BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 12
Offentligt

DELANALYSE 3

RESULTATER I PROJEKT

JOBRETTET SAMTALE II

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

INDLEDNING

Dette er delanalyse 3 i slutevalueringen af Jobrettet Samtale II. Rapporten består af en kvantita-

tiv analyse af projekternes resultater i forhold til de opstillede succeskriterier i puljen for projek-

tet. Dette vedrører således, i hvor høj grad projektkommunerne er lykkedes med at indfri de op-

stillede succeskriterier:

Figur 1: Projektets succeskriterier

Derudover afrapporteres en række afledte resultater af projektet, der belyser, hvilket andre re-

sultater projektet har skabt udover ovenstående. Formålet med analysen er således at identifi-

cere resultaterne af projekt Jobrettet Samtale II.

1.1

Datagrundlag og metode

Datagrundlaget for delanalysen består af:

•

Registerdata fra DFDG og DREAM om borgernes anvendelse selvbooking og Joblog

•

SMS og spørgeskemamålinger rettet mod borgerne angående deres vurderinger af samta-

lerne

•

Kvalitative interviews med 53 medarbejdere, 10 projektledere og 10 jobcenterchefer/ledere.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte datakilder henvises der til metodebilaget. Analysens

fund er udledt på baggrund af kvantitative statistiske analyser med inddragelse af en tematisk

kodning af interviews omhandlende afledte resultater.

1.2

Resultater af delanalyse 3

Sammenfattende viser delanalyse 3, at:

•

Succeskriteriet for selvbooking er blevet indfriet (56 pct.).

•

Projektets øvrige succeskriterier (Joblog og borgernes vurdering af samtalen) er ikke blevet

indfriet).

•

Der er sket et markant løft i brugen selvbook og Joblog fra starten af projektet (baseline) til

projektets afslutning.

•

Til gengæld er resultaterne for vurderingen af samtalen stort set uændret.

•

Projektkommunerne har en væsentlig højere andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der

benytter sig af selvbooking og Joblog sammenlignet med landsgennemsnittet.

1.3

Læsevejledning

Delanalysen består foruden denne indledning af to kapitler:

Resultaterne fra SMS og spørgeskemamålingen skal tolkes med forbehold. Den gennemsnitlige svarprocent på tværs af alle målinger

er 20 pct. Den relativt lave svarprocent betyder, at resultatanalysen baseret på borgersurveys muligvis påvirkes af systematiske skæv-

heder ift. hvilken type af borgere, der har besvaret surveyene. Derfor bør resultaternes generaliserbarhed fortolkes varsomt og med

forbehold. Alt i alt er der opnået 9295 borgerbesvarelser igennem surveyene, hvilket vurderes at være et tilstrækkeligt stort antal be-

svarelser til, at der kan gennemføres en meningsfuld resultatopgørelse i relation til borgernes vurdering af samtalerne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

•

Kapitel 2:

Kapitlet kortlægger resultater i forhold til indfrielse af projektets succeskriterier,

hvor de tre succeskriterier undersøges på tværs af kommunerne.

Kapitel 3:

Kapitlet undersøger afledte resultater for borgere og jobcenteret i forbindelse med

projekt Jobrettet Samtale II. Der er her tale om en række øvrige resultater, der ikke har væ-

ret en del af de definerede succeskriterier fra projektets start, men som alligevel har betyd-

ning i vurderingen af de samlede resultater af projektet.

PROJEKTETS RESULTATER

I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af projekt Jobrettet Samtale II, herunder resulta-

ter i forhold til 1) indfrielse af projektets succeskriterier og 2) andre afledte resultater, som pro-

jektet har skabt i projektkommunerne.

