BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 100
Offentligt

UFAGLÆRTE PÅ ARBEJDSMARKEDET

Juli 2018

UFAGLÆRTE PÅ ARBEJDSMARKEDET 2018

Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen

Øvrige forfattere: Maja Appel, Maria Schougaard Berntsen,

Rasmus Brygger, Jeppe Funder, Christina Bjørnbak Hallstein,

Maria Bille Høeg

Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening

Udgivet: Juli 2018

ISBN: 978-87-7755-658-6

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Indhold

Forord

Ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet,

kompetencer, mobilitet og arbejdsliv

1.1 Sammenfatning

1.2 Ufaglærtes erhvervsdeltagelse er høj

1.3 Ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet

1.4 ”Af og til i job” har nyere arbejdserfaring

1.5 Ufaglærtes kvalifikationer og kompetencer

1.6 Kompetencer udvikles på jobbet

1.7 Ufaglærtes mobilitet

1.8 Ufaglærtes arbejdsliv

Det ufaglærte jobmarked spænder vidt

2.1 Sammenfatning

2.2 Hvad er et ufaglært job?

2.3 Gamle job forsvinder og nye opstår

2.4 De ufaglærtes arbejdsliv

2.5 Ufaglærte job har interesse hos alle

2.6 Stor tilfredshed med ufaglærte job

2.7 Fremtiden kræver også ufaglært arbejdskraft

2.8 Automatisering og ny teknologi øger

beskæftigelsen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag til rapport

Bilag 1. Unge under uddannelse

Bilag 2. Uden for det ordinære arbejdsmarked

Bilag 3. Følsomhed i afgrænsningen af analyseperiode

Bilag 4. Mobilitetsanalyser – sådan har vi gjort

Bilag 5. Ufaglærtes karakteristika

Bilag 6. Faglærtes karakteristika

Litteraturliste

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Forord

Hvad er forudsætningerne for et arbejdsliv med en god tilknytning til ar-

bejdsmarkedet? Er det at have taget en formel erhvervskompetencegi-

vende uddannelse? Eller er det et arbejdsliv, hvor man uden formel ud-

dannelse, men med reel kompetence, er i stand til at løse nyttige ar-

bejdsopgaver i virksomhederne.

Måske er der ikke nogen modsætning, men i stedet et behov for i langt

højere grad at anerkende den enkeltes erhvervede kompetencer og pla-

cering på arbejdsmarkedet i stedet for kun at se på den formelle uddan-

nelse, man i sin tid gennemførte.

Alt for stereotype billeder af de mennesker, som ikke har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, de såkaldte ufaglærte, giver en opfat-

telse af et mindre attraktivt arbejdsmarked og er med til at tale både

personer og deres job ned.

DA ønsker med denne rapport at give et mere retvisende billede af det

ufaglærte arbejdsmarked. Alle de mange dygtige ufaglærte medarbej-

dere på landets virksomheder fortjener at blive omtalt med større re-

spekt. En anerkendelse, som kan markeres ved at omtale flere af disse

mennesker som specialarbejdere.

Rigtig mange af de, som er uden formel uddannelse, har en solid tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og er tilfredse med deres arbejdsliv. Et fokus

på, at flere skal være f.eks. faglærte, bør derfor rettes mod de yngre

årgange, som endnu ikke er etableret på arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig er der udfordringer. Ligesom for andre grupper på arbejds-

markedet er der for mange personer, som har enten en ringe eller slet

ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal der gøres noget ved, men

der er flere svar end blot mere formel uddannelse.

Et klarere billede af det ufaglærte arbejdsmarked betyder, at det politiske

fokus kan rettes ind mod de områder, hvor der er problemer at løse.

God læselyst.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1. Ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet,

kompetencer, mobilitet og arbejdsliv

1.1

Stærk tilknytning til

arbejdsmarkedet

Sammenfatning

Langt de fleste ufaglærte klarer sig godt. De er i job, skifter imellem job,

er tilfredse med arbejdslivet og har de kompetencer, der skal til for at

have en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. For hovedparten af de

ufaglærte vil et papir på kompetencer i form af en formel uddannelse

derfor ikke have den store betydning for deres arbejdsliv.

