Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 105
Offentligt
1976549_0001.png
NOTAT
Vurdering af de økonomiske konsekvenser af
seks forslag fra 59 fagforbund
27. november 2018
J.nr.
VOA
I det følgende vurderes de økonomiske konsekvenser af de seks forslag, der i au-
gust 2017 blev sendt til Beskæftigelsesudvalget (BEU alm. del bilag 45) fra 3F,
FOA, DM, HK og BUPL. Afsenderne var oprindeligt 41 faglige organisationer,
men der er løbende flere faglige organisationer, der har tilslutter sig forslagene. Det
har ved opgørelsen af de økonomiske konsekvenser været nødvendigt at indlægge
en række antagelser. Der er tale om skøn på det foreliggende grundlag, da blandt
andet en præcisering af forslagene kan give anledning til en revurdering af skønne-
ne.
1.
Forslag: Er arbejdsevnen nedsat til 7 timer (og derunder), skal borgeren kunne
vælge mellem et fleksjob eller en førtidspension. Dette skal være et retskrav.
Det er et grundlæggende princip i ydelseslovgivningen, at modtagelse af offentlige
forsørgelsesydelser er behovsbestemt. Der er som udgangspunkt derfor ikke frit
valg mellem ydelser i dag.
Et retskrav på frit valg mellem fleksjob og førtidspension når arbejdsevnen er ned-
sat til 7 timer eller derunder forudsætter, at det er muligt at opgøre den enkeltes
arbejdsevne præcist på timetal. I dag visiteres borgerne til fleksjob, når de har en
væsentlig og varig nedsat arbejdsevne. Det konkrete timetal bliver imidlertid først
fastsat, når den enkelte finder et konkret fleksjob. Timetal vil altid være afhængig
af de konkrete opgaver samt muligheden for supervision og støtte fra ledelse, kol-
legaer mv. Samtidig ændrer mange fleksjobbere deres timetal i takt med, at ar-
bejdsevnen udvikles. Borgeren starter med et begrænset antal timer og stiger i
timetal over de følgende år.
Det er med forslaget ikke præciseret, hvordan ledighedsydelsesmodtagere er stillet.
Der vil ved det givne forslag være en principiel risiko for, at borgere, som i en pe-
riode har mistet troen på, at de kan fungere på arbejdsmarkedet, undlader at gå
motiverede ind i et udviklingsforløb med henblik på at opnå frit valg mellem fleks-
job og førtidspension. Det vil medføre tab for både den enkelte og for samfunds-
økonomien som heldhed.
Samlet set må det derfor forventes, at forslaget vil øge de offentlige udgifter til
passiv forsørgelse betragteligt.
Der er indlagt en række beregningstekniske antagelser, der gør det muligt at skønne
over de økonomiske konsekvenser af forslaget. Skønnet over de økonomiske kon-
sekvenser er behæftet med en betydelig usikkerhed.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Opfølgning på forespørgsel vedr. forslag på fleksjob og førtidspensionsområdet i forbindelse med F15, fra beskæftigelsesministeren
Det er forudsat, at målgruppen for forslaget er personer, der visiteres til førtidspen-
sion, ressourceforløb eller fleksjob.
Der eksisterer ikke præcise opgørelser af arbejdsevnen opgjort i timer. På baggrund
af oplysninger om antallet af timer i fleksjob, vurderes det, at 40 pct. af de fleks-
jobansatte har en arbejdsevne på 7 timer eller mindre pr. uge. Det antages, at forde-
lingen er tilsvarende blandt ledighedsydelsesmodtagere.
Personer der visiteres til ressourceforløb eller førtidspension antages alle at have en
arbejdsevne på 7 timer eller mindre.
Det antages, at personer, der får muligheden for at vælge mellem fleksjob eller
førtidspension, alle vil vælge førtidspension. Det forudsættes endvidere, at ingen
fra fleksjob eller ledighedsydelse ville være over gået til førtidspension efter de
gældende regler.
Det antages, at alle der i dag visiteres til ressourceforløb vil vælge en førtidspensi-
on i stedet. Det antages, at 60 pct. af personerne, der visiteres til ressourceforløb,
vil overgå til førtidspension 4 år tidligere end efter gældende regler samt at 40 pct.
efter de gældende regler slet ikke ville være overgået til førtidspension.
På baggrund af ovenstående beregningstekniske forudsætninger skønnes forslaget
at medføre direkte årlige merudgifter på ca. 0,6 mia. kr. før skat og tilbageløb. Ind-
regnes konsekvenserne af tabte skatteindtægter som følge af færre i ordinær be-
skæftigelse og fleksjob, skønnes forslaget at medføre årlige merudgifter på om-
kring 1,3 mia. kr. efter skat og tilbageløb af afgifter fuldt indfaset.
2.
Ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år. Hvis kommu-
nen inden for fem år ikke har kunnet afklare borgeren, skal borgeren have et rets-
krav på at kunne vælge mellem revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtids-
pension.
