BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 12
Offentligt

DELANALYSE 2

ANALYSE AF IMPLEMENTE-

RINGSGREB I PROJEKT JOB-

RETTET SAMTALE II

[Dobbeltklik

for at indsætte billede eller slet dette felt]

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

INDLEDNING

Dette er delanalyse 2 i slutevalueringen af Jobrettet Samtale II. Rapporten består af en kvalitativ

og kvantitativ analyse af de implementeringsgreb, der har været anvendt i projektet. Genstanden

for analysen er de implementeringsgreb, der er initieret af STAR i regi af projektet. Det vil sige,

at projektkommunernes lokale implementeringsgreb ikke afdækkes.

Som delanalyse 1 om fidelitet i projektet viser, har kommunerne oplevet flere barrierer og driv-

kræfter i deres arbejde med at implementere indsatsen i daglig praksis. Med henblik på at over-

komme sådanne barrierer og understøtte drivkræfter indebærer projektet en række implemente-

ringsgreb:

Regionalt opstartsseminar

Opstartsworkshops

Kompetenceudvikling (fire kur-

susdage)

Ambassadørordning

Månedlige telefoniske opfølg-

ningssamtaler

Erfa-seminarer

Monitorering (Rambøll Results)

Supervision

Kollegial sparring

Læringsgruppemøder

Formålet med analysen er identificere, om implementeringsgrebene

har

bidraget til at overkom-

me barrierer og understøtte drivkræfter. Med andre ord undersøger Rambøll, om implemente-

ringsgrebene har en effekt i forhold til at understøtte kommunernes implementering. Samtidig

undersøger vi også, hvilke forhold der betinger den eventuelle effekt.

1.1

Datagrundlag og metode

Datagrundlaget for delanalysen består af:



Spørgeskemaundersøgelser med fokus på implementeringsgreb målrettet projektledere og

medarbejdere



Interviews med projektledere, medarbejdere og ledere



Dialoger og drøftelser med kommunerne løbende under Rambølls processtøtte i projektet.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte datakilder henvises til metodebilaget. Analysens fund

er udledt på baggrund af en tematisk kodning af interviewene med inddragelse af spørgeskema-

besvarelserne. I analysen vurderer vi anvendelsesgraden af de enkelte implementeringsgreb,

effekten af grebene og hvilke forhold, der betinger effekten.

Vurderingen af anvendelsesgrad foretages på baggrund af kvantitative optællinger af bl.a. delta-

gelse på seminarer og/eller respondenternes egne angivelser af anvendelsesgrad. Effekten af

grebene defineres efter kategorierne høj, mellem eller lav i forhold til, i hvilken grad grebene har

understøttet implementeringen i kommunerne. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af en

triangulering af data, hvor det kvalitative data i interviews og løbende dialoger med kommunerne

spiller en stor rolle, for at sikre nuancering af spørgeskemaundersøgelserne. De kvalitative be-

grundelser bag kategoriseringerne fremgår og uddybes for hvert implementeringsgreb. På sam-

me måde er vurderingen af forhold, der betinger effekten, baseret på datatriangulering og be-

grundes for hvert greb.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

1.2

Resultater af delanalyse 2

Sammenfattende viser delanalyse 2, at:



Otte ud af ti implementeringsgreb er anvendt i høj grad af målgruppen for grebene. Kun am-

bassadørordningen og supervisionen har hhv. en lav og mellem anvendelsesgrad.



Otte ud af ti implementeringsgreb er vurderet til at have en høj effekt i forhold til at under-

støtte kommunerne i implementeringen af den jobrettede samtale. Kun ambassadørordningen

og de månedlige telefoniske opfølgningssamtaler vurderes til at have en hhv. lav og mellem

effekt.

Der er flere forhold, der betinger effekten af de enkelte implementeringsgreb. Det er forhold,

der både knytter sig til lokale forhold i kommunerne, og der er mere centrale forhold, der kan

tilrettelægges af STAR.



1.3

Læsevejledning

Delanalyse består foruden denne indledning af et kapitel af:



Kapitel 2:

I kapitlet gennemgås hvert implementeringsgreb særskilt i forhold til formål, mål-

gruppe og timing for de enkelte implementeringsgreb, herunder begrundelser for vurdering af

anvendelsesgrad og effekten af grebet.

IMPLEMENTERINGSGREB

I tabellen herunder opsummerer vi resultaterne af analysen af de enkelte implementeringsgreb.

Under tabellen uddybes analysen for hvert implementeringsgreb særskilt.

Tabel 1: Oversigt over implementeringsgreb

Implementeringsgreb

Regionalt opstartssemi-

nar

Opstartsworkshops

Målgruppe

Projekt- og teamleder

Timing

Opstart

Anvendelsesgrad

Høj

Effekt

Høj



Forhold, der betinger

effekt

Dygtige undervise-

re/facilitatorer

Deltagelse af leder

(team-/afdelingsleder)

Deltagelse af leder

(team-/afdelingsleder)



Der foreligger et seriøst

bud på en implemente-

ringsplan på forhånd

Projekt- og teamleder

Opstart

Høj



Kompetenceudvikling

(fire kursusdage)

Job- og virksomheds-

konsulenter samt pro-

jekt- og teamleder

Opstart, initiel

implementering

Høj



Velforberedte og enga-

gerede kursister

Erfarne og kompetente

undervisere

Klare rammer for brugen

af ambassadørerne

Kemien mellem projekt-

leder og ambassadør

Opsøgende og nysgerri-

ge projektledere

Tager udgangspunkt i

den lokale kontekst

Konsulenten bidrager

med sparring og rådgiv-

ning

Ambassadørordning

Projektleder

Løbende

Lav



Månedlige telefoniske

opfølgningssamtaler

Projektleder

Løbende

Høj

Mellem



Erfa-seminarer

Projektleder og teamle-

der

Initiel imple-

mentering og

Høj



Motiverede projektledere

Dygtige undervise-

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

fuld implemen-

tering

Monitorering

(Rambøll Results)

Projektleder

Løbende

Høj



re/facilitatorer

Deltagelse af leder

(team-/afdelingsleder)

Opdateret data

Enkelt og intuitiv formid-

ling af data

Supervision

Job- og virksomheds-

konsulenter og teamle-

dere

Løbende

Mellem

Høj



Fælles forventningsaf-

stemning og rammesæt-

ning



Kollegial sparring

Job- og virksomheds-

konsulenter

Initiel imple-

mentering



Høj



Tryghed mellem ledere

og medarbejdere

Fokus på anerkendende

feedback

Ledelsesopbakning

Fælles forventningsaf-

stemning og rammesæt-

ning

Fokus på anerkendende

feedback

Faste rammer for, hvor-

når den kollegiale spar-

ring foregår

Læringsgruppemøder

Job- og virksomheds-

konsulenter og teamle-

dere

Løbende

Høj



Systematik i kadence og

i emnerne for møderne

Udnævnelse af anker-

mand/kvinde, der driver

møderne



Inddragelse af virksom-

hedskonsulenter på mø-

derne.

Som tabellen viser, vurderer Rambøll, at en stor del af implementeringsgrebene har en høj grad

af effekt i forhold til at understøtte implementeringen af den jobrettede samtale i kommunerne. I

spørgeskemaundersøgelsen er projektlederne bedt om at prioritere de tre implementeringsgreb,

der har understøttet implementeringen i højest grad. Besvarelserne fremgår i figuren herunder:

Figur 1: Projektledernes angivelse af de implementeringsaktiviteter, der har understøttet deres imple-

mentering i størst grad (der er valgt op til tre pr. projektleder)

De fire kursusdage, der blev afholdt i foråret 2017 og som havde

fokus på samtaleteknikker og viden om arbejdsmarkedet?

Læringsgruppemøder

Den løbende monitorering i Rambøll Results, hvor I har kunne følge

udviklingen på projektets centrale nøgletal (selvbooking, Joblog mv).

Supervision fra projektleder eller teamleder

De månedlige telefoniske opfølgningssamtaler med Rambøll/Mannaz

Kollegial sparring

Det lokale opstartsseminar, der blev afholdt i starten af 2017

Samarbejdet med proceskonsulenten fra Rambøll/Mannaz

Det regionale opstartsseminar, der blev afholdt i december 2016

Andet

Sparring med jeres ambassadør

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

11%

22%

39%

33%

89%

61%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Projektlederne vurderer således, at kompetenceudviklingen, læringsgruppemøderne og den lø-

bende monitorering har haft størst effekt i forhold til at understøtte implementeringen af den

jobrettede samtale.

Fra interviewene og de løbende drøftelser med kommunerne, som følge af processtøtten, ved vi,

at det er nødvendigt at vurdere effekten med et mere nuanceret billede end blot ovenstående

spørgeskemabesvarelse. Det skyldes, at grebenes effekt kan opleves forskelligt alt efter timingen

af grebet (hvilken fase, de anvendes i), og hvornår respondenterne bedes angive deres vurdering

af nytten.

Vurderinger af effekt og betingende forhold for effekt af grebene baseres derfor i det følgende på

baggrund af en triangulering af både spørgeskemaundersøgelser, interviews og løbende drøftel-

ser fra processtøtten.

I nedenstående beskrives formålet, målgruppen og timingen for de enkelte implementeringsgreb,

herunder begrundelser for vurdering af anvendelsesgrad og effekten af grebet.

2.1 Regionale opstartsseminarer

2.1.1 Formål

De regionale opstartsseminarer udgjorde det officielle kick-off for implementeringen af projekt

Jobrettet Samtale II i projektkommunernes jobcentre. Formålet med seminarerne var at klargøre

deltagerne til at påbegynde implementeringen og dermed sikre den gode opstart i projekterne. I

den forbindelse havde seminarerne fokus på at sikre en fælles forståelse af projektets formål og

samtidig fremme en høj motivation for at implementere indsatsen i den lokale kommune. De

regionale opstartsseminarer bestod af korte inspirationsoplæg, sparring mellem jobcentrene om

centrale elementer i implementeringen samt kommunevis arbejde med at planlægge implemen-

teringsprocessen.

2.1.2 Målgruppen

Afdelings-/teamleder og projektledere.

2.1.3 Timingen

Opstartsfasen i projektet.

2.1.4 Anvendelsesgrad

17 ud af 18 kommuner var repræsenteret på tværs af de tre opstartsseminarer. Anvendelsesgra-

den vurderes derfor at være høj.

2.1.5 Effekt

Projektlederne angiver, at deltagelsen på de regionale opstartsseminarer hovedsageligt bidrog

med brugbare erfaringer fra implementeringen af Jobrettet Samtale bølge I (60 pct. svarer i me-

get høj eller i høj grad) og bidrog til at skabe en grundig forståelse for projektets baggrund, for-

mål og evidens (55 pct. svarer i meget høj eller i høj grad). I et interview uddybede en projektle-

der, at denne viden kunne anvendes aktivt i arbejdet med de lokale implementeringsplaner, hvor

projektlederne bl.a. drøftede drivkræfter og barrierer, der skulle håndteres i løbet af processen.

Samtidig vurderer projektlederne, at det understøttede deres lokale implementering at arbejde

med en implementeringsplan så tidligt i projektperioden, da det synliggjorde og konkretiserede

fremgangen i implementeringsforløbet.

Samlet set leder dette til en vurdering af, at de regionale opstartsseminarer i høj grad har under-

støttet implementeringen af den jobrettede samtale i opstartsfasen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

2.1.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af de regionale opstartsseminarer afhænger af deltagernes evne til at reflektere over

den viden, der gives på seminarerne til egen kontekst og ledelsesdeltagelse.

Hvad angår deltagernes engagement, er det fremmende for effekten, at deltagerne på forhånd

har gjort sig refleksioner om projektet og den forekommende implementeringsproces. I den for-

bindelse er det vigtigt, at deltagerne har deres egen lokale kontekst in mente, når de får inputs

og arbejder med implementeringsplanen på seminaret. Deltagerne skal netop kunne reflektere

over den viden, de får på seminaret, til de lokale drivkræfter og barrierer, der er til stede, og

som skal adresseres i implementeringsplanen for egen kommune. Formår deltagerne ikke at ska-

be forbindelsen mellem den viden, der arbejdes med på seminaret, og egen lokal praksis, be-

grænses de regionale opstartsseminarers betydning for at understøtte en god opstart i lokal im-

plementering.

I tråd hermed er deltagelse af teamledere på seminarerne essentiel. Som analysen af fidelitet i

implementeringen (delanalyse 1) viser, har ledelsesmæssig opbakning en afgørende betydning

for, at implementeringsprocessen forløber succesfuldt. Skal de regionale opstartsseminarer bi-

drage til at sikre en god opstart af implementeringen, er det derfor vigtigt, at ledelse deltager på

seminarerne, så de får en forståelse for projektet og kan sikre opbakning i opstartsfasen. Opbak-

ningen i opstartsfasen sker ved, at projektet prioriteres og forankres i de højere ledelseslag i det

pågældende jobcenter.

2.2 Lokale opstartsworkshops

2.2.1 Formål

Formålet med de lokale opstartsworkshops var, ligesom for de regionale opstartsseminarer, at

sikre det bedst mulige afsæt for implementeringen af indsatsen ved at motivere både medarbej-

dere og ledere til at arbejde med at implementere indsatsen samt ved at kvalificere projekternes

implementeringsplaner. På de lokale opstartsworkshops deltog alle medarbejdere, der var invol-

veret i projektet i det lokale jobcentre. Derved adskiller de lokale opstartsworkshops sig fra de

regionale opstartsseminarer ved at sætte større fokus på en grundig introduktion til projektets

formål, aktiviteter og værdi i relation til lokal praksis og egen kommunal kontekst.

2.2.2 Målgruppen

Alle medarbejdere involveret i projektet; både teamledere, projektledere og sagsbehandlere.

2.2.3 Timingen

Opstartsfasen i projektet.

2.2.4 Anvendelsesgrad

Samtlige kommuner deltog i en lokal opstartsworkshop, hvor alle medarbejdergrupper var re-

præsenteret. Dermed vurderes anvendelsesgraden at være høj.

2.2.5 Effekt

En stor del af projektlederne vurderer, at de lokale opstartsworkshops bidrog til at kvalificere

implementeringsplanen (60 pct. svarer i meget høj eller i høj grad). Samtidig var det projektle-

dernes opfattelse, at sagsbehandlerne fik nyttig viden om projektets formål, aktiviteter og værdi

(80 pct. svarer i meget høj eller i høj grad), og at de lokale opstartsworkshops dermed gav er

godt afsæt for en vellykket implementering i jobcenteret.

Medarbejderne selv oplevede også at have fået nyttig viden om projektets formål, aktiviteter og

værdi på workshoppene (53 pct. svarer i meget høj eller i høj grad). Derudover oplevede de sær-

ligt, at ledelsen fik øget opmærksomhed på projektet som følge af den lokale opstartsworkshop

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

(47 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) samtidig med, at de og deres kollegaer blev motive-

ret til projektet (46 pct. svarer i meget høj eller i høj grad).

