BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 112: Henvendelse af 29/11-18 fra KL om benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

+ kopi til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde den 2. november 2018 for første

gang den nye rangliste, som benchmarker kommunernes resultater på

beskæftigelsesområdet. Kort tid herefter offentliggjorde Rigsrevisionen

en rapport, der sammenligner kommunerne på effektiviteten i deres job-

centre.

Det er vigtigt at slå fast, at KL er enig i, at der skal være fokus på, hvor

godt kommunerne løfter opgaven med at få ledige i job. Det er helt natur-

ligt, at større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen går hånd i

hånd med en tæt opfølgning på beskæftigelsesindsatsens resultater. Heri

ligger også et vigtigt skifte væk fra at fokusere på proceskrav, som ikke

nødvendigvis bidrager til at få flere i arbejde - det hilser vi meget velkom-

men.

Den enkelte kommune kan bruge benchmarking på resultaterne til at

følge op på indsatsen, til at fastsætte mål for fx det kommende år, til at

blive klogere på, hvor der skal sættes ekstra ind, hvordan der skal priori-

teres og som grundlag for læring fra andre kommuner. Benchmarking kan

med andre ord udgøre et væsentligt element i den lokale styring af be-

skæftigelsesindsatsen.

Men hvis benchmarking og andre tilsvarende opgørelser skal have værdi

som styringsredskab, kræver det, at de er retvisende, stabile og trovær-

dige, og at man løbende kan følge sine resultater. Det er samtidig vigtigt

at gøre sig klart, hvad opgørelserne kan sige noget om, og hvad de ikke

kan bruges til.

Med det udgangspunkt frembyder både Beskæftigelsesministeriets

benchmark og Rigsrevisionens rapport hver for sig og tilsammen væsent-

lige udfordringer.

Når det gælder Beskæftigelsesministeriets benchmark, er der behov for

at justere modellen, så den samlet giver et mere retvisende billede af den

enkelte kommunes resultater. Det giver et ufuldstændigt og skævt bil-

lede, når man har valgt kun at medtage ydelsesgrupperne a-dagpenge,

sygedagpenge og kontanthjælp og således har undladt førtidspension,

fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse. Herved kommer

man til at favorisere kommuner, der i højere grad end gennemsnittet har

givet fx førtidspension frem for at fastholde et beskæftigelsesperspektiv

for borgerne. Og de forbundne kar mellem bl.a. kontanthjælp og ressour-

ceforløb bliver ikke indfanget. Der er et tydeligt mønster i kommunernes

Dato: 29. november 2018

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 112: Henvendelse af 29/11-18 fra KL om benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

resultater vedrørende henholdsvis kontanthjælp og førtidspension, res-

sourceforløb mv. Kommuner med gode resultater på det ene område har

typisk dårlige resultater på det andet område. Den klare sammenhæng

medfører en systematisk bias i Beskæftigelsesministeriets ranglister,

fordi den udelader den ene dimension. Når kommunernes samlede resul-

tater skal ranglistes, bør alle ydelsesgrupper derfor indgå. Det må også

følge af de hidtidige reformer på området.

Det er også stærkt uhensigtsmæssigt, at det ikke er muligt for kommu-

nerne løbende at følge egne resultater i benchmarkingen, f.eks. på job-

indsats.dk, sådan som det har været muligt med de opgørelser, kommu-

nerne er blevet målt på i den hidtidige benchmark-model. Da Beskæfti-

gelsesministeriets nye benchmark-model er baseret på meget komplice-

rede beregninger, vil kommunerne heller ikke selv kunne genskabe resul-

taterne. Derfor vil det være en udfordring for kommunerne mellem de

halvårlige målinger at sikre fokus på de resultater, som ministeriet og

dermed også offentligheden måler kommunerne på.

I forhold til de her nævnte problemstillinger vil KL stærkt opfordre parti-

erne bag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats til

–

sammen

med beskæftigelsesministeren

–

at gentænke benchmark-modellen, så

den reelt kan få den styringsmæssige værdi, den er tiltænkt, for både den

enkelte kommune og Folketinget.

Når det gælder Rigsrevisionens rapport om jobcentrenes effektivitet er

der et grundlæggende problem i, at rapporten postulerer, at kommunerne

kan reducere antallet af ledige med 18.000 personer eller spare 1,4 mia.

årligt ved, at "de mindre effektive jobcentre løfter sig op på niveau med

de mest effektive jobcentre".

KL har flere gange gennemført budgetanalyser af kommunernes udgifter

på beskæftigelsesområdet, og konklusionen har konsistent været, at man

i praksis ikke kan sammenligne udgifter på tværs af kommuner ud fra de

overordnede regnskabstal. Som eksempel kan nævnes, at mentor/støtte-

kontaktperson kan ydes efter både serviceloven og beskæftigelsesloven,

men konteres på hvert sit område. Da praksis varierer mellem kommu-

nerne, vil en sammenligning, der kun omfatter udgifter på beskæftigel-

sesområdet, ikke give et retvisende billede. Det forhold fanges ikke i den

model, som Rigsrevisionen bruger.

Da modellen

–

i modsætning til Beskæftigelsesministeriets model - ikke

sammenligner kommunen med sig selv, men med den bedst præsterende

kommune inden for samme udgiftsområde, får man en ikke-retvisende

sammenligning.

Rigsrevisionens konklusion om et meget stort besparelsespotentiale på

nationalt niveau er således udtryk for en ren skrivebordsøvelse, der hel-

ler ikke i øvrigt tager højde for alle de forhold, der afgør, om et jobcenter

er dygtigt til at hjælpe folk i arbejde, herunder fx i hvilket omfang, man i

kommunen investerer i en indsats for at få de svageste ledige i job .

Dato: 29. november 2018

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 112: Henvendelse af 29/11-18 fra KL om benchmarking af kommunernes beskæftigelsesindsats

Samlet set er det et problem, at kommunerne måles på mange forskellige

måder, så det både for offentligheden og den enkelte kommune er uigen-

nemskueligt, hvilken måling man skal forholde sig til og dermed, hvad

styringsgrundlaget er. Det er sigende, at den kommune, der i Beskæfti-

gelsesministeriets benchmark ligger absolut sidst, ifølge den opgørelse i

Rigsrevisionens rapport, hvor der ikke tages højde for udgifterne til ind-

satsen, er blandt de seks kommuner, der er så gode, at der ikke er noget

forbedringspotentiale.

Det er godt, at kommunerne får større frihed til at løse opgaven med at få

folk i job. Det er godt, at der er fokus på kommunernes resultater. Men

der er behov for, at resultaterne måles på en måde, der er entydig, konsi-

stent, retvisende og anvendelig for både den enkelte kommune og for

Folketinget. Ellers skabes der støj og forvirring, hvilket fjerner fokus fra

opgaven

–

at få ledige i arbejde. Det er ingen tjent med.

Dato: 29. november 2018

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Thomas Kastrup-Larsen

Fmd. for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg