BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 117
Offentligt

NOVEMBER 2018

ARBEJDSMARKEDKONTOR SYD

Kompetenceefterspørgsel

inden for privat service i

turismeerhvervet på Fyn

RAPPORT

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

NOVEMBER 2018

ARBEJDSMARKEDKONTOR SYD

Kompetenceefterspørgsel

inden for privat service i

turismeerhvervet på Fyn

RAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A114871

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

2.0

15.11.2018

Rapport

LILH, NAN

POS

LILH

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

Indledning

Hovedkonklusioner/resumé

Baggrund og formål

Metode og datagrundlag

Arbejdsmarkedet inden for turismeerhvervet

En kort beskrivelse af arbejdsmarkedet inden

for turismeerhvervet

Beskæftigede og ledige med tilknytning til

turismeerhvervet

Ledige med relation til turismeerhvervet

Rekrutteringsudfordringer, kompetencekrav og

brug af opkvalificering

Rekrutteringsudfordringer

Kompetencekrav

Brugen af opkvalificering

Input til hvordan man kan styrke udbuddet af

arbejdskraft

Kortsigtet perspektiv - opkvalificering af ledige

borgere

Langsigtet perspektiv

–

faglært arbejdskraft

BILAG

Bilag A

Oversigt over centrale kompetencekrav i

turismeerhvervet

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Indledning

Beskæftigelsen inden for turismeerhvervet i den private servicesektor har været

stigende gennem flere år og området forventes fortsat at være et stort vækst-

område for Danmark. Samtidig opleves der rekrutteringsudfordringer inden for

flere af erhvervets centrale fagområder.

For Arbejdsmarkedskontor Syddanmark og RAR Fyn har COWI udarbejdet denne

analyse vedrørende arbejdsmarkedet for turismeerhvervet inden for privat ser-

vice på Fyn. Analysen vil klarlægge inden for hvilke områder rekrutteringsudfor-

dringerne presser sig mest på, hvilke specifikke kompetencekrav virksomhe-

derne har til jobbene inden for erhvervet og hvordan virksomhederne benytter

sig af opkvalificering tilbud.

Analysen er gennemført i perioden september til november 2018.

1.1

Hovedkonklusioner/resumé

Beskæftigelsen inden for turismeerhvervet i den private servicesektor har været

stigende gennem flere år, samtidig med at der opleves rekrutteringsudfordringer

inden for flere af erhvervets centrale fagområder. Analysen afgrænser sig til

brancherne inden for hotel og restauration, attraktioner, udlejning og reservati-

onsydelser, transport og detailhandel.

Beskæftigelsen og

udvikling (2017)

Samlet set beskæftiger turismeerhvervet på Fyn ca. 32.000 personer (december

2017), uden de store sæsonudsving i beskæftigelsen. I hotel- og restaurations-

branchen, som er en af de største brancher i erhvervet, er der på Fyn forventet

en stigning i beskæftigelsen på 4,6 pct. fra ultimo 2017 til ultimo 2019.

Rekrutteringsudfor-

dringer

De adspurgte virksomheder oplever store udfordringer ift. at rekruttere faglærte

kokke og tjenere, delvise rekrutteringsudfordringer inden for rengøring, turist-

chauffører og receptionister, og ingen rekrutteringsudfordringer ift. ikke-faglært

og specialiseret arbejdskraft. Der er enkelte virksomheder, som har oplevet for-

gæves rekrutteringer ift. faglærte kokke og tjenere.

Kompetencekrav

Virksomhederne udtaler, at der udover den faglærte arbejdskraft, i høj grad er

et behov for servicemindede generalister, som kan "lidt af det hele". Der er be-

hov for en fleksibel arbejdskraft, der kan varetage flere funktioner og have kom-

petencer inden for digital markedsføring, ledelse og strategi samt værtskab mv.

Se bilag A for kort oversigt over erhvervets kompetencekrav.

Brug af opkvalifice-

ringstilbud

De adspurgte virksomheder inden for erhvervet benytter sig delvist af opkvalifi-

ceringskurser. AMU-kurser benyttes næsten udelukkende ift. certifikater, hvor

de øvrige udbydere, som leverandører, Destination Fyn, Visit Fyn, Udvikling Fyn,

erhvervsskolerne og brancheorganisationer, benyttes til kurser inden for formid-

ling, værtskab, konflikthåndtering, coaching, sikkerhedsstrategi mv.

Styrkelse af udbud-

det af arbejdskraft

Virksomhederne er enige om, at den faglærte arbejdskraft ikke kan erstattes af

en ikke-faglært arbejdskraft

–

den kan kun suppleres. Derfor har virksomhe-

derne markant større fokus på at styrke rekrutteringsgrundlaget til uddannel-

serne, end på opkvalificering af ledige. Desuden nævnes det som en reel udfor-

dring, at de der er ledige i dag, kræver en meget stor, og langvarig, indsats fra

jobcentrets side ift. at blive klædt på til at kunne arbejde i erhvervet.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

AMU-kurser

Der er behov for flere ledelseskompetencer i erhvervet, mere fokus på digital

markedsføring, og forretningsudvikling (sikre vækst hele året). Derudover er der

behov for at skabe en mere positiv reklame for branchen, som også skal til-

trække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Virksomhederne ønsker, at AMU-kurserne i højere grad foregår ude på virksom-

hederne, tilpasser sig virksomhedernes hverdag, er mere faggruppespecifik og

for at undgå at kurserne bliver for teoretiske, skal indholdet på kurserne

altid

udarbejdes i samarbejde med virksomhederne.

Turismeerhvervet er i høj grad kendetegnet af at have en stor andel af ikke-fag-

lært arbejdskraft. Kun 18 pct. er 50+ årige. Der ligger derfor et stort potentiale

ift. at afklare de ikke-faglærte i branchen til at søge ind på de ordinære uddan-

nelser, og herigennem blive faglærte.

Udover de faglige kompetencekrav, har virksomhederne store krav til medarbej-

dernes servicekompetencer. Kompetencer inden for værtskab og service bliver

fremhævet som centrale krav. Jo flere af disse kompetencer, som borgerne har,

jo nemmere vil det være at opkvalificere dem fagligt.

1.2

Baggrund og formål

Efter en periode med et forholdsvist stabilt antal overnatninger både på tværs af

landet og i Region Syddanmark, er udviklingen for dansk turisme igen begyndt

at stige (se figur 1-1). I 2017 blev der registreret 52.3 mio. overnatninger i

Danmark, hvoraf over 16 mio. var i Region Syddanmark. Det er det højeste an-

tal overnatninger registreret nogensinde, og en stigning på over 20 pct. på

landsplan i forhold til 2010

Figur 1-1

Udvikling i antal overnatninger, både danske og udenlandske turister

60.000.000

50.000.000

40.000.000

30.000.000

20.000.000

10.000.000

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik, TURIST

Region Syddanmark

Med den nationale strategi for turisme fra 2016, er det regeringens mål, at Dan-

mark skal vokse som turismedestination. Antallet af overnatninger i 2025 skal

øges med en tredjedel i forhold til 2015, og omsætningen skal øges fra 97,5

Danmarks Statistik, TURIST.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

mia. kr. til 140 mia. kr. i 2025

. Dog oplever virksomhederne rekrutteringsudfor-

dringer inden for flere af erhvervets centrale fagområder, hvilket udfordrer

vækstpotentialet.

Antallet af personer som gennemfører en erhvervsuddannelse rettet mod turis-

meerhvervet er faldet over de sidste år. Under årene med økonomisk krise har

virksomhederne reduceret antallet af praktikpladser på de relevante erhvervsud-

dannelser, samtidig med at der gennem mange år, og på tværs af flere uddan-

nelsesretninger, har været en stigende søgning mod gymnasiale uddannelser.