Reformen af førtidspension og fleksjob har virket i godt 6 år, og er fortsat under
indfasning. Det vurderes derfor endnu at være for tidligt, at vurdere, om det skaber
uhensigtsmæssigt lange ressourceforløb, at personer under 40 år kan visiteres til
flere forløb.
Dertil kommer, at Folketinget i maj vedtog en ændring af reglerne om ressource-
forløb og førtidspension, som kan have betydning for visitation og genvisitation til
ressourceforløb. Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte
et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forvent-
ning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation
og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
På samme måde som i forslag 1, giver indførelse af frit valg en risiko for, at der
opstår en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. Der kunne fx være risiko for, at
borgere, der ikke aktuelt har nogen tro på, at de kan arbejde igen, modvirker en
afklaring eller udvikling af deres arbejdsevne for at opnå frit valg. Borgerne kan
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Opfølgning på forespørgsel vedr. forslag på fleksjob og førtidspensionsområdet i forbindelse med F15, fra beskæftigelsesministeren
dermed utilsigtet ”vente” sig til frit valg i ydelsessystemet, hvilket vil medføre tab
for både den enkelte og for samfundsøkonomien som heldhed. Derfor er det afgø-
rende, at borgeren modtager relevante tilbud, som denne medvirker i.
Kortere ressourceforløb forventes at lede til tidligere og hyppigere tilkendelse af
førtidspension eller fleksjob end det er tilfældet i dag.
Samlet set må det derfor forventes, at forslaget vil øge de offentlige udgifter til
passiv forsørgelse betragteligt.
Forslaget er ikke beskrevet i detaljer, der er derfor indlagt en række beregningstek-
niske antagelser, der gør det muligt at skønne over de økonomiske konsekvenser af
forslaget. Skønnet over de økonomiske konsekvenser er behæftet med en betydelig
usikkerhed.
Ressourceforløbsordningen er fortsat under indfasning, og der kan på nuværende
tidspunkt kun observeres ganske få forløb, der har en varighed på 5 år.
Med de gældende regler kan hvert enkelt ressourceforløb maksimal have en varig-
hed på 5 år. Personer under 40 år kan have flere forløb, mens personer fyldt 40 år,
kun kan tilkendes ét yderligere forløb, hvis borgeren selv ønsker det.
Forslaget er forstået således, at der fremadrettet er en samlet varighed på 5 år i
ressourceforløb, uanset antallet af forløb. Forslaget gælder alle i ressourceforløb,
men det forudsættes i økonomiberegninger, at forslaget svarer til det, som er gæl-
dende for dem over 40 år i dag. Beregningerne vedrører derfor alene ændringer for
personer under 40 år.
Der er taget udgangspunkt i de forudsætninger, der lå til grund for de oprindelige
beregninger for ressourceforløbsordningen for personer under 40 år. Det er på den-
ne baggrund beregnet forskellen på de gældende regler og forslaget om man højst
kan være i ressourceforløb i 5 år.
Det skønnes, at forslaget fuldt indfaset vil medføre omkring 5.000 flere førtidspen-
sionister under 40 år, mens der vil være færre personer på ordninger, hvor der kan
forventes en vis overgang til beskæftigelse.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre merudgifter på
knap 200 mio. kr. før skat og tilbageløb svarende til omkring 115 mio. kr. efter skat
og tilbageløb årligt fuldt indfaset.
3.
Borgeren skal selv kunne søge om ressourceforløb og dermed kunne klage over
ressourceforløb.
Med forslaget får borgeren mulighed for at søge om - på det foreliggende grundlag
- at få forelagt sin sag for rehabiliteringsteamet, med henblik på at teamet tager
stilling til, hvorvidt borgeren er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtids-
pension.
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Opfølgning på forespørgsel vedr. forslag på fleksjob og førtidspensionsområdet i forbindelse med F15, fra beskæftigelsesministeren
Det antages, at der samlet set ikke vil være væsentlig øget tilgang til ordningerne,
men at forslaget vil medføre en tidligere overgang fra kontanthjælp til ressource-
forløb eller fleksjob samt fra ressourceforløb til fleksjob. Dette skal ses i lyset af, at
kriterierne for tilkendelse ikke ændres, og bruttomålgruppen for ressourceforløb,
fleksjob og førtidspension er forholdsvis stabil. Det antages med betydelig usikker-
hed, at der samlet set årligt vil være omkring 2.300 borgere, der vil søge om at få
deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet med henblik på førtidspension, fleksjob
og ressourceforløb. Det er en stigning fra det aktuelle niveau på omkring 1.200
personer, der årligt søger på det foreliggende grundlag med henblik på førtidspen-
sion. Det øgede antal antages at være både aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
og sygedagpengemodtagere, der har et ønske om et fleksjob, samt selvforsørgede.
Forslaget medfører administrative merudgifter som følge af flere sager i kommu-
nerne og Ankestyrelsen.
Samlet set skønnes det med betydelig usikkerhed, at forslaget medfører merudgif-
ter på knap 5 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb fuldt indfaset.
4.
