Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1975449_0001.png
TALE
Samrådstale om opkvalificering af ledige den
21. november 2018
13. november 2018
J.nr.
Center for Arbejdsmarkedspolitik
Mette Rude
Sara Eichel-Illum
Samrådsspørgsmål Y
Hvad vil regeringen gøre for, de ca. 107.000 ledige, som endnu ikke har nydt godt
af opsvinget, kommer i arbejde?
Samrådsspørgsmål Z
Hvad vil regeringen gøre for at opkvalificere flere ufaglærte ledige, så flere af dem
kan blive faglærte og dermed besætte de mange ledige jobs som faglærte, som
der er for tiden, og som der forventes mange af i de kommende år?
Samrådsspørgsmål Æ
Kan ministeren bekræfte, at regeringens politik på beskæftigelsesområdet betyder,
at der spares knap 1 mia. kr. årligt fra 2019 og frem på uddannelsesaktivering til
arbejdsløse, og at aktiveringsindsatsen rykkes tilbage, således at 13.900 færre
arbejdsløse (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) aktive-
res?
Samrådsspørgsmål Ø
Hvor langt mener ministeren, opgjort i bruttoledighed i hele tusinder, at det vil være
mulig at få ledigheden ned på næste år, og hvad er efter ministerens opfattelse
den lavest mulige ledighed, som kan opnås i Danmark?
Samrådsspørgsmål Å
Er ministeren enig med integrations- og udlændingeordfører for regeringspartiet
Liberal Alliance Joachim B. Olsen i, at den nuværende ledighed på ca. 107.000
ikke er et problem?
Samrådsspørgsmål AA
Vil ministeren helst hjælpe arbejdsløse danskere i job eller hellere importere billig
arbejdskraft fra tredjelande?
Indledning
Samrådet i dag handler om ledigheden i Danmark
og indsatsen for ledige, herunder opkvalificering.
Der er stillet seks spørgsmål, som jeg nu vil kaste
mig over at besvare.
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Men først synes jeg, at der er grund til at give et
kort overblik over situationen på det danske ar-
bejdsmarkedet, som mine svar i høj grad skal ses i
lyset af.
Situationen på arbejdsmarkedet
Dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur.
Beskæftigelsen har aldrig været højere. Så sent
som i dag har vi fået meldingen om, at antallet af
lønmodtagere er steget med 3.100 i september.
Der er lige nu 2.760.000 lønmodtagere i Danmark.
Alene siden sommeren 2015 er der kommet
153.100 job i den private sektor.
Vi ser lige nu det største antal af jobskifte nogen-
sinde. Der var i 2017 mere end 800.000 jobskifte.
Antallet af offentligt forsørgede var i 2017 på det
laveste niveau i mere end ti år.
Ledigheden fortsætter med at falde. I september
måned lå bruttoledigheden på 3,9 pct., eller hvad
der svarer til 106.600 personer.
Det er ikke 106.600 personer, som virksomheder-
ne bare kan rekruttere.
Den seneste opgørelse viser, at arbejdskraftreser-
ven
det vil sige ledige med mere end tre måne-
ders ledighed
reelt består af ca. 72.000 personer,
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
når der tages højde for sæsonudsving. Og i nogle
a-kasser er arbejdskraftreserven meget lille.
En del af ledigheden er altså skifteledighed mel-
lem et job og et andet.
Ligeledes viser den seneste opgørelse at langtids-
ledigheden
det vil sige personer, der det seneste
år har været ledige i mindst 80 pct. af tiden
be-
står af knap 28.000 fuldtidspersoner, når der tages
højde for sæsonudsving.
Svar på Ø om forventninger til ledig-
heden
Lad mig i forlængelse af det besvare spørgsmål Ø
om regeringens forventninger til bruttoledigheden
næste år.
I regeringens seneste prognose for dansk økonomi
fremgår det, at bruttoledigheden for hele 2018
ventes at komme til at ligge på 108.000 fuldtids-
personer
mod 116.000 i 2017.
I 2019 forventer regeringen en bruttoledighed på
103.000 fuldtidspersoner.