Ufaglærte har ikke et væsentligt anderledes arbejdsliv end andre på ar-

bejdsmarkedet. De har eksempelvis mange ligheder med faglærte. De er

lige så tilfredse med arbejdslivet, deres mobilitet på arbejdsmarkedet er

lige så høj, og de har kompetencer gennem deres erhvervserfaring.

Høj erhvervsdelta-

gelse blandt ufag-

lærte

Ufaglærte har stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Når unge og perso-

ner på varige offentlige ydelser sorteres fra, stiger erhvervsdeltagelsen

fra 60 pct. til næsten 82 pct. og ligger derved tættere på personer med

formel erhvervskompetencegivende uddannelse.

7 ud af 10 ufaglærte har haft et job nærmest konstant de seneste 5 år.

2 ud af 10 har en løsere tilknytning og 1 ud af 10 har ingen tilknytning

til arbejdsmarkedet.

Hurtigt fra ledighed til

job

Når ufaglærte bliver ledige, kommer de næsten lige så hurtigt tilbage i

beskæftigelse som faglærte og har dermed samme position på arbejds-

markedet. Efter 1/2 år er hver anden tilbage i beskæftigelse.

Mange ufaglærte har erhvervet sig høje kvalifikationer gennem arbejds-

livet. Næsten 2 ud af 3 ufaglærte arbejder i job over deres formelle kva-

lifikationsniveau, og hver fjerde har et job på højt kvalifikationsniveau.

En formel uddannelse er således ikke nødvendigvis afgørende for, hvilket

kvalifikationsniveau den enkelte arbejder på.

Høj mobilitet

Ufaglærte har mulighed for at bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet. Det

viser både antallet af jobskifte og antallet af skift i kvalifikationsniveau. I

gennemsnit skifter ufaglærte job 1,1 gange i løbet af 5 år, og hver fjerde

jobskifte sker til et højere kvalifikationsniveau. Arbejdsmarkedet er flek-

sibelt, og ingen behøver at have samme jobfunktion hele livet.

Der er særlige udfordringer blandt nogle få grupper af ufaglærte. Ikke-

vestlige indvandrere udgør ca. 10 pct. af den samlede gruppe af ufag-

lærte, men udgør 30 pct. af gruppen af ufaglærte uden beskæftigelse 5

år i træk. Godt 20 pct. af ufaglærte er 30-39 år, men denne aldersgruppe

udgør næsten 40 pct. af gruppen af ufaglærte uden beskæftigelse i en

periode på 5 år.

Ikke-vestlige indvan-

drere og yngre ufag-

lærte i risikogruppen

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.2

Kompetencer erhver-

ves på jobbet

Ufaglærtes erhvervsdeltagelse er høj

En formel uddannelse er ikke afgørende for at få et godt arbejdsliv. Langt

de fleste ufaglærte klarer sig rigtig godt på arbejdsmarkedet, uden at de

har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ufaglærtes tætte

tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at de alligevel har erhvervet de

kompetencer, der skal til for at være nogle af arbejdsmarkedets kerne-

tropper.

Denne rapport fokuserer på de personer, der bør forstås som ufaglærte.

Det vil sige personer uden formel uddannelse, som er tæt på eller er på

arbejdsmarkedet, og som ikke står lige overfor at påbegynde en eller er

i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1.1 og

boks 1.1 og 1.2.

Hvem udgør de ufag-

lærte?

Figur 1.1

Ufaglærte på arbejdsmarkedet

Afgrænsning af analysegruppe, 2011-2015

16-64-årige uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse

1.185.000 personer

Unge 16-29 år

575.000

30-64-årige uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse

610.000 personer

Studerende og

modtagere af

permanente ydelser

195.000

Ufaglærte

415.000 personer

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

Ved første øjekast har personer uden erhvervskompetencegivende ud-

dannelse en markant ringere deltagelse på arbejdsmarkedet end andre

uddannelsesgrupper. Kun 3 ud af 5 uden erhvervskompetencegivende

uddannelse i alderen 16-64 år har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Men den gruppe, der reelt er ufaglærte, og som er fokus for denne rap-

port, har et langt stærkere fodfæste på arbejdsmarkedet, end der ofte

bliver hævdet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Unge og personer på

varig ydelse trækker

ned

I den umiddelbare opgørelse af personer uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse indgår både unge, hvoraf mange er i gang med eller

forventes at tage en uddannelse, og personer med væsentlige handicap

og helbredsproblemer på varig offentlig forsørgelse. Disse grupper træk-

ker af logiske årsager arbejdsmarkedstilknytningen ned.