Til gengæld vurderer projektlederne kun i mindre grad, at de to opstartsaktiviteter er lykkedes

med at skabe en klar forståelse af rolle- og ansvarsfordelingen i implementeringsprocessen (40

pct. svarer i meget høj eller i høj grad, 35 pct. svarer i nogen eller i mindre grad). Dette knytter

sig til samarbejdet mellem relevante aktører i implementeringsprocessen i de enkelte jobcentre,

såsom snitfladen i ansvar for projektets realisering mellem afdelings-/teamleder og projektleder.

Implementeringsgrebet har dermed understøttet implementeringen ved at skabe det indledende

momentum i projektkommunerne, motivere ledelse og sagsbehandlere, danne et fælles afsæt for

projektet og ved at bistå den enkelte projektleder i at planlægge implementeringsprocessen. Da

er dog forbedringspotentialer i forhold til at skabe en klar forståelse af rolle- og ansvarsfordelin-

gen, vurderes effekten af de lokale opstartsworkshops til at være mellem.

2.2.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af de lokale opstartsworkshops betinges af to forhold.

For det første skal opstartsworkshoppen tage afsæt i en gennemarbejdet implementeringsplan.

Projektlederen skal i den forbindelse på forhånd have arbejdet med at identificere og adressere

de drivkræfter og barrierer, der er for implementeringen af den jobrettet samtale i den enkelte

kommune. Det er vigtigt, at den lokale implementeringsproces er struktureret og til dels planlagt,

inden medarbejderne introduceres for projektet. Hvis dette ikke er tilfældet, kan medarbejderne

opleve den implementering, som de står over for, som uoverskuelig. Samtidig kan det at imple-

mentere den jobrettede samtale i egen samtalepraksis være overvældende for nogle medarbej-

dere, fordi det kræver ændringer i nuværende praksis. Den skepsis, som dette kan føre til, kan

styrkes, hvis ikke implementeringsprocessen er planlagt inden den lokale opstartsworkshop.

Samlet kan dette svække medarbejdernes motivation for projektet, og effekten af den lokale

opstartsworkshop minimeres.

For det andet er det centralt, at alle relevante medarbejdergrupper er repræsenteret til den loka-

le opstartsworkshop. Skal workshoppen skabe den ønskede effekt i forhold til opmærksomhed og

motivation til projektet, er det vigtigt, at alle, der skal arbejde med projektet, deltager i den lo-

kale kick-off, som opstartsworkshoppen udgør.

2.3 Kompetenceudvikling

–

de fire kursusdage

2.3.1 Formål

Kompetenceudviklingen fandt sted over fire forskellige kursusdage, der primært var centreret

omkring viden om projektets kerneelementer; inddragende samtaleteknikker, arbejdsmarkedsvi-

den og digitale værktøjer. Formålet med opkvalificeringen var at klæde medarbejderne på til

aktivt at anvende kerneelementerne i deres samtaler med de ledige.

2.3.2 Målgruppen

Projektledere og sagsbehandlere.

2.3.3 Timingen

Opstartsfasen i projektet.

2.3.4 Anvendelsesgrad

Anvendelsesgraden var høj, idet samtlige kommuner var repræsenteret på alle fire kursusdage.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

2.3.5 Effekt

Overordnet set vurderer 89 pct. af projektlederne, at kursusdagene er blandt de tre (ud af i alt ti)

implementeringsgreb, der har hjulpet dem mest i implementeringen af indsatsen.

Dette harmonerer med medarbejdernes opfattelse. 60 pct. vurderer samlet set, at kursusdagene

i meget høj eller høj grad har bidraget til at understøtte implementeringen. Ses der nærmere på

evalueringen af de enkelte kursusdage, er tilfredshedsniveauet generelt højt. Om kursusdag 1

vurderer medarbejderne, at de fik en særlig forståelse for inddragende samtaleteknikker (69 pct.

svarer i meget høj eller høj grad) samtidig med, at de fik forståelse for meritterne ved en nysger-

rig og udforskende tilgang til jobsamtalerne (67 pct. svarer i meget høj eller høj grad).

Samme tendens tegner sig for kursusdag 2, hvor 60 pct. af medarbejderne vurderer, at de fik

særligt brugbar viden om virksomhederne rekrutteringspraksis (60 pct. svarer i meget høj eller i

høj grad). Denne tendens ses også for kursusdag 4, hvor flere medarbejdere svarer, at de fik

gode værktøjer og redskaber til at deltage i hinandens samtaler og til at give sparring (45 pct.

svarer i meget høj eller høj grad).

Kursusdag 3 omhandlede de svære samtaler med borgerne. Denne dag evalueres en anelse mere

negativt, idet kun 31 pct. af medarbejderne svarer, at de i meget høj eller høj grad blev særligt

klædt på til at håndtere vanskelige samtaler, hvor den ledige har personlige udfordringer. I inter-

viewene blev der stillet skarpt på denne vurdering. En gennemgående årsag til den lavere til-

fredshed med denne kursusdag kan henføres til den klassiske undervisningsproblematik knyttet

til undervisningsdifferentiering; nogle medarbejdere peger på, at niveauet var for lavt, og at det

tog udgangspunkt i laveste fællesnævner, mens andre mener, at niveauet var for akademisk.

Desuden lader det til, at flere af medarbejderne var utilfredse med, at den svære samtale kun

fyldte en kursusdag, da flere under interviewene italesatte, at de personlige problemer, en borger

måtte have (som gør samtalen svær), generelt er en af de største barrierer for at gøre samtaler-

ne mere jobrettede.

På tværs af både medarbejder- og projektlederinterviewene blev det understreget, at kompeten-

ceudviklingsdagene er et særligt godt implementeringsgreb i forhold til jobrettede samtaler. Det

skyldes, at flere sagsbehandlere med årene udvikler sin egen form for samtalepraksis, som ikke

nødvendigvis harmonerer med den nyeste viden på området om, hvad der virker i samtaler. Her

forlyder det, at undervisning om samtalerne kan være med til at opdatere samtalepraksis efter

den nyeste viden med tilgange, der virker. Den samlede vurdering er således, at kompetenceud-

viklingens effekt for implementeringen af den jobrettede samtale har været høj.

2.3.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af implementeringsgrebet, kompetenceudvikling, betinges af flere forhold.

For det første er det vigtigt, at kursisterne er velforberedte og engagerede under kurserne. Er de

ikke det, vil deres udbytte ikke være stort, fordi de ikke deltager i drøftelser og reflekterer over

den viden, de modtager. Dermed mindskes effekten af grebet.

For det andet er det vigtigt, at det er den rette deltagerkreds, der er med til kompetenceudvik-

lingen. Deltagerkredsen skal opleve, at indholdet i kompetenceudviklingen er relevant for dem.

Dette fremmes ved at sikre, at de rette medarbejdere deltager med udgangspunkt i, hvilken vi-

den de har i forvejen, hvilken funktion de varetager i det daglige, og hvordan de kan bruge den

viden, de får på kurserne i praksis. Er det ikke den rette deltagerkreds, der er med, vil indholdet

ikke umiddelbart været tilstrækkeligt relevant for dem, og deres udbytte mindskes, ligesom ef-

fekten af grebet også gør.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

For det tredje har læringsmiljøet under kompetenceudviklingen en betydning for effekten af gre-

bet. Kursisterne skal opleve et læringsmiljø, der er trygt og uden forstyrrelser, hvor de kan stille

spørgsmål og starte dialoger uden at tøve. Dette fremmer, at de er åbne over for den viden, de

modtager på kurserne, og dermed også at effekten af grebene øges.

For det fjerde

–

og sidste

–

har undervisernes kompetencer og erfaringer også en betydning. Det

har en betydning for indholdet i kompetenceudviklingen og sammensætningen af undervisningen.

Jo mere erfaring og jo bedre undervisningen er tilpasset kursisterne, jo større udbytte får de af

kurset og jo bedre effekt, antages det, at grebet får. Derudover har det en betydning for kursi-

sternes tiltro til den læring, de får af underviserne. Oplever de at blive undervist af kompetente

undervisere, vil de være mere tilbøjelige til at tage imod den læring, de får, og dermed øges ef-

fekten af kompetenceudviklingen.

2.4 Ambassadørordning

2.4.1 Formål

Ambassadørordningen havde til formål at skabe fremdrift i projektkommunerne på baggrund af

rådgivning og sparring med en medarbejder (ambassadør) fra et af de jobcentre, som har im-

plementeret Jobrettet Samtale i Bølge 1 med succes.

2.4.2 Målgruppen

Projektlederne.

2.4.3 Timingen

Løbende.

2.4.4 Anvendelsesgrad

Der er relativt stor variation i, hvor ofte projektkommunerne har benyttet sig af ambassadørerne.

Dem, der hyppigst har brugt ordningen, har sparret med ambassadørerne mellem fire og otte

gange i løbet af projektperioden (fire projektkommuner). Størstedelen af projektlederne har dog

gjort brug af ambassadøren to til fire gange (11 projektkommuner), mens en kommune har brugt

ordningen én gang og to kommuner slet ikke har gjort brug af ordningen. Derfor vurderes den

samlede anvendelsesgrad til at være lav.

2.4.5 Effekt

I en række af projekterne har ordningen fungeret som intenderet, og i disse tilfælde giver pro-

jektlederne udtryk for, at drøftelserne med ambassadørerne er gode, da de kan give helt prak-

sisnære tips og løsninger på konkrete udfordringer. Af spørgeskemaet om implementeringsgreb

til projektlederne fremgår det, at ambassadørerne fx har bidraget med brugbar viden om driv-

kræfter og barrierer i indsatsen (53 pct. svarer i meget høj eller høj grad) og med at holde fokus

på målopfyldelse og implementering af metoderne i praksis (53 pct. svarer i meget høj eller høj

grad).

Ambassadørerne er dog kun i mindre grad lykkes med at bidrage med brugbar viden om aktions-

læring og supervision (24 pct. svarer i meget høj eller høj grad).

Om end, at en række projektledere peger på, at ordningen har værdifulde effekter, resulterer

den lave anvendelsesgrad i, at implementeringsgrebet vurderes at have haft en lav effekt på

implementeringen af projekt Jobrettet Samtale II.

2.4.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af implementeringsgrebet er betinget af flere forhold.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

For det første skal brugen af ordningen gerne have klare rammer og systematiseres. Fx kan det

fremme effekten, hvis sparringen fastlægges med en fast frekvens, således at ordningen ikke kun

anvendes ved akutte behov, men også anvendes formativt til at adressere potentielle udfordrin-

ger, før de opstår. Samtidig kan anvendelse efter faste kadencer betyde, at der udveksles brug-

bar viden, som projektlederne ikke nødvendigvis direkte efterspørger, men som alligevel er gavn-

lig for implementeringen hos dem.

For det andet har kemien mellem projektleder og ambassadør en betydning for effekten af ord-

ningen. Det handler om, at projektlederen skal have tiltro til ambassadøren og være tryg ved at

tage imod ambassadørens råd om mulige løsninger på lokale udfordringer. Dette hænger i høj

grad sammen med projektlederens syn på, hvor kompetent ambassadøren er inden for feltet.

Kemiens betydning for effekten af ordningen forstærkes endvidere af, hvordan anvendelsen af

ordningen er organiseret. Når ordningen er løsere organiseret, hvor projektlederne selv skal tage

initiativ til at anvende ordningen, kan initiativet afhænge af, hvorvidt projektlederne har kemi

med ambassadøren.

På samme måde er et tredje forhold, at projektlederne skal være nysgerrige og opsøgende om

råd, ideer og løsninger fra ambassadørerne, førend ordningen har den ønskede effekt.

2.5 De månedlige telefoniske opfølgningssamtaler

2.5.1 Formål

Den månedlige telefonopfølgning med en konsulent fra Rambøll/Mannaz havde til formål at un-

derstøtte kommunernes fremdrift ved at give et rum til refleksion og sparring, som bringer pro-

jektlederen videre i sin opgave med at drive implementeringen af den jobrettede samtale i kom-

munen. Samtalerne skulle desuden sikre, at projektlederne blev holdt til ilden gennem den sy-

stematiske opfølgning på projektets centrale måltal.

2.5.2 Målgruppen

Projektlederne.

2.5.3 Timingen

En gang om måneden i løbet af hele projektperioden.

2.5.4 Anvendelsesgrad

Samtalerne er gennemført efter de intenderede kadencer med blot få undtagelser. Derfor vurde-

res anvendelsesgraden til at være høj.

2.5.5 Effekt

På tværs af alle projektlederinterviewene var der opbakning til dette implementeringsgreb. Kon-

kret nævnes det, at processtøtten er særlig god i forhold til at sparre om projektledelsesudfor-

dringer, tidsperspektivet i implementeringsprocessen og generelt god til at facilitere vigtige re-

fleksioner om projektets fremdrift. Samtidig pointerer en række projektledere dog, at sparringen

er mindre konstruktiv, når der kommer et for stort fokus på måltal og resultatopnåelse i samta-

lerne.

Spørgeskemaresultaterne understøtter dette perspektiv. Projektlederne oplever, at processtøtten

særligt har bidraget til at holde fokus på målopnåelse og implementeringen af metoderne i prak-

sis (80 pct. svarer i meget høj eller høj grad). Desuden har sparringen givet anledning til at af-

klare eventuelle spørgsmål i forbindelse med implementeringen af projektet (90 pct. svarer i

meget høj eller høj grad) samt givet anledning til refleksion og sparring om projektets fremdrift

(90 pct. svarer i meget høj eller høj grad).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Processtøtten er i mindre grad lykkes med at bidrage med brugbare erfaringer om, hvordan der

kan sikres motivation og ejerskab blandt medarbejderne (40 pct. svarer i meget høj eller høj

grad). På baggrund af dette vurderes den samlede effekt af grebet til at være af mellem grad.

2.5.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af de månedlige telefoniske opfølgningssamtaler er på samme måde som ambassadør-

ordningen betinget af kemien mellem konsulenten og projektledere. Projektlederen skal have

tiltro til konsulenten og være tryg ved at tage imod konsulentens råd og vejledning. Samtidig

skal projektlederen være villig til at anvende konsulenten som en sparringspartner, herunder

betro sig til konsulenten om de reelle udfordringer i implementeringsprocessen. Er projektlederen

ikke tryg ved konsulenten, kan projektlederen være skeptisk ved at anvende rådene, og effekten

af opfølgningssamtalerne mindskes.

I tråd hermed er det vigtigt, at projektlederne oplever, at formålet med opfølgningssamtalerne er

at sparre og bistå projektlederen i at skabe fremdrift i implementeringen. Oplever projektlederen

i stedet, at opfølgningssamtalerne har form af at være med for stort fokus på at monitorere sta-

tus frem for at sparre om løsninger på udfordringer, vil projektlederne ikke betro sig til konsulen-

ten, og effekten mindskes.

Derfor er det essentielt for effekten, at der forventningsafstemmes mellem konsulent og projekt-

leder om rammerne for opfølgningssamtalerne og hvilken rolle, konsulenten varetager i samar-

bejdet. Fra samtale til samtale er det også vigtigt, at der forventningsafstemmes om temaet for

samtalen, så begge parter er forberedt.