Vi forventer med andre ord, at bruttoledigheden
falder med 8.000 personer i 2018 og med 5.000
personer i 2019.
3
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Jeg vil ikke i dag give et bud på, hvad der er det
laveste mulige antal ledige i Danmark. Det afhæn-
ger bl.a. af, hvor gode vi er til at opkvalificere fle-
re ledige, men jo også til at skabe vækst og ar-
bejdspladser i hele Danmark.
Stadigt flere virksomheder melder om problemer
med at få kvalificeret arbejdskraft.
Vi står på ingen måde i samme situation som i
2007/2008. Men vi forventer mere udbredt mangel
på arbejdskraft i de kommende år, som desværre jo
så kan være en bremse for væksten.
Mangel på arbejdskraft er en trussel mod de gode
tider, så vi bliver nødt til at handle nu.
Regeringen arbejder derfor på
både
at opkvalifice-
re flere ledige
og
gøre det lettere for virksomhe-
derne at hente kvalificeret arbejdskraft fra udlan-
det. For mig er det ikke et enten-eller. Det er et
både-og. Det har jeg også nævnt tidligere.
Vi skal i særdeleshed nu udnytte opsvinget til at få
alle med
og også på den måde øge arbejdsud-
buddet. Men situationen på arbejdsmarkedet kræ-
ver, at vi sætter bredt ind for at sikre kvalificeret
arbejdskraft til virksomhederne i hele landet.
4
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Svar på Z om opkvalificering af ufag-
lærte ledige
Det leder mig over til spørgsmål Z om, hvad rege-
ringen vil gøre for at opkvalificere ledige.
Sidste år der lavede vi jo en aftale om udmøntnin-
gen af 92 mio. kr. gennem beskæftigelsesreforms-
forligskredsen. Derudover kan man jo sige, at de
midler er kommet ud og arbejde. Men sandheden
er jo også den, at vi også skal diskutere, hvordan
de midler, som er opsparede, som ikke er brugt,
kan udmøntes i 2018. Der håber jeg, at vi kan nå
en politisk aftale om.
Derudover har vi jo også gennemført en trepartsaf-
tale om voksen-, efter- og videreuddannelse til 2,5
mia. kr. med blandt andet en omstillingsfond for
ufaglærte og faglærte.
Og vi har gennemført en trepartsaftale, der sikrer
flere praktikpladser, så vi kan få uddannet flere
faglærte.
Vi har forenklet beskæftigelsesindsatsen med det
klare sigte at sikre en mere effektiv indsats for le-
dige. Her fjerner vi blandt andet varighedsbe-
grænsningen, så ledige kan få tilbud om den vej-
ledning og opkvalificering, som de måtte have
brug for.
5
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Men vi kommer heller ikke uden om, at uanset
hvad der sættes i værk, så tager opkvalificering tid,
og stadig flere virksomheder melder om mangel på
arbejdskraft.
Derfor giver det også god mening at gøre det lette-
re for virksomhederne at hente kvalificeret ar-
bejdskraft hertil fra lande uden for EU.
Svar på AA om udenlandsk arbejds-
kraft kontra danske ledige
Mit svar på spørgsmål AA om valget mellem ledi-
ge danskere kontra arbejdskraft fra tredjelande, er
derfor ikke så overraskende.
Det er som sagt på ingen måde enten-eller. Det er
både-og.
Vi har fortsat en arbejdskraftreserve i Danmark,
som kan bringes i spil
blandt andet gennem mere
opkvalificering og efter- og videreuddannelse.
Udenlandsk arbejdskraft er på ingen måde løsnin-
gen på alle rekrutteringsudfordringer. Men uden-
landsk arbejdskraft kan være nødvendig her og nu,
hvor virksomheder står og mangler kvalificeret ar-
bejdskraft.
6
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Derfor ærgrer det mig jo også, at Socialdemokrati-
et ikke er interesserede i at lave en politisk aftale
og hjælpe virksomhederne med henblik på at få
hurtigere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra
udlandet.
Nu fremsætter regeringen så i stedet et lovforslag,
hvor vi kommer til at diskutere det i folketingssa-
len.