25-30.000 i alderen 30-64 år er udviklingshæmmede, svarende til 4-5

pct. af befolkningen uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf.

Statens Institut for Folkesundhed (2014).

Langt færre med et handicap, som har grundskole eller gymnasial ud-

dannelse som uddannelsesbaggrund, er i job sammenlignet med perso-

ner uden handicap med den samme uddannelsesbaggrund, jf. SFI

(2017).

Stærkere arbejdsmar-

kedstilknytning

Når unge bliver trukket fra i opgørelsen, stiger arbejdsmarkedsdeltagel-

sen fra 60 til 64 pct. Og når personer på varig offentlig forsørgelse bliver

udeladt, stiger andelen i arbejdsstyrken til 82 pct. Arbejdsmarkedstil-

knytningen blandt ufaglærte er dermed langt stærkere end blandt alle

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1.2.

Figur 1.2

Forskelle i tilknytning til arbejdsmarked

Arbejdsstyrken som andel af 16-64-årige

Arbejdsstyrken som andel af 30-64-årige

Arbejdsstyrken som andel af 30-64-årige ekskl. personer på varige ydelser

100

Uden

erhvervskompetecegivende

uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

100

ANM.: Varige ydelser omfatter ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløb, førtidspension, efter-

løn og fleksydelse.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (RAS2016).

Forskel i tilknytning

til arbejdsmarkedet

indsnævres

Ved at se bort fra unge og personer på varig offentlig forsørgelse bliver

forskellen i tilknytningen til arbejdsmarkedet indsnævret mellem de for-

skellige uddannelsesgrupper. Der er som udgangspunkt en forskel på 25

pct.-point i erhvervsdeltagelsen mellem personer uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse og personer med en erhvervsuddannelse. Når

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

man ser bort fra unge og personer på varig offentlig ydelse, bliver for-

skellen mellem ufaglærtes og faglærtes erhvervsdeltagelse på 11 pct.-

point.

Dermed bliver potentialet for at øge erhvervsdeltagelse ved at tage en

erhvervskompetencegivende uddannelse indsnævret.

Begrænset effekt af

erhvervskompetence-

givende uddannelse

Da hovedparten af ufaglærte i forvejen har en solid tilknytning til arbejds-

markedet vil en uddannelsesindsats over for denne gruppe, som giver de

pågældende en formel kompetencegivende uddannelse, have en be-

grænset effekt på erhvervsdeltagelsen. Det vil samtidig medføre betyde-

lige udgifter til uddannelsen og et reduceret arbejdsudbud, imens uddan-

nelsen gennemføres.

Frem mod 2025 vil der ikke være flere ufaglærte end arbejdsmarkedet

efterspørger, jf. Danmarks Vækstråd (2016). Derfor vil en eventuel

øget uddannelsesindsats øge manglen på ufaglærte. Skal beskæftigel-

sen fastholdes, vil det kræve, at f.eks. flere ufaglærte kommer til Dan-

mark fra udlandet.

Ikke overskud af

ufaglærte

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Boks 1.1

Definition af ufaglærte

Ufaglærte på arbejdsmarkedet bør vurderes uafhængigt fra perso-

ner under uddannelse og personer, som aldrig har været på, eller

som har forladt det ordinære arbejdsmarkedet. Disse grupper med-

tages ofte i undersøgelser om ufaglærte, men bidrager til et fejlag-

tigt billede af gruppen, når man i daglig tale har diskussioner om

ufaglærte på arbejdsmarkedet. Derfor er unge under 30 år og per-

soner på varig offentlig forsørgelse ikke medtaget i denne rapport.

