BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 117
Offentligt

NOVEMBER 2018

ARBEJDSMARKEDSKONTOR SYD

Veje til sporskifte ind i

Bygge- og anlægsbranchen

på Fyn

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 117: Orientering om RAR-analyser af regionale kompetencebehov som følge af Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse, fra beskæftigelsesministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

NOVEMBER 2018

ARBEJDSMARKEDSKONTOR SYD

Veje til sporskifte ind i

Bygge- og anlægsbranchen

på Fyn

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A114867

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

2.0

15.11.2018

Rapport

POS, NAN

LILH

POS

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

Indledning

Hovedkonklusioner/resumé

Baggrund og formål

Metode og datagrundlag

Arbejdsmarkedet inden for bygge- og

anlægsbranchen

En kort beskrivelse af arbejdsmarkedet inden

for bygge- og anlægsbranchen.

Beskæftigede og ledige med tilknytning til

bygge- og anlægsbranchen

De seneste 4 års sporskifter til bygge- og

anlægsbranchen.

Kompetencer og opkvalificering

Rekrutteringsudfordringer

Kompetencekrav på områder med mangel på

arbejdskraft

Hvilke veje er der til sporskifte ind i bygge- og

anlægsbranchen?

Opkvalificeringstilbud inden for bygge- og

anlægsbranchen

Sporskifte til bygge- og anlægsbranchen

3.1

3.2

4.1

4.2

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Indledning

Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen har været stigende gennem

flere år og virksomhederne inden for branchen oplever rekrutteringsproblemer

med hensyn til flere faggrupper.

De stigende og vedvarende rekrutteringsudfordringer betyder, at det i stigende

omfang bliver aktuelt at se på alternative veje til rekruttering af arbejdskraft.

For Arbejdsmarkedskontor Syddanmark og RAR Fyn har COWI udarbejdet denne

analyse vedrørende mulighederne for at styrke udbuddet af arbejdskraft til

bygge- og anlægsbranchen ved at afdække mulighederne for sporskifte for le-

dige med begrænset eller ingen erfaring fra branchen.

Analysen er gennemført i perioden september til november 2018.

1.1

Hovedkonklusioner/resumé

Beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen har været stigende gennem

flere år, samtidig med at der opleves rekrutteringsudfordringer for flere faggrup-

per.

Beskæftigelsen og

udvikling (ultimo

2016)

Samlet set beskæftiger bygge- og anlægsbranchen på Fyn ca. 13.000 personer

(ultimo 2016). Der er forventet en stigning i beskæftigelsen i branchen på Fyn

på 8 pct. fra ultimo 2017 til ultimo 2019

. Ifølge denne fremskrivning vil beskæf-

tigelsen for området i 2019 kun være lidt lavere end i 2008.

Generelt set oplever virksomhederne rekrutteringsudfordringer inden for alle de

store faggrupper i branchen. De mest påvirkede faggrupper i branchen er hhv.

tømrere, elektrikere, VVS'ere og et vist omfang også murere. Desuden er der re-

elt ingen ledige struktørere til anlægsopgaver og betonkonstruktioner.

AMU-kurser

Branchen benytter sig af opkvalificering, herunder især AMU-kurser, og næsten

udelukkende ift. certifikater (maskinførerkurser, rørlægning, stillads mv.).

Kompetencekrav

Personlige kompetencer anses som utroligt vigtige, bl.a. fordi de er en forudsæt-

ning for at kunne tilegne sig yderligere faglige kompetencer. Derudover under-

streges vigtigheden i bl.a. at kunne kommunikere og samarbejde, hjælpe hinan-

den samt være løsningsorienteret ift. en serviceopgave.

Især de mindre håndværksvirksomheder er meget afhængig af den faglærte ar-

bejdskraft, fordi de giver den nødvendige faglige fleksibilitet. Der er en tendens

til, at især større virksomheder (særligt entreprenørvirksomheder) har de bedste

forudsætninger for at ansætte medarbejdere, som ikke har en erhvervsfaglig

uddannelse. De større virksomheder har oftere jobfunktioner med transport,

byggepladsdrift mv., som giver beskæftigelsesmuligheder for ikke-faglærte.

Virksomhederne er enige om, at den faglærte arbejdskraft ikke kan erstattes af

en ikke-faglært arbejdskraft

–

den kan kun suppleres. Derfor har virksomhe-

derne markant større fokus på at styrke rekrutteringsgrundlaget til uddannel-

serne, end på opkvalificering af ledige.

Rekrutteringsudfor-

dringer

STARs beskæftigelsesprognose (oktober 2018).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

De centrale kompetencekrav til beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen er

opsamlet i nedenstående tabel. Tabellen er opdelt i krav til arbejde i håndværks-

virksomheder (primært den faglærte arbejdskraft) og entreprenørvirksomheder

(primært den ikke-faglærte arbejdskraft).

Stillingsbetegnelser

Faglærte medarbejdere - generelt

Kvalifikationskrav

Personlige kvalifikationskrav

Samarbejdskompetencer, teamarbejde og

relationer

Overblik og sammenhænge: Se og forstå

helhed i opgaveløsning, vigtighed af kvali-

tet

Kommunikation: Forklare og forstå beske-

der, forebygge konflikter og fremme sam-

arbejde.

Faglige kvalifikationskrav

Den erhvervsfaglige uddannelse tilhørende

det enkelte fag er det primære kvalifikati-

onskrav.

Elektrikerområdet

Stigende fagligt fokus på alarm, it og tele,

automatik, industri-el, offshore-el. I nogle

tilfælde særlige certifikatkrav

Stigende fagligt fokus energiinstallationer:

gas, fjernvarme mv. I nogle tilfælde sær-

lige certifikatkrav.

Personlige og generelle kvalifikationskrav

Forståelse for branchen, f.eks. via erfaring

elle introduktionskurser til branchen

Samarbejdskompetencer, teamarbejde og

relationer

Forståelse for sikkerhed

Faglige kvalifikationskrav

Konkrete faglige krav, som ofte stilles,

men kan erhverves efter ansættelse:

VVS området

Ikke-faglærte

›

Rørlægning

Maskinførerkurser

Stilladskurser

Elementmontage

Armering, forskalning, udstøb-

ning

Sporskifte

Den generelt lave ledighed på arbejdsmarkedet betyder, at der vil være relativt

få ledige, som kan udgøre en målgruppe for sporskifte til bygge- og anlægsbran-

chen. Der er til gengæld en relativt stor gruppe ikke-faglærte beskæftigede i

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

branchen, som har potentiale til at søge en erhvervsuddannelse inden for en af

de byggefaglige uddannelser.

Et sporskifte er ofte en kombination af snusepraktik, hvor den ledige får en for-

nemmelse af, hvad det vil sige at være i en virksomhed og på en byggeplads, og

en faglig introduktionsuddannelse.

Faggrupper, som er oplagte for sporskifte er bl.a. Landmænd (vant til at arbejde

med maskiner, jordarbejde samt at arbejde udendørs), Smede og industriteknik-

kere (kendskab til arbejde i metal) og ikke-faglærte fra dele af fremstillingsindu-

strien (erfaring med værktøjsbetjening).

Den statistiske analyse af sporskifte til bygge- og anlægsbranchen viser, at man

især skifter til branchen fra industri, handel og rengøring. De fleste sporskiftere

er ikke-faglærte, kontor- og handelsuddannede eller har en videregående ud-

dannelse, (eksempelvis ingeniører).

