
103
128
løn/arbejdsudleje, antal sager
Ansvarssager, antal sager
7
37
76
95
105
132
82
Skattepligtsager, antal sager
13
48
74
457
153
131
157
Regulering, ændret skattepligt
19
18
32
118
181
57
52
(mio. kr.)
Kilde: Skattestyrelsen
I alt
814
887
534
1.033
477
23
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 123: Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold 2012- 3. kvartal 2018, fra beskæftigelsesministeren
1985549_0024.png
3.4.a Besøgte virksomheder efter nationalitet 2012
30. september 2018 (antal og pct
1
)
2012-2015
2016
2017
2018 pr. 30/6
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Antal
Pct.
Danmark
Polen
Rumænien
Litauen
Tyskland
Spanien
Irland
Storbritannien
Indien
Nederlandene
Sverige
Slovakiet
Italien
Bulgarien
Letland
Øvrige
I alt
3.787
1.401
203
317
303
5
16
153
5
72
51
36
140
37
69
306
6.901
55
20
3
5
4
0
0
2
0
1
1
1
2
1
1
4
100
1.040
259
52
104
96
8
0
40
6
17
19
2
32
5
37
120
1.837
57
14
3
6
5
1
0
2
0
1
1
0
2
0
2
6
100
809
270
91
53
41
29
25
23
21
19
16
16
12
12
10
85
1.532
53
18
6
3
3
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
5
100
425
171
38
26
23
1
37
6
0
2
14
3
3
5
3
65
822
52
21
5
3
3
0
4
1
0
0
2
0
0
1
0
8
100
Kilde: Skattestyrelsen
1
Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller
for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.
Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
anmeldelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 1.-3. I alt
kv.
2018
Tjenesteyder
364
266
217
145
122
130
37
1.281
Hvervgiver
98
160
112
89
80
103
38
680
Kilde: Politiet.
Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene
for 2. kvartal 2018 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2018.
Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere
sigtelser
2012 2013 2014 2015 2016 2017 1.-3. I alt
kv.
2018
Tjenesteyder
212
288
213
126
93
95
50
1.077
Hvervgiver
72
133
114
79
64
63
52
577
Kilde: Politiet.
Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene
for 2. kvartal 2018 er antal registrerede sager pr. 30. juni 2018.
Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012 - 30. sep-
tember 2018
Øvrige sager
Frihedsberøvelse
Ulovligt arbejde/arbejdstager
Ulovligt arbejde/arbejdsgiver
Ulovligt ophold
Andet*
2012-13
40
27
13
9
40
2014
35
33
16
17
20
2015
54
55
24
12
34
2016
30
29
19
9
10
2017
58
67
26
10
18
1.-3. kv.
2018
24
21
9
7
9
Kilde: Politiet
*Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.
Tallene for 2012-2017 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år. Tallene
for 1.-3. kvartal 2018 er antal registrerede sager pr. 30. september 2018.
24