2.6 Erfa-seminarer

2.6.1 Formål

Formålet med erfa-seminarerne er at understøtte videns- og erfaringsudveksling i mellemprojekt-

lederne og give dem yderligere inspiration til deres egen lokale implementering.

2.6.2 Målgruppen

Projektlederne.

2.6.3 Timingen

Tre gange i løbet af projektperioden; i opstartsfasen, i implementeringsfasen og i forankringsfa-

sen.

2.6.4 Anvendelsesgrad

Alle projektkommuner har været repræsenteret på de planlagte møder, hvorfor anvendelsesgra-

den vurderes til at være høj.

2.6.5 Effekt

Erfa-seminarerne er det implementeringsgreb, som projektlederne udtrykte den største begej-

string for under interviewene. Dette begrundes med, at drøftelserne på møderne var blandt lige-

sindede, som alle var optaget af at drøfte de samme udfordringer og problemstillinger. Flere af

projektlederne nævner, at de som direkte konsekvens af møderne har taget løsninger med hjem

på konkrete udfordringer, som er blevet brugt til at forbedre implementeringen af projektet lo-

kalt.

Samme optimisme kommer også til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor projektlederne

svarer, at de på møderne har fået inspiration til, hvordan man kan overkomme udfordringer i

implementeringen af den jobrettede samtale (63 pct. svarer i meget høj eller høj grad). Ligeledes

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

svarer en væsentlig del af projektlederne, at møderne har understøttet dem i implementeringen

af indsatsen (47 pct. svarer i meget høj eller høj grad). Endelig er der også et fremtidsperspektiv

i erfa-seminarerne, idet mange af projektlederne svarer, at de på seminarerne har dannet relati-

oner, som de vil bruge til fremtidig sparring (63 pct. svarer i meget høj eller høj grad).

Af både interviewene og spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at erfa-seminarerne er med til

at fastholde fokus på implementeringens fremdrift, samt at sparringen mellem projektkommu-

nerne er af stor værdi for projektlederne. Derfor vurderes effekten af erfa-seminarerne til at væ-

re høj.

2.6.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af erfa-seminarer som implementeringsgreb betinges af deltagernes engagement og

motivation under seminaret, facilitering og ledelse af seminaret samt forankring af viden fra se-

minarerne.

Hvad angår førstnævnte, er det fremmende for effekten, at deltagerne er engagerede og motive-

rede til at deltage i drøftelser med de øvrige deltagere på seminaret. Fordi de gode løsninger på

udfordringer opstår i drøftelser blandt deltagerne, er det essentielt, at deltagerne selv tager initi-

ativ og er åbne over for at indgå i dialog. Er de ikke det, kan det minimere effekten af implemen-

teringsgrebet, fordi de ikke tager noget med sig hjem fra seminaret.

For det andet har facilitering og ledelse af seminaret en betydning, fordi det fx kan kræve gode

refleksionsspørgsmål at igangsætte de dialoger og drøftelser, som deltagerne får gavn af under

seminaret. Deltagerne skal hjælpes til at indsnævre og ensrette dialogerne mod de centrale ud-

fordringer, som de gerne vil have konkrete løsninger på. Hvis dialogerne bliver for overfladiske

eller mangler fokus, kan udbyttet af dialogerne være begrænset, og dermed mindskes effekten af

implementeringsgrebet.

For det tredje er det essentielt, at de løsninger, som deltagerne får øje på under erfa-seminaret,

kan forankres i den lokale kontekst efter seminaret. Dette kræver for det første, at deltagerne

reflekterer over inputs fra dagen til egen praksis. For det andet kræver det, at deltagerne får

forpligtet ledelsen på at kunne arbejde videre med de løsninger. Hvis ikke dialogerne kan udmøn-

tes i konkrete løsninger i den enkelte kommune efterfølgende, mindskes effekten af implemente-

ringsgrebet.

2.7 Monitorering (Rambøll Results)

2.7.1 Formål

Intentionen med monitoreringen af data (Rambøll Results) er, at det bliver muligt for projektle-

deren at monitorere indsatsen og resultaterne i projektet. Dermed kan projektlederen stille

skarpt på succeser og justeringsbehov og synliggøre disse for medarbejderne, hvorefter de kan

adresseres.

2.7.2 Målgruppen

Projektlederne.

2.7.3 Timingen

Løbende.

2.7.4 Anvendelsesgrad

Af de nyeste spørgeskemaresultater fremgår det, at en stor andel af projektlederne anvender

platformen hver uge (25 pct.), hver anden uge (45 pct.) eller en gang om måneden (30 pct.).

Samme billede blev bekræftet i projektlederinterviewene, hvorfor anvendelsesgraden af grebet

vurderes til at være høj.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

2.7.5 Effekt

I spørgeskemaundersøgelsen om implementeringsgrebene svarer projektlederne, at de anvender

monitoreringsredskabet til at informere nærmeste leder omkring status på projektet (95 pct.), til

at monitorere projektets fremdrift (84 pct.) samt til videndeling omkring status for projektet (79

pct.). I interviewene med projektlederne uddyber flere, at monitoreringsværktøjet er helt afgø-

rende for at kunne sætte ind der, hvor behovet er størst. Samtidig nævner flere, at Rambøll Re-

sults også kan indgå som et aktivt element i forandringsledelse, hvor resultaterne kan være ud-

gangspunkt for at rose og anerkende medarbejdernes indsats med at implementere indsatsen

korrekt.

Implementeringsgrebet har først og fremmest været tiltænkt som et redskab til projektlederne,

men der blev også kort spurgt ind til dette emne i medarbejderinterviewene. Mange af medar-

bejderne gav positiv feedback i denne forbindelse og understregede bl.a., at værktøjet er et godt

udgangspunkt for drøftelser om projektet. Flere nævnte også, at værktøjet generelt er blevet

anvendt til at kommunikere resultater til medarbejderne for på den måde at motivere dem eller

give indikationer om, hvor der er behov for, at der lægges et ekstra fokus og en ekstra indsats.

På denne baggrund vurderes effekten af monitoreringen af data gennem Rambøll Results til at

være høj for implementeringen af projektet.

2.7.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Der er tre forhold, der betinger effekten af monitoreringen af resultaterne. For det første er det

vigtigt, at data er aktuelle. Det vil sige, at de parametre, der måles på, skal være relevante for

de medarbejdergrupper, der skal anvende data. Derudover skal data være tidmæssigt opdatere-

de. Hvis data er meget forsinkede, oplever medarbejdere og projektledere, at effekten af dem

mindskes. Det skyldes en oplevelse af, at hvis data skal kunne bidrage til at fejre succeser og

justere i mangler, skal justeringerne, der foretages, kunne ses umiddelbart efter i data for at

kunne give den motiverende effekt.

For det andet skal data deles med alle relevante medarbejdergrupper. Det vil sige, at den effekt,

der skabes for medarbejderne, kun skabes, hvis data de facto er tilgængeligt for dem.

For det tredje og i forbindelse med ovenstående, er det vigtigt, at data formidles på en enkel

måde, så konklusioner og budskaber i data er tilgængelige for medarbejdere og ledere. Det inde-

bærer, at fokus i formidlingen indsnævres til de mest relevante data, hvor der kan være mulig-

hed for at dykke længere ned i data, hvis det efterspørges. Er data ikke umiddelbart lettilgænge-

lige for medarbejdere og ledere, anvendes de i mindre grad, og effekten af grebene mindskes.

2.8 Kollegial sparring

2.8.1 Formål

Kollegial sparring og feedback handler om at gøre medarbejdernes forskellige samtalepraksisser

synlige, så medarbejderne kan lære af hinanden gennem et direkte kendskab til hinandens til-

gange. Aktiviteten skal skabe et rum for en konstruktiv dialog, hvor det faglige niveau udvikles

og arbejdet effektiviseres.

2.8.2 Målgruppen

Sagsbehandlerne.

2.8.3 Timingen

Løbende.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

2.8.4 Anvendelsesgrad

Otte kommuner har afholdt kollegial sparring en gang om måneden, fem kommuner hver anden

måned, fire kommuner en gang i kvartalet og en kommune mellem hver anden til hver tredje

uge. Samtlige kommuner har dermed gennemført aktiviteten relativt hyppigt, og anvendelses-

graden vurderes at være høj.

2.8.5 Effekt

Den primære gevinst ved den kollegiale sparring har ifølge medarbejderne selv været, at de er

blevet mere bevidste omkring, hvordan de gennemfører jobsamtaler (66 pct. svarer i meget høj

eller i høj grad). Dette underbygges yderligere af, at projektlederne svarer, at den kollegiale

sparring har styrket medarbejdernes evne til kritisk at reflektere over egen samtalepraksis (67

pct. svarer i meget høj eller i høj grad). Dette resultat blev også bekræftet i interviewene, hvor

en række medarbejdere bl.a. uddybede, at den anerkendende tilgang til at give feedback gjorde

det nemmere både at håndtere kritikken og at give den. Ligeledes fremgik det på tværs af man-

ge af interviewene, at medarbejderne opfatter en kollegas perspektiv på samtalerne som et me-

get værdifuldt udgangspunkt for yderligere læring. Mere konkret beskriver medarbejderne, at

den kollegiale sparringsværdi ligger i, at dialogen bliver meget praksisnær og ofte går helt tæt på

brugen af de inddragende samtaleteknikker.

Både projektledere (62 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) og medarbejdere (47 pct. svarer i

meget høj eller i høj grad) er enige om, at kollegial sparring har understøttet indlæringen af de

forskellige metoder og teknikker i den jobrettede samtale. I interviewene blev dette uddybet, idet

flere medarbejdere pegede på, at den kollegiale sparring understøtter, at der langsomt skabes en

læringskultur i jobcenteret, hvor der er fokus på åben dialog og erfaringsudveksling om samtale-

praksisser. Dette stemmer godt overens med spørgeskemaresultaterne, hvor både medarbejder-

ne (56 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) og projektlederne (61 pct. svarer i høj eller i me-

get høj grad) svarer, at kollegial sparring er med til at skabe god og åben kommunikation mellem

medarbejderne i jobcentrene. En række medarbejdere uddybede yderligere i interviewene, at

man ved regelmæssigt at afholde kollegial sparring skaber et rum og en naturlig anledning til at

dele konstruktiv feedback og gode råd med kollegaerne.

På tværs af alle projektleder- og medarbejderinterviews var der stor opbakning til kollegial spar-

ring. Ingen interviewpersoner ytrede sig negativt om aktiviteten. Det blev endda hyppigt pointe-

ret, at kollegial sparring har en lang række ekstra gevinster, så som øget tillid mellem medarbej-

derne og bedre sociale relationer til kollegaer i både egen og andre afdelinger (i de tilfælde hvor

sparringen foregik på tværs af afdelinger). Samlet set kan det konkluderes, at den kollegiale

sparring i projektkommunerne har været en betydelig drivkræft i implementeringen af jobrettede

samtaler, og effekten af dette greb vurderes derfor til at have været høj.

2.8.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Effekten af kollegial sparring er betinget af en klar forventningsafstemning mellem feedbackgiver

og -modtager, faste rammer for måden at give feedback på og kemien mellem de to.

Hvad angår førstnævnte, har det en betydning for effekten af implementeringsgrebet, at der

forventningsafstemmes omkring formålet med den kollegiale sparring. Feedbackmodtageren skal

være af den oplevelse, at formålet er sparring og feedback fremfor, at vedkommende bliver

overværet og modtager kritik. Hvis ikke, kan feedbackmodtageren blive utryg ved at have en

kollega med i samtalen og efterfølgende modtage feedback, hvilket overskygger den potentielle

læring, der ligger i at gennemføre sparringen.

For det andet spiller formen på feedbacken en rolle. Feedbackmodtager og -giver skal modtage

og give feedback efter de samme principper, så begge parter kan fastholde fokus på selve lærin-

gen og indholdet i feedbacken fremfor rammerne. I den forbindelse er det også vigtigt, at feed-

backen er anerkendende frem for kritisk.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

For det tredje og sidste afhænger effekten af grebet af, at feedbackmodtageren har tiltro til sin

kollegas kompetencer og føler sig tryg ved at tage imod feedback af feedbackgiveren. Hvis ikke

feedbackmodtageren oplever at kunne lære noget af kollegaen, mindskes effekten af implemen-

teringsgrebet, da feedbackmodtageren vil være tilbøjelig til ikke at tage imod forbedringsforsla-

gene.

2.9 Supervision

2.9.1 Formål

Det overordnede formål med supervisionen er at sikre, at sagsbehandlerne faktisk bruger tilgan-

gen og metoderne i deres samtaler (indsatsfidelitet), og at de jobrettede samtaler dermed im-

plementeres efter intentionen. Desuden kan supervision benyttes som afsæt for en diskussion af,

hvordan metoderne benyttes bedst i konkrete samtalesituationer. Supervision skal således

fremme læringen, men fungerer også som en kvalitetssikringsaktivitet.

2.9.2 Målgruppen

Ledere og sagsbehandlere.

2.9.3 Timingen

Løbende.

2.9.4 Anvendelsesgrad

Kadencen for supervision varierer kommunerne i mellem. 12 af projektkommunerne har gen-

nemsnitligt afholdt supervision en gang i kvartalet, mens to kommuner har gennemført aktivite-

ten hver anden måned og fire kommuner én gang om måneden. Anvendelsesgraden vurderes

dermed at være høj.

2.9.5 Effekt

Når medarbejdere og projektleder oplever, at supervisionen har været en succes, skyldes det, at

aktiviteten har en række positive effekter. Projektlederne (66 pct. svarer i meget høj eller i høj

grad) og medarbejderne (46 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) vurderer, at supervision

understøtter indlæringen af de forskellige metoder og teknikker i den jobrettede samtale, og

mange medarbejdere (64 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) er af den opfattelse, at den

superviserende leder har været klædt tilstrækkeligt på til at give god feedback. I forlængelse af

dette oplever medarbejderne også (56 pct. svarer i meget høj eller høj grad), at supervisionen

har været anerkendende og bidraget væsentlig til deres læring.

Alt i alt er der både i interviewmaterialet og i spørgeskemasvarene en tendens til, at projektle-

derne er mere begejstrede for supervision end medarbejderne. Eksempelvis svarer hele 83 pct.

af projektlederne, at supervisionen i meget høj eller høj grad har styrket den fælles forståelse

for, hvad den jobrettede samtaler er. Flere af projektlederne og lederne uddybede yderligere i

interviewene, at supervision er en helt unik mulighed for at følge op på implementeringen af ind-

satsmodellen i samtalepraksis, og for følge op på om der er generelle problemer i medarbejder-

nes samtalepraksisser, som bør justeres.

Størstedelen af medarbejderne ser også aktiviteten som en god mulighed for faglig sparring og

læring, men en række af medarbejderne opfatter aktiviteten som kontrol. Disse medarbejdere

pointerer, at supervision aldrig bliver det samme som kollegial sparring. Det gør en væsentlig

forskel, når den superviserende part har mulighed for at fyre den medarbejder, der bliver obser-

veret. De positive udsagn opvejer dog langt de negative i antal og samlet set vurderes supervisi-

on at have en høj effekt på implementeringen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

2.9.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Ligesom med kollegial sparring er forventningsafstemning og rammesætning om formål og ind-

hold i feedbacken vigtig for, at supervisionen får den ønskede effekt. For nogle medarbejdere vil

disse to forhold være endnu vigtigere for supervisionen end for sparringen, fordi der er et magt-

forhold tilstede i supervisionen. Derfor er det essentielt, at medarbejderne har en oplevelse af, at

supervisionen kommer dem til gavn og ikke blot er et kontrolværktøj fra ledelsens side.

