Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 111
Offentligt
1979716_0001.png
Fri os fra kontanthjælp
tv-eksperiment på DR1
Trine Vind, 52
Pædagog
Diana Hansen, 34
Kontorassistent
Hanan Barre, 34
Ufaglært
Jesper Thorup Andreasen, 47
Jurist
Kunne det betale sig at investere i Trine, Diana, Hanan og Jesper - fire langtidsledige kontanthjælpsmodtagere?
Få svaret på mandag d. 3. december, når DR1 viser det sidste program i dokumentarserien, Fri os fra kontanthjælp, som har skabt
stor debat og blevet en stigende succes hos seerne. 645.000 fulgte med, da 3. program sluttede mandag aften.
Fri os fra kontanthjæp er en ny dokumentarserie på fire afsnit, der igennem et år følger fire langtidsledige kontanthjælpsmodtagere fra
Aarhus, som tilsammen har været på kontanthjælp i 19 år. De tilhører gruppen af ledige, der hvert år koster samfundet milliarder. Men
hvorfor får de ikke arbejde, når der er jobs at få? Skyldes det, at de langtidsledige ikke vil i arbejde, eller er det systemet, som er for
dårlige til at hjælpe dem ud af deres fastlåste situation?
I tv-eksperimentet undersøger vi, hvad der sker, hvis vi skruer helt op for opmærksomheden, og giver fire langtidsledige deres egen
jobkonsulent, som i et år kun skal bruge tid på at hjælpe de fire i job? Det koster flere penge end normalt, men kan det betale sig?
Dokumentarserien,
Fri os fra kontanthjælp,
er et tv-eksperiment og afprøver om en gruppe ledige, efter årevis på kontanthjælp, kan
bryde den onde cirkel og komme i job igen, hvis de får individuel hjælp af en erfaren jobkonsulent igennem et år?
Om det lykkes Trine, Diana, Hanan og Jesper at gribe og udnytte den ekstraordinære chance, som de har fået, følger seerne helt tæt i
programserien. Vil eksperimentet vise sig at være spild af penge, eller bliver det ligefrem en god forretning for den enkelte og en
samfundsøkonomisk gevinst på lang sigt? Kan det betale sig at investere i langtidsledige?
For yderligere information, eller interesse i at se programseriens afsnit i forbindelse med presseomtale eller anmeldelse, så kontakt
venligst: Redaktør på DR1: Erling Groth, på mail [email protected] og mobil 2854 4555.
Fri os fra kontanthjælp er produceret af !mpact tv i samarbejde med DR1.