Adgangen til fastholdelsesfleksjob skal lettes
herunder afskaffe kravet om 12
måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
En afskaffelse af 12-månederskravet vil øge udgifterne til flekslønstilskud, da en
person, der ansættes i et fastholdelsesfleksjob, vil kunne modtage flekslønstilskud
12 måneder tidligere end i dag, såfremt man opfylder kriterierne for visitation til
fleksjob. Samtidig må det også forventes, at der vil komme flere fastholdelsesfleks-
job fremadrettet. En andel af disse kan antageligvis være personer, der alternativt
ville være kommet i et almindeligt fleksjob, der fremadrettet i stedet vil blive opret-
tet som fastholdelsesfleksjob.
Med reformen af førtidspension og fleksjob fra 2012 indførte man en ændret inci-
tamentsstruktur i fleksjobordningen, der i sig selv forventedes at give anledning til
færre personer i fleksjobordningen herunder også i fastholdelsesfleksjob. Dertil
indførte man en målretning af fastholdelsesfleksjobordningen. Der blev således
indført et krav om at virksomhederne skulle dokumentere 12 måneders forudgåen-
de ansættelse ved hjælp af overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår
forud for at der kunne tilkendes et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads (fasthol-
delsesfleksjob). Dengang forventedes det, at kombinationen af den ændrede inci-
tamentsstruktur samt indførelsen af dokumentationskravet ville give anledning til
færre personer i fastholdelsesfleksjob og fuldt indfaset (2023) en forbedring af de
offentlige finanser på godt 0,6 mia. kr. (17-PL).
Ved indførelsen af dokumentationskravet blev det forudsat, at 15 pct. af de perso-
ner der bliver ansat i et aftalebaseret skånejob eller på særlige vilkår efter 12 mdr.,
vil forsætte med at være ansat i det aftalebaserede skånejob og altså ikke længere
overgå til et fastholdelsesfleksjob. Det blev ligeledes antaget, at der skete et gene-
relt fald i tilgangen på 25 pct. Denne andel vurderes primært at kunne tilskrives
ændringerne i selve fleksjobordningen (ændret incitamentsstruktur) og altså ikke
knytte sig særskilt til dokumentationskravet.
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 105: Opfølgning på forespørgsel vedr. forslag på fleksjob og førtidspensionsområdet i forbindelse med F15, fra beskæftigelsesministeren
Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at antallet af fastholdelsesfleksjob
med forslaget øges med 15 pct. samt at alle nye fastholdelsesfleksjobbere i gen-
nemsnit får udbetalt flekslønstilskud 6 måneder tidligere end i dag, skønnes det
med betydelig usikkerhed at medføre årlige merudgifter på i størrelsesorden 0,3
mia. kr. efter skat og tilbageløb fuldt indfaset.
5.
Ressourceforløbsydelse skal være på niveau med sygedagpenge, og der skal ikke
modregnes for indtægter fra arbejdsmarkedspensioner og andre ordninger, som er
kompensation for mistet arbejdsevne.
Der var i 2017 godt 20.400 fuldtidspersoner i ressourceforløb, der modtog ressour-
ceforløbsydelse. Hvis denne gruppe antages i stedet at modtage den gennemsnitlige
sygedagpengesats vil det alt andet lige medføre merudgifter på i størrelsesorden
480 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til knap 230 mio. kr. efter skat og
tilbageløb. Der er ikke taget højde for afledte økonomiske eller adfærdsmæssige
konsekvenser af forslaget og beregningerne er behæftet med usikkerhed.
Der var i 2017 knap 18.900 fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb, der modtog
ressourceforløbsydelse. Forslaget medfører således merudgifter til ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb på knap ca. 570 mio. kr. før skat og tilbage-
løb, svarende til omkring 265 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Der er ikke taget
højde for afledte økonomiske eller adfærdsmæssige konsekvenser af forslaget og
beregningerne er behæftet med usikkerhed.
Forslaget skønnes således med en vis usikkerhed samlet at medføre merudgifter til
ressourceforløbsydelse årligt på i størrelsesorden 1 mia. kr. før skat og tilbageløb
svarende til ca. 0,5 mia. kr. efter skat og tilbageløb. Der er ikke taget højde for
afledte økonomiske eller adfærdsmæssige konsekvenser af forslaget.
6.
Ved ansættelse i fleksjob skal løn- og arbejdsvilkår fastsættes i samarbejde med
de faglige organisationer.
Løn og øvrige arbejdsvilkår skal i dag, som tidligere, fastsættes på overenskomst-
dækkede områder efter overenskomsterne. Hvordan, og i hvilket omfang, de fagli-
ge organisationer inddrages ved ansættelser i fleksjob, beror på den enkelte over-
enskomst. På ikke-overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige ar-
bejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren og med udgangspunkt
i den relevante sammenlignelige overenskomst på området. Der er ikke fastsat reg-
ler om, i hvilket omfang den faglige organisation skal inddrages i ansættelser. Det
er op til den ansatte og arbejdsgiveren at aftale i den konkrete situation. Der er
således allerede i dag mulighed for at inddrage sin faglige organisation.
Det vurderes på den baggrund, at forslaget ikke vil have nogen væsentlig økono-
misk betydning.
5