Derudover spiller selve formen på feedbacken en betydning for effekten i forhold til, hvordan

medarbejderne tager imod feedback. Feedbacken skal have karakter af en anerkendende tilgang.

Det får medarbejderne til at åbne mere op og tage imod de forbedringsforslag, som lederen

kommer med på baggrund af sin observation.

I tråd hermed er det vigtigt, at der er en tryghed mellem leder og medarbejder. Medarbejderen

må ikke opleve, at udfaldet af supervisionen kan have konsekvenser for fx vedkommendes job i

jobcenteret. Tværtimod skal medarbejderen have tiltro til, at lederens intention udelukkende er

at skabe læring og refleksion over medarbejderens samtalepraksis. Hvis ikke dette er tilfældet,

mindskes effekten af supervision.

2.10 Læringsgruppemøder

2.10.1 Formål

Formålet med læringsgruppemøderne er at skabe et forum, hvor projektmedarbejderne løbende

kan tage en status på og reflektere over, hvordan det går med implementeringen af metoderne

og teknikkerne i projektet.

2.10.2 Målgruppen

Sagsbehandlere, projektledere og ledere.

2.10.3 Timingen

Løbende.

2.10.4 Anvendelsesgrad

11 kommuner har afholdt læringsgruppemøder en gang om måneden, tre kommuner mellem

hver anden til hver tredje uge, tre kommuner hver uge, mens én kommune har afholdt møderne

én gang hver anden måned. Samlet set vurderes anvendelsesgraden af implementeringsgrebet til

at være høj.

2.10.5 Effekt

Både medarbejderne (50 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) og projektlederne (83 pct. sva-

rer i meget høj eller i høj grad) svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at læringsgruppemøder har

været med til at styrke den fælles forståelse i jobcenteret for, hvad den jobrettede samtale er, og

hvordan den implementeres. Denne påstand finder også opbakning i medarbejderinterviewene.

Eksempelvis blev det beskrevet under interviewene, hvordan erfaringsudvekslingen til lærings-

gruppemøderne om brugen af den jobrettede samtale i flere tilfælde har bidraget til en skærpet

forståelse af, hvad der skal til for at lykkes med at gøre samtalerne jobrettede. Samtidig berette-

de mange medarbejdere, at læringsgruppemøderne har bidraget til, at de kontinuerligt har holdt

fokus på indsatsen. I særlig grad fremhæves det, at møderne har været fokuseret omkring den

aktive brug af de inddragende samtaleteknikker, hvilket har understøttet og styrket medarbej-

dernes motivation for at blive ved med at bruge og udvikle teknikkerne.

En anden helt central og konstruktiv effekt af læringsgruppemøderne har været, at de har under-

støttet en åben og god kommunikation mellem medarbejderne i jobcentrene (50 pct. af medar-

bejderne svarer i meget høj eller i høj grad). Dette er vigtigt for at skabe den læringskultur, som

er nødvendig for, at medarbejderne løbende kan styrke og revidere deres samtalepraksis, så

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

samtalerne bliver endnu mere jobrettede. I forlængelse af dette understreger mange medarbej-

dere i interviewene, at læringsgruppemøderne også har virket som et godt forum for vidensdeling

mellem forskellige afdelinger. Denne effekt forekom særligt i de jobcentre, hvor det er to separa-

te afdelinger, der arbejder med dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Me-

re generelt gælder det dog også på tværs af størstedelen af projektkommunerne, at lærings-

gruppemøderne hyppigt har været anvendt til at inddrage virksomhedskonsulenterne i dialogerne

med henblik på at styrke videndelingen. Dette fremhævede en række projektledere som en stor

styrke, da det på den måde sikres, at sagsbehandlerne har den nyeste viden om tendenser og

udviklinger på det lokale arbejdsmarked.

Overordnet set kan det konkluderes, at læringsgruppemøderne har haft en høj effekt på imple-

menteringen af projektet. Dette bekræftes yderligere, idet både projektlederne (72 pct. svarer i

meget høj eller i høj grad) og medarbejderne (42 pct. svarer i meget høj eller i høj grad) svarer,

at læringsgruppemøderne understøtter indlæringen af de forskellige metoder og teknikker i den

jobrettede samtale. Desuden fortsætter 14 af projektkommunerne med at afholde læringsgrup-

pemøder efter projektets ophør. Dette ville de næppe gøre, hvis der ikke blandt langt de fleste

projekter eksisterede en opfattelse af, at læringsgruppemøderne i væsentlig grad understøtter

implementeringen af indsatsen. Denne påstand konsolideres yderligere i spørgeskemaundersø-

gelsen, hvor 61 pct. af projektlederne peger på, at læringsgruppemøderne er en af de tre vigtig-

ste implementeringsaktiviteter (ud af i alt ti aktiviteter) for at lykkes med succesfuld implemente-

ring af jobrettede samtaler.

2.10.6 Hvad betinger effekten af implementeringsgrebet?

Der er flere forhold, der betinger effekten af implementeringsgrebet læringsgruppemøder.

For det første skal der være klare rammer for, hvordan læringsgruppemøderne afvikles, og hvil-

ket udbytte læringsgruppemøderne skal give de deltagende. Det indebærer faste dagsordens-

punkter, og at der udnævnes en ordstyrer til at fastholde fokus i møderne. I den forbindelse skal

dagsordenen udsendes på forhånd, så deltagerne har mulighed for at forberede sig på temaet for

læringsgruppemødet. Er der ikke klare rammer, kan dette skabe frustration og forvirring blandt

medarbejderne omkring, hvad der skal drøftes og hvornår. Det bidrager til en tvivl om udbytte og

flytter medarbejdernes fokus fra de faglige drøftelser, der er tiltænkt at være på læringsgruppe-

møderne. Behovet for, at der er en ordstyrer, der mødeleder læringsgruppen, skyldes, at faglige

drøftelser mellem medarbejdere kan få karakter af konkrete sagsdrøftelser frem for at drøfte

anvendelse af samtaleteknikkerne i praksis. Ordstyrens opgave er derfor at fastholde fokus med

henblik på at indfri det ønskede udbytte med læringsgruppemøderne og dermed skabe stor effekt

af implementeringsgrebet.

For det andet betinger medarbejdernes engagement effekten af grebet. Gode læringsgruppemø-

der er afhængige af, at deltagerne har mod på at indgå i faglige drøftelser, og det kræver enga-

gement. En måde, hvorpå medarbejderne kan engageres, er, at medarbejderne får ansvaret for

at planlægge og drive møderne. Dermed kan ansvaret gå på skift på tværs af medarbejderne.

Når de selv har været engageret i planlægningen, resulterer det ofte i et større engagement un-

der møderne, hvilket understøtter effekten af implementeringsgrebet.

For det tredje har indholdet af læringsgruppemøderne en betydning for effekten af grebet. Skal

læringsgruppemøderne bidrage til at skabe den læringskultur, der ændrer praksis, skal indholdet

hovedsageligt være fagligt frem for orienteret mod data. Data skal anvendes som afsæt for de

faglige drøftelser og ikke være centrum for drøftelserne. Får drøftelserne karakter af at være

centrum for drøftelserne, mindskes medarbejdernes engagement i drøftelserne, fordi det skaber

en diskrepans mellem formålet med mødet og deres oplevelse af mødet. Effekten af grebet mind-

skes derfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

For det fjerde kan det styrke effekten af grebet, hvis andre medarbejdergrupper inviteres og

deltager end blot sagsbehandlere. Det skyldes, at læringskulturen fremmes, når medarbejderne

får andre perspektiver på samtalepraksis end blot egne. Dermed fremmes effekten af implemen-

teringsgrebet.

BILAG

Som en del af dataindsamlingen til slutevalueringen udsendte Rambøll i juni 2017 og januar 2018

spørgeskemaer målrettet både medarbejderne og projektlederne. Spørgeskemaerne omhandlede

respondenternes brug, nytte og tilfredshed med de forskellige implementeringsunderstøttende

aktiviteter, som Rambøll har gennemført for at understøtte implementeringen af den jobrettede

samtale i kommunerne. I følgende bilag fremgår resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne.

3.1

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelse i juni 2017 målrettet medarbejder-

ne om implementeringsgreb i projekt Jobrettet Samtale II

Figur 1: Medarbejdernes stillinger

100

Sagsbehandler/jobkonsulent, der Sagsbehandler/jobkonsulent, der

arbejder med forsikrede ledige

arbejder med jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Note n=182

Virksomhedskonsulent

Andet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.1.1 Det lokale opstartsseminar

Figur 2: Medarbejdernes vurdering af det lokale opstartsseminar

I hvor høj grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog

til at ledelsen fik øget opmærksomhed på projektet?

24%

39%

20%

I hvor høj grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog

til at I fik indblik i brugbare erfaringer fra Jobrettet samtale

bølge 1?

13%

33%

30%

16%

Slet ikke

I mindre grad

I hvor høj grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog

til at du og dine kollegaer blev motiveret til projektet?

31%

38%

12%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I hvor høj grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog

til at I fik nyttig viden om projektets formål, aktiviteter og

værdi?

I hvor høj grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog

til at I fik det bedst mulige udgangspunkt for at lykkes med

projektet?

30%

46%

12%

Ved ikke

37%

5% 13%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=189

Figur 3: Medarbejdernes vurdering af timingen af det lokale opstartsseminar

Det var for tidligt i projektet

I hvilken grad vurderer du, at det lokale opstartsseminar

5% 3%

fandt sted på det rigtige tidspunkt?

55%

37%

Det var for sent i projektet

Det var et passende tidspunkt

Ved ikke

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.1.2 Kompetenceudvikling

Figur 4: Medarbejdernes vurdering af kursusdag 1

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 blev klædt på til

at anvende forskellige former for spørgsmålstyper (åbne

spørgsmål, Karl Tomms spørgsmålstyper og UGU)?

26%

46%

17%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 blev klædt på til

at arbejde med indragende samtalestyring med gamemaster-

modellen?

23%

47%

19%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik kendskab til

den grundlæggende tilgang til inddragelse af borgeren baseret på

empowerment og nysgerrighed?

25%

46%

17%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik forståelse for

en nysgerrig og udforskende tilgang til samtalerne

23%

51%

16%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik forståelse for

trippelrollen, dvs. jobkonsulentens rolle som både myndighed,

facilitator og vidensperson?

I høj grad

25%

51%

11%

I meget høj grad

Ved ikke

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik forståelse for

kerneelementerne i den jobrettede samtale, herunder IT-

understøttelse?

16%

36%

33%

5% 8%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik forståelse for

kerneelementerne i den jobrettede samtale, herunder

arbejdsmarkedskendskab?

17%

25%

41%

8% 6%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursusdag 1 fik forståelse for

kerneelementerne i den jobrettede samtale, herunder

inddragende samtaleteknik?

22%

51%

18%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=185

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 5: Medarbejdernes vurdering af kursusdag 2

I hvilken grad vurderer du, at du på kursdag 2 fik viden om

forskellige former for jobsøgningsstrategier?

28%

43%

15%

I hvilken grad vurderer du, at du på kursdag 2 fik brugbar viden

om virksomhedernes rekrutteringspraksis og værktøjer til at

anvende denne i samtalerne?

22%

42%

19%

Slet ikke

I mindre grad

I hvilken grad vurderer du, at du på kursdag 2 blev klædt på til

at anvende ABC-jobplanen som værktøj i samtalen med ledige?

31%

42%

12%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I hvilken grad vurderer du, at du på kursdag 2 blev klædt på til

at anvende arbejdsmarkedsbalancen som værktøj til at få

overblik over efterspørgslen på arbejdskraft i dit regionale

område?

I hvilken grad vurderer du, at du på kursdag 2 fik brugbar viden

om den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, og hvad det

betyder for jobcentrene?

11%

28%

40%

11% 7%

Ved ikke

13%

30%

37%

13%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=183

Figur 6: Medarbejdernes vurdering af kursusdag 3

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 3 blev klædt på

til at håndtere vanskelige samtaler, hvor den ledige viser

modstand (fx vrede eller irritation)?

24%

38%

20%

5% 5%

Slet ikke

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 3 blev klædt på

til at håndtere vanskelige samtaler, hvor den ledige har

personlige udfordringer (fx at italesætte og gå i dialog om fx

misbrug, personlig hygiejne eller uhensigtsmæssig adfærd)?

I mindre grad

22%

37%

21%

7% 5%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 3 blev klædt på

til at håndtere vanskelige samtaler, hvor den ledige mangler

motivation (fx at styrke den lediges tro på jobmuligheder

gennem arbejdet med forandringsudsagn)?

19%

38%

25%

6% 5%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=183

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 7: Medarbejdernes vurdering af kursusdag 4

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 4 fik værktøjer

og redskaber til at deltage i hinandens samtaler og give kollegial

3% 7%

feedback?

38%

36%

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 4 fik inspiration

til at styrke vidensdeling i jobcentret og samarbejde mellem

jobkonsulenter og virksomhedskonsulenterne?

22%

32%

25%

8% 7%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 4 fik større

forståelse for, hvad der udgør det gode CV til udsøgning i

jobnet?

I høj grad

17%

37%

32%

3% 7%

I meget høj grad

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du, at du på kursusdag 4 fik indblik i

2% 12%

virksomhedernes forskellige former for rekrutteringsstrategier?

40%

33%

6% 7%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=183

Figur 8: Medarbejdernes vurdering af den faglige kvalitet på kursusdagene samt af eget engagement

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at deltagelse i kurserne gav dig de rette

redskaber og faglige forudsætninger for bedre at kunne gennemføre jobrettede

samtaler?

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at kursusdagene var tilrettelagt og

struktureret på en hensigtsmæssig måde?

35%

42%

10%

38%

43%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at underviserne var i stand til at formidle

stoffet på en interessant og tilgængelig måde?

32%

45%

13%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at underviserne havde den nødvendige

faglighed i forhold til at klæde dig og dine kolleager godt på til at arbejde med

metoderne i den jobrettede samtale?

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at kursusdagenes faglige indhold var af høj

kvalitet?

30%

47%

13%

Slet ikke

38%

42%

I mindre grad

I nogen grad

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at information om kursusdagene har været

kommunikeret klart og tydeligt til medarbejdere på alle niveauer?

18%

52%

22%

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at ledelsen har leveret den nødvendige

opbakning til din deltagelse på kursusdagene?

24%

47%

17%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at du har gennemført de planlagte

hjemmeopgaver (fx træne metoder og udfylde logbog)?

20%

48%

25%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at du har gennemført de planlagte

forberedelsesaktiviteter (fx læst relevant materiale og udfyldt

refleksionsspørgsmål)?

16%

41%

32%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at du har deltaget aktivt på kursusdagene?

