Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 102
Offentligt
TALE
Samråd V, W, X om chrom 6, d. 21.
november 2018
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål V, W, X er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL) og
Karsten Hønge (SF):
Samrådsspørgsmål V:
Mener ministeren, at de gældende arbejdsmiljøregler om krom-6 giver
arbejdstagerne en tilstrækkelig beskyttelse mod eksempelvis lungekræft?
Samrådsspørgsmål W
Forskerne opdagede allerede i maj 2018, at grænseværdien for krom-6
ligger langt højere end man normalt tillader, hvorefter de advarede
Arbejdstilsynet. Mener ministeren, at de danske myndigheder har udvist
rettidig omhu med henblik på at sikre de danske arbejdstagere et sundt
arbejdsmiljø, når grænseværdien for krom-6 stadig ikke er ændret?
Samrådsspørgsmål X:
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at grænseværdien for
krom-6 fastsættes på et niveau, så de danske arbejdstagere ikke udsættes for
krom-6 i så høje niveauer, at 200 ud af 10.000 kan risikere at få lungekræft?
Herunder bedes ministeren redegøre for, om ministeren har til hensigt at
orientere industrien og arbejdstagerne om den høje kræftrisiko ved den
gældende grænseværdi for krom-6, så de kan handle på den.
20-11-2018
J.nr. 2018–6725
CAL/JMP
[Indledning]
Tak for invitationen til dette samråd. Jeg vil
gerne starte med at sige, at det her er en trist
dag for Beskæftigelsesministeriet, fordi det
her desværre er en sag, hvor der i
Beskæftigelsesministeriets koncern er tale om
et meget utilfredsstillende forløb. Det vil jeg
på ingen måde lægge skjul på.