Mens begge disse to grupper, som er uden kompetencegivende ud-

dannelse, er relevante at analysere i mange andre sammenhænge,

vil de forvrænge billedet, når de indgår i vurderingen af tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet for ufaglærte. Størstedelen af de unge vil

kun stå uden kompetencegivende uddannelse i kort tid. Tilsvarende

vil størstedelen af personerne på varig offentlig forsørgelse være

permanent uden for arbejdsmarkedet. Mange er sandsynligvis

ufaglærte som resultat af deres medfødte helbredsmæssige eller

kognitive begrænsninger.

Ud af den samlede befolkning i alderen 16-64 år uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse på knap 1,2 mio. mennesker, der

har været i landet i perioden 2011-2016, udgør unge under 30 år

575.000 personer. Unge udgør derved godt halvdelen af alle uden

kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning udgør unge 15

pct. af erhvervsuddannede. Unge er overrepræsenteret blandt

ufaglærte, fordi mange fuldfører en kompetencegivende uddan-

nelse, inden de fylder 30 år. Eksempelvis omfatter gruppen af unge

både teenagere, som går i folkeskole, og personer i 20’erne, som

er i gang med en længerevarende uddannelse, og som står over for

at blive bachelor.

Ud af den samlede befolkning uden erhvervskompetencegivende

uddannelse på knap 1,2 mio. mennesker udgør personer på varig

offentlig forsørgelse 95.000 personer.

Den store andel på varig offentlig ydelse blandt personer uden er-

hvervskompetencegivende uddannelse hænger bl.a. sammen med,

at der i gruppen både indgår personer, som tidligt i livet har fået

tilkendt en førtidspension, og personer, som på grund af handicap

ikke har kunnet tage en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Tilbage står en gruppe ufaglærte på arbejdsmarkedet på godt

415.000 personer, som hører til på det ordinære arbejdsmarked.

Det er den gruppe, som denne rapport fokuserer på, og som bør

forstås som ufaglærte. Se bilag 1 for uddybning af afgrænsningen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.3

Hovedparten er altid i

job

Ufaglærtes tilknytning til arbejdsmarkedet

De fleste ufaglærte har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Ca. 7

ud af 10 ufaglærte er ”altid i job”. De udgør 287.000 personer ud af

415.000 ufaglærte og har i en periode på 5 år i gennemsnit været i ordi-

nær beskæftigelse i 98 pct. af tiden, jf. boks 1.2.

Godt 2 ud af 10 ufaglærte er ”af og til i job”. De har i gennemsnit ordinær

beskæftigelse i omkring halvdelen af 5-årsperioden. En mindre gruppe,

”aldrig i job”, som udgør hver tiende ufaglærte, har ikke haft et ordinært

job de seneste 5 år, jf. figur 1.3.

2 ud af 10 havde af og

til job

Figur 1.3

7 ud af 10 ufaglærte er altid i job

Andel ufaglærte fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, 2011-2015, pct.

Altid i job

Af og til i job

Aldrig i job

9 pct.

22 pct.

69 pct.

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

Kun få faglærte havde

aldrig job

Tilknytningen til arbejdsmarkedet er stærkere blandt faglærte end blandt

ufaglærte. 85 pct. af de faglærte hører til blandt ”altid i job”-gruppen,

hvilket er 16 pct.-point flere end blandt ufaglærte. Det betyder samtidig,

at der i sammenligning med ufaglærte er en mindre andel, som af og til

er i job, eller som aldrig har job. Blandt faglærte er det kun 2 pct., som i

5-årsperioden ikke havde ordinær beskæftigelse, jf. figur 1.4.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.4

Ufaglærte lidt mindre i job end faglærte

Andel fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, 2011-2015, pct.

Ufaglært

100

Altid i job

Af og til i job

Aldrig i job

Faglært

100

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

130.000 ufaglærte

med løsere tilknyt-

ning til job

Målt i antal hoveder er gruppen af faglærte med ingen eller med en løsere

tilknytning til arbejdsmarkedet dog næsten den samme som blandt ufag-

lærte. Ca. 115.000 faglærte er aldrig eller af og til i job i perioden, mens

det tilsvarende antal ufaglærte er ca. 130.000 personer.