1.2

Baggrund og formål

Efter finanskrisen i 2008 faldt beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen mar-

kant i de efterfølgende år. Det laveste niveau nåede man på Fyn i 2013, hvoref-

ter beskæftigelsen er begyndt at stige igen. Særligt de sidste 2 - 3 år er beskæf-

tigelsen i branchen steget markant.

Samtidig med indtrædelsen af den økonomiske krise, er antallet af personer som

gennemfører en erhvervsuddannelse rettet mod bygge- og anlægsområdet fal-

det. Faldet skyldes flere faktorer: Under årene med økonomisk krise har virk-

somhederne reduceret antallet af praktikpladser på erhvervsuddannelserne,

samtidig med at der gennem mange år har været en stigende søgning mod

gymnasiale uddannelser. Den ændrede tendens i unges søgning af ungdomsud-

dannelser er blevet forstærket under den økonomiske krise.

Den lavere uddannelsesaktivitet betyder, at udbuddet af arbejdskraft

–

dvs. an-

tallet af personer med de relevante uddannelser

–

er faldende, samtidig med at

beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen er stigende.

De stigende rekrutteringsproblemer betyder, at der er behov for at undersøge

alternative rekrutteringsveje til bygge- og anlægsbranchen.

Analysens formål er dermed at undersøge muligheden for at styrke udbuddet af

arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen ved at afdække mulighederne for at

ledige med begrænset eller ingen erfaring fra branchen kan foretage et "spor-

skifte" til bygge- og anlægsområdet.

Analysen skal desuden også afdække, hvor der især forventes jobåbninger og

mangelproblemer inden for branchen, hvilke kompetencekrav der stilles til ar-

bejdskraften inden for de enkelte fagområder /stillingsbetegnelser når ledige

skal kunne træde ind i branchen/faget. Det gælder både sociale og faglige kom-

petencer.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

1.3

Metode og datagrundlag

Analysen består af både en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative

analyse beskriver dels bygge- og anlægsbranchen struktur og udvikling de sene-

ste år og udviklingen i beskæftigelse og ledighed for de primære faggrupper in-

den for branchen.

Der er desuden foretaget en kvantitativ analyse af, hvad der kendetegner de

personer, som hidtil har gennemført et sporskifte fra andre brancher til bygge-

og anlægsbranchen. Analysen afdækker, hvad der kendetegner de personer som

de seneste 4 år er skiftet til bygge- og anlægsbranchen fra beskæftigelse i en

anden branche eller fra ledighed.

Den kvantitative del af analysen er gennemført ved brug af data fra Danmarks

Statistik, DREAM databasen, uddannelsesregistre, befolkningsregisteret samt

den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

Den kvalitative del af analysen omfatter et fokusgruppeinterview med 2 jobcen-

tre, Syddansk Erhvervsskole, Byg til Vækst, og 3F samt kvalitative interviews

med 15 lokale bygge- og anlægsvirksomheder på Fyn.

I både fokusgruppeinterviews og individuelle interviews er der spurgt ind til føl-

gende temaer:

›

Aktuelle rekrutteringsproblemer i forhold arbejdskraft.

Hvilke initiativer tager virksomhederne, for at kompensere for mangel?

Hvilke kompetencer lægger virksomhederne vægt på ved rekruttering

(Både faglige kompetencer og sociale kompetencer)?

Hvordan vægtes dette i konkrete ansættelsessituationer?

Hvilke rekrutteringskanaler benyttes? Jobcenter, faglige organisationer, net-

værk (medarbejdere), sociale medier, vikarbureauer mv.?

Benyttes efteruddannelse for medarbejderne? Hvilke typer (AMU-kurser,

private)? Hvad er tilfredsheden med udbud og kvalitet?

Hvad er virksomhedernes holdning til og erfaring med at besættes jobfunk-

tioner/stillinger med arbejdskraft, som har baggrund i andre brancher?

Hvor er dette muligt? Hvilke begrænsninger er der for det. Hvad skal der til,

for at det lykkes?

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Arbejdsmarkedet inden for bygge- og

anlægsbranchen

I dette afsnit kortlægges og beskrives arbejdsmarkedet inden for bygge- og an-

lægsbranchen på Fyn, det vil sige branchens struktur, udviklingen i beskæftigel-

sen, ledigheden for udvalgte faggrupper. Desuden præsenteres en analyse af de

seneste 5 års sporskifter til bygge- og anlægsbranchen.

2.1

En kort beskrivelse af arbejdsmarkedet inden

for bygge- og anlægsbranchen.

Bygge- og anlægsbranchen på Fyn beskæftiger ca. 13.100 personer (2016).

Ifølge fremskrivningen af beskæftigelsen frem til 2019

vil beskæftigelsen i

branchen nå 15.030 ultimo 2019. Bygge- og anlægsbranchen tegner sig for ca.

5,8 % af den samlede beskæftigelse i landsdelen, hvilket nogenlunde svarer til

andelen på landsplan. Branchen mistede mange arbejdspladser efter finanskri-

sen i 2008 hvor der var knap 16.000 beskæftigede i branchen, men siden 2013

er beskæftigelsen steget.

2.1.1 Udviklingen i beskæftigelsen

STAR offentliggør løbende fremskrivninger af beskæftigelsen fordelt på brancher

og RAR områder. Figuren nedenfor viser bygge og anlægsbeskæftigelsen på Fyn

2008

–

2019. Udviklingen i perioden 2017

–

2019 bygger på STARs fremskriv-

ning af beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Ifølge denne fremskriv-

ning vil beskæftigelsen for området i 2019 nærme sig niveauet i 2008.

Figur 2-1:

Udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge og anlæg på Fyn 2008

–

2019.

Note: Udviklingen 2017

–

2019 er baseret på fremskrivning foretaget af STAR. Kilde: Dan-

marks Statistik og Fremskrivning af beskæftigelsen til ultimo 2019, STAR.

ommunefremskrivning af ledighed og beskæftigelse. STAR 5. oktober 2019.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Ses der på udviklingen på Fyn sammenlignet med Sydjylland, så har der i Syd-

jylland været en mere positiv udvikling i beskæftigelsen, end på Fyn. Særligt si-

den 2013, har branchens beskæftigelse på landsplan været mere positiv.

Figur 2-2:

Udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg Sydjylland, Fyn og

hele landet. 2008

–

2016.

Kilde: Danmarks Statistik

2.1.2 Virksomhedsstrukturen

Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved, at der er mange mindre virk-

somheder i branchen og kun få større virksomheder. Af i alt 2.392 virksomheder

i branchen i 2016 er der blot 134 virksomheder, eller 5,6 % som har 20 ansatte

eller derover. De større virksomheder tegner sig naturligvis for en relativ stor

del af beskæftigelsen, men på landsplan

er det opgjort at virksomheder med

færre end 20 beskæftigede tegner sig for ca. 50 % af branchens beskæftigelse.

Dette tal opgøres kun på landsplan i Danmarks Statistik, Statistikbanken.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-3:

Bygge- og anlægsvirksomheder på Fyn fordelt efter størrelse i 2016.

Kilde: Danmarks Statistik

2.1.3 Udviklingen i ledigheden blandt arbejdskraft med

erfaring fra bygge- og anlæg

Ledigheden har været faldende blandt arbejdskraft med aktuel erfaring fra

bygge- og anlæg, dvs. arbejdskraft med bopæl på Fyn, der har haft beskæfti-

gelse inden for bygge- og anlæg inden for de sidste 3 år.