Den ændrede tendens i unges søgning af ungdomsuddannelser er blevet for-

stærket under den økonomiske krise. Den lavere uddannelsesaktivitet betyder,

at udbuddet af arbejdskraft

–

dvs. antallet af personer med de relevante uddan-

nelser

–

er faldende, samtidig med at beskæftigelsen inden for turismeerhvervet

er stigende. Det skaber nogle tydelige rekrutteringsudfordringer inden for er-

hvervet, særligt fagområderne inden for hotel- og restaurationsbranchen er ud-

fordret.

Analysens formål er at undersøge rekrutteringsudfordringerne nærmere, samt

belyse hvor der især forventes jobåbninger og rekrutteringsproblemer inden for

branchen samt hvilke kompetencekrav der stilles til arbejdskraften inden for de

enkelte fagområder /stillingsbetegnelser når ledige skal kunne træde ind i bran-

chen/faget. Det gælder både sociale og faglige kompetencer.

1.2.1 Brancheafgrænsning

Turismeerhvervet går på tværs af brancher i den private servicesektor, og dæk-

ker alt fra transport og handel til hotel- og restauration. Nærværende analyse

afgrænser sig til følgende brancher:

›

Hotel og restauration, bl.a. campingpladser, hoteller og restauranter

Attraktioner, bl.a. museer og historiske monumenter

Udlejning og reservationsydelser, bl.a. rejsebureauer, feriehusudlejning

Transport, bl.a. turismekørsel og bustransport

Detailhandel, bl.a. butikker

Afgrænsningen følger Dansk Industris afgrænsning af erhvervet

, dog er detail-

handel inddraget i denne analyse, da en øget turisme ligeledes må forventes at

medføre en stigning i butiks- og detailhandel.

Som en delmængde af den private servicesektor, berører turismeerhvervet altså

flere forskellige brancher i sektoren. Brancheafgrænsningen skal derfor anskues

med det forbehold, at der i nogle turismerelaterede brancher, som f.eks. trans-

port, kan være dele af beskæftigelsen som i udgangspunktet ikke er direkte re-

lateret til turisme, ligesom nogle brancher i andre sektorer end i den private ser-

vicesektor kan levere varer eller tjenester med henblik på turisme (f.eks. kultur

og fritid).

Den Nationale Strategi for Dansk Turisme, september 2016.

Beskæftigelsesanalyse for turisme, Dansk Industri, januar 2018

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

1.3

Metode og datagrundlag

Analysen består af både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative

analyse beskriver bl.a. udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden for de pri-

mære faggrupper inden for erhvervets brancher. Den kvantitative del af analy-

sen er gennemført ved brug af data fra Danmarks Statistik, DREAM databasen,

uddannelsesregistre og befolkningsstatistik. Nyeste data er anvendt, og går frem

til december 2017.

Den kvalitative del af analysen omfatter et indledende interview med Dansk

Kyst- og Naturturisme omkring deres strukturfonsprojekt "Danske Turismekom-

petencer", et fokusgruppeinterview med to jobcentre, to uddannelsesinstitutio-

ner, Dansk Erhverv og Food Fyn samt 20 kvalitative interviews med lokale virk-

somheder inden for turismeerhvervet på Fyn.

Den kvalitative analyse vil blive struktureret via tre klynger af brancher/stillings-

betegnelser:

›

Hotel og restauration (kok, tjener, receptionist og rengøring)

Attraktioner og museer (front-, butiks- og servicepersonale samt specialise-

ret arbejdskraft)

Transport og rejsebureau (turistchauffør og salg af rejser).

1.3.1 Faggrupper inden for turismeerhvervet

Som nævnt ovenfor, vil den kvantitative analyse bl.a. beskrive udviklingen i le-

dighed og beskæftigelse for de relevante faggrupper inden for erhvervets bran-

cher. For at se på hvilke faggrupper der kendetegner turismeerhvervet (udover

de åbenlyse faggrupper tjener/kok) har vi via et udtræk af beskæftigelsen inden

for de fem brancher (hotel- og restauration, udlejning og reservationsydelser,

attraktioner, transport og detailhandel), fundet frem til, hvilke øvrige faggrupper

som dominerer erhvervet.

Hertil har vi tilføjet de faggrupper som har en stor andel af 60+ årige, da det må

formodes, at denne gruppe vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år og be-

tyde et stort rekrutteringsbehov. De faggrupper som præger turismeerhvervet,

og som vil være vores genstandsfelt i den kvantitative kortlægning er

›

Kokke

Tjenere

Auto, skibsmekanikere mv.

Detailhandelsuddannelse

Kontoruddannelse

Social og sundhedsuddannelse

Ikke-faglærte

Faggrupperne er udvalgt på baggrund af, at have mindst 300 beskæftigede i erhvervet

som har været ansat i erhvervet i mindst 2 år, og hvor mindst 10 pct. at de beskæftigede

er over 60 år.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Udtrækket viser, at mange ansatte i erhvervet er ikke-faglærte og/eller har uaf-

sluttede uddannelser bag sig, og derudover at mange bliver ansat i turismeer-

hvervet efter en del jobskifte (hvilket f.eks. forklarer de beskæftigede med en

social- og sundhedsuddannelse bag sig).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Arbejdsmarkedet inden for

turismeerhvervet

I dette afsnit kortlægges og beskrives arbejdsmarkedet inden for turismeerhver-

vet i den private servicesektor på Fyn. Der gives et billede af de seneste års ud-

vikling i beskæftigelsen i erhvervet, den forventede udvikling inden for de kom-

mende to år, tilgang og afgang til de udvalgte faggrupper inden for erhvervet

samt de seneste års udvikling i ledigheden blandt personer i arbejdsstyrken, der

har haft beskæftigelse inden for turismeerhvervet i privat service inden for de

sidste tre år. Desuden gives der en kort beskrivelse af, hvad der kendetegner de

beskæftigede og de ledige inden for turismeerhvervet.

2.1

En kort beskrivelse af arbejdsmarkedet inden

for turismeerhvervet

Inden for turisme skelnes der generelt mellem tre forskellige forretningsområ-

der: Storbyturisme, Kyst- og naturturisme samt Erhvervs- og mødeturisme. I alt

45,3 mia. kr. af det samlede turismeforbrug på 97,5 mia. kr. i 2015 kan henfø-

res til Kyst- og naturturismen i Danmark

–

heraf blev to tredjedele af forbruget

foretaget vest for Storebælt. 60 pct. af al omsætning stammer fra danske turi-

ster, mens de resterende 40 pct. stammer fra udenlandske turisters forbrug i

Danmark

. I tabellen herunder ses den samlede turismeomsætning for 2015 for-

delt på regioner.

Tabel 2-1

Omsætning inden for turismeerhvervet, tal fra 2015

Turismeomsæt-

ning (mio.kr.)

Forbrugets forde-

ling (pct.)

Turismeandel

(pct. af samlet

økonomi)

Region

Hovedstaden

Region

Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Hele landet

16.848

11.114

10.329

97.490

17 %

11 %

100 %

1,6 %

2,4 %

2,0 %

1,9 %

19.323

20 %

1,9 %

39.876

41 %

2,0 %

Kilde: Det Nationale Turismeforum

–

statusanalyse af turismens udvikling og konkurrence-

evne, januar 2018.

Det Nationale Turismeforum

–

statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne,

januar 2018.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Som man kan se af figur 3-1 herunder, er beskæftigelse i de kortlagte brancher

steget jævnt siden 2013, fra 29.500 i juni 2013 til knap 33.000 i juni 2017. Som

det også fremgår af figuren, så varierer beskæftigelsen fra sommer til vinter.

Hvor antallet af beskæftigede i juni 2017 var 32.755, faldt beskæftigelsen til

32.092 i december 2017. Der er altså ikke tale om en stor variation.

Figur 2-1

De seneste års udvikling i antallet af beskæftigede inden for turismeer-

hvervene på Fyn.