26%

51%

21%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=182

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 9: Medarbejdernes samlede vurdering og tilfredshed med de fire kursusdage

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på Kursusdag 4 (Arbejdsmarkedskendskab og

kollegial feedback)?

26%

50%

10% 5%

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på Kursusdag 3 (Den vanskelige samtaletekniker)?

14%

24%

41%

15%

Meget utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på Kursusdag 2 (Arbejdsmarkedskendskab og

virksomhedernes rekrutteringspraksis)?

Tilfreds

17%

44%

25%

Meget tilfreds

Ved ikke

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på Kursusdag 1 (Grundlæggende

samtaleteknikker)?

3% 13%

46%

32%

Note n=182

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Figur 10: Medarbejdernes vurdering af timingen af kursusdagene

Det var for tidligt i projektet

I hvilken grad vurderer du, at kursusdagene fandt sted på

det rigtige tidspunkt i forhold til projektet?

4%1%

70%

25%

Det var for sent i projektet

Det var et passende tidspunkt

Ved ikke

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=182

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Har du forslag til, hvordan kompetenceforløbet kan forbedres i eventuelle fremtidige projekter?



at der er længere tid imellem kurserne

Har kun deltaget på 3+4

tilrettelæggelse af forløb afh. af hvilken type organisationman underviser. Tilpasning af undervisning.

Arbejdsmarkedskendskab og virksomhedsrekrutteringspraksis kan man læse sig til via Business mm. noget at dette

samlede og struktureret synes jeg kunne være en spændende indgangsvinkel



Tag højde for arbejdsforhold i det enkelte jobcenter

Lav undervisningmaterialet så det passer til deltagernes hverdag. Opdater undervisningsmaterialet.

Det omkring arbejdsmarkedsbalancen og jobkompas var ikke særlig godt

Mere målrettet de borger man har til daglig, samt vores afdelingsstruktur idet vi ikke har faste sagsstammer og maks.

30 min. til hver samtale.



Mere målrettet og skræddesyet i forhold til målgruppen og opgaven

tage hensyn til hvor lang tid der er til samtaler med borger - hos os har vi 20 min

At kursusdagenen målrettes målgruppe og arbejdsområder.

Afstem inden kursusstart hvilke forventninger der er og hvilke kompetencer deltagerne i forvejen har. Jeg har oplevet

mig talt meget ned til og fået repeteret nogle ting for 4. gang i de plus 5 år jeg har været ansat i et jobcenter



Tværfagligt samarbejde som punkt der sættes mere spot på - Flere virksomhedskonsulenter der deltager i kurset.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II



mere virksomhedsrettet

Det kunne have været relevant, om man havde kigget på det fynske arbejdsmarked. Jeg ønskede mig, at man viste på

jobnet, hvordan cv bliver fyldestgørende og søgbart.



For helt nye medarbejdere uden erfaring er visse kursusgange langt mere nyttige end for medarbejder med stor erfaring

og uddannelse i samtaleteknikker, teori og praksis.



Konsulenterne skal selv have erfaring med jobsamtaler

Der mangler et afluttende kursusbevis

deltog ikke i 1. og 4. dage

Undervisere med det teoretiske fundament og gerne erfaring fra arbejde i et jobcenter

Jeg kan rigtig godt lide undervisning hvor der ikke læses op af powerpoints, men fortælles i eksempler fra dagligdagen.

Altså praksisnær undervisning. Undervisningen i arbejdsmarkedet må også meget gerne have været mere lokal foran-

kret.



bedre rammesætning/tid til træning

Dette er meddelt direkte til Rambøll vedr. oplæg fra Cavi.

højere vægtning af kollegial feedback, viden om arbejdsmarkedet fra virksomheder eller evt. arbejdsmarkedets parter -

det emne var for labgt og for tyndt



det faglige omk. kollegial feedback skal have mere opmærksomhed og fylder mere.

Nej

Logbogen skal inddrages mere i undervisningen på kursusdagene. Den har haft for lidt fokus og det er derfor vanskeligt

for os at få den gjort brugbar i hverdagen.



Mere konkret i forhold til vanskelige samtaler

indbliki kønsopdelte arbejdsmarked og lovgovning på området. International rekruttering kunne også være et tema.

Eksempler med jobsøgende borgere fra EØS og efter endt uddannelse i DK



Nej ikke umiddelbart

mere luft imellem kursusdagene, for at nå at afprøve teknikker

Praksisnær undervisning

Kursusdagene lå alt for tæt, og der var derfor for lidt tid til at afprøve teknikker, inden de næste blev præsenteret. Men

det allerstørste problem har været, at der ikke har været tid og rum til at fokusere på at øve og arbejde med feedback.

Vi har været meget presset i vores kalender af de mange kursusdage og en drift, der skulle køre ved siden af, og som er

blevet komprimere tpå grund af de mange kursusdage. Det har været meget svært at finde fælles positioner til feed-

back. Der bør reduceres i antallet af samtaler, som jobkonsulenten skal gennemføre for at give bedre tid til til at lære.



Lave en samtale foran de andre, så det bliver mere virkeligt med det vi sidder med, istedet for de videoer vi så. At

underviserne kommer ud nogen dage i praksis og er med i samtalerummet

3.1.3 Medarbejdernes samlede vurdering af implementeringsgrebene

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 11: Opsummering: Medarbejdernes samlede vurdering af de implementeringsunderstøttende akti-

viteter

I hvilken grad vurderer du samlet set, at de fire kursusdage

har bidraget til at understøtte din implementering af

indsatsen (jobrettede samtaler)?

34%

46%

14% 1%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I hvilken grad vurderer du samlet set, at det lokale

opstartsseminar har bidraget til at understøtte din

implementering af indsatsen (jobrettede samtaler)?

I meget høj grad

10%

33%

36%

7% 12%

Ved ikke

Note n=182

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

3.2

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelse i juni 2017 målrettet projektleder-

ne om implementeringsgreb i projekt Jobrettet Samtale II

3.2.1 De regionale- og lokale opstartsseminarer

Figur 12: Deltagere på det regionale opstartsseminar

Afdelings-/teamleder

Projektleder

Én medarbejder

Vi var ikke

repræsenteret

Ved ikke

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 13: Projektledernes vurdering af det regionale opstartsseminar

Vurderer du, at det regionale opstartsseminar bidrog med

brugbar viden om de vigtigste udfordringer og løsninger i

implementeringen af den jobrettede samtale?

20%

45%

25%

Vurderer du, at det regionale opstartsseminar bidrog med

brugbare erfaringer fra implementeringen af Jobrettet Samtale

5% 10%

bølge 1?

45%

15%

25%

Slet ikke

Vurderer du, at det regionale opstartsseminar bidrog til en klar

forståelse af rolle- og ansvarsfordelingen i

implementeringsprocessen?

I mindre grad

30%

10%

25%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

Vurderer du, at det regionale opstartsseminar bidrog til en

grundig forståelse for projektets baggrund, formål og evidens?

10% 10%

45%

10%

25%

Vurderer du, at det regionale opstartsseminar bidrog til, at I fik

det bedst mulige udgangspunkt for en vellykket implementering

af den jobrettede samtale i jeres organisation?

10%

15%

40%

10%

25%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 14: Projektledernes vurdering af timingen af det regionale opstartsseminar

I hvilken grad vurderer du, at det regionale

opstartsseminar fandt sted på det rigtige

tidspunkt?

Det var for tidligt i projektet

15% 10%

65%

10%

Det var for sent i projektet

Det var et passende tidspunkt

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Har du forslag til, hvordan et regionalt opstartsseminar en anden gang vil kunne tilrettelægges endnu bedre?



Svært at huske tilbage til januar !!!

indholdet kunne med fordel strammes tidsmæssigt

Vi var ikek på plads med frigivelse af projektdeltagerne på tidspunktet for opstartsmøde - og jeg kunne forstå at det

samme flere andre. Tydelig forventningsafstemning til de deltagende kommuner ift hvad der skal være på plads hvor-

når, kunne være en ide.



mere fokus på evt udfordringer i løbet af projektet

Ambasadørmatchet kunne have bedre ifht til at matche rammevilkår for projekterne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II



vores udfordring var den sene udmelding af dato. Det gjorde at vi ikke havde mulighed for at deltage alle dem, der

havde en vigtig rolle i projektet.



Det er en rigtig god øvelse at man skal arbejde med implementeringsplanen for projektet, men det fungerer ikke på et

opstratsseminar. Skulle man lave en grundig implementeringsplan var der ikke nok tid på seminariet - men hvis det

var for at skyde processen igang, så var den afsatte tid passende.



Nej.

Var ikke tilkoblet projektet fra start og kan derfor ikke udtale mig.

Figur 15: Projektledernes vurdering af det lokale opstartsseminar

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at øge

ledelsens opmærksomhed på projektets implementering?

30%

25%

30%

10%

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at skabe en

klar rollefordeling og relation mellem dig og Rambølls

konsulent?

35%

20%

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at

kvalificere og præcisere jeres implementeringsplan?

25%

50%

10% 10%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at motivere

medarbejderne til den forestående implementering af den

jobrettede samtale i jeres organisation?

I høj grad

15%

25%

35%

20%

I meget høj grad

Ved ikke

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at

medarbejderne fik nyttig viden om projektets formål, aktiviteter

og værdi?

15%

60%

20%

Vurderer du, at det lokale opstartsseminar bidrog til at I fik det

det bedst mulige udgangspunkt for en vellykket implementering

af den jobrettede samtale i jeres organisation?

30%

45%

25%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 16: Projektledernes vurdering af timingen af det lokale opstartsseminar

I hvilken grad vurderer du, at det lokale

opstartsseminar fandt sted på det rigtige

tidspunkt?

Det var for tidligt i projektet

15% 5%

80%

Det var for sent i projektet

Det var et passende tidspunkt

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Har du forslag til, hvordan et lokalt opstartsseminar en anden gang vil kunne tilrettelægges endnu bedre?



Det var for tidligt i projektet for os, men vi havde også en chefskifte og andre "forstyrrende" elementer.

Måske det var lidt for tidligt - medarbejderne havde ikke hørt særlig meget om projektet inden opstartsseminariet - og

det var min fornemmelse at medarbejderne ikke helt kunne relatere projektet til deres egen praksis (vi holder allerede

jobrettede samtaler, hvorfor er vi med i projektet, hvad får vi ud af det, etc. ) Så vi skulle i virkeligheden nok have for-

beredt medarbejderne lidt bedre inden opstartsseminariet.



Nej

Desværre - var ikke ansat i projektet på det tidspunkt, men deltog som medarbejder

På daværende tidspunkt var jeg lige kommet med i projektet og havde som projektleder for lidt viden og var derfor lidt

usikker på mine egne forventninger til styregruppemødet. Opstartsmødet med medarbejderne var godt, men lå for sent

ifht. at vi også har haft et forløb med Marselisborg sideløbende - og der havde vi haft første undervisningsdag.



Tænker vi internt skulle have haft "et opstartsmøde", så Rambøll kunne følge op på et par uger efter - det ville give en

bedre effekt for medarbejde, som har lidt modstand

3.2.2 Rambøll Results

Figur 17: Projektledernes anvendelsesgrad af Rambøll results

Ved ikke

Slet ikke

Sjældnere

Én gang månedligt

Ca. hver anden uge

50%

Hvor ofte anvender du/I Rambøll Results?

Hver uge

10%

45%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 18: Rambøll Results anvendelsesformål

Angiv selv andet: Som positiv motivation for projektets

deltagere

Jeg bruger det til vidensdeling af status for projektet (fx ved at

sende det rundt til medarbejdere og kollegager)

Jeg brug det til at informere mine nærmeste ledere omkring

status på projektet (fx i styregrupperegi)

Jeg bruger det som udgangspunkt for drøftelser i

læringsgruppemøderne

80%

Andel projektledere

75%

Jeg bruger det til at monitorere projektets fremdrift

95%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 19: Projektledernes vurdering af Rambøll Results

Vurderer du, at Rambøll Results er med til at give mulighed for

dine kollegager i jobcenteret (jobkonsulenter og

virksomhedskonsulenter) til at reflektere over egen brug af

indsatsens kerneelementer?

10%

25%

30%

10%

Vurderer du, at Rambøll Results er med til at identificere

områder, der med fordel kan styrkes eller tilpasses?

40%

15%

45%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

Vurderer du, at Rambøll Results er med til at skabe overblik

over projektets fremdrift?

I meget høj grad

30%

25%

40%

Ved ikke

Vurderer du, at Rambøll Results er med til at understøtte dig i

dit arbejde som projektleder?

30%

35%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Hvordan kan Rambøll Results bedst muligt understøtte jer i den resterende del af projektperioden?



Ved at nuancere informationerne og hermed talmaterialet. Eksempelvis ved at vise resultatet af hele brugere-

evalueringen, hvor mange borgere der ikke er tilfreds eller er ok med den jobrettede samtale . I forhold til registering af

selvbookingstallene vil det være ønskeligt ,at tallene trækkes fra planner. Herved vil de faktuelle jobrettede samtaler og

dermed antal selvbooking blive mere praksisnære og korrekte.



Værktøjet er fint, men skal være med validerede data, som bør være dugfriske målinger.

100% korrekt opeling i centrene i KBH. Jeg kan se tal for dagpengemodtagere, men vores projekt omhandler "kun"

kontanthjælpsmodtagere. Når dette er på plads, ønsker jeg vejledning i, hvordan tallene kan kommunikeres ud og ek-

sempelvis bruges i læringsgrupper m.m.



nyere tal

Der er et ret stort fokus på andelen med digitale værktøjer, Der måtte gerne være endnu mere fokus på de mere bløde

værdier som f.eks. spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne føler, at de udvikler sig eller er professionelle omkring bru-

gen af samtalen som et værktøj.



Det ved jeg ikke - det skulle være, hvis de spørgeskemaer der sendes ud til medarbejderne var dynamiske og kunne

spørge mere ind til de områder, hvor vi scorer lavt...



Ved v/månedlige samtaler at påpege/hjælpe til med, hvilke fokuspunkter vi skal sætte ind overfor.

Det vil være fint, hvis alle svar indgik synligt i results og ikke kun der, hvor der er svaret mest positivt. Det vil være lige

så vigt at se, hvor det halter meget.



Fortsætte som nu

Jeg kunne tænke mig en hurtigere opdatering af tallene

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.2.3 Erfa-møderne

Figur 20: Deltagere på erfa-mødet

Afdelings-/teamleder

Projektleder

Én medarbejder

Vi var ikke

repræsenteret

Ved ikke

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 21: Projektledernes vurdering af erfa-møderne

Vurderer du, at sparringen med andre projektkommuner på

erfa-mødet har givet mulighed for at danne relationer med

andre projektkommuner til brug ved fremtidig sparring?

20%

40%

25%

10%

Slet ikke

Vurderer du, at sparringen med andre projektkommuner på

erfa-mødet har understøttet dig i implementeringen af

indsatsen?

I mindre grad

5% 10%

55%

20%

10%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

Vurderer du, at sparringen med andre projektkommuner på

erfa-mødet har givet inspiration til, hvordan man kan

overkomme udfordringer i implementeringen af den jobrettede

samtale i jeres organisation?