Mens der i uge 24 i juni 2015 var godt 1.600 ledighedsberørte med aktuel erfa-

ring var dette tal faldet til knap 1.200 i samme uge i 2017 svarende til et fald på

27 %. Ledighedsudviklingen har imidlertid været præget af relativt store sæson-

udsving, som det ses af Figur 2-4. Faldet var således noget mindre fra uge 50 i

2015 til samme uge i 2017 (8 %). Dette kan evt. skyldes forskelle i vejrlig mv. i

de pågældende uger.

I det følgende belyses den tilsvarende udvikling blandt ikke-faglærte, murere

samt elektrikere, snedkere og tømrere. De tre sidstnævnte faggrupper optræder

på Arbejdsmarkedsbalancen for Fyn som områder med mangel eller omfattende

mangel på arbejdskraft ligesom de kvalitative interview i denne analyse peger

på, at der forekommer rekrutteringsproblemer blandt murere.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der blandt de ledige vil være en andel,

som har været ledige i kort tid, og som erfaringsmæssigt hurtigt finder beskæf-

tigelse igen på egen hånd.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-4:

Udviklingen i ledigheden blandt arbejdskraft med aktuel erfaring fra bygge-

og anlægsbranchen.

1800

1600

1400

1200

Anta ledige

1000

800

600

400

200

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Aktuel erfaring er defineret som beskæftigelse i branchen inden for de sidste 3 år før

det viste tidspunkt. Ledigheden i juni er opgjort som antal ledighedsberørte i uge 24. Le-

digheden i december er opgjort som antal ledighedsberørte i uge 50. Kilde: COWIs analy-

ser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Figur 2-5:

Udviklingen i ledigheden blandt ikke-faglærte med aktuel erfaring fra

bygge- og anlægsbranchen.

700

600

500

Antal ledige

400

300

200

100

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Ikke-faglærte er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober

2017 var grundskole, gymnasial eller adgangsgivende uddannelse eller uoplyst uddan-

nelse. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af DREAM-

databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Ledigheden blandt ikke-faglærte målt som antallet af ledighedsberørte med ak-

tuel erfaring fra bygge- og anlæg har været stigende i vinterugerne (uge 50),

mens antallet af ledige i uge 24 2017 var omtrent det samme som i samme uge

i 2015 (Figur 2-5).

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Ledigheden blandt elektrikere med aktuel erfaring fra bygge- og anlægsbran-

chen er faldet betydeligt siden juni 2015 og var i 2017 nede på et meget lavt ni-

veau. I uge 24 2017 var der færre end 30 ledighedsberørte elektrikere på Fyn

med aktuel erfaring fra bygge- og anlæg (Figur 2-6).

Figur 2-6:

Udviklingen i ledigheden blandt elektrikere med aktuel erfaring fra bygge-

og anlægsbranchen.

Antal ledige

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Elektrikere er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober

2017 var elektriker. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser

af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Antallet af ledighedsberørte snedkere med aktuel erfaring fra bygge- og anlægs-

branchen, har ligeledes været faldende og nåede i uge 24 2017 under 15 (Figur

2-7).

Ledigheden er ligeledes faldet betydeligt blandt tømrere. Antallet af ledighedsbe-

rørte var i uge 24 2017 knapt 100, og ledigheden faldt yderligere til december

2017, hvor godt 80 tømrere med aktuel erfaring var ledige.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-7:

Udviklingen i ledigheden blandt snedkere med aktuel erfaring fra bygge-

og anlægsbranchen.

Antal ledige

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Snedkere er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober

2017 var snedker. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser

af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

Figur 2-8:

Udviklingen i ledigheden blandt tømrere med aktuel erfaring fra bygge- og

anlægsbranchen.

250

200

Antal ledige

150

100

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Tømrere er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober 2017

var tømrer. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af

DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Undersøgelsens kvalitative interview har som nævnt peget på, at der forekom-

mer rekrutteringsproblemer blandt murere. Som det ses af Figur 2-9 er antallet

af ledighedsberørte murere med aktuel erfaring fra bygge- og anlæg faldet bety-

deligt og er nu meget lavt. I uge 24 2017 var knapt 40 murere med aktuel erfa-

ring berørt af ledighed. Der er dog betydelig sæsonvariation i antallet af ledig-

hedsberørte inden for faget, som det fremgår.

Figur 2-9:

Udviklingen i ledigheden blandt murere med aktuel erfaring fra bygge- og

anlægsbranchen.

120

100

Antal ledige

jun-15

dec-15

jun-16

dec-16

jun-17

dec-17

Note: Murere er defineret som borgere, hvis højst fuldførte uddannelse ult. oktober 2017

var murer. Se Figur 2-4 for yderligere forklaring af figuren. Kilde: COWIs analyser af

DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Statistik.

2.1.4 Faggrupper med mangel på arbejdskraft

STAR opdaterer halvårligt de forskellige brancher/stillingsbetegnelsers jobmulig-

heder. Herunder angives de udvalgte faggruppers jobmuligheder på Fyn.

Tabel 2-1 Beskæftigelsesmæssige status fra arbejdsmarkedsbalancen.dk

Faggruppe

Murer

Tømrere

Bygningssnedkere

VVS og blikkenslager

Bygningsmalere

Elektrikere

27/06 2018 og gælder for 2. halvår 2018).

Jobmulighed

Gode jobmuligheder

Omfattende mangel på arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft

Gode jobmuligheder

Omfattende mangel på arbejdskraft

Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen.dk (den aktuelle arbejdsmarkedsbalance er opdateret d.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

2.1.5 Tilgang og afgang til arbejdsstyrken inden for

mangelområderne

For at få et indtryk af tilgangen og afgangen til og fra de faggrupper inden for

bygge- og anlæg, der er ramt af mangel på arbejdskraft, har vi foretaget en

særlig analyse af dette spørgsmål.

Tallene i dette afsnit kan ikke sammenlignes med tallene i forrige afsnit, idet vi i

dette afsnit analyserer hele tilgangen og hele afgangen fra faggruppen, uanset

om den pågældende arbejdskraft har aktuel erfaring inden for bygge og anlæg

eller ej. Afgangen fra arbejdsmarkedet dækker altså her over, at de pågældende

helt forlader arbejdsmarkedet, typisk på grund af alder.

Resultaterne er vist er i den følgende figur og viser tilgang til og afgang fra ar-

bejdsstyrken i 2016

Figur 2-10:

Tilgang og afgang fra arbejdsstyrken i 2016 af uddannede inden de viste

faggrupper

300

248

250

201

200

150

100

143

211

Snedkere

Elektrikere

Tilgang

Tømrere

Afgang

Murere

Note:

Tilgang til arbejdsstyrken

er defineret som: Borgere der indgår i arbejdsstyrken i

landsdelen ult. nov. i året og har den pågældende uddannelse (højst fuldførte), som enten

er flyttet til landsdelen, har fuldført den pågældende uddannelse i året, eller er tilgået ar-

bejdsstyrken i løbet af året af andre årsager.

Afgang fra arbejdsstyrken

er defineret som:

Borgere der indgik i arbejdsstyrken i landsdelen ult. nov. året før og havde den pågæl-

dende uddannelse (højst fuldførte), som enten er flyttet fra landsdelen i løbet af året eller

er afgået fra arbejdsstyrken af andre årsager. Kilde: COWIs analyser af befolkningsstati-

stikregisteret, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og uddannelsesregistrene i Dan-

marks Statistik.