34000

33000

32000

31000

30000

29000

28000

27000

jun-13

dec-13

jun-14

dec-14

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Kilde: COWI's analyser baseret på DREAM-databasen.

December og juni er udvalgt

som gennemsnitlige måneder for sommer- og vintersæson.

Som det fremgår af Figur 3-2 herunder, er det især restauration og logi, som re-

præsenterer sæsonvariationen. De øvrige brancher oplever ikke markante ud-

sving i beskæftigelsen fra december til juni.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-2:

Antallet af beskæftigede i brancherne inden for turismeerhvervet på Fyn

–

juni 2017 og december 2017

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2.218

2.253

2.614

2.352

6.973

6.613

jun-17

Kilde: COWI's analyser baseret på DREAM-databasen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

640

574

dec-17

1.681

1.595

1.957

1.982

16.672

16.723

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

2.1.1 Udvikling i beskæftigelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør løbende fremskrivnin-

ger af beskæftigelsen fordelt på brancher og RAR områder. Fremskrivningen fo-

retages på brancheniveau (37 brancher) og er fordelt på fem sektorer. Beskæfti-

gelsen i den private servicesektor, hvori turismeerhvervet ligger, udgør 40 pct.

af den samlede beskæftigelse på Fyn

–

på landsplan udgør den 44 pct. Turisme-

erhvervet går på tværs af brancher i den private servicesektor, og udgør altså

ikke en selvstændig branche i fremskrivningen.

Ifølge Dansk Industri, udgør hotel- og restaurationsbranchen 60 pct. af hele tu-

rismeerhvervet på landsplan

. Som figuren herunder viser, forventer STAR at

beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen på Fyn, vil stige med 4,6 pct.

fra ultimo 2017 til ultimo 2019

. Ifølge denne fremskrivning vil beskæftigelsen

for hotel- og restaurationsbranchen fortsætte sin beskæftigelsesmæssige stig-

ning.

Figur 2-3

Udvikling for beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen på Fyn (hi-

storisk udvikling og fremskrivning)

10000

9500

9000

8500

8000

7500

7000

6500

6000

5500

5000

Kilde: Danmarks Statistik og STAR.

2.1.2 Udviklingen i ledigheden blandt arbejdskraft med

erfaring fra turismeerhvervet

Ledigheden har været faldende blandt arbejdskraft med aktuel erfaring fra turis-

meerhvervene, dvs. arbejdskraft med bopæl på Fyn, der har haft beskæftigelse

inden for turismeerhvervet i perioden fra juni 2015 til juni 2017. Hvor der i uge

24 i juni 2015 var godt 5.000 ledighedsberørte med aktuel erfaring, var dette tal

faldet til knapt 4.600 i samme uge i 2017 svarende til et fald på 9 % (Figur

2-4).

Beskæftigelsesanalyse for turisme, Dansk Industri, januar 2018 (Heri medregnet bran-

cherne: Transport, Logi, Restauration, Udlejning og reservationsydelser samt Attraktio-

ner).

STARs beskæftigelsesprognose (oktober 2018)

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Antallet af ledighedsberørte steg imidlertid fra juni til december 2017, hvor der

igen var ca. 5.000 ledighedsberørte. Faldet i ledigheden siden 2015, er blevet

udvisket fra juni til december 2017.

Figur 2-4:

Udviklingen i ledigheden blandt arbejdskraft på Fyn med aktuel erfaring fra

turismeerhvervet.

6000

5000

4000

Anta ledige

3000

2000

1000

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Aktuel erfaring er defineret som beskæftigelse i branchen inden for de sidste 3 år før

det viste tidspunkt. Ledigheden i juni er opgjort som antal ledighedsberørte i uge 24. Le-

digheden i december er opgjort som antal ledighedsberørte i uge 50. Kilde: COWIs analy-

ser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

I det følgende belyses den tilsvarende udvikling blandt ikke-faglærte, kokke, tje-

nere og detailhandelsuddannede.

Udviklingen blandt de ikke-faglærte med aktuel erfaring fra turismeerhvervet

ligner udviklingen blandt alle faggrupper, samlet set. Ledigheden

–

målt som an-

tallet af ledighedsberørte

–

har været faldende fra uge 24 2015 (godt 2.200) til

den tilsvarende uge i 2017, hvor antallet var knapt 2.100. Det svarer til et fald

på 7 % i denne periode. Herefter er antallet af ledighedsberørte imidlertid steget

til godt 2.300, så der i den samlede periode fra 2015 til 2017 var tale om en

stigning i ledigheden (Figur 2-5).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-5:

Udviklingen i ledigheden blandt ikke-faglærte på Fyn med aktuel erfaring

fra turismeerhvervet.

2500

2250

2000

1750

Antal ledige

1500

1250

1000

750

500

250

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Ikke-faglærte er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober 2017

var grundskole, gymnasial eller adgangsgivende uddannelse eller uoplyst uddannelse. Se Figur

2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannel-

sesregistrene i Danmarks Statistik.

Antallet af ledighedsberørte kokke pr. uge har i hele perioden fra juni 2015 til

december 2017 svinget omkring 85 personer med en tendens til lidt større sæ-

sonudsving i slutningen end i starten af perioden. I uge 50 i december 2017 var

godt 90 kokke berørt af ledighed i mindst en dag.

Figur 2-6:

Udviklingen i ledigheden blandt kokke på Fyn med aktuel erfaring fra turis-

meerhvervet.

120

100

Antal ledige

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Kokke er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober 2017

var kok. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af DREAM-

databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Antallet af ledighedsberørte tjenere på Fyn med aktuel erfaring fra turismeer-

hvervet har svinget omkring 45 personer i perioden fra uge 24 2015 til uge 50

2017

–

med tendens til større sæsonudsving i slutningen af perioden end i star-

ten. I uge 50 2017 var 50 tjenere ledighedsberørte (Figur 2-7).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-7:

Udviklingen i ledigheden blandt tjenere på Fyn med aktuel erfaring fra tu-

rismeerhvervet.

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Tjenere er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober 2017

var tjener. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af

DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Ledigheden har været faldende blandt detailhandelsuddannede på Fyn med ak-

tuel erfaring fra turismeerhvervet. I uge 24 2015 var antallet af ledighedsbe-

rørte med en erhvervsfaglig uddannelse inden for detailhandel knapt 600. Dette

antal var i uge 50 2017 faldet til godt 450 personer svarende til et fald på 22 %

(Figur 2-8).

Figur 2-8:

Udviklingen i ledigheden blandt detailhandelsuddannede på Fyn med aktuel

erfaring fra turismeerhvervet.

Antal ledige

700

600

500

400

300

200

100

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Detailhandelsuddannede er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse

ult. oktober 2017 var en erhvervsfaglig uddannelse inden for detailhandelsområdet. Se Fi-

gur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og

uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

2.1.3 Tilgang og afgang

For at få et indtryk af tilgangen og afgangen til og fra udvalgte faggrupper, har

vi foretaget en særlig analyse af dette spørgsmål.

Tallene i dette afsnit kan ikke sammenlignes med tallene i forrige afsnit, idet vi i

dette afsnit analyserer

hele

tilgangen og

hele

afgangen fra faggruppen, uanset

om den pågældende arbejdskraft har aktuel erfaring turisme eller ej.

Resultaterne er vist i den følgende figur, og viser tilgang til og afgang fra ar-

bejdsstyrken i 2016

Som det fremgår af figuren herunder, var tilgangen til arbejdsstyrken på Fyn i

2016, større end afgangen blandt kokke og blandt detailhandelsuddannede,

mens tilgangen svarede til afgangen blandt tjenere. Ifølge Arbejdsmarkedsba-

lancen er der mangel på kokke på Fyn. Det er derfor et godt tegn, at tilgangen

var større end afgangen i 2016. Med beskæftigelsesprognosen taget i betragt-

ning, tyder det dog fortsat på at der vil være rekrutteringsudfordringer fremad-

rettet, og at den øgede tilgang altså ikke vil være tilstrækkelig.