Svar på Y og Å: Hvad vil regeringen
gøre for at få alle med, og er ledighe-
den et problem?
Jeg vil nu gå videre til spørgsmål Y og Å og vil
gerne slå fast med det samme, at vi ikke er i mål.
Vi skal have endnu flere i beskæftigelse og væk
fra offentlig forsørgelse, og derfor skal vi også ud-
nytte opsvinget til at få alle med.
Det handler ganske enkelt om, at få flere menne-
sker ud og blive en del af det arbejdende fælles-
skab, hvor de går på arbejde og kan forsørge sig
selv. Målet er aldrig at fastholde personer på of-
fentlig forsørgelse.
Det handler også om at sikre, at virksomheder kan
få den nødvendige arbejdskraft, så de kan holde
gang i opsvinget og fastholde arbejdspladser i
Danmark.
7
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
Og det handler om skabe et større økonomisk rå-
derum, så der bliver plads til at prioritere vigtige
velfærdsområder, som f.eks. børn, ældre og sund-
hed.
Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt
det er, at vi får flere ledige ind på arbejdsmarkedet
og væk fra offentlig forsørgelse.
Regeringen har taget en lang række initiativer.
Udover indsatsen for at opkvalificere ledige, som
jeg har været inde på, vil jeg kort nævne nogle af
de øvrige tiltag:
I sidste uge indgik vi en aftale om, at det skal have
mærkbare og klare konsekvenser, hvis man mod-
tager kontanthjælp og ikke står til rådighed for det
danske arbejdsmarked. Det er en rigtig god aftale.
Vi har indført et kontanthjælpsloft og en 225-
timers-regel, så det bedre kan betale sig at arbejde.
Vi har skabt et nyt dagpengesystem, der skaber
større tryghed og incitament til at arbejde.
Og vi har også
igangsat ”Flere skal med”, hvor vi
rydder op i kontanthjælpssystemet og sikrer, at
folk får den rette hjælp til at komme i job. Kon-
8
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
tanthjælp er ikke en langvarig, passiv forsørgelse,
som er det, mange borgere bliver udsat for.
Endelig vil jeg fremhæve, at vi også har lavet en
satspuljeaftale for 2019, hvor vi har afsat 128 mio.
kr.
Svar på Æ om forenkling af den øko-
nomiske styring
Nu er jeg så nået frem til det sidste spørgsmål
og
det er nok også godt nok i forhold til min stemme.
Jeg vil slutte med spørgsmål Æ og bekymringen
for, at kommunerne vil give ledige mindre uddan-
nelse, nu hvor vi ændrer måden at styre kommu-
nernes økonomi på.
Målet med den omlægning, som der bliver spurgt
til, er, at kommunen vælger den indsats, som giver
bedst mening for den enkelte borger, og ikke ske-
ler til kommunekassen og vælger den indsats, som
giver størst refusion.
En rød tråd i
både
refusionsreformen, forenklingen
af beskæftigelsesindsatsen og forenklingen af den
økonomiske styring er, at kommunerne får større
incitament og frihed til at give borgerne en me-
ningsfuld og effektiv indsats.
Vi afskaffer statens refusion på 50 procent af
kommunernes udgifter til vejledning og opkvalifi-
9
BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 101: Talepapir fra samråd Y-AA om opkvalificering af ledige, der blev afholdt den 21. november 2018, fra beskæftigelsesministeren
cering samt mentorstøtte. I stedet bliver kommu-
nerne under et kompenseret gennem bloktilskuddet
og får på den måde fortsat deres udgifter dækket.
Det vil give kommunerne et mere entydigt incita-
ment til at planlægge indsatsen.
Afslutning
Lad mig samle op til sidst. Der er høj fart på ar-
bejdsmarkedet, og det er glædeligt, at flere menne-
sker kommer i job.
Men der er stadigvæk brug for at gøre mere, og
derfor glæder jeg mig også til at føre fortsatte for-
handlinger med Folketingets partier om, hvad der
kan tages af yderligere tiltag for at sikre bedre vil-
kår for at opkvalificere de ledige, der i dag ikke er
en del af arbejdsmarkedet.
Tak for ordet.
10