Som det fremgår af figuren, var afgangen fra arbejdsstyrken på Fyn i 2016 en

smule større end tilgangen inden for to af de viste faggrupper med mangel på

arbejdskraft ifølge Arbejdsmarkedsbalancen eller denne undersøgelse. Det dre-

jer sig om snedkere og murere. Og i de to øvrige faggrupper med

omfattende

Danmarks Statistiks nyeste tal vedr. antallet af nyuddannede i hele kalenderåret stam-

mer vedrører 2016.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

mangel på arbejdskraft,

dvs. elektrikere og tømrere var mertilgangen ikke over-

vældende. Det er altså tvivlsomt, om tilgangen er tilstrækkelig til at imøde-

komme den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, særligt for de grupper,

hvor afgangen er størst.

Tallene tyder dermed på, at der er behov for en indsats på området, hvis den al-

lerede konstaterede mangel på arbejdskraft skal afhjælpes.

2.2

Beskæftigede og ledige med tilknytning til

bygge- og anlægsbranchen

2.2.1 Beskæftigede

Alt i alt var der ifølge DREAM-databasen beskæftiget knapt 12.000 lønmodtagere

inden for bygge- og anlægsbranchen på Fyn i april 2018.

Heraf var kun 10 % kvinder. 31 % var 50 år og derover. 94 % havde dansk

statsborgerskab, 5 % havde statsborgerskab i et vestligt land og kun 1 % havde

statsborgerskab i et ikke-vestligt land.

Figur 2-11:

Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen på Fyn i april 2018 opdelt efter

uddannelsesområder

Ikke-faglærte

Erhvervsfagligt uddannede:

Byggeriområdet

3470

3954

1016

580

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Kontor, handel og forretningsservice

Jordbrug og natur

Teknologiområdet, cykel-, auto-

og skibsmekanik mv.

Fødevarer mv.

Erhvervsfaglige uddannelser una.

527

400

338

149

Omsorg, sundhed og pædagogik

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

1336

500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500

Teknologiområdet, grafisk teknik

og medieproduktion

Videregående uddannede

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

En meget stor del af de beskæftigede lønmodtagere - 33 % svarende til knapt

4.000 - havde en erhvervsfaglig uddannelse inden for byggeriområdet (Figur

2-11). Yderligere godt 1.000

–

svarende til 8 % - havde en erhvervsfaglig ud-

dannelse inden for strøm og elektronik mv. Ikke-faglærte udgjorde en anden

stor gruppe af de beskæftigede, idet knapt 3.500 ikke-faglærte (29 %) arbej-

dede inden for bygge og anlæg. Endelig omfattede lønmodtagere med videregå-

ende uddannelse godt 1.300 beskæftigede (11 %).

Figur 2-12:

Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen på Fyn i april 2018 inden for

udvalgte faggrupper

4000

3470

3500

3000

2500

2000

1500

1000

1761

928

671

500

Ikke-faglærte

177

Snedkere

Elektrikere

Tømrere

Murere

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Figur 2-13 viser hvor mange af de beskæftigede, der er 50 år og derover. Ande-

len er høj blandt ansatte med en uddannelse inden for områderne:

›

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik mv. (53 %)

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion (48 %)

Kontor, handel og forretningsservice (48 %)

Fødevarer mv. (40 %)

Andre erhvervsfaglige uddannelser (39 %)

men relativt lav inden for byggeriområdet som helhed (27 %).

Som det ses af Figur 2-14 er andelen af 50+ årige imidlertid høj blandt sned-

kerne (58 %). For denne gruppe har flere år med lille tilgang af nyuddannede

betydet, at andelen af 50+ årige er blevet ganske markant. Inden for dette om-

råde kan der antagelig forventes en relativt stor afgang til pension i de kom-

mende år.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-13.

Andel af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i april 2018, der er

50 år og derover. Opdelt efter uddannelsesområder.

Ikke-faglært

Erhvervsfagligt uddannede:

25%

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer mv.

Jordbrug og natur

Byggeriområdet

27%

48%

40%

32%

27%

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Teknologiområdet, grafisk teknik og

medieproduktion

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik

mv.

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Transport og logistikområdet

12%

33%

22%

53%

48%

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser uden nærmere

angivelse

Videregående uddannede

10%

20%

30%

39%

15%

34%

40%

50%

60%

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Figur 2-14:

Andel af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i april 2018, der er

50 år og derover. Udvalgte faggrupper.

70%

60%

50%

40%

32%

30%

20%

10%

Ikke-faglærte

Snedkere

Elektrikere

Tømrere

Murere

25%

58%

29%

25%

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

2.2.2 Ledige med relation til bygge- og anlæg

Der var godt 2.400 ledighedsberørte ledige på Fyn i uge 16 2018 (april), der in-

den for de sidste 10 år havde været beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen.

De to følgende figurer viser disse ledige opdelt efter uddannelsesområder. Som

det fremgår var de to største grupper ikke-faglærte (godt 1.100) samt ledige

med erhvervsfaglige uddannelse inden for byggeriområdet (godt 450).

Figur 2-15:

Ledighedsberørte på Fyn i uge 16 2018, som inden for de sidste 10 år har

været beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Opdelt efter uddannelses-

områder.

Ikke-faglært

Erhvervsfagligt uddannede:

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer mv.

Jordbrug og natur

Byggeriområdet

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Teknologiområdet, grafisk teknik og

medieproduktion

Teknologiområdet, cykel-, auto- og skibsmekanik

mv.

1117

135

459

149

246

200

400

600

800

1000

1200

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser uden nærmere

angivelse

Videregående uddannede

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Ledige med uddannelser som snedker, tømrer og murer udgjorde 54 % af de le-

dighedsberørte inden for byggeriområdet i uge 16 2018.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-16:

Ledighedsberørte på Fyn i uge 16 2018, som inden for de sidste 10 år har

været beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Opdelt efter faggruppe.

1200

1000

800

600

400

1117

200

Ikke-faglærte

Snedkere

Elektrikere

149

Tømrere

Murere

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

14 % af de ledige var kvinder. 27 % var 50 år og derover.

68 % af de 2.400 ledige med relation til bygge- og anlæg havde mere aktuel er-

faring fra bygge- og anlæg, idet de havde arbejdet inden for branchen inden for

de sidste 5 år.

2.3

De seneste 4 års sporskifter til bygge- og

anlægsbranchen.

Godt 1.000 af de beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen på Fyn i

april 2018, der var i alderen 25

–

65 år, havde foretaget et sporskifte til bygge-

og anlæg inden for de sidste 4 år. 56 % kom fra beskæftigelse i andre brancher.

44 % kom fra ledighed.

Vi definerer beskæftigede, der har foretaget et

sporskifte

til bygge- og anlægs-

branchen som:

Beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen i april 2018, der:

›

er kommet til bygge- og anlægsbranchen inden for de seneste 4 år (fra le-

dighed eller beskæftigelse)

var i alderen 25-65 år på det tidspunkt hvor de kom til bygge- og anlægs-

branchen og senest havde gennemført deres højeste fuldførte uddannelse

(opgjort ult. oktober 2017) i kalenderåret før det år, de skiftede til bygge-

og anlæg (for at undgå at opgørelsen omfatter unge ikke-faglærte, der har

haft fritidsjob i andre brancher, samt unge, der skifter til bygge- og anlæg i

forbindelse med, at de får en praktikplads som led i en erhvervsfaglig ud-

dannelse)

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

›

ikke har været beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen i de fore-

gående 5 år (før de kom til bygge- og anlægsbranchen), men som har væ-

ret beskæftiget i en anden branche på et tidspunkt i denne 5-årige periode.