2.1

Resultater i forhold til indfrielse af projektets succeskriterier

Overordnet viser resultaterne, at succeskriteriet for selvbooking er blevet indfriet, mens de øv-

rige succeskriterier ikke er. I brugen af de digitale redskaber er der dog sket et markant løft i

projektkommunerne fra starten af projektet (baseline-målingen) til projektets afslutning. Til gen-

gæld er resultaterne for vurderingen af samtalen er uændret. Samtidig viser resultaterne, at pro-

jektkommunerne har en væsentlig højere andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der be-

nytter sig af selvbooking og Joblog sammenlignet med landsgennemsnittet.

Nedenstående figur opsummerer resultaterne:

Figur 2: Oversigt over resultater i forhold til indfrielse af projektets succeskriterier

Note: I udregningen af landsgennemsnittet for jobparate kontanthjælpsmodtagere indgår projektkommunerne ikke

I de følgende afsnit uddybes ovenstående resultater enkeltvis.

2.1.1 Selvbooking

Projektets havde fra start et succeskriterie for en selvbookingsgrad på 40 pct. for jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere. I januar 2018 havde projektkommunerne i gennemsnit en selvbookings-

grad på 56 pct. Siden projektstart (baseline) er selvbookingsprocenten steget med 39 procentpo-

int, og projektkommunerne ligger 34 procentpoint højere end landsgennemsnittet på 22 pct.

Samtidig er der en række kommuner, der har formået at have en selvbookingsprocent, der ligger

væsentligt højere end både lands- og projektgennemsnittet. I nedenstående figur fremgår top tre

af kommuner med den højeste selvbookingsprocent i januar 2018:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

Figur 3: Andel selvbookinger hos top tre kommunerne

2.1.2 Joblog

For brugen af Joblog var succeskriteriet på 90 pct. for forsikrede ledige, mens det var på 80 pct.

for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

For de forsikrede ledige er andelen af joblogbrugere en procentpoint fra succeskriteriet. Samtidig

kan der spores en mindre udvikling fra projektets start på to procentpoint og sammenlignet med

landsgennemsnittet, klarer kommunerne sig hverken bedre eller værre, da projektkommuner og

landsplan begge har et gennemsnit på 89 pct.

For de jobparate kontanthjælpsmodtagere er andelen af Joblogbrugere seks procentpoint fra suc-

ceskriteriet om, at 80 pct. af denne målgruppe skal bruge Joblog. Til gengæld kan der spores en

positiv udviklingen i andelen af Joblogbrugere på 11 pct. fra projektets start, og kommunerne i

projektet klarer sig ni procentpoint bedre end resten af landet:

Figur 4: Andel Joblogbrugere blandt top tre kommunerne

Note: I udregningen af landsgennemsnittet for jobparate kontanthjælpsmodtagere indgår projektkommunerne ikke

2.1.3 Borgernes vurdering af samtalen

Borgernes vurdering af samtalen havde et succeskriterie på 90 pct. tilfredshed både for jobparate

kontakthjælpsmodtagere og for forsikrede ledige. Borgernes vurdering af samtalen bygger på be-

svarelser af to spørgsmål i det fremsendte spørgeskema målrettet borgere:

•

Handlede samtalen om dine jobmuligheder?

•

Hvor stor indflydelse havde du på, hvad samtalen handlede om?

Svarprocenten for besvarelserne af ovenstående spørgsmål er på 15 pct., hvilket gør, at resulta-

terne skal tolkes med forbehold, da der kan være en vis selektionsbias. Fx kan dette betyde, at

de borgere, der har besvaret spørgeskemaet, også er de borgere, der har været mest utilfredse

med deres samtale eller omvendt de mest tilfredse.

Se fodnote side 1

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

Samlet set havde projektkommunerne i januar 2018 en samlet tilfredshed på 57 pct. Tallet ligger

to pct. over udgangspunktet ved projektstart (baseline), men ligger under det definerede suc-

ceskriterie. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere lå gennemsnittet i januar 2018 på 55 pct.,

mens det tilsvarende tal var 72 pct. for de forsikrede ledige. Disse tal afspejler, at der fra pro-

jektstart til afslutning har været et fald i tilfredshed på to procentpoint for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, mens der har været en stigning på fire procentpoint blandt tilfredsheden hos

de forsikrede ledige.