Figur 2-9:

Tilgang og afgang fra arbejdsstyrken i 2016 af uddannede inden de viste

faggrupper

900

800

700

600

808

769

500

400

300

200

100

159

104

Kokke

Detailhandelsuddannede

Tjenere

Tilgang

Afgang

Note:

Tilgang til arbejdsstyrken

er defineret som: Borgere der indgår i arbejdsstyrken i

landsdelen ult. nov. i året og har den pågældende uddannelse (højst fuldførte), som enten

er flyttet til landsdelen, har fuldført den pågældende uddannelse i året, eller er tilgået ar-

bejdsstyrken i løbet af året af andre årsager.

Afgang fra arbejdsstyrken

er defineret som:

Borgere der indgik i arbejdsstyrken i landsdelen ult. nov. året før og havde den pågæl-

dende uddannelse (højst fuldførte), som enten er flyttet fra landsdelen i løbet af året eller

er afgået fra arbejdsstyrken af andre årsager. Kilde: COWIs analyser af befolkningsstati-

stikregisteret, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og uddannelsesregistrene i Dan-

marks Statistik.

Danmarks Statistiks nyeste tal vedr. antallet af nyuddannede i hele kalenderåret stam-

mer vedrører 2016.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

2.2

Beskæftigede og ledige med tilknytning til

turismeerhvervet

Alt i alt var der ifølge DREAM-databasen beskæftiget knapt 32.200 lønmodtagere

inden for turismeerhvervet på Fyn i april 2018. Heraf var 54 % kvinder. 22 %

var 50 år og derover. 92 % havde dansk statsborgerskab, 4 % havde statsbor-

gerskab i et andet vestligt land og 5 % havde statsborgerskab i et ikke-vestligt

land.

En meget stor del af de beskæftigede lønmodtagere - knapt 19.100 svarende til

59 % af de beskæftigede - var ikke-faglærte (Figur 2-10). Knapt 9.400

–

sva-

rende til 29 % - havde en erhvervsfaglig uddannelse, og 3.700 havde en videre-

gående uddannelse (12 %). Lønmodtagere uddannet inden for kontor, handel og

forretningsservice udgjorde 14 % af de beskæftigede. Det samme gjaldt løn-

modtagere uddannet inden for fødevareområdet mv. (5 %). I figuren herunder

ses den totale fordeling af beskæftigede inden for erhvervet.

Figur 2-10:

Beskæftigede inden for turismeerhvervet på Fyn i april 2018 opdelt efter

uddannelsesområder.

Ikke-faglært

Erhvervsfagligt uddannede:

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer mv.

Omsorg, sundhed og pædagogik

Byggeriområdet

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Tek ologio rådet, ykel-, auto- og ski s eka ik…

Jordbrug og natur

Erhvervsfaglige udda

elser ude

ær ere…

1757

567

521

500

381

358

182

156

153

4556

19088

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Transport og logistikområdet

Tek ologio rådet, grafisk tek ik og…

101

Oplevelsesområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Videregående uddannede

3716

5000

10000

15000

20000

25000

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Figur 3-11 understreger ligeledes den markant store andel af ikke-faglærte i er-

hvervet. Det er dels unge, som er i branchen midlertidigt inden påbegyndelse af

uddannelse, eller som er deltidsansatte under uddannelsen, og dels andre al-

dersgrupper med ingen/eller uafsluttet uddannelse bag sig.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Det antages derfor, at der er et stort potentiale for opkvalificering fra ikke-fag-

lært til faglært, blandt denne målgruppe.

Figur 2-11:

Beskæftigede inden for turismeerhvervet på Fyn i april 2018 inden for ud-

valgte faggrupper

25000

20000

19088

15000

10000

5000

3390

644

Ikke-faglærte

Kokke

243

Tjenere

Detailhandelsudd.

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Figur 2-12 viser hvor mange af de beskæftigede, der er 50 år og derover. Ande-

len af 50+ årige ikke-faglærte er forholdsvis lav (13 %), jf. antagelsen fra tidli-

gere om at en stor del er unge under eller imellem uddannelser.

Andelen er høj blandt ansatte med en uddannelse inden for områderne:

›

Andre erhvervsfaglige uddannelser (71 %)

Maskinteknik og produktion (64 %)

Cykel, auto- og skibsmekanik mv. (57 %)

Transport- og logistikområdet (48 %)

Jordbrug og natur (46 %)

Strøm og elektronik (45 %)

Byggeriområdet (43 %)

Oplevelsesområdet (41 %)

Omsorg, sundhed og pædagogik (38 %)

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-12:

Andel af de beskæftigede inden for turismeerhvervet på Fyn i april 2018,

der er 50 år og derover. Opdelt efter uddannelsesområder.

Ikke-faglært

Erhvervsfagligt uddannede:

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

13%

38%

36%

27%

46%

41%

Fødevarer mv.

Jordbrug og natur

Oplevelsesområdet

Byggeriområdet

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Teknologiområdet, grafisk teknik og

medieproduktion

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik

mv.

32%

43%

45%

57%

64%

48%

72%

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser uden nærmere

angivelse

Videregående uddannede

10%

26%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Som det ses af Figur 2-13, herunder, er andelen af 50+ årige relativt lav blandt

kokke, tjenere og detailhandelsuddannede. Inden for disse områder må afgang

på grund af alder derfor ventes at være relativt beskeden i de kommende år.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-13:

Andel af de beskæftigede inden for turismeerhvervet på Fyn i april 2018,

der er 50 år og derover. Udvalgte faggrupper.

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Ikke-faglærte

Kokke

Tjenere

Detailhandelsudd.

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

23%

20%

13%

2.3

Ledige med relation til turismeerhvervet

Der var knapt 9.000 ledighedsberørte ledige på Fyn i uge 16 2018 (april), der in-

den for de sidste 10 år havde været beskæftiget inden for turismeerhvervet.

De to følgende figurer viser disse ledige opdelt efter uddannelsesområder. Som

det fremgår af Figur 3-14, var de tre største grupper:

›

Ikke-faglærte (godt 4.600)

Ledige med videregående uddannelse (ca. 1.850)

Ledige med erhvervsfaglig uddannelse inden for kontor, handel og forret-

ningsservice (ca. 1.000)

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-14:

Ledighedsberørte på Fyn i uge 16 2018, som inden for de sidste 10 år har

været beskæftiget inden for turismeerhvervet. Opdelt efter uddannelses-

områder.

Ikke-faglært

4649

Erhvervsfagligt uddannede:

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

334

995

Fødevarer mv.

Jordbrug og natur

348

Oplevelsesområdet

Byggeriområdet

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

185

Teknologiområdet, grafisk teknik og

medieproduktion

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik

mv.

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

161

Erhvervsfaglige uddannelser una.

Videregående uddannelse

1853

500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Derudover var 54 % af de ledige kvinder. 40 % var under 30 år, og kun 18 %

var 50 år og derover. 65 % af de ca. 9.000 ledige med relation til turismeer-

hvervet havde mere aktuel erfaring fra turisme, idet de havde arbejdet inden for

erhvervet inden for de sidste 5 år.

Figur 3-15 viser antallet af ledighedsberørte kokke, tjenere og uddannede inden

for detailhandel i uge 16 208, som inden for de sidste 10 år har været beskæfti-

get inden for brancherne i turismeerhvervet. Som beskrevet, er det et øjebliks-

billede og tallene siger derfor intet om hvor længe de pågældende har været le-

dige. Tallene understreger de udfordringer virksomhederne oplever, ift. at re-

kruttere faglærte kokke og tjenere.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Figur 2-15:

Ledighedsberørte på Fyn i uge 16 2018, som inden for de sidste 10 år har

været beskæftiget inden for turismeerhvervet. Udvalgte faggrupper.