20 % af de beskæftigede, der havde foretaget et sporskifte til bygge- og anlæg,

var kvinder. Det er interessant, fordi andelen er dobbelt så stor, som kvindean-

delen blandt de beskæftigede i branchen i alt.

27 % var i alderen 50

–

65 år, da de kom til bygge- og anlæg. Denne andel er

således lidt mindre end de 50+ åriges samlede andel af de beskæftigede, der

som nævnt er 31 %.

Industri, handel, rejsebureauer og rengøring (antagelig først og fremmest ren-

gøring) samt videnservice fungerer som de største leverandører af arbejdskraft

til bygge- og anlæg i forbindelse med sporskifte til branchen (Figur 2-17).

Figur 2-17:

Antal beskæftigede der har foretaget et sporskifte til bygge- og anlæg fra

beskæftigelse i andre brancher inden for de sidste 4 år

–

opdelt efter bran-

chen, de kom fra

140

123

120

100

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Inden for industrien er det især metalindustrien (32), maskinindustrien (25) mø-

bel- og anden industri (18), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (16) samt

plast-, glas- og betonindustrien (16), der har leveret arbejdskraft i forbindelse

med sporskifte (antal i parenteser). Inden for handelserhvervene har engros-

handel leveret 51 af de beskæftigede, der kom til bygge- og anlæg i forbindelse

med sporskifte til branchen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

26 % af de, der foretog et sporskifte, var ikke-faglærte, 20 % havde en videre-

gående uddannelse, mens resten dvs. 54 % havde en erhvervsfaglig uddan-

nelse. Blandt de med erhvervsfaglig uddannelse var der flest med en uddannelse

inden for områderne kontor, handel og forretningsservice (119), byggeriområdet

(95), maskinteknik og produktion (73), strøm og elektronik (67), cykel-, auto-

og skibsmekanik mv. (63) samt jordbrug og natur (54) (Figur 2-18).

Figur 2-18:

Antal beskæftigede i bygge- anlæg på Fyn der har foretaget et sporskifte

til bygge- og anlæg inden for de sidste 4 år

–

opdelt efter uddannelsesom-

råde

Ikke-faglært

Erhvervsfagligt uddannede:

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer mv.

Jordbrug og natur

Byggeriområdet

Teknologiområdet, strøm og elektronik mv.

Teknologiområdet, grafisk teknik og

medieproduktion

Teknologiområdet, cykel-, auto- og

skibsmekanik mv.

Teknologiområdet, maskinteknik og produktion

Transport og logistikområdet

Andre erhvervsfaglige uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser uden nærmere

angivelse

Videregående uddannede

205

119

273

100

150

200

250

300

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

Figur 2-19 viser antallet af beskæftigede, der foretog et sporskifte til bygge- og

anlægsbranchen inden for udvalgte faggrupper.

COWI har foretaget en analyse af, om de, der foretog et sporskifte til bygge- og

anlæg forinden havde deltaget i et AMU-kursus, men ifølge kvalifikationsregiste-

ret i Danmarks Statistik havde ingen af de pågældende deltaget i et AMU-

kursus.

De pågældende personer kan dog godt have gennemført en faglig opkvalificering

efterfølgende.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Figur 2-19:

Antal beskæftigede i bygge- anlæg på Fyn der har foretaget et sporskifte

til bygge- og anlæg inden for de sidste 4 år inden for udvalgte faggrupper.

300

250

273

200

150

100

Ikke-faglærte

Snedkere

Elektrikere

Tømrere

Murere

Kilde: COWIs analyser af DREAM-databasen og uddannelsesregistrene i Danmarks Stati-

stik.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Kompetencer og opkvalificering

Dette afsnit beskriver bygge- og anlægsvirksomhedernes behov for rekruttering

af arbejdskraft, deres erfaring med rekruttering mv. samt virksomhedernes for-

ventninger og krav til kompetencer hos arbejdskraften.

3.1

Rekrutteringsudfordringer

Som også beskrevet tidligere i analysen, er ledigheden inden for mange fag-

grupper på bygge- og anlægsområdet historisk lav og virksomhederne inden for

branchen fortæller, at det er meget svært at rekruttere arbejdskraft med de

kompetencer, der er efterspørgsel efter.

Selvom der inden for nogle fagområder kan være ledige, så har virksomhederne

ofte nogle forventninger til arbejdskraften, som betyder at der alligevel kan

være rekrutteringsudfordringer. Det gælder blandt andet særlige faglige krav el-

ler forventning om specifik erfaring eller det kan være forventninger til arbejds-

kraftens mobilitet eller fleksibilitet i forhold til varierende arbejdstid.

På nuværende tidspunkt er det især en stigende aktivitet inden for boligbygge-

riet og privat erhvervsbyggeri, som kræver rekruttering af arbejdskraft til bran-

chen. Inden for anlægsområdet (veje, jernbaner osv.) vurderes aktiviteten at

have toppet, bl.a. fordi der nu er færre store statslige infrastrukturinvesteringer.

3.1.1 Faggrupper med særlige rekrutteringsudfordringer

Generelt oplever virksomhederne rekrutteringsudfordringer inden for alle de

store faggrupper i branchen. Som også arbejdsmarkedsbalancen angiver, er de

mest påvirkede faggrupper i branchen hhv. tømrere, elektrikere, VVS'ere og i et

vist omfang også murere og malere. Desuden er der reelt ingen ledige struktører

til anlægsopgaver og betonkonstruktioner. Principielt kan struktører erstattes af

erfarne ikke-faglærte betonfolk, dog er der også meget få ledige erfarne beton-

arbejdere.

For et antal faggrupper er ledigheden så lav, at det ikke vurderes at være reali-

stisk at ledigheden kan falde yderligere, når der tages hensyn til såkaldt "skifte-

ledighed" mv., det vil sige at ledigheden er nede på et strukturelt niveau.

3.1.2 Geografi og virksomhedstyper i forbindelse med

rekruttering

Virksomhedsinterviews peger på en tendens til, at rekrutteringsudfordringerne

er størst omkring Odense og et par andre større fynske byer. Det skyldes for det

første, at der er flere større nybyggerier i byerne, som skaber en større efter-

spørgsel. For det andet er der et større udvalg af jobs/virksomheder i de større

byer, hvilket i sig selv øger antallet af jobskift.

Der viser sig desuden en tendens til, at de mindre virksomheder oftere afviser

opgaver, hvis de ikke vurderer at de har tid eller medarbejdere til at løse opga-

ven. Større virksomheder, f.eks. med 20 eller flere medarbejdere, opfordres of-

tere til at give tilbud i større fagentrepriser og lign. Som større virksomhed er

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

det strategisk vanskeligere at afvise en opgave, da det indebærer en risiko ift.

ikke at blive spurgt en anden gang.

Når en større virksomhed vinder en stor opgave, så vil de ofte have behov for at

"mande op"

–

dvs. rekruttere yderligere arbejdskraft - med relativt kort varsel.