15%

40%

35%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Hvordan kan det næste erfa-møde i oktober tilrettelægges, så du/I får størst muligt udbytte af mødet?



Resultater med tilhørende anvendt faglighed (teori) ville være interessant

Jeg syntes det var et fantastisk møde i april - vil faktisk mene, at der skal være flere af disse møder - måske endda

hveranden måned, da møderne er med til at fastholde fokus. Vil klart anbefale at det bliver obligatorisk at afdelings-

chef/leder deltager, da hele projektets succes er dybt afhængig af ledelsesmæssig opbakning. (måske det kan være et

krav for at kunne søge om midlerne?)



stramme op på tiden

Detr fungerede rigtig godt, at alle kommuner fremlægger de områder, hvor de er udfordret og får nogle gode snakke og

sparring til specifikke problemstillinger. Man kan måske forud for mødet indsamle information om, hvor skoen trykker

hos os alle sammen og ud fra det afveje, hvad der skal fylde meget og lidt.



Samme koncept som sidst, tak!

Hvert jobcenter fremsender punkter til mødet som de ønsker drøftet



3.2.4 Ambassadørkorpset

Figur 22: Projektledernes anvendelsesgrad af ambassadørkorpset

Ved ikke

Slet ikke

En enkelt gang

20%

35%

I hvilket omfang har du/din kommune anvendt

ambassadøren til sparring og rådgivning?

Mellem 2-4 gange

Mere end 4 gange

45%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 23: Områder hvor projektlederne har anvendt ambassadørkorpset til sparring

Ved ikke

Samarbejdet og vidensdeling mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter

25%

Viden om arbejdsmarkedet

Digitale værktøjer (Selvbooking og Joblog)

Arbejdet med inddragende samtaleteknikker

25%

70%

Aktionslæring, læringskultur og/eller supervision

Projektledelse og -styring

Ledelsens rolle

25%

10%

40%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 24: Projektledernes vurdering af hvorfor de

ikke

har benyttet ambassadørordningen

3,5

2,5

1,5

0,5

Der har ikke været behov for

sparring med ambassadøren

Vi føler ikke, at ambassadøren kan

bidrage med den nødvendige

sparring

Vi venter med at anvende

ambassadørens ressourcer til et

senere tidspunkt i projektet

Vi havde ikke tilstrækkelig

information om

ambassadørkorpset, og hvordan de

kunne hjælpe

Note n=20. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Hvordan kan ambassadørordningen bedst muligt understøtte jer i den resterende del af projektperioden?



Det vigtigste i min optik er, at man som projektleder kan kontakte en ambassadør såfremt man som projektleder har

brug for inspiration eller at se projektudfordringerne ud fra forskellige blikke.



Selvom en ambassadørkommune har været med med i bølge 1 - er det ikke sikkert at den jobrettede samtale er fuldt

implementeret hos dem. Det har jeg erfaret efter studiebesøg i kommunen. Det har været e kæmpe læring og et OBS-

punkt ift hvordan vi sikrer den jobrettede samtales overlevelse hos os. Samtidig har vi fået SÅ meget andet med os fra

samarbejdet, så det har været meget givtigt. Vi skal have fuls dkrue på arbejdsmarkeds- og virksomhedsdelen i 2. halv-

år, så vi får brug for mere sparring og har aftalt et muligt besøg hos os.



Blivb ved med at levere den samme, gode sparring som hidtil!

Det er en god mulighed at have at vi fortsat kan kontakte ambassadøren, selvom vi ikke har anvendt muligheden mere

end èn gang

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.2.5 Den telefoniske opfølgningssamtale

Figur 25: Projektledernes vurdering af den telefoniske opfølgningssamtale

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har biddraget med brugbar viden om

aktionslæring og supervision som værktøjer til læring og

praksisændring?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har biddraget med brugbar viden om,

hvordan der kan sikres motivation og ejerskab blandt

medarbejderne?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har biddrag med brugbar viden om drivere

og barrierer i implementeringen af den jobrettede Samtale?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har biddraget med brugbare erfaringer fra

implementeringen af Jobrettet samtale bølge 1?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har givet mulighed for at afklare

eventuelle spørgsmål i forbindelse med implementeringen af

projektet?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har givet anledning til refleksion og

sparring om projektets fremdrift?

I hvor høj grad vurderer du, at den månedlige opfølgning med

konsulenten fra Rambøll har bidraget til at holde fokus på

målopfyldelse og implementering af metoderne i jeres praksis?

5% 10%

35%

40%

5% 5%

5% 10%

40%

45%

5% 5%

Slet ikke

I mindre grad

5% 10%

50%

25%

10%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

25%

40%

25%

Ved ikke

10%

15%

50%

25%

15%

45%

35%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Hvordan kan de telefoniske opfølgningssamtaler bedst muligt understøtte dig i den resterende del af projektperioden?



Opfølgningssamtalerne må gerne fortsætte som hidtil ,ved at være konstruktive med fokus på projektets målsætninger.

Selve afholdelsen af samtalen hjælper på fastholdelse af projektets momentum

Jeg syntes vi har fundet en form nu hvor det giver mening for mig. Jeg er ikke begejstret for den mere målstyrende del

hvor det er helt tydeligt at STAR har dikteret tonen. jeg har fået meget brugbar sparring ift til at fastholde progression

og ti tackling af diver udfordringer.



Lad ming beholde mine samtaler med Christian Garn, så er jeg tilfreds.

Gode ideer til konkret opfølgning blandt kolleger, motivation og ejerskab.

det kører fint som det gør pt

ved at det fortsat er Jeppe vi taler med. Det er vigtigt for projektet at det er den samme person hver gang, en man

kender og har mødt i virkeligheden. 1 times samtale er passende og results er et godt udgangspunkt for samtalerne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.2.6 Ledelsesopbakning og medarbejdernes engagement

Figur 26: Projektledernes vurdering af ledelsesopbakningen og medarbejdernes engagement

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at ledelsen har støttet op

medarbejdernes deltagelse på kursusdagene

5% 11%

37%

47%

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at medarbejderne har

været motiverede til at gennemføre de planlagte

hjemmeopgaver (fx træne metoder og udfylde logbog)?

32%

42%

21%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at medarbejderne har

været motiverede til at gennemføre de planlagte

forberedelsesaktiviteter (fx læse relevant materiale og udfylde

refleksionsspørgsmål)?

I meget høj grad

11%

63%

26%

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du samlet set, at medarbejderne har

været motiverede til at deltage aktivt på kursusdagene?

26%

63%

11%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.2.7 Kompetenceudviklingen

Figur 27: Projektledernes vurdering af kvaliteten af kompetenceudviklingen

I hvilken grad vurderer du samlet set, at deltagelse i kurserne

gav dig og dine kolleager (jobkonsulenter og

virksomhedskonsulenter) de rette redskaber og faglige

forudsætninger for bedre at kunne implementere indsatsen?

32%

58%

11%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at kursusdagene var

tilrettelagt og struktureret på en hensigtsmæssig måde?

11%

26%

53%

11%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at underviserne var i

stand til at formidle stoffet på en interessant og tilgængelig

måde?

I hvilken grad vurderer du samlet set, at underviserne havde

den nødvendige faglighed i forhold til at klæde mig og mine

kolleager godt på til at kunne implementere, og arbejde med

metoderne i den jobrettede samtale?

11%

63%

26%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

5% 5%

68%

21%

I meget høj grad

Ved ikke

I hvilken grad vurderer du samlet set, at at undervisningen var

konkret og anvendelig i forhold til jeres dagligdag?

37%

42%

21%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at kursusdagenes faglige

indhold var af høj kvalitet?

26%

58%

16%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 28: Projektledernes vurdering af kvaliteten af Kursusdag 1-4

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på kursusdag 4 (Arbejdsmarkedskendskab og

kollegial feedback)?

16%

32%

26%

16%

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på kursusdag 3 (De vanskelige samtaleteknikker)?

37%

21%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på kursusdag 2 (Arbejdsmarkedskendskab og

virksomhedernes rekrutteringspraksis)?

I meget høj grad

16%

42%

26%

Ved ikke

I hvilken grad var du tilfreds med kvaliteten af undervisningen

og indholdet på kursusdag 1(Grundlæggende

samtaleteknikker)?

16%

42%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 29: Projektledernes vurdering af timingen af kursusdagene

I hvilken grad vurderer du, at kursusdagene

fandt sted på det rigtige tidspunkt i forhold til

projektets implementering?

Det var for tidligt i projektet

95%

Det var for sent i projektet

Det var et passende tidspunkt

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Har du forslag til, hvordan kompetenceforløbet kan forbedres i eventuelle fremtidige projekter?



I må meget gerne kontakte projektleder i Jobcenter Fredericia for at få uddybet mine refleksioner,

Har allerede givet input med ønske om mere teori om ledighedspsykologi. Identifikation af den lediges tilstand og tilhø-

rende interventionsvalg



Ballisagers indløg har været det, der generelt har været mest begejstring over. Kursusdag 3 kom aldrig helt ind til

kernen, tilbagemeldingerne var, at værktøjerne ikke var skarpe nok i alle situationer. Måske kunne en ide være, at lade

deltagerne komme med cases på vanskelige samtaler og tage udgangspunkt i dem i undervisningen?. Kursusdag 1 var

virkelig god og meget konkret - specielt formidlingen af trippelrollen har gjort indtryk.Jeg emner perosnligt at kursusdag

4, firmiddag var lidt tynd i forhold til samarbejdet mellem virksomhedskonsulenter/beskæftigelseskonsulenter. Eftermid-

dagen med kollegial feedback var fantastisk.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II



Jeg mener, at det kunne være en god idé at arbejde mere med medarbejdernes holdning til samtalen som et redskab,

der skal bruges proffessionelt og hvor man altid kan udvikle sig. Desuden er niveauet af jobparate borgere ikke helt der,

hvor oplægsholderne mener, at det er. Ofte er jobparate borgere noget længere fra arbejdsmarkedet. Det betyder at

samtaler, der vises på video og de der henvises til som "svære" ikke er realistiske for medarbejderne, som ofte oplever

langt sværere samtaler i deres dagligdag.



Jeg mener der kan være rigtig god mening i at kollegial feedback kommer på meget tidligere. Og så synes jeg måske

ikke vi er blevet så forfærdelig meget klogere på arbejdsmarkedskendskab..



Højere vægtning af den kollegiale feedback, Viden om arbejdsmarked - ikke noget vi ikke vidste i forvejen

Nej

helt overordnet er foråret et rigtig travlt tidspunkt i Jobcentrene. Så kunne man lave "forskudt" start / start på projekter

i efteråret - så ville der være lidt mere ro omkring kursusdagene, idet der ikke er så mange andre aktiviteter i gang også

/ fridage/høj ledighed i vinter m.v.

Kommentarer fra respondenterne på følgende spørgsmål:

Har I lokalt i jobcenteret udviklet og anvendt understøttende aktiviteter (Fx interne kurser, egne vejledninger, pjecer og

tiltag for at styrke vidensdeling om arbejdsmarkedet mm.). Altså aktiviteter der ikke er udbudt af Rambøll/Mannaz?

Hvis 'ja' til ovenstående - hvilke aktiviteter er udviklet?



Udviklingsskema omkring læringens taksonomi med udgangspunkt i redskaberne fra jobrettet samtale, IT værksted i

jobnet, folder, pjecer mv. floorwalkers til at hjælpe IT svage borgere, gangmøder med vidensdeling ml. virksomheds-

konsulenter/jobkonsulenter, barriere screening af ledige, om-organisering i forhold til opbakning af selvbook.



opstart af læringsgrupper

Månedlige indslag om arbejdsmarkedet fra erhvervs- og virksomhedskonsulenter

Materiale vedr.: Quick guide

–

mødebooking

Interne kurser i brugen af Joblog, Oplæg om arbejdsmarkedet i lokalområdet, Lineal til kontanthjælpsmodtagere med

viden om samtaleflow og selvbook.



Lige om lidt er vi klar med en bibel (mappe) hvor alle værktøjer/metoder/videngrundlag m.m. bliver lagt i og gjort

praktisk håndterbart i samtalerne. Vi har gjort 2 værktøjer obligatoriske på alle samtaler; rammesætning og indragende

spørgsmål i starten af hver samtale. Og så har vi en masse tiltag på idéstadiet til efteråret.



undervisning, "tilbage til lovgivningen", pjecer, it-undervisning med regionale arb mark kontor, virksomhedspanel

"Den grønne liste", som er en fuldstændig opdateret version af den grønne side af jobbarometret. Således, at det er

totalt opdateret. Samtidig har vi været på virksomhedsbesøg og arbejder nu på at styrke vores tavlemøder, som afhol-

des af virksomhedskonsulenter for øvrige medarbejdere.



Vi holder teammøder ugentlig med virksomhedskonsulenter og arbejdsmarkedsrådgivere ugentligt, vi har netop afholdt

et rekrutteringsarrangement med et vikarbureau, arbejdsmarkedsrådgiverne er inviteret på messe, vi har planlagt at in-

vitere HR folk eller andre fra den "virkelige" verden til at fortælle om tendenser, behov og udfordringer inden for rekrut-

tering. Derudover har vi flere tiltag, som der skal arbejdes med efter sommerferien.



Pjecer om selvbooking og vi arbejder med en oversigt over den jobrettede samtale med relevante værktøjer

Opdeling i brancheteam med ugl. møder mellem jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter

månedlige møder Vi deler viden med eksterne oplæg fra brancher, 2 gange om måneden møder med virksomhedskon-

sulenter, Samarbejde med jobrådgivere og virksomhedskonsulenter i en Visitationsenhed



Kursus i at vejlede borger i brug af Selvbooking, kursus i brug af databasen NNMarkedsdata og vi er i gang med at lave

en samtaleguide, der skal understøtte det jobrettede i samtalerne.



Gamemaster "koncept" indeholdende og der er flere tiltag i støbeskeen efter sommerferien, Selvbook pjece

interne kurser for borgerne, breve ved selvbooking og spørgeskemaundersøgelse, på vej med workshops omkring ar-

bejdsmarkedskendskab og vidensdeling i efteråret.



Vidensdelingsmøder hver 2 uge

Vi har haft et sideløbende kursusforløb med Marselisborg, som også omfatter supervision og fælles læringsmøder. På

kontanthjælpsområdet arbejder vi desuden fortløbende med vores samtaleguide og tilpasser den til den jobrettede sam-

tale. I jobcentret er vi nu inddelt i branchegrupper sammen med virksomhedskonsulenter og borgerne er inddelt i sags-

stammer efter brancheområde. Diverse pjecer tilrettes desuden, fx. vejledning om huskeservice på jobnet m.m.



Bla inddragelse af brugen af ABC planen i informøder og ved visitering til tilbud

Lavet intern pjecer

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.2.8 Samlet vurdering af implementeringsgrebene

Figur 30: Projektledernes samlede vurdering af de understøttende aktiviteter

I hvilken grad vurderer du samlet set, at samarbejdet med

proceskonsulenten fra Rambøll har biddraget til at understøtte jeres

implementering af indsatsen?