5000

4500

4000

4649

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

105

Ikke-faglærte

Kokke

Tjenere

Detailhandelsudd.

582

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Rekrutteringsudfordringer,

kompetencekrav og brug af

opkvalificering

I dette afsnit beskrives virksomhedernes behov for rekruttering af arbejdskraft,

deres erfaring med rekruttering mv. samt virksomhedernes forventninger og

krav til kompetencer hos arbejdskraften inden for turismeerhvervet i den private

servicesektor. Derudover vil afsnittet redegøre for, i hvilken grad de adspurgte

virksomheder benytter sig af opkvalificering, og give deres input til hvordan ud-

buddet af arbejdskraft bedst kan styrkes i erhvervet.

Afsnittet samler viden fra STAR's Arbejdsmarkedsbalance samt fra den kvalita-

tive dataindsamling som er gennemført under analysearbejdet, herunder både

input fra brancheorganisationer og fra virksomheder i erhvervet.

3.1

Rekrutteringsudfordringer

Der opleves mangel på faglært arbejdskraft på tværs af hele turismeerhvervet

(primært kokke og tjenere). Der opleves tilmed forgæves rekrutteringer inden

for kokkefaget.

På trods af, at mange stillinger i turismeerhvervet varetages af ikke-faglært ar-

bejdskraft, har virksomhederne ofte nogle forventninger til arbejdskraften, som

betyder, at der i nogle tilfælde også kan være rekrutteringsudfordringer med

hensyn til ikke-faglært arbejdskraft. Det gælder især kompetencer ift. service og

værtskab, men kan også være forventninger til arbejdskraftens mobilitet eller

fleksibilitet i forhold til varierende arbejdstid. Virksomhederne oplever dog ikke

forgæves rekrutteringer, når det kommer til ikke-faglært arbejdskraft.

Unge studerende fra Syddansk Universitet og gymnasierne på Fyn er en stor

rekrutteringskilde for virksomhederne, når der søges ikke-faglært arbejdskraft. I

de større byer, opleves det derfor ikke som en udfordring at rekruttere ikke-fag-

lært arbejdskraft, mens det i de mindre byer

–

længere væk fra universitetet og

gymnasierne

–

kan være svært for virksomhederne at rekruttere ikke-faglært

arbejdskraft. Denne udfordring gælder i et vist omfang også for faglært arbejds-

kraft.

3.1.1 Hotel og restauration (kok, tjener, receptionist og

rengøring)

Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der på Fyn er gode jobmuligheder for både

tjenere og rengøringsassistenter, mindre gode jobmuligheder for receptionister,

mens der er mangel på arbejdskraft inden for kokkefaget.

De adspurgte virksomheder fortæller et lignende billede. Dog opleves der også

udfordringer ift. at rekruttere faglærte tjenere. Denne stilling kan, i højere grad

end kokkefaget, varetages af ikke-faglært arbejdskraft, hvorfor der ikke opleves

forgæves rekrutteringer.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Der opleves delvise rekrutteringsudfordringer på rengøringsområdet og inden for

receptionister. De større hoteller har ofte studerende eller udenlandsk arbejds-

kraft ansat på deltid, hvor de mindre virksomheder (som f.eks. campingpladser)

ofte slår rengøringsfunktionen sammen med andre jobfunktioner, som butiksbe-

tjening og generel service. Dog kan det i det hele taget være svært at rekruttere

både faglært og ikke-faglært arbejdskraft til de mindre byer, herunder også in-

den for rengøringsområdet.

De adspurgte virksomheder, oplever ikke rekrutteringsudfordringer når det kom-

mer til ikke-faglært arbejdskraft. Flere virksomheder udtaler dog, at de ville øn-

ske at der var flere ansøgere, men at det stort set altid lykkes dem at finde

medarbejdere. Virksomhederne oplever altså ikke forgæves rekrutteringer.

Personalet i et restaurantkøkken er ofte et fast team. Det betyder, at når en

køkkenchef i en større restaurant beslutter at opsige en ansættelse, kan ved-

kommende sagtens finde på at tage hele køkkenholdet med sig. Det kan lægge

et større pres på rekrutteringssituationen i konkrete situationer.

Den primære rekrutteringskanal til branchen er via netværk og Facebook.

De adspurgte virksomheder, oplever store udfordringer ift. at rekruttere fag-

lærte kokke og tjenere, delvise rekrutteringsudfordringer på rengøringsområ-

det og receptionister, og ingen rekrutteringsudfordringer når det kommer til

øvrig ikke-faglært arbejdskraft. Dog skal det bemærkes, at rekrutteringen bli-

ver sværere, jo længere væk fra universitetet/gymnasierne virksomheden lig-

ger.

Hvordan forholder branchen sig til rekrutteringsudfordringerne?

Virksomhederne er ofte underbemandet indtil den rette medarbejder findes,

hvilket betyder, at de øvrige ansatte løber hurtigere. I det tilfælde at ledelsen

har den relevante faglige uddannelse, kan de "trække i arbejdstøjet". Hvis det er

muligt, kan øvrige ansatte, herunder også ikke-faglært arbejdskraft, aflaste den

faglærte arbejdskraft (f.eks. har et af de større hoteller på Fyn en udlært bager

ansat, der kan træde til som reservetjener, og en ikke-faglært ældre ansat som

kan varetage morgenmadsbuffeten).

Udenlandsk arbejdskraft bruges også i en vis udstrækning. Der er en tendens til

at de større virksomheder er mere villige til at tage en engelsktalende kok ind,

end de mindre. En af de større turistattraktioner på Fyn, har eksempelvis rekrut-

teret to kokke fra Italien i sommersæsonen 2018.

Nogle campingpladser og hoteller har taget digitale selvserviceautomater i brug,

for at aflaste det personlige in-check.

3.1.2 Attraktioner og museer (front-, butiks- og

servicepersonale samt specialiseret arbejdskraft)

De adspurgte virksomheder (bl.a. museer, zoologiske haver, forlystelses- og

outdoor-attraktioner) oplever ikke rekrutteringsudfordringer, hverken ift. faglært

eller ikke-faglært arbejdskraft, herunder heller ikke i forhold til den specialise-

rede arbejdskraft (som f.eks. biologer, dyrepasseruddannede eller marinearkæo-

loger), hvilket også arbejdsmarkedsbalancen viser.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

På arbejdsmarkedsbalancen angives der ligeledes gode jobmuligheder for forly-

stelsesmedarbejdere og museumsmedhjælpere. Dette stemmer overens med

udtalelser fra de adspurgte virksomheder, som ikke oplever rekrutteringsudfor-

dringer ift. den ikke-faglærte arbejdskraft (som f.eks. front-, butiks- og service-

personale).

Det kan sagtens tage lidt tid at finde den rette medarbejde, men det lykkes al-

tid. Nogle af de nyere outdoorattraktioner oplever at de får flere ansøgere, end

de har brug for (ikke-faglært arbejdskraft

–

bl.a. studerende og efterlønnere).

Særligt museerne benytter sig desuden i et vist omfang af frivillig arbejdskraft.

Den primære rekrutteringskanal er netværk og Facebook.

De adspurgte virksomheder oplever ikke rekrutteringsudfordringer, hverken

ift. ikke-faglært, faglært eller specialiseret arbejdskraft. Dog skal det bemær-

kes, at rekrutteringen bliver sværere, jo længere væk fra universitetet/gym-

nasierne virksomheden ligger.

3.1.3 Transport og rejsebureau (turismekørsel og salg af

rejser)

Arbejdsmarkedsbalancen viser, at der er er gode jobmuligheder for både bus-

chauffører, rejsebureaumedarbejdere og turistbureaumedarbejdere på Fyn. En

central transportvirksomhed på Fyn, melder dog at det kan være svært at re-

kruttere turistchauffører, bl.a. på grund af de skiftende arbejdstider og fordi der

stilles større krav til de personlige kompetencer, her særligt ift. service og for-

midling.