Det er særligt i disse situationer, at virksomhederne oplever store rekrutterings-

udfordringer.

3.1.3 Håndtering af rekrutteringsudfordringer

Virksomhederne håndterer rekrutteringsudfordringerne ved f.eks. at forsøge at

rekruttere bredere, dvs. ansætte medarbejdere som ikke nødvendigvis har den

helt rette uddannelse eller erfaring. Derudover forsøger de at låne/leje medar-

bejdere hos andre lokale virksomheder, eller ved at benytte vikarbureauer.

Disse løsninger, samt hvilket type arbejdskraft, som virksomhederne ofte an-

vender i de forskellige situationer, sammenfattes i tabellen herunder:

Tabel 3-1

Forskellige løsninger på rekrutteringssituationen, samt hvilken type ar-

bejdskraft der benyttes

Rekrutteringssituation

Stort og akut rekrut-

teringsbehov,

f.eks.

når en virksomhed vin-

der en større opgave

Ofte anvendt løsning

Vikarbureauer,

som rekrutte-

rer arbejdskraften. Vikarer ar-

bejder ofte på en afgrænset op-

gave (f.eks. facadepuds på ny-

byggeri eller spartle gipsplader i

en malerentreprise). Vikarer ar-

bejder under entreprenørens le-

delse, men aflønnes via bu-

reauet.

Underleverandører,

som på-

tager sig en delleverance, oftest

afgrænsede opgaver. Underle-

verandøren leder sine egne folk.

Midlertidigt

rekrutte-

ringsbehov, f.eks. i

spidsbelastningssituatio-

ner

Virksomheder kan ind i mellem

låne/udleje medarbejdere

til

hinanden, hvis én virksomhed

nedgang i aktiviteten, samtidig

med travlhed hos en anden.

Det finder sted blandt virksom-

heder, som kender hinanden

godt.

Generelt stigende

rekrutteringsbehov

Virksomhederne kan søge at

rekruttere bredere,

f.eks. at

ansætte ikke-faglært arbejds-

kraft eller arbejdskraft med er-

faring fra andre brancher til

nogle jobfunktioner.

Rekrutteringen kan ske i samar-

bejde med jobcenteret, hvor

der, som en del af ansættelsen,

indgår praktik eller løntilskud i

en periode.

Kilde: Udarbejdet på baggrund af kvalitative virksomhedsinterviews

Arbejdskraften vil ofte

være lokal og vil ofte

have begrænset erfaring

med bygge- og anlægs-

branchen.

Type arbejdskraft

Arbejdskraften hos vi-

karbureauer og underle-

verandører kan både

være dansk og uden-

landsk.

Virksomheden kan ønske

at vikarer har en konkret

uddannelse, men vikar-

bureauerne kan ikke al-

tid efterkomme det.

Arbejdskraften vil ofte

være lokal og med ud-

dannelse og erfaring,

som svarer til det almin-

delige i branchen

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Den primære rekrutteringskanal til branchen er via netværk og i et vist omfang

sociale medier. Hvis rekruttering via netværket ikke er muligt, benyttes kontak-

ten til jobcentrene og fagforeningerne.

3.2

Kompetencekrav på områder med mangel på

arbejdskraft

Inden for branchen skelnes der mellem håndværksvirksomheder og entreprenør-

virksomheder. Det centrale ift. rekrutteringen til håndværksvirksomhederne er,

at de primært beskæftiger faglært arbejdskraft (tømrere, malere, elektrikere,

VVS'ere, murere mv.), og også ønsker at ansætte faglært arbejdskraft. I disse

virksomheder er en erhvervsfaglig uddannelse et primært fagligt kompetence-

krav.

Hos anlægsentreprenørvirksomhederne (betonvirksomheder, vejanlæg, kloake-

ring mv.) er den overvejende del af medarbejderne ikke-faglærte. I disse virk-

somheder stiller man især krav til brancheerfaring og erfaring med at færdes på

store byggepladser. Hos jord- og betonentreprenører, kloakeringsfirmaer mv.

stilles faglige krav, i kraft af certifikatkurser (maskinførerkurser, kloakering/rør-

lægning, stillads mv.). De ansatte kan sagtens erhverve sig kurserne efter an-

sættelsen, og de er ikke nødvendigvis et ansættelseskrav.

Virksomhedsinterviews viser en tendens til, at større virksomheder har flere mu-

ligheder for at ansætte medarbejdere, som ikke lever op til de faglige uddannel-

seskrav. De har oftere jobfunktioner (byggepladsdrift, kørsel, arbejdspladsforbe-

redelse mv.), hvor der ikke stilles uddannelseskrav.

Nedenfor er virksomhedernes krav til kompetencer opdelt hhv. i det erhvervs-

faglige beskæftigelsesområde inden for håndværksvirksomheder og entreprenør-

virksomheder, som især beskæftiger ikke-faglærte.

3.2.1 Håndværksvirksomheder

–

fokus på de

erhvervsfaglige uddannelser

Personlige kompe-

tencer

Virksomhederne lægger stor vægt på personlige kompetencer, når de ansætter

nye medarbejdere. Stort set alle virksomheder fortæller, at de i stigende omfang

lægger vægt på at afholde

–

mere eller mindre formelle - personlige samtaler

med nye medarbejdere forud for ansættelse.

De personlige kompetencer er vigtige af flere årsager. For det første er de forud-

sætninger for at kunne

tilegne sig yderligere faglige kompetencer

og for det an-

det er konkrete personlige kompetencer en forudsætning for et tæt samarbejde

både internt i virksomheden og på en byggeplads, samt i dialogen med en kunde

osv. Personlige kompetencer medvirker til, at få arbejdet til at glide smidigt og

effektivt, at små problemer løses før de bliver store, og at medarbejderne er

gode ambassadører for virksomhederne.

Virksomhederne bemærker, at begrebet

personlige kompetencer

er vanskeligt at

definere og sætte ord på. De udtrykkes oftest med begreber som: "en god

tone", "undgå konflikter", "kunne tale med kunderne", "arbejde selvstændigt" og

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

"lære nyt og være fleksibel". Virksomhederne er enige om, at personlige kompe-

tencer til en vis udstrækning godt kan tillæres

–

det handler om at italesætte og

forventningsafstemme 'den gode medarbejder'.

Virksomhederne fremhæver følgende personlige kompetencer:

›

Samarbejdskompetencer:

At kunne indgå i et team, danne relationer og

kommunikere med kolleger og samarbejdspartnere (f.eks. på en bygge-

plads).

›

Kunne

se og forstå sammenhænge:

At opgaveløsningen er en helhed, som

medarbejderen indgår i, f.eks. at kvalitet i opgaveløsningen er vigtig, for at

en kollega kan fortsætte arbejdet.

›

Kommunikation:

At kunne forklare, modtage og forstå beskeder. Især

større byggepladser er "komplekse organisationer", hvor der kan opstå kon-

flikter ved dårlig kommunikation og manglende opgaveforståelse. Især mu-

rere, tømrere, malere og elektrikere m.fl. kommer også i private hjem, hvor

god kundedialog spiller en stor rolle. "Det er vigtigt at tale pænt til kun-

derne".

Faglige kompeten-

cekrav

Indenfor håndværksvirksomheder, herunder tømrer- og snedkervirksomheder,

malerfirmaer, el-installatører, VVS- og blikkenslagervirksomheder samt murer-

virksomheder, er en erhvervsuddannelse inden for området det primære faglige

kompetencekrav.