Der er desuden en stor variation projektkommunerne imellem. Dog er der ingen kommuner, der

indfrier succeskriterier for hverken jobparate kontanthjælpsmodtagere eller forsikrede ledige. De

samlede resultater for vurdering af samtalen fremgår af nedenstående figur, herunder også

hvilke tre kommuner, der i januar 2018 havde med den højeste procentandel:

Figur 5: Top tre kommuner over borgernes vurdering af samtalen

AFLEDTE RESULTATER

Som led i projekt Jobrettet Samtale II har implementering også afledt en række øvrige resulta-

ter, der ikke har været en del af de definerede succeskriterier fra projektets start, men som alli-

gevel har betydning i vurderingen af de samlede resultater af projektet. Konkret har Rambøll

identificeret følgende afledte resultater for hhv. borgere og jobcenteret:

Figur 6: Oversigt over afledte resultater

De forskellige resultater uddybes særskilt i nedenstående.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

3.1.1 Afledte resultater for borgerne

Generelt er der

–

hos både sagsbehandlere og borgere

–

en oplevelse af, at samtalerne med bor-

gerne er blevet mere kvalificerede, professionelle og ensartede. Dette kommer til udtryk ved, at

flere sagsbehandlere giver udtryk for, at projektet har medvirket til, at samtalerne har fået et

styrket fagligt fokus, hvor der bruges mindre tid i samtalen på emner, der ikke vedrører vejen til

job, og mere tid på emner, der er direkte relevant for at få den ledige i arbejde. Dette kommer fx

til udtryk ved, at sagsbehandlerne i højere grad formår at sætte et jobrettet fokus fra starten i

samtalen, at de i højere grad inddrager Joblog (jf. afsnit 2.1.2), og at de taler ud fra et kendskab

til arbejdsmarkedet og borgerens CV. Samtidig giver borgerne udtryk for, at sagsbehandlerne er

mere velforberedte, hvilket ligeledes skaber en oplevelse af en mere kvalificeret rådgivning, hvor

borger får hjælp til det, han/hun har behov for. Dette skaber en følelse af, at sagsbehandler har

en tro på, at borger kommer i job. Også sagsbehandlerne oplever, at en mere systematisk forbe-

redelse medfører en højere grad af struktur i samtalen, hvor de på forhånd har et kendskab til

borgerens aktuelle situation. Styrket forberedelse og mere struktur mindsker således risikoen for,

at samtalen ikke bliver jobrettet og i stedet kommer til at handle om andre aspekter af borgerens

liv eller aktuelle situation.

I relation hertil giver flere borgere udtryk for, at sagsbehandlerne agerer som rådgiver for dem

på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet, og at sagsbehandlerne, som følge heraf, i mindre grad

er et ”system”,

de møder i jobcentret. Netop kemi og personlighed fremhæves af borgerne som

et vigtigt element i relationen mellem sagsbehandler og borger, og at dette styrkes, når sagsbe-

handleren agerer rådgiver og giver borgeren indflydelse på det, han/hun gerne vil inden for ram-

merne af samtalen og dens formål. Projektet har således styrket borgerinddragelse, og flere

sagsbehandlere oplever, at projektet har været medvirkende til, at de i højere grad giver borge-

ren ansvar, og at de i mindre grad skal løse ting for borgerne.

Borgerne får således en øget grad af indflydelse i deres jobsøgningsforløb, hvor flere opgaver bli-

ver deres ansvar, såsom at booke næste samtale, at overveje hvad de vil tale om til samtalen, at

opsummere hvad samtalen har omhandlet og at opdatere Joblog. På den måde skal borgeren i

højere grad deltage aktivt i jobsøgningsforløbet. Kombinationen af, at rådgivningen er blevet

mere kvalificeret, og at samtalerne i højere grad er rådgivende, sikrer en synergi mellem den

øgede oplevelse af indflydelse, og at samtalerne understøtter borgerens behov i relation til vejen

tilbage i job.