Den primære rekrutteringskanal er netværk og Facebook.

De adspurgte virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer ift. turistchauf-

fører, men ellers ikke.

3.2

Generelle krav

Kompetencekrav

Udover en fortsat øget digitalisering, udtaler både virksomheder og brancheor-

ganisationer, at der i højere grad end tidligere er et behov for generalister, som

kan "lidt af det hele". Der er især et behov for en arbejdskraft der kan være

fleksibel, og træde til hvor der er behov, og altså varetage flere funktioner end

én. Det gælder overvejende ift. den ikke-faglærte arbejdskraft (f.eks. skal en re-

ceptionist på en campingplads, også kunne varetage butiks- og rengøringsopga-

ver), men i en vis udstrækning også den faglærte (primært tjenerfaget).

Derudover oplyser virksomhederne, at der er et meget større fokus på kemien

og personligheden, end tidligere, særligt i forhold til at kunne samarbejde med

kolleger om løsning af opgaven og have en klar fornemmelse af, hvad god ser-

vice er. Det har altid været centralt i servicefaget, men virksomhederne ople-

ver, at der med den fortsat stigende udbredelse af sociale medier, er et markant

større fokus på den gode service end tidligere. Det er nemt at få dårlig omtale

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

på de sociale medier - "vi skal hele tiden skal være på dupperne og tage ejer-

skab overfor gæsternes oplevelse".

Derudover nævner stort set alle adspurgte virksomheder følgende generelle og

overordnede kompetencekrav:

›

Man skal være

mødestabil

og overholde aftaler - være en loyal medarbej-

der.

Turismeerhvervet er i udpræget grad et socialt erhverv. Derfor skal man

have fundamentale

empatiske evner

–

både som faglært og som ikke-fag-

lært. F.eks. fremhæves øjenkontakt, åbenhed og balance som nogle per-

sonlige kompetencer der er vigtige hos en servicemedarbejder.

›

Man skal kunne

forstå forretningens udfordringer

og være innovativ

–

tage

ejerskab.

Man skal være

fleksibel,

acceptere svingende arbejdstider (også ift. sæson-

arbejde) og kunne varetage opgaver uden for ens kerneområde.

Man skal udøve

god service

og være i stand til at imødekomme gæsten

–

indleve sig i gæstens behov.

Digitalisering.

Alle brancher i turismeerhvervet (fra rengøring til museer) er

i rivende udvikling ift. digitaliseringen. Der er ikke længere nogle stillinger

hvor man ikke skal have et vist fundamentalt kompetenceniveau inden for

IT og digitalisering.

3.2.1 Hotel og restauration (Kok, tjener, receptionist og

rengøring)

Udvalgte tendenser

inden for branchen

›

Stor mangel på ledelse og især mellemledere.

Der mangler i høj grad ledel-

seskompetencer i branchen, især ift. mellemledelse. Evnen til at sætte mål

og handlingsplaner for sin virksomhed. Der er mange små virksomheder

hvor driften fylder meget, og hvor der ikke er fokus på ledelse og strategi -

"Det er ikke fagligheden der skal lede - fagligheden skal ledes". Disse profi-

ler kan med fordel findes et andet sted end via de klassiske indgange til

branchen (EUD/EUX), f.eks. unge med en studentereksamen.

›

Ikke-faglært arbejdskraft kan kun supplere den faglærte arbejdskraft, men

ikke erstatte den.

I de mindre virksomheder, er det ofte et krav at kokken

er faglært, hvor der i de større virksomheder godt kan ansættes ikke-fag-

lærte kokke, som kan supplere den faglærte kok (f.eks. i højsæson, hvor

der er brug for flere hænder til f.eks. at snitte rødkål til julefrokoster mv.).

Samme billede tegner sig inden for tjenerfaget. Her kan man godt nøjes

med én udlært tjener, som er god til at koordinere den ikke-faglærte ar-

bejdskraft. Virksomhederne er bredt set enige om, at den faglærte arbejds-

kraft ikke kan undværes - "Det kræver faglighed at være på forkant

–

være kreativ inden for faget".

Specifikke kompe-

tencekrav

›

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk (særligt i receptionist- og tje-

nerfaget)

Ledelse og strategi.

Skabe overblik og have mange bolde i luften

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

›

Digitale kompetencer.

Herunder digital markedsføring og strategi

Hygiejne kurser.

Kreativ tilgang til faget.

Særlig ift. kokke (f.eks. kunne opsætte en spæn-

dende menu)

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse

3.2.2 Attraktioner og museer (front-, butiks- og

servicepersonale samt specialiseret arbejdskraft)

Udvalgte tendenser

inden for branchen

›

Stigende markedsføring.

For især de mindre virksomheder fylder markeds-

føringsopgaven mere og mere. Det kræver specialiseret viden at vide hvor-

dan man skal bruge de sociale medier (Facebook, Instagram) til at skabe

reklame og mersalg. For at håndtere dette, ansættes der (i de større byer)

uddannelsespraktikanter fra relevante markedsføringsuddannelser.

›

Det alternative arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet for forlystelses- og out-

doorattraktioner, tiltrækker i stigende grad de profiler som har en alternativ

tilgang til arbejdsmarkedet. Profiler som er fleksible, og som sammensætter

deres arbejdsliv på en anden måde end i den klassiske 8-16 struktur. F.eks.

er der guider på Lillebælt Bridewalking, som tager en to timers rundvisning

mellem 16.00 og 18.00, efter deres primære arbejde som eksempelvis sko-

lelærer eller falckredder.

Specifikke kompe-

tencekrav

›

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk (specielt front-, butiks- og ser-

vicepersonale)

Digitale kompetencer.

Herunder digital markedsføring og strategi

Formidling.

Man skal kunne fortælle historier og få gæsten til at indleve sig

Købmandskab.

Service er også salg. Det kan være svært at vurdere hvem

der skal have mersalg, og hvordan. Det kræver at man ved hvad gæsten

har brug for

›

Regnskab.

Talforståelse og kassebeholdningsøkonomi (de mindre virksom-

heder som f.eks. kiosker og pop-ups)

Lokal viden.

Kendskab til og viden om lokalområdet og seværdigheder

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse

3.2.3 Transport og rejsebureau (turismekørsel og salg af

rejser)

Tendenser inden for

branchen

›

Mange ældre i transportbranchen.

Som buschauffør, bliver man ofte længe i

branchen. Det er få unge der søger denne branchen, og mange har en an-

den jobbaggrund når de kommer hertil. Generelt er der stor åbenhed ift. at

ansætte fra andre brancher

–

så længe de faglige kvalifikationer er i orden

(bl.a. lovkrav om certifikat).

›

Formidling og service er meget centralt som turistchauffør.

Ofte starter

chaufføren med almindelig rutekørsel, og når rutinen så er i orden, kan de

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

køre turistkørsel. At køre turistkørsel er i lige så høj grad et servicefag som

de øvrige fag i turismeerhvervet. Det kræver smil og overskud, at skabe en

god oplevelse for turisterne.

Specifikke kompe-

tencekrav

›

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk

Formidling.

Man skal kunne fortælle historier og få gæsten til at indleve sig

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse

Lovkrav.

Obligatoriske certifikater

3.3

Brugen af opkvalificering

De adspurgte virksomheder benytter sig delvist af opkvalificering. Overordnet

set, er der i turismeerhvervet en tendens til at benytte private udbydere af op-

kvalificeringskurser. AMU benyttes i overvejende grad ift. lovpligtige kurser og

certifikater (f.eks. hygiejne, faldsikring og førstehjælp).