Alle håndværksfagene udvikler sig løbende med både nye metoder, ny teknologi

og nye materialer. Ifølge virksomhederne er det en løbende proces for virksom-

hederne og deres medarbejdere, at skabe erfaringer med de nye teknikker og

den nye teknologi. De er derfor sjældent et krav eller en forventning, for at

komme ind i branchen, men er derimod viden som den ansatte tilegner sig lø-

bende i jobbet.

På enkelte fagområder er der dog sket en faglig og

teknisk udvikling,

som i et

vist omfang stiller nye faglige krav til arbejdskraften. På elektrikerområdet sker

der f.eks. en

stigende specialisering

inden for eksempelvis automatik, industriin-

stallationer, el på offshoreanlæg, alarmanlæg og it- og teleinstallationer.

Især for elektrikere med en ældre uddannelse, og som har været væk fra faget i

en periode, kan det være begrænsende for jobmulighederne, hvis man ikke har

erfaring et eller flere af disse specialer. Der vil dog stadig være mindre installa-

tørvirksomheder, som udfører mere basale elinstallationer og som ikke stiller

disse krav.

På VVS-området spiller viden om

energitekniske installationer

en stor rolle i fa-

get. Kompetencer inden for installation, indregulering og vedligehold af f.eks.

gasinstallationer og fjernvarmeinstallationer er i stigende omfang et krav til

medarbejdere i branchen.

På både elektriker- og VVS-området udbydes der

certifikatkurser

på de nævnte

fagområder. Kurserne gennemføres typisk på erhvervsskolerne. Det gælder des-

uden på både elektriker- og VVS-området, at arbejdsopgaverne i stigende om-

fang baseres på særlige produkter, dvs. installationer fra en bestemt producent.

Medarbejderne bliver herigennem specialiseret i et produkt/mærke, på linje med

automekanikere, som specialiseres i ét bilmærke.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

I håndværksvirksomhederne er der en tendens til, at jo mindre virksomheden

er, i jo mindre omfang kan man beskæftige ikke-faglært arbejdskraft. En fag-

lært, der kan lidt af det hele er i høj kurs. Dog oplever nogle virksomheder, at

de er ved at

have nået loftet

for, hvor mange ikke-faglærte de kan have ansat.

Mange

ufaglærte ansatte begrænser fleksibiliteten,

da det faglige i en hånd-

værksvirksomhed er meget centralt i opgaveløsningen.

3.2.2 Entreprenørområdet

–

fokus på de ikke-faglærte

inden for bygge- og anlæg

Personlige kompe-

tencer

De personlige kompetencer, som er uddybet i afsnittet foroven i forhold til hånd-

værksvirksomhederne, er tilsvarende vigtige på entreprenørområdet. Dog er der

den forskel, at medarbejdere hos anlægsentreprenører sjældent laver serviceop-

gaver i private hjem, men fortrinsvist arbejder på byggepladser uden større kon-

takt til andre virksomheder. Derfor er der ikke helt samme krav til at kunne ud-

øve en god service overfor private kunder. Til gengæld arbejder medarbejderne

stort set altid i teams/sjak, hvilket stiller store krav til

samarbejdskompetencer.

Faglige kompeten-

cekrav

Inden for entreprenørområdet er størstedelen af de beskæftigede ikke-faglærte.

Dog har virksomhederne ofte også enkelte faglærte medarbejdere, eksempelvis

anlægsstruktører, som er erhvervsuddannet inden for belægning, rørlægning,

betonkonstruktioner mv.

Arbejdet på anlægsentreprenørområdet er præget af arbejdet med tunge mate-

rialer (sten, flydende beton, betonelementer, armering mv.) og med store ma-

skiner. Det betyder at arbejdet i højere grad er konstruktionsarbejde, og i min-

dre grad er håndværksarbejde.

De faglige krav på anlægsområdet er derfor præget af beherskelse af

relativt

enkle teknikker

og en

basal forståelse for de materialer

man arbejder med, her-

under også forståelse for basale fysiske love. Desuden kan arbejdet på anlægs-

området være risikofyldt, på grund af de store maskiner og tunge materialer.

En stor del af kompetencekravene svarer derfor til de

obligatoriske certifikatkur-

ser,

som anvendes på entreprenørområdet. Det vil blandt andet sige maskinfø-

rerkompetencer, stilladsarbejde, kranhåndtering mv.

Desuden består arbejdet af en lang række specifikke discipliner, som

fugning,

støbning af beton, montering betonelementer, belægningsarbejde

mv. Disse

kompetencer kan erhverves via målrettede AMU-kurser og er derfor ikke nød-

vendigvis et ansættelseskrav, hvis man ellers har erfaring med branchen eller

har motivation for at arbejde i branchen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Hvilke veje er der til sporskifte ind i

bygge- og anlægsbranchen?

Dette afsnit omhandler de konkrete muligheder for at ledige kan foretage et

sporskifte til bygge- og anlægsbranchen

–

dvs. mulighederne for at rekruttere

arbejdskraft til branchen i et bredere perspektiv, for eksempel ved at rekruttere

medarbejdere med en anden branchebaggrund end bygge- og anlægsbranchen.

Mere konkret omfatter afsnittet en beskrivelse af virksomhedernes brug af efter-

uddannelsestilbud og virksomhedernes vurdering af, hvordan opkvalificering til

et sporskifte til bygge- og anlægsbranchen kan finde sted.

4.1

Opkvalificeringstilbud inden for bygge- og

anlægsbranchen

Virksomhederne inden for bygge- og anlægsbranchen benytter i et vist omfang

efteruddannelsestilbud til deres medarbejdere. Næsten alle virksomheder peger

dog på, at det kan være svært at indpasse kursusforløb i arbejdsplanlægningen,

da ordrebogen/aktiviteten kan variere meget på kort tid. Der kan derfor i perio-

der være for travlt til at afse medarbejdere til efteruddannelse. I perioder med

lavere aktivitet, f.eks. vintermåneder, oplever virksomhederne at kurser kan

være overtegnede. Generelt erkender virksomhederne dog, at ansvaret for at få

sendt medarbejderne på kursus er deres eget.

Det kendetegner virksomhedernes brug af efteruddannelse, at de

lovpligtige til-

bud,

det vil sige kurser som giver certifikater, primært benyttes. De mest benyt-

tede er maskinførerkurser, teleskoplæsserkurser, stilladskurser mv.

Til de ikke-faglærte medarbejdere benyttes desuden også faglige kurser som

rørlægning, fugning, støbning af beton, montering betonelementer, belægnings-

arbejde mv. Disse kurser udbydes via

AMU-systemet.

Virksomhederne peger på,

at de faktisk generelt er ganske tilfredse med kurserne, både med hensyn til re-

levans og kvalitet.

Virksomhederne benytter også

leverandørkurser,

typisk for at lære konkrete

produkter og/eller teknikker at kende. Leverandørkurser er almindelige på in-

stallationsområdet (elektriker og VVS) og i et vist omfang på blandt andet sned-

ker- og tømrerområdet.

Samlet set er virksomhedernes brug af efteruddannelse præget af de obligatori-

ske kurser. Der er noget der tyder på, at brancher med få certifikatkrav, eksem-

pelvis malerfaget, ikke benytter efteruddannelse i særlig stor udstrækning.