5% 11%

68%

16%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at de telefoniske

opfølgningssamtaler har biddraget til at understøtte jeres

implementering af indsatsen?

16%

74%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at sparring med jeres

ambassadør har bidraget til at understøtte jeres implementering af

indsatsen?

42%

16%

21%

16%

Slet ikke

I mindre grad

I hvilken grad vurderer du samlet set, at de fire kursusdage har

bidraget til at understøtte jeres implementering af indsatsen?

63%

32%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

I hvilken grad vurderer du samlet set, at den løbende monitorering i

Rambøll Results har bidraget til at understøtte jeres implementering

af indsatsen?

26%

47%

26%

Ved ikke

I hvilken grad vurderer du samlet set, at det lokale opstartsseminar

har bidraget til at understøtte jeres implementering af indsatsen?

32%

53%

16%

I hvilken grad vurderer du samlet set, at det regionale

opstartsseminar har biddraget til at understøtte jeres

implementering af indsatsen?

11%

16%

58%

5% 11%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 31: Projektlederens motivation og ledelsesopbakning

Jeg har kunnet se formålet med at deltage i de

implementeringsunderstøttende aktiviteter

95%

Helt uenig

Delvist uening

Ledelsen har ydet den nødvendige opbakning til din deltagelse/brug af

de implementeringsunderstøttende aktiviteter

32%

63%

Hverken/eller

Delvist enig

Helt enig

Ved ikke

Jeg har generelt følt mig motiveret til at deltage i de

implementeringsunderstøttende aktiviteter

100%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

Figur 32: Projektledernes overordnede tilfredshed med de understøttende aktiviteter i projektet

Meget utrilfreds

I hvilken grad har du indtil nu været tilfreds med de

understøttende aktiviteter i projektet?

Utilfreds

47%

Hverken/eller

Tilfreds

Meget tilfreds

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n=19. I et par af kommunerne er der mere end én projektleder, hvorfor n er større end antallet af projekt-

kommuner (18).

3.3

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelse i januar 2018 målrettet medarbej-

derne om implementeringsgreb i projekt Jobrettet Samtale II

Figur 2: Medarbejdernes vurdering af, hvad der har været sværest i implementeringen af jobrettede

samtaler

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Ved ikke

At bruge de digitale redskaber aktivt i

samtalerne? (Fx Joblog og…

At bruge de digitale værktøjer aktivt i

forberedelsen af samtalerne? (Fx Joblog og…

At få borgerne til at selvbooke?

At få borgerne til benytte Joblog?

At få øget kendskab til udviklingen på det lokale

arbejdsmarked?

At lære og bruge de inddragende

samtaleteknikker? (Gamemaster, UGU, mv.)

At fralægge sig myndighedsrollen og i stedet

benytte en empowerment-tilgang?

At få skabt ejerskab blandt borgerne

12%

16%

36%

24%

18%

41%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Note n= 194

Figur 3: Medarbejdernes vurdering af, hvad der har været sværest i implementeringen af jobrettede

samtaler

I hvor høj grad vurderer du, at

løbende kollegial sparring har øget din

bevidsthed om den måde du…

24%

47%

19% 2% Slet ikke

I mindregrad

I hvor høj grad vurderer du, at

løbende kollegial sparring har styrket 7%

den fælles forståelse for, hvad den…

I hvor høj grad vurderer du, at

løbende kollegial sparring har styrket

tilliden mellem dig og dine kollegaer?

I hvor høj grad vurderer du, at

løbende kollegial sparring har

understøttet åben og god…

I hvor høj grad vurderer du, at

løbende kollegial sparring har

understøttet indlæring af de…

11%

33%

43%

11%5%

I nogengrad

35%

36%

8%6%

I højgrad

29%

42%

I megethøj

14% 4% grad

Ved ikke

13%

34%

36%

11% 4%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 194

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Syntes egentlig vi også før projektet startede havde en god og åben kommunikation :-)

Har ikke haft kollegial supervision



BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 4: Medarbejdernes vurdering af udbyttet ved teamlederes og/eller projektlederes supervision

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

6% 14%

supervision af samtaler har været med til

at øge din faglige motivation?

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har styrket

kommunikationen mellem dig og din…

24%

28%

34%

10%7%

30%

24%

Slet ikke

I mindregrad

6% 20%

36%

22%

6%9%

I nogengrad

I højgrad

I megethøj

grad

Ved ikke

13%

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har understøttet

indlæring af de forskellige metoder og…

32%

35%

13% 7%

13%

32%

34%

12% 8%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 191

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Teamleder har ikke givet supervision

Jeg har ikke haft borgersamtaler mens der har været supervision

2 første spørgsmål er besvaret i forhold til projektleder

Har kun haft en enkelt samtale med supervision - men den generelle dialog omkring jobrettet

samtale har understøttet samtlige af ovenstående punkter. I dette spørgsmål er der dog taget

udgangspunkt i supervision af samtalerne - så derfor denne besvarelse

Har ikke haft supervision

Har fin kommunikation i forvejen med leder

Begyndene udviklende ift. samtalerne, hvordan der kan udvikles under smatalen.

Jeg har ikke haft supervision endnu

Har givet en fælles tilgang.

Figur 5: Medarbejdernes vurdering af udbyttet af læringsgruppemøder

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøder omkring

projektet har styrket tilliden mellem

dig og dine kollegaer imellem?

17%

44%

26%

13%

36%

39%

11%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøder omkring

projektet har understøttet åben og

god kommunikation i teamet?

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøder omkring

projektet har understøttet indlæring

af de forskellige metoder og

teknikker i den jobrettede samtale?

I høj grad

11%

39%

33%

13%

I meget høj grad

Ved ikke

14%

42%

27%

15%

Note n= 190

20%

40%

60%

80%

100%

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Vi har hele tiden haft en god tillid til hinanden :-)

Styrket dialogen med lederen

Tillid med kollegaer er der i forvejen

Figur 6: Medarbejdernes vurdering af læringsudbyttet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at

ledelsen (nærmeste ledere) har

bakket synligt op omkring

10% 29%

gennemførelsen af

aktionslæringsaktiviteterne…

I hvor høj grad vurderer du, at der

har været afsat tilstrækkeligt med

tid til, at du har kunne få mest

9% 24%

muligt læring ud af kollegial

sparring, supervision og…

I hvor høj grad vurderer du, at dine

kollegaer og jeg har været klædt

tilstrækkeligt godt på til at kunne

give god feedback?

I hvor høj grad vurderer du, at din

teamleder/projektleder har været

klædt tilstrækkeligt godt på til at

kunne give god feedback?

I hvor høj grad vurderer du, at din

teamlederes/projektlederes feedback

i forbindelse med supervision har

været anerkendende og bidraget til

min læring?

I hvor høj grad vurderer du, at dine

kollegaers feedback i forbindelse

med kollegial sparring har været

anerkendende og bidraget til min

læring?

38%

16%5%

28%

27%

37%

42%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

7% 21%

46%

16% 10%

I meget høj grad

Ved ikke

28%

41%

15%5%

27%

45%

13%6%

0%10% 30% 50% 70% 90%

20% 40% 60% 80% 100%

Note n= 188

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Jeg har ikke fået kolligial supervison. Men har givet suspervision.

Jeg har ikke modtaget sparring fra leder, hvilker skyldes forhold hos mig selv.

Har igen kun haft en supervisionssamtale, men der var feedback både anerkendende og gav

gode reflektioner - vi har haft 2 til at supervisere - men jeg har kun haft supervision en gang

med min nærmeste leder. Det var meget produktivt - kan ikke udtale mig om andre i supervisi-

onssituationen, da jeg ikke er bekendt med deres metode til feedback.

Projektledere har "slidt og slæbt" for projektet.

Kunne godt have brugt mere tid til egenrefleksion mellem aktiviteterne.

Figur 7: Medarbejdernes brug af IT-værktøjer/ hjemmesider

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Andet

Planner

Joblog

Uddannelsesguiden

Workindenmark.dk

iJob

Dfdg.dk

Mit Jobkompas

Jobnet.dk

Star.dk

Jobkon

Arbejdsmarkedsbalancen

10%

66%

94%

50%

28%

17%

90%

42%

65%

81%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Jobbing 2%

Note n=188

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Jobsider

Jobindex

Jobbarometret

Vitas

praktikpladsen.dk

Mit Jobkompas virker ikke og det er ærgeligt!

Jobfisk.dk og misterwhat.dk

Jobindex og ofir

Mit jobkompas har været ude af funktion i hele projektperioden og det er flere måneder siden at der endelig kom

melding om, at den lukkes - derfor er jeg meget uforstående overfor, hvorfor dette værktøj ikke forlængst er fjernet

fra sprøgeskemaerne



Proff-jobindex-arkivdel

Jobindex, Børsen og arbejdsmarkedsrelaterede sider

Arkiv jobindex

Bruger lokalt intranet med jobs hver dag

Jobindex, Facebook, Linkedin, Jobagent

Workwithus.dk, work-live-stay.dk

FASIT

Nnmarkedsdata, LinkedIn, Diverse jobportaler, diverse jobrelaterede sider, diverse fagrelaterede fora

Akademikerkampagnen.dk, kurserforledige.dk, www.los.dk, A-Kassernes hjemmesider

Figur 8 Medarbejdernes vurdering af Arbejdsmarkedsbalancen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n=187

11%

19%

16%

13%

10%

15%

20%

25%

Figur 9: Medarbejdernes vurdering af Jobbkon

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

12%

29%

21%

20%

10%

4 2%

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n= 122

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Figur 10: Medarbejdernes vurdering af Star.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n=79

19%

20%

23%

11%

10%

15%

20%

25%

Figur 11: Medarbejdernes vurdering af Dfdg.dk

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

21%

27%

23%

10%

12%

10% 15% 20% 25% 30%

Note n=52

Figur 12: Medarbejdernes vurdering af Jobnet.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

18%

26%

24%

13%

10% 15% 20% 25% 30%

Note n= 168

Figur 13: Medarbejdernes vurdering af Mit JobKompas

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

13%

38%

16%

13%

10%

20%

30%

40%

Note n= 32

Figur 14: Medarbejdernes vurdering af Jobbing

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

50%

25%

10% 20% 30% 40% 50% 60%

Note n= 4

Figur 15: Medarbejdernes vurdering af iJob

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

50%

25%

10% 20% 30% 40% 50% 60%

Note n= 4

Figur 16: Medarbejdernes vurdering af Workindenmark.dk

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n= 12

17%

42%

25%

10%

20%

30%

40%

50%

Figur 17: Medarbejdernes vurdering af Uddannelsesguiden

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n= 93

18%

38%

19%

14%

10%

20%

30%

40%

Figur 18: Medarbejdernes vurdering af Joblog

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n= 176

11%

22%

24%

17%

14%

10% 15% 20% 25% 30%

Figur 19: Medarbejdernes vurdering af Planner

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

23%

18%

24%

13%

10% 15% 20% 25% 30%

Note n= 124

Figur 20: Medarbejdernes vurdering af evt. andet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

10 - Værktøjet er af høj kvalitet

12%

10%

13%

15%

22%

3 1%

1 - Værktøjet er af dårlig kvalitet

Note n= 186

13%

10%

15%

20%

25%

Figur 21: Medarbejdernes vurdering af udbyttet af Jobrettet Samtale 2

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har styrket samarbejdet mellem job-

og virksomhed/erhvervskonsulenter i

jobcentret?

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har øget din interesse for at træne

teknikker og værktøjer i den jobrettede

samtale?

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har understøttet en bedre

læringskultur i jobcenteret?

11%

20%

39%

19% 8%

32%

41%

20%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

41%

34%

12%4%meget høj grad

Ved ikke

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har øget dit kendskab til egen

samtalepraksis?

27%

45%

23%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n=186

Figur 22: Oversigt over medarbejdernes stillingsbetegnelse

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Virksomhedskonsulent

Sagsbehandler, der arbejder med

begge målgrupper (forsikrede

ledige og jobparate…

Sagsbehandler, der arbejder med

jobparate

kontanthjælpsmodtagere

Sagsbehandler, der arbejder med

forsikrede ledige

Andet

12%

35%

44%

10%

20%

30%

40%

50%

Note n= 185

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Alt i en jobguide

Projektmedarbejder/personlig jobformidler m. flere projekter

Underviser i dimittendklub

Underviser

Uddannelseshjælp

Sagsbehandler der arbejder med: Unge fra 18-30 år: Uddannelseshjælp (aktivitetsparate og jobparate) kontanthjælp

under 30 (aktivitetsparate og jobparate) ressourceforløb og revalidering.

Arbejder med ledige og sygemeldte

Figur 23: Oversigt over respondenter fordelt på kommune

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Glostrup

Silkeborg

Odense

Haderslev

Svendborg

Hedensted

Brøndby

Nyborg

Lyngby-Taarbæk

Assens

Fredericia

Langeland

Kerteminde

København -…

København - Ungecentret

Vallensbæk

Vejen

Tårnby

Note n= 271

13%

16%

11%

10%

15%

20%

Figur 24: Fordeling af svar

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Distribueret

Note n= 271

68%

28%

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

3.4

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelse i januar 2018 målrettet medarbej-

derne om implementeringsgreb i projekt Jobrettet Samtale II

Figur 25: Hyppigheden af ledernes anvendelse af data fra Rambøll Results

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Hver uge

Note n= 21

43%

33%

24%

Ca. hver

Én gang Sjældnere

anden uge månedligt

Slet ikke

Ved ikke

Figur 26: Årsager til at lederne ikke anvender data fra Rambøll Results

I alt

Ved ikke

Andet

Vi har svært ved at se formålet

med værktøjet

Værktøjet er besværligt at

anvende

Værktøjet indeholder ikke

tilstrækkelig information

Vi indhenter selv den relevante

information på anden vis

Note n= 0

20%

40%

60%

80%

100%

Figur 27: Formål med at ledere anvender data fra Rambøll Results

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Jeg bruger det til at identificere tematikker i

den jobrettede samtale, hvor der er plads til

forbedring? (fx at det er svært for

jobkonsulenterne at lade borgeren…

Jeg bruger det til vidensdeling af status for

projektet (fx ved at sende det rundt til

medarbejdere og kollegager)

Jeg brug det til at informere mine nærmeste

ledere omkring status på projektet (fx i

styregrupperegi)

Jeg bruger det som udgangspunkt for

drøftelser i læringsgruppemøderne

85%

80%

90%

80%

Jeg bruger det til at monitorere projektets

fremdrift

85%

Eventuelt andet:

15%

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Note n= 20

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Forud for opfølgningsmøde med Rambøll

Til drøftelser af nye tiltag fx for at få flere til at joblogge

Jeg bruger det til at holde mig ajour mht. joblog og selvbook

Figur 28: Ledernes vurdering af Rambøll Results

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvilken grad vurderer du, at data fra

Rambøll Results er med til at give

mulighed for dine kollegager i

10%

jobcenteret (jobkonsulenter og

virksomhedskonsulenter) til at…

I hvilken grad vurderer du, at data fra

Rambøll Results er med til at

identificere områder, der med fordel

kan styrkes eller tilpasses?