Mange virksomheder, særligt de større virksomheder/kæder, afholder deres

egne interne kurser (sikkerhedsuddannelse, servicestrategi, etc.), ellers benytter

de øvrige udbydere, f.eks. brancheorganisationer, der har en større nærforstå-

else for forretningen/branchen (f.eks. Dansk Kyst- og Naturturisme, Destination

Fyn, Visit Denmark, etc.).

3.3.1 Hotel og restauration (kok, tjener, receptionist og

rengøring)

De adspurgte virksomheder inden for hotel- og restaurationsbranchen benytter

sig af opkvalificeringskurser. De adspurgte virksomheder benytter næsten ude-

lukkende AMU-kurser ift. certifikater som hygiejne og førstehjælp. Derudover

benyttes private og delvist private udbydere som private leverandører, Destina-

tion Fyn, Visit Fyn, Udvikling Fyn, erhvervsskolerne og brancheorganisationer.

Her deltager medarbejdere i kurser inden for konflikthåndtering, formidling, fø-

devare- og spirituskurser, oplevelsesøkonomi, bæredygtighed, kommunikation

og værtskab.

Virksomheder, både små som store, afholder i høj grad deres egne interne kur-

ser/workshops for medarbejderne. Det kan være en fælles sikkerhedsuddan-

nelse, eller undervisning i virksomhedens servicestrategi så alle arbejder i

samme retning (forventninger og målsætninger).

3.3.2 Attraktioner og museer (front- og servicepersonale

samt specialiseret arbejdskraft)

Forlystelses- og outdoorattraktionerne benytter sig af opkvalificeringskurser,

hvorimod de adspurgte museer ikke sender deres medarbejdere på opkvalifice-

ring.

Stort set alle adspurgte virksomheder har ikke opfattelsen af at AMU-kurserne

udbyder relevante fagfaglige kurser, og benytter kun AMU-kurser ift. overord-

nede certifikater (førstehjælp, faldsikring og lign.). I stedet benyttes private og

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

delvist private udbydere som private leverandører, Dansk Kyst- og Naturtu-

risme, Destination Fyn, Visit Fyn, Udvikling Fyn, brancheorganisationer og fag-

foreninger. Her deltager medarbejdere i kurser inden for konflikthåndtering, for-

midling, oplevelsesøkonomi, brugen af sociale medier, markedsføring, digital

vækstkultur, coaching, og mere fagfaglige områder som havnejura og forsik-

ringsspørgsmål.

Virksomhederne, både små som store, afholder ofte egne interne kurser/work-

shops for medarbejderne. Det kan være en fælles sikkerhedsuddannelse, eller

undervisning i virksomhedens servicestrategi (forventninger og målsætninger).

3.3.3 Transport og rejsebureau (turismekørsel og salg af

rejser)

De adspurgte virksomheder inden for transportbranchen og rejsebureaubran-

chen, benytter sig af opkvalificeringskurser. Ligesom i de øvrige brancher, be-

nytter virksomhederne sig af AMU-kurser ift. certifikatkurserne, og som supple-

ment hertil kurser inden for f.eks. projektledelse og service hos øvrige udbydere

(bl.a. nævnes Netværk Danmark og Region Syddanmark som andre udbydere).

3.3.4 Opsummering

Alle de adspurgte virksomheder, bortset fra museer, benytter sig i større eller

mindre grad af opkvalificeringskurser.

Tabel 3-1

Oversigt over relevante kurser fordelt på de tre brancheområder

Brancheområder

Hotel og restaura-

tion

(kok, tjener, recep-

tionist og rengø-

ring)

Relevante kurser

Lovpligtige kurser som hygiejne og førstehjælp.

Konflikthåndtering, formidling, fødevare- og spiri-

tuskurser, oplevelsesøkonomi, bæredygtighed,

kommunikation og værtskab.

Interne virksomhedsforløb om f.eks. virksomhedens

strategi mv.

Attraktioner og mu-

seer

(front- og service-

personale samt

specialiseret ar-

bejdskraft)

Lovpligtige kurser som førstehjælp og faldsikring.

Konflikthåndtering, formidling, oplevelsesøkonomi,

brugen af sociale medier, markedsføring, digital

vækstkultur, coaching, og mere fagfaglige områder

som havnejura og forsikringsspørgsmål.

Interne virksomhedsforløb om f.eks. virksomhedens

strategi, fælles sikkerhedsuddannelse mv.

Transport og rejse-

bureau

(turismekørsel og

salg af rejser)

Lovpligtige kurser inden for transport, samt kurser

inden for projektledelse og service.

Kilde: Kvalitative interviews med ca. 20 virksomheder inden for turismeerhvervet på Fyn

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Input til hvordan man kan styrke

udbuddet af arbejdskraft

Størstedelen af de adspurgte virksomheder har givet udtryk for, at en af de stør-

ste udfordringer ift. at bruge opkvalificering og efteruddannelse for deres med-

arbejdere, er at det kan være svært at undvære arbejdskraften mens medarbej-

deren er på kursus. Det er især svært for de mindre virksomheder, som ikke har

muligheden for at tilpasse arbejdsopgaverne til fraværet. Derudover har de ad-

spurgte virksomheder udtrykt tre overordnede udfordringer ift. at benytte sig

specifikt af AMU-kurser:

›

Tilrettelægningen af AMU-kurserne opleves som ufleksible (f.eks. ift. sted

og tidspunkt

–

hvilket gør det ekstra svært at tilpasse arbejdet til fraværet)

Indholdet af kurserne er for generelt. Der er stor forskel på, hvilke faggrup-

per der samles på et AMU-kursus. Det begrænser muligheden for at gå i

dybden (campingpladser vil gerne på kursus med andre campingpladser)

›

AMU opleves som bureaukratisk og besværgeligt (f.eks. ift. godtgørelsen).

4.1

Kortsigtet perspektiv - opkvalificering af

ledige borgere

Der er et klart behov for uddannelse af flere faglærte kokke og tjenere. Erhver-

vet oplever som udgangspunkt ikke rekrutteringsudfordringer ift. ikke-faglært

arbejdskraft. Derfor er deres fokus i høj grad på tilgangen til erhvervsuddannel-

serne, og strukturen på uddannelserne. Desuden vurderer de adspurgte virk-

somheder, at det er en reel udfordring for rekrutteringen til kokke- og tjenerer-

hvervet, at de ledige der er tilknyttet jobcentret er langt værk fra arbejdsmarke-

det

–

og kræver en større indsats fra jobcentrets side ift. at blive klædt på til at

kunne arbejde i erhvervet.

Jobcentrenes jobformidling og virksomhedskontakt, især i forhold til kokke, er

utrolig håndholdt. Dvs. at matchet mellem kandidat og virksomhed er skabt pga.

tæt kontakt og indgående kendskab til hhv. kandidat og virksomhed. Jobcen-

trene og brancheorganisationerne ser det som en stor udfordring at skabe den

volumen der er brug for, netop fordi virksomhederne sætter markant større krav

til det personlige match inden for kokke og tjenerfaget, end f.eks. rengøringsfa-

get. Det tager tid at vente på den rigtige ledige.

Jobcentrene har en stor opgave i at motivere og afklare den ledige borger ift. at

kunne finde interesse i at søge mod kokke- og tjenerfaget. Virksomhederne er

som udgangspunkt villige til at ansætte medarbejdere med erfaring fra andre

brancher, dog skal de ses som et supplement til den faglærte arbejdskraft, og

ikke som en erstatning. Nogle virksomheder har haft succes med at ansætte in-

tegrationsborgere til at varetage jobfunktioner, som kan aflaste de faglærte

kokke.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

4.1.1 Input til AMU-kursernes faglige indhold

›

Strategi og ledelseskurser

Der mangler i høj grad ledelseskompetencer i

branchen, især mellemledere. Evnen til at sætte mål og handlingsplaner for

virksomheden. Der er mange små virksomheder, hvor driften fylder meget,

og hvor der ikke er fokus på ledelse og strategi.