4.2

Sporskifte til bygge- og anlægsbranchen

Det er ikke ualmindeligt, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen varie-

rer. Ved højkonjunktur vil der ofte være behov for at trække flere medarbejdere

ind i branchen, ligesom arbejdskraften søger væk, når beskæftigelsen i bran-

chen falder. Flere virksomheder fortæller således, at de af og til ansætter med-

arbejdere som kommer fra andre brancher. I de givne situationer, er det altid

initieret af et personligt ønske om at prøve en ny levevej.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Et sporskifte til bygge- og anlægsbranchen forstås i denne analyse, som en ar-

bejdssøgende der skifter fra ledighed (eller beskæftigelse) og til beskæftigelse

inden for bygge- og anlægsbranchen, og at personen tidligere har haft beskæfti-

gelse i en anden branche end bygge- og anlægsbranchen. Forudsætningen er, at

sporskiftet ikke blot er forbigående, men i princippet er et varigt skifte.

4.2.1 Jobfunktioner for sporskifte

–

hvor kan sporskifte

finde sted?

Håndværksfag

Inden for håndværksvirksomhederne (tømrere, malere, elektrikere, VVS'ere,

murere mv.) er langt hovedparten af de beskæftigede faglærte, og virksomhe-

derne prioriterer også at ansætte faglærte medarbejdere. De faglærte medar-

bejdere har den faglige fleksibilitet, som er vigtig i især de mindre håndværks-

virksomheder, hvor det faglige indhold i medarbejdernes opgaver kan være me-

get skiftende. Inden for murerfaget er der dog tradition for at have murerar-

bejdsmænd, dvs. medarbejdere som er ikke-faglærte og som varetager støtte-

funktioner på byggepladsen, eksempelvis blanding af cement, brug af maskiner,

kraner mv.

I større virksomheder, og på større arbejdspladser, kan der være nogle funktio-

ner, som kan varetages af ikke-faglært arbejdskraft. Det kan bl.a. være:

›

VVS og elektrikerområdet:

Føringsveje, kabel/ledningsføring, ophæng, tek-

nisk isolering mv.

Murerområdet:

Nedbrydning, facadepuds mv.

Maler:

Træbeskyttelse af træværk, nedrivning af tapet, spartling af gipspla-

der

På tværs af fagene:

Arbejdsforberedelse og klargøring, indretning af bygge-

plads mv.

På større byggepladser:

byggepladsdrift, varemodtagelse, affaldssortering

mv.

Virksomhederne peger dog på, at disse opgaver/jobfunktioner i de fleste tilfælde

vil være kortvarige, og at kun få, meget store virksomheder kan beskæftige

medarbejdere i disse funktioner på fast basis.

Virksomhederne peger således på, at varetagelse af denne type funktioner bør

fungere som en afklaring af, om medarbejderen faktisk er motiveret for at ar-

bejde i branchen. Den langsigtede løsning, som virksomhederne er meget op-

mærksomme på, vil være at den pågældende afklares til at påbegynde en er-

hvervsuddannelse. En uddannelse giver den største faglige fleksibilitet for virk-

somheden og styrker dermed medarbejderens jobsikkerhed.

I disse tilfælde kan et sporskifte illustreres ved denne figur:

Faglært

Erhvervsuddannelse

Arbejdsmand i sporskiftejob

Entreprenørområdet

Inden for anlægsentreprenørområdet er der færre faglige barrierer for at skifte

spor til bygge- og anlægsbranchen. Arbejde i entreprenørbranchen er ofte hårdt

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

fysisk arbejde og foregår overvejende udendørs. Jobbet stiller dermed større

personlige krav til den, som skal skifte til disse fag.

Følgende jobfunktioner nævnes som mulige at skifte til:

›

Maskinførerarbejde

Jordarbejde (kabellægning)

Stilladsarbejde

Belægningsopgaver: asfalt, sten/fliser mv.

Mindre betonopgaver

Generel byggepladsdrift på større byggepladser

Flere af disse jobfunktioner stiller krav om certifikatkurser, både med hensyn til

faglig uddannelse og sikkerhed.

4.2.2 Hvilke målgrupper kan gå ind i sporskifte?

Rekrutteringsgrund-

laget blandt ledige

Den generelt lave ledighed på arbejdsmarkedet betyder, at der vil være relativt

få ledige, som kan udgøre en målgruppe for efteruddannelse til bygge- og an-

lægsbranchen.

Jobcentrene oplever indimellem, at der i forbindelse med virksomhedslukninger

kan opstå ledighed fra f.eks. fremstillingsindustrien, men erfaringsmæssigt fin-

der disse ledige meget hurtigt anden beskæftigelse. Derfor vil et sporskifte

–

ef-

ter deres vurdering - kun i relativt få tilfælde ske direkte fra en ansættelse og

over til uddannelse eller beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen.

De borgere, som vil være i målgruppen for at få kortvarig uddannelse og efter-

følgende beskæftigelse i branchen, vil derfor som regel være øvrige ledige, som

jobcentrene udsøger og indkalder til informationsmøder om konkrete efterud-

dannelsestilbud, målrettet bygge- og anlægsbranchen.

I de situationer, er de ledige ofte ikke afklarede ift. om de ønsker beskæftigelse

inden for bygge- og anlægsbranchen. Derfor vil vejen til et sporskifte for disse

ledige ofte være en kombination af

snusepraktik,

hvor den ledige får en fornem-

melse af, hvad det vil sige at være i en virksomhed og på en byggeplads, og en

faglig introduktionsuddannelse

(eksempelvis svarende til kurset "Den gode

håndmand", som en række jobcentre i Trekantsområdet udbyder), inden den le-

dige kan blive afklaret og herefter finde beskæftigelse inden for branchen og/el-

ler søge en erhvervsuddannelse på området.

Faggrupper, som er

oplagte for spor-

skifte

Både virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og faglige organisatio-

ner peger på nogle få, men oplagte faggrupper for et sporskifte til bygge- og an-

lægsbranchen. Fællestrækket er, at der er tale om faggrupper som er rutineret i

forhold til håndværksarbejde, er vandt til at arbejde selvstændigt og eventuelt

også er vandt til at arbejde udendørs. Da de pågældende faggrupper ofte også

kan være efterspurgte i andre brancher (f.eks. industrien), så vil et sporskifte

altid være initieret af en personlig motivation.

De faggrupper som ofte nævnes, er følgende:

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx

VEJE TIL SPORSKIFTE IND I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN PÅ FYN

Landmænd:

Denne gruppe har gode forudsætninger for jord-, og beton- og an-

det anlægsarbejde. De er som oftest vandt til at arbejde med maskiner, vandt til

jordarbejde, til at arbejde udendørs og har potentielt set også lavet bygningsre-

paration mv.

Smede og industriteknikkere:

I forhold til især VVS-faget har disse faggrupper

gode faglige forudsætninger for arbejdet, især på grund af deres kendskab til ar-

bejde i metal. Det vil dog kræve gennemførelse af en erhvervsfaglig uddannelse

–

evt. med merit for en del af uddannelsen

–

for at kunne arbejde fuldgyldigt

som VVS'er.

Ikke-faglærte fra dele af fremstillingsindustrien:

Personer fra tungere industri-

brancher, eksempelvis vindmølleindustri og anden maskinindustri vil ofte have

erfaring med værktøjsbetjening mv., som er relevant for bygge- og anlægsbran-

chen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A114867/Documents/03 Project documents/Rapporter/Rapport udkast_Bygge og anlæg_Fyn_ver2.docx