I hvilken grad vurderer du, at data fra

Rambøll Results er med til at skabe

10%

overblik over projektets fremdrift?

I hvilken grad vurderer du, at data fra

Rambøll Results er med til at

understøtte dig i dit arbejde som

projektleder?

Note n = 20

30%

20%

35%

25%

45%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

25%

30%

35%

I meget høj grad

Ved ikke

40%

25%

35%

50%

100%

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Dataforsinkelse er et stort problem

Det har været svært for os at gennemskue, hvordan I når frem til jeres måltal. Blandt andet '

vurdering af samtalen ' samt joblog

Skabe overblik over hele projektet fx. i form af referater fra tlf. opfølgning

Ville have ønsket at opdateringer var mere nutidige samt at grundlaget for f.eks. borger survey

var baseret på flere borgeres synspunkt, hvis kun 2 borgere har svaret giver det ikke et samlet

billede af om flere borgere har samme opfattelse af samtalen

Figur 29: Oversigt over deltagelse i nøglepersonkurset

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Note n=20

55%

45%

Nej

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 30: Ledernes samlede vurdering af kursusdagene

I hvilken grad vurderer du samlet set,

at deltagelse i kurserne gav dig og

dine kollegaer (job-konsulenter og

virksomhedskonsulenter) de rette

redskaber og faglige forudsætninger…

I hvilken grad vurderer du samlet set,

at kursusdagene var tilrettelagt og

struktureret på en hensigtsmæssig

måde?

I hvilken grad vurderer du samlet set,

at underviserne var i stand til at

formidle stoffet på en interessant og

tilgængelig måde?

I hvilken grad vurderer du samlet set,

at undervisningen var konkret og

anvendelig i forhold til jeres

dagligdag?

I hvilken grad vurderer du samlet set,

at kursets faglige indhold var af høj

kvalitet?

56%

33%

11%

33%

56%

11%

Slet ikke

I mindre grad

33%

56%

11% I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

11%

44%

33%

11%

Ved ikke

44%

11%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 9

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Det er lidt svært at huske dagens forløb nu

Figur 31: Oversigt over deltagerne i oktober-mødets funktion

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Én medarbejder

Projektleder

Afdelings-/teamleder

Andre. Nævn jobfunktion

Vi var ikke repræsenteret

Ved ikke

10%

85%

50%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Note n= 20

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Begge projektledere

Der var en anden projektleder på det tidspunkt

Figur 32: Ledernes vurdering af sparringsudbyttet på erfa-mødet

I hvor høj grad vurderer du, at

sparringen med andre

projektkommuner på erfa-mødet har

15%

givet mulighed for at danne relationer

med andre projektkommuner til brug…

I hvor høj grad vurderer du, at

sparringen med andre

projektkommuner på erfa-mødet har

understøttet dig i implementeringen af

indsatsen?

20%

40%

20% 5%

Slet ikke

I mindre grad

15%

35%

25%

20% 5% I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du, at

sparringen med andre

projektkommuner på erfa-mødet har 10%

givet inspiration til, hvordan man kan

overkomme udfordringer i…

25%

40%

20% 5%

0%10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Note n= 20

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



For meget tid til at summe med en makker

For megen tid til at gå ud og summe over div. emner

Mener ikke selv at have deltager så kan ikke udtale mig, men synes generelt at erfamøder er en

god idé

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Figur 33: Vurdering af tidspunktet for afholdelse af erfa-møde

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det var et

passende

tidspunkt

Ved ikke

25%

65%

Det blev afholdt Det var for sent i

for lang tid efter

projektet

første erfa-

seminar

Note n= 20

Figur 34: Omfanget af kommunernes anvendelse af ambassadører til sparring og rådgivning

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15%

10%

60%

Slet ikke En enkelt Mellem Mere end Mellem Mere end Ved ikke

gang

2-4

4 gange

5-8

8 gange

gange

Note n= 20

Figur 35: Årsag til at ambassadøren ikke er anvendt

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Ved ikke

Eventuelt andet

Vi har ikke haft tilstrækkelig

information om

ambassadørkorpset, og hvordan…

Vi føler ikke, at ambassadøren har

kunne bidrage med den

nødvendige sparring

Der har ikke været behov for

sparring med ambassadøren i

løbet af projektet

Note n= 2

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Ambassadøren meldte afbud på dagen til det planlagte møde

50%

10% 20% 30% 40% 50% 60%

Figur 36: Ledernes vurdering af sparringsudbyttet med ambassadøren

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren bidraget

med brugbar viden om

aktionslæring og supervision

som værktøjer til læring og…

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren bidraget

med brugbar viden om, hvordan

der kan sikres motivation og

ejerskab blandt medarbejderne?

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren bidraget

med brugbar viden om drivere

og barrierer i implementeringen

af den jobrettede Samtale?

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren bidraget

med brugbare erfaringer fra

implementeringen af Jobrettet

samtale bølge 1?

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren givet

mulighed for at afklare

eventuelle spørgsmål i

forbindelse med…

I hvilken grad har sparringen

med ambassadøren givet

anledning til refleksion og

sparring om projektets

fremdrift?

22%

17%

39%

17% 6%

17%

22%

28%

17%

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

17%

28%

33%

22%

17% 6%

33%

22%

17% 11%

22%

28%

22%

Ved ikke

22%

11%

22%

28%

17%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n=18

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Jeg har primært brug sparring ved opstart i projektet

Selvbooking, Maria fra skanderborg er fremragende

Figur 37: Ledernes vurdering af den månedlige opfølgning med Rambøll/ Mannaz

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har biddraget med 5%

brugbar viden om kollegial sparing,

supervision og læringsgruppemøder…

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har biddraget med 10%

brugbar viden om, hvordan der kan

sikres motivation og ejerskab blandt…

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har biddrag med 5%

brugbar viden om drivere og barrierer i

implementeringen af den jobrettede…

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har biddraget med 5%

10%

brugbare erfaringer fra

implementeringen af Jobrettet samtale…

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har givet mulighed 5%

10%

for at afklare eventuelle spørgsmål i

forbindelse med implementeringen af…

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har givet anledning 5%

10%

til refleksion og sparring om projektets

fremdrift?

I hvor høj grad vurderer du, at den

månedlige opfølgning med konsulenten

fra Rambøll/Mannaz har bidraget til at

holde fokus på målopfyldelse og

implementering af metoderne i jeres…

Note n= 20

35%

25%

35%

30%

25%

40%

25%

30%

Slet ikke

I mindre grad

30%

25%

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

35%

50%

Ved ikke

35%

50%

15%

45%

40%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Jeg har været glad for at have en gennemgående person at sparre med ud over dem jeg har

internt i jobcentret.

Rikke har været en fornøjelse

Rikke har været en god sparringspartner

God sparringspartner ifht. projektlederrollen

Figur 38: Tilfredshedsvurdering af de understøttende aktiviteter

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Meget tilfreds

Note n= 20

Figur 39:

Oversigt over hyppigheden af…

50%

35%

15%

Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Hvor hyppigt har I i løbet af

projektperioden cirka

afholdt kollegial sparring?

21%

26%

42%

5%5%

En gang i kvartalet

Hver anden måned

Hvor hyppigt har I i løbet af

projektperioden cirka

afholdt supervision?

En gang om måneden

68%

11%

21%

Mellem hver anden til

tredje uge

Hver uge

63%

16%

Ved ikke

Hvor hyppigt har I i løbet af

projektperioden cirka

afholdt

læringsgruppemøder?

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Vi har været ramt af opsigelser og sygdom, så der har været enkelte udfordringer omkring su-

pervision/kollegial sparring, en vi har forsøgt at gennemføre alligevel.

Supplerende undervisningsforløb m.m. ved Marselisborg.

Figur 40: Ledernes vurdering af udbyttet af den kollegiale sparring

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at

kollegial sparring har styrket

medarbejdernes evner til kritisk at

reflektere over måden de…

11%

21%

63%

I hvor høj grad vurderer du, at

kollegial sparring har styrket tilliden 5%

mellem dine kollegaer?

I hvor høj grad vurderer du, at

kollegial sparring har understøttet

åben og god kommunikation i dit

team?

I hvor høj grad vurderer du, at

kollegial sparring har styrket den

fælles forståelse for, hvad der

kendetegner jobrettede samtale?

I hvor høj grad vurderer du, at

kollegial sparring har understøttet

indlæring af de forskellige metoder

og teknikker i den jobrettede…

37%

47%

11%

Slet ikke

I mindre grad

37%

53%

11% I nogen grad

I høj grad

32%

53%

11%

I meget høj grad

Ved ikke

32%

58%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Vi har primært haft kollegial supervision i læringsgrupperne.

En stor andel af ældre medarbejdere der var vanskelige at motivere.

Det er individuelt hvilket udbytte det giver.

Figur 41: Oversigt over hvem der primært har gennemført supervision

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Teamleder

Note n= 19

68%

37%

Projektleder

Ved ikke

Figur 42: Vurdering af udbyttet fra supervision

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har styrket

kommunikationen mellem…

47%

26%

21%

21% 5%

53%

11%11%

11%

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har

understøttet, at medarbejderne bliver…

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har styrket den

fælles forståelse for, hvad der…

I hvor høj grad vurderer du, at

teamlederes og/eller projektlederes

supervision af samtaler har understøttet

indlæring af de forskellige metoder og…

16%

26%

47%

Slet ikke

11% mindre grad

I nogen grad

26%

53%

I høj grad

11%

I meget høj grad

Ved ikke

53%

32%

47%

21%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Vi har skiftet leder i projektperioden, det har nok forsinket processen lidt, men er generelt gået

godt.

Figur 43: Vurdering af udbyttet fra læringsgruppemøderne

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøderne i projektet har

været med til at øge medarbejdernes

faglige motivation og selvtillid?

11%

21%

58%

11%

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøderne i projektet har

11%

styrket kommunikationen mellem

medarbejder og leder?

16%

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøderne i projektet har

understøttet, at medarbejderne bliver

mere organiserede og effektive?

42%

16% 11% 16%

Slet ikke

68%

11%

I mindre grad

I nogen grad

21%

63%

11%

I høj grad

I meget høj

grad

Ved ikke

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøderne i projektet har

5% 16%

styrket den fælles forståelse for, hvad

der kendetegner jobrettede samtale?

I hvor høj grad vurderer du, at

læringsgruppemøderne i projektet har

understøttet indlæring af de forskellige

metoder og teknikker i den jobrettede…

32%

47%

32%

37%

26%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Figur 44: Aktiviteter som leder ønsker at beholde efter projektets afslutning

Læringsgruppemøder

89%

Supervision

68%

Kollegial sparring

79%

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Note n= 19

Figur 45: Aktiviteter som leder vurderer i størst grad har hjulpet i implementeringen af indsatsen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Læringsgruppemøder

63%

Supervision fra projektleder eller teamleder

37%

Kollegial sparring

Samarbejdet med proceskonsulenten fra

Rambøll/Mannaz

De månedlige telefoniske opfølgningssamtaler

med Rambøll/Mannaz

Sparring med jeres ambassadør

De fire kursusdage, der blev afholdt i foråret

2017 og som havde fokus på samtaleteknikker og

viden om arbejdsmarkedet?

Den løbende monitorering i Rambøll Results, hvor

I har kunne følge udviklingen på projektets

centrale nøgletal (selvbooking, Joblog mv).

Det lokale opstartsseminar, der blev afholdt i

starten af 2017

Det regionale opstartsseminar, der blev afholdt i

december 2016

Andet

11%

26%

32%

84%

37%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Note n= 19

Figur 46: Lederens vurdering af implementeringen af indsatsen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

I hvilken grad vurderer du, at

udskiftning blandt medarbejdere har

påvirket implementeringen af…

32%

16% 5% 16%

I hvilken grad vurderer du, at du har

fået den fornødne støtte fra

Rambølls/Mannaz proceskonsulent?

I hvilken grad vurderer du, at ledelsen

har støttet op medarbejdernes

deltagelse på kursusdagene?

I hvilken grad vurderer du, at du som

projektleder har haft tilstrækkeligt med

tid til at styre og koordinere…

I hvilken grad vurderer du, at ledelsen

har ydet den nødvendige opbakning til 5%

implementeringen af indsatsen?

37%

47%

32%

11%

Slet ikke

58%

I mindre grad

I nogen grad

32%

42%

26%

I høj grad

I meget høj

grad

26%

32%

37%

42%

16% 11%

26%

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Kommentarer fra respondenter,

der har angivet ’andet’:



Det har været svært at holde fast i metoderne efterhånden som flere på opgaven ikke har været

med i hele forløbet.

Vi er usikre på, hvem vores proceskonsulent er?

Vi er usikre på hvem vores proceskonsulent er

Som 1:ikke kommunalbestyrelsen men koncernledelsen

Figur 47: Leders vurdering af de tre vigtigste forhold til at sikre en vellykket implementering af jobrette-

de samtaler

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Supplerende opkvalificering fra ekstern

leverandør (som ikke er Rambøll/Mannaz)

Tilstrækkeligt med tid til at træne metoder og

teknikker i den jobrettede samtale…

Kommunalbestyrelsen bakker synligt op

omkring implementeringen af indsatsen

Ledelsen (nærmeste ledere) bakker synligt op

omkring implementeringen af indsatsen

Data, der gør det muligt at følge fremdriften i

projektet (fx data som i Rambøll Results)

Løbende støtte fra Rambøll/Mannaz

proceskonsulent

Medarbejderne er klædt på til at kunne

implementere indsatsen

Medarbejderne er motiverede for at

implementere indsatsen

Supervision fra teamleder eller projektleder

afholdes/gennemføres systematisk

Kolligal sparring afholdes/gennemføres

systematisk

Ved ikke

Andet

21%

16%

37%

100%

42%

74%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Note n= 19

Figur 48: Ledernes vurdering af udbyttet af deres deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har styrket samarbejdet mellem job- og

virksomheds/erhvervskonsulenter?

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

har øget interessen for at træne teknikker

og værktøjer i den jobrettede samtale?

32%

Slet ikke

26%

58%

16%

I mindre grad

I nogen grad

58%

16% 11%

I høj grad

I meget høj

grad

32%

47%

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

5%11%

har understøttet en bedre læringskultur i

jobcenteret?

I hvilken grad vurderer du, at jeres

deltagelse i projekt Jobrettet Samtale 2

5% 16%

har øget kendskab til egen

samtalepraksis?

0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Note n= 19

Figur 49: Oversigt over respondenter fordelt på kommune

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 12: Orientering om Slutevaluering af Projekt Jobrettet Samtale II, fra beskæftigelsesministeren

Delanalyse 2: Analyse af implementeringsgreb i projekt jobrettet samtale II

Glostrup

Silkeborg

Odense

Haderslev

Svendborg

Hedensted

Brøndby

Nyborg

Lyngby-Taarbæk

Assens

Fredericia

Langeland

Kerteminde

København - Arbejdsmarkedscentret

København - Ungecentret

Vallensbæk

Vejen

Tårnby

Note n= 22

Figur 50:Fordeling af svar

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Gennemført

Note n= 22

86%

Nogen svar

Distribueret

Frafaldet