Opsummerende skaber overstående en øget progression i borgerens jobsøgningsforløb. Den

øgede systematik medfører en bedre sammenhæng i samtaleforløbet, og der er en ensartethed i

samtalerne, der medfører, at dagsordenen fra gang til gang er tydelige.

3.1.2 Afledte resultater for jobcenteret

Tilsvarende ovenstående afledte resultater for borgerne er der også skabt en række afledte resul-

tater på jobcenterniveau. Som nævnt oplever både borgere og sagsbehandlere en øget ensartet-

hed i den rådgivning, der gives i samtalerne. Dette understøttes af, at medarbejderne oplever, at

projektet har skabt et fælles sprog, der sikrer, at alle kender til; formålet med samtalerne, det

overordnede indhold og rammerne for samtalerne, de enkelte redskaber, samt det jobrettede fo-

kus som et fællestræk for kontakten til og med borgerne. Flere sagsbehandlere har givet udtryk

for, at det ikke er nyt at have et jobrettet fokus for samtalerne, men at projektet har medvirket

til, at de har fået sat ord og redskaber på det, de gør, at de gør det i endnu højere grad end tidli-

gere, og at dette samtidig har medført en bedre dialog med kollegaer omkring samtalepraksis.

I relation hertil har projektet også skabt et øget kendskab til egen samtalepraksis hos den en-

kelte sagsbehandler. Jobrettede samtaler som referenceramme har betydet, at sagsbehandlerne i

højere grad har kunne vurdere deres samtaler op i mod kerneelementerne i jobrettede samtaler

og har fået et læringsperspektiv ind i hverdagen, hvor de har kunne selvevaluere deres egne

samtaler. 79 pct. af projektlederne og 68 pct. af medarbejderne vurderer således, at deltagelse i

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

projekt jobrettet samtale i meget høj grad eller høj grad har understøttet et øget kendskab til

egen samtalepraksis.

Figur 7: I hvilken grad har deltagelse i projekt Jobrettet Samtale II understøttet øget kendskab til egen

samtalepraksis

Note: Procentsatsen i figuren er den aggregerede procentsats for besvarelserne ”I meget høj grad” og ”I høj

grad”.

Det er et vigtigt resultatet taget i betragtning, at en forudsætning for at lære teknikker og meto-

derne i jobrettede samtale er, at det private samtalerum åbnes, og der skabes refleksion over

egen samtalepraksis.

Grundlæggende er det Rambølls klare vurdering, at et øget fælles sprog og styrket kendskab til

egen samtalepraksis har styrket læringskulturen i de fleste af jobcentrene i projektet. Som det

fremgår af Figur 8: I hvilken grad har deltagelse i projekt Jobrettet Samtale II øget interessen for

at træne metoder og teknikker i den jobrettede samtale” kommer dette bl.a. til udtryk ved, at

deltagelse i projektet har øget sagsbehandlernes interesse for at træne metoder og teknikker i

den jobrettede samtale.

Figur 8: I hvilken grad har deltagelse i projekt Jobrettet Samtale II øget interessen for at træne metoder

og teknikker i den jobrettede samtale

Note: Procentsatsen i figuren er den aggregerede procentsats for besvarelserne ”I meget høj grad” og ”I høj

grad”.

Den styrkede læringskultur kommer også til udtryk ved, at de fleste medarbejdere har taget akti-

onslæringsaktiviteterne til sig efter lidt initial modstand. De fleste projektledere giver således ud-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

tryk for, at medarbejderne i løbet af projektperioden i stigende grad aktivt har deltaget i aktions-

læringsaktiviteterne og i flere tilfælde selvstændigt har taget initiativ til supplerende kolligal spar-

ring. Samtidig har medarbejderne i langt overvejende grad udtrykt glæde ved aktionslæringsakti-

viteterne i forbindelse med den kvalitative dataindsamling. Af samme grund har langt størstede-

len af kommunerne valgt at forankre en eller flere af aktionslæringsaktivisterne i den forsatte

drift efter projektets ophør. Således svarer 89 pct., at de vil fortsætte læringsgruppemøder, 79

pct. svarer, at de vil forsætte kollegial sparring, og 68 pct. svarer, at de vil forsætte supervision.