›

Forretningsudvikling

Der er brug for at virksomhederne i højere grad forstår

deres forretning, og kan identificere og udvikle potentialet. Det er en stor

udfordring for rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft, kun at have en

sommersæson. Der er brug for at fastholde aktiviteten og væksten hele

året. Det er meget individuelt, hvilket potentiale forretningen har.

›

Digital strategi og markedsføring

Markedsføringsopgaven fylder mere og

mere. Det kræver specialiseret viden at vide, hvordan man skal bruge de

sociale medier (Facebook, Instagram) til at skabe reklame og mersalg.

›

Kampagnearbejde

Der er brug for mere synlig kommunikation/information

omkring hvad lige netop Fyn kan tilbyde

–

reklame for den udvikling der

sker. Der er behov for at tegne et mere positivt billede af branchen

–

med

fokus på de udviklingsmuligheder som branchen rummer, også ift. iværk-

sætteri og projektledelse.

›

Formidlingskurser

udbydes p.t. via Udvikling Fyn og Destination Fyn. Det

fungerer tilsyneladende meget godt. Tilsvarende efterspørges også leder-

kurser. Kommercielle kurserer dyre. Derfor ville et udbud via eksempelvis

Destination Fyn være en oplagt idé.

4.1.2 Input til rammerne for afholdelsen af AMU-kurserne

›

Afhold virksomhedsspecifik opkvalificering ude hos virksomhederne.

Det er

dyrere, men det giver en meget bedre værdi for virksomhederne.

Al opkvalificeringsundervisning skal ske i

samarbejde med virksomhederne

–

ellers er der risiko for at det ikke bliver brugbart. Der vil ofte være for

langt mellem teori og praksis. Opkvalificering kan med fordel kombineres

med snusepraktikforløb ude på virksomhederne.

›

Opkvalificering skal i højere grad

tilpasses virksomhedens rytme.

Det er en

udfordring, at kurser oftest ligger i de tidsrum, hvor der er travlt. Det gæl-

der både tidspunktet på dagen i forhold til sæson. Opkvalificering af medar-

bejdere bør som udgangspunkt foregå i månederne fra januar til april. De

øvrige måneder er højsæson for mange af virksomhederne.

4.2

›

Langsigtet perspektiv

–

faglært arbejdskraft

Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne skal styrkes.

Branchen er

præget af mange midlertidige ansættelser (studerende og unge), og der

udtrykkes et behov for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive,

både overfor de unge og for virksomhederne, så der kan blive tilført mere

stabil arbejdskraft til branchen. Virksomhederne oplever, at de nuværende

uddannelsesmodeller ikke fuldt ud indeholder de elementer, som efterspør-

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

ges (tværfaglighed, ledelse, iværksætteri, service etc.). Til gengæld udtryk-

ker virksomhederne stor tilfredshed med "ny mesterlære" strukturen, og

har store forventninger til EUX.

›

Serviceøkonom- og eventmanageruddannelserne er for teoretiske.

Der

mangler praktiske elementer, hvilke skaber paradoksproblemer da virksom-

hederne ikke vil ansætte dem.

›

Opbygningen af uddannelserne vurderes at være for ensidig,

der er kun fo-

kus på ét fag. Der er behov for at man er fleksibel og kan have flere kasket-

ter på end bare tjener.

›

HOTA-traineeuddannelsen

(bygger på ny mesterlære)

–

et uddannelses-

samarbejde mellem 14 hoteller og 3 uddannelses- og brancheorganisatio-

ner. HOTA er en metode for at få rekrutteringsgrundlaget til branchen for-

øget. Konceptet er at man tager to ny mesterlære uddannelser

–

kombinati-

onen af kok/tjener eller tjener/receptionist

–

og heri er indbygget en ledel-

sesoverbygning. HOTA har herigennem fokus på tværfagligheden, nedbryd-

ning af silotænkning, og praktikken. Den skaber et bedre rekrutterings-

grundlag for branchen. Netværket udtrykker, at der er behov for at ændre

'mindsettet' ift. rekrutteringsgrundlaget

–

studenter fra gymnasierne som

ikke kommer ind på de videregående uddannelser, er en rigtig god rekrut-

teringskilde til ny mesterlære / HOTA

–

de har en anden modenhed og dan-

nelse og har gode ofte basale sprogkompetencer. Ifølge netværket, skal

HOTA ses som et elitespor der skaber en ledelsesmæssig forankring.

›

Værtskabsuddannelse

Egeskov har indgået et samarbejde med bl.a. Dansk

Kyst og Naturturisme om værtsskabsuddannelse for Egeskovs medarbej-

dere

–

et meritgivende uddannelsesforløb med fokus på det gode værtskab.

Består af workshops og forløber sig over hele sæsonen (april til oktober).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX

KOMPETENCEEFTERSPØRGSEL INDEN FOR PRIVAT SERVICE I TURISMEERHVERVET PÅ FYN

Bilag A

Oversigt over centrale

kompetencekrav i

turismeerhvervet

Brancheområde

Generelle kompetence-

krav, på tværs af stil-

lingsbetegnelserne

Kompetencekrav

›

Øget behov for generalister, som kan

varetage flere funktioner end én.

Man skal være

mødestabil

og overholde aftaler - være en loyal medarbejder.

Turismeerhvervet er i udpræget grad et socialt erhverv. Derfor skal man have funda-

mentale

empatiske evner

–

både som faglært og som ikke-faglært. F.eks. fremhæves

øjenkontakt, åbenhed og balance som nogle personlige kompetencer der er vigtige hos

en servicemedarbejder.

Man skal kunne

forstå forretningens udfordringer

og være innovativ

–

tage ejerskab.

Man skal være

fleksibel,

acceptere svingende arbejdstider (også ift. sæsonarbejde) og

kunne varetage opgaver uden for ens kerneområde.

Man skal udøve

god service

og være i stand til at imødekomme gæsten

–

indleve sig i

gæstens behov.

Alle brancher i turismeerhvervet (fra rengøring til museer) er i rivende udvikling ift.

di-

gitaliseringen.

Der er ikke længere nogle stillinger hvor man ikke skal have et vist fun-

damentalt kompetenceniveau inden for IT og digitalisering.

›

Hotel og restauration

(kok, tjener, receptio-

nist og rengøring)

›

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk (særligt i receptionist- og tjenerfaget).

Ledelse og strategi.

Skabe overblik og have mange bolde i luften.

Digitale kompetencer.

Herunder digital markedsføring og strategi.

Hygiejne kurser.

Kreativ tilgang til faget.

Særlig ift. kokke (f.eks. kunne opsætte en spændende menu).

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse.

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk (specielt front-, butiks- og serviceperso-

nale).

Digitale kompetencer.

Herunder digital markedsføring og strategi.

Formidling.

Man skal kunne fortælle historier og få gæsten til at indleve sig.

Købmandskab.

Service er også salg. Det kan være svært at vurdere hvem der skal

have mersalg, og hvordan. Det kræver at man ved hvad gæsten har brug for.

Regnskab.

Talforståelse og kassebeholdningsøkonomi (de mindre virksomheder, som

f.eks. kiosker og pop-ups).

Lokal viden.

Kendskab til og viden om lokalområdet og seværdigheder.

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse.

Sprog.

Man skal gerne tale tysk og engelsk.

Formidling.

Man skal kunne fortælle historier og få gæsten til at indleve sig.

Værtskab.

Man skal kunne give den gode serviceoplevelse.

Lovkrav.

Obligatoriske certifikater.

Attraktioner og museer

(front-, butiks- og ser-

vicepersonale samt

specialiseret arbejds-

kraft)

Transport og rejsebu-

reau (turismekørsel og

salg af rejser)

›

http://projects.cowiportal.com/ps/A114871/Documents/03 Project documents/Rapport og powerpoint/Rapport udkast_turismeerhvervet_ver2.DOCX