Den primære begrundelse fra de jobcentre, der ikke fortsætter supervision eller kollegial spar-

ring, er mangel på tid og ressourcer.

Figur 9: Hvilke af følgende aktiviteter forsættes efter projektets ophør

100%

80%

60%

89%

79%

68%

40%

20%

Læringsgruppe-

møder

Kollegial

sparring

Supervision

Ved ikke

Alt i alt har projektet styrket bevidstheden og brugen af jobrettede samtaler

–

både hos den en-

kelte sagsbehandler og i jobcentret på tværs. Tre ud af fire projektledere i kommunerne vurderer

også, at projektet har øget læringskulturen i deres jobcenter, mens ca. halvdelen af medarbej-

derne vurderer dette. Det er således særligt blandt projektlederne, at læringskulturen vurderes til

at være øget i høj eller i meget høj grad. Dette fremgår af nedenstående figur:

Figur 10: I hvilken grad har deltagelse i projekt Jobrettet Samtale II understøttet en bedre læringskultur

i jobcenteret

Note: Procentsatsen i figuren er den aggregerede

procentsats for besvarelserne ”I meget høj grad” og ”I høj

grad”.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

BILAG

4.1.1 Udvikling i brugen af selvbooking fra projektstart til januar 2018

Figur 10: Udviklingen i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, som selvbooker i løbet af projekt-

perioden

Hele landet

Vejen

Vallensbæk-Ishøj

Tårnby

Svendborg

Silkeborg

Odense

Nyborg

Lyngby-Taarbæk

Langeland

Ungecentret

Arbejdsmarkedscentret

Kerteminde

Hedensted

Haderslev

Glostrup

Fredericia

Brøndby

Assens

32%

43%

63%

78%

39%

59%

45%

54%

21%

84%

29%

12%

32%

53%

82%

43%

17%

51%

65%

39%

71%

98%

20%

40%

Baseline

60%

Resultat

80%

100%

120%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 3: Resultater i projekt jobrettet samtale II

4.1.2 Udvikling i brugen af Joblog fra projektstart til januar 2018

Figur 11: Udviklingen i andelen af forsikrede ledige med Joblog i løbet af projektperioden

89%

86%

89%

88%

86%

88%

87%

88%

86%

89%

90%

91%

89%

87%

86%

88%

91%

88%

86%

88%

87%

88%

90%

89%

91%

86%

89%

88%

Hele landet

Vejen

Tårnby - Dragør

Svendborg

Silkeborg

Odense

Nyborg

Lyngby-Taarbæk

Langeland

København

Kerteminde

Ishøj - Vallensbæk

Hedensted

Haderslev

Glostrup

Fredericia

Brøndby

Assens

10%

20%

30%

40%

50%

Baseline

60%

70%

80%

90%

100%

Resultat

Figur 12: Udviklingen i andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere med Joblog i løbet af projektperio-

den

65%

68%

61%

68%

69%

67%

63%

65%

68%

70%

57%

64%

62%

72%

74%

62%

68%

40%

57%

51%

73%

70%

76%

61%

83%

74%

Hele landet

Vejen

Tårnby - Dragør

Svendborg

Silkeborg

Odense

Nyborg

Lyngby-Taarbæk

Langeland

København

Kerteminde

Ishøj - Vallensbæk

Hedensted

Haderslev

Glostrup

Fredericia

Brøndby

Assens

10%

20%

30%

40%

48%

44%

51%

55%

49%

52%

61%

50%

Baseline

60%

70%

80%

90%

100%

Resultat

Note: I udregningen af landsgennemsnittet indgår projektkommunerne ikke