Ufaglærte, som af og til er i job, består både af personer, der kun har

været på arbejdsmarkedet en enkelt måned i løbet af den 5-årige periode

og af personer, der har været i job i f.eks. 3�½ år. Der kan både være tale

om få længere perioder væk fra arbejdsmarked eller flere korte ledig-

hedsforløb – f.eks. i forbindelse med jobskifte.

Forskellig tilknytning

til job for ”af og til i

job”

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Boks 1.2

Sådan har vi gjort

Ufaglærte, det vil sige personer, hvis højst fuldførte uddannelse en-

ten er folkeskolen, gymnasial eller adgangsgivende uddannelses-

forløb, analyseres som personer, der har været i Danmark samtlige

5 år i perioden 2011-2015 og er mellem 30-64 årige opgjort 1.

januar 2016. Derudover er personer, der har ændret højest fuld-

førte uddannelse i analyseperioden ikke medtaget.

Personer, der i løbet af 2015 har modtaget varig offentlig forsør-

gelse eller været i gang med en uddannelse, er blevet frasorteret.

Varige ydelser dækker over følgende ydelsestyper: ledigheds-

ydelse, revalidering, ressourceforløb, fleksløntilskud, førtidspen-

sion, fleksydelse, folkepension, anden pension, fleksjob, skånejob

eller efterløn.

Tilknytning til arbejdsmarked er baseret på antallet af dage i be-

skæftigelse uanset timeantallet i perioden 2011-2015. Beskæfti-

gelse dækker både selvstændige og lønmodtagerbeskæftigelse. Pe-

rioder med støttet beskæftigelse, f.eks. løntilskud, tæller ikke med.

Personer, der betegnes som ”Altid i job”, har været i ordinær be-

skæftigelse i sammenlagt mindst 80 pct. af perioden det vil sige 4

ud af de 5 år. Personer, der betegnes som ”Af og til i job” har været

i beskæftigelse under 80 pct. af tiden. Personer, der betegnes som

”Aldrig i job”, har ikke haft nogen ordinær beskæftigelse i perioden

2011-2015.

Perioder uden beskæftigelse kan være både ledige, selvforsørgede

eller personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken.

Når ufaglærte sammenlignes med faglærte, er faglærte afgrænset

på samme måde.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.4 ”Af og til i job” har nyere arbejdserfaringer

”Af og til i job” har

godt fat i arbejdsmar-

kedet

Hver tredje ufaglært, der af og til er i job, er relativt tæt på

arbejdsmarkedet og har sammenlagt været beskæftiget i 3 til 4 år inden

for den 5-årige periode. 20.000 ufaglærte i gruppen eller hver fjerde har

arbejdet i mindre end 1 år. Det er dermed en mindre gruppe, som har en

relativt svag tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur 1.5.

Figur 1.5

”Af og til i job” har godt fat i arbejdsmarkedet

Ufaglærte og faglærte, der af og til er i job fordelt efter varighed i

beskæftigelse 2011-2015, pct.

Ufaglært

Mindre end 1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

Faglærte

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

Aktuel arbejdserfa-

ring

De fleste ufaglærte, der af og til har været i job, har en aktuel tilknytning

til arbejdsmarkedet.

3 ud af 5 ufaglærte, som af og til er i job, har været i beskæftigelse inden

for det seneste halve år. Kun 9 pct. har ikke været i job inden for de

seneste 3�½ år eller derover. Det svarer til godt 8.000 personer ud af

130.000 ufaglærte, jf. figur 1.6.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.6

3 ud af 5 ”af og til i job” har aktuel tilknytning

Tidspunkt for seneste beskæftigelsesperiode, 2011-2015, pct.

Ufaglært

Over 3,5 år siden

Været i beskæftigelse Mellem 0,5-3,5 år

sidste

siden sidste

inden for seneste �½

beskæftigelsesperiode beskæfigelsesperiode

år

Faglært

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Der ses udelukkende på personer, der af og til er i beskæftigelse.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

Lidt flere faglærte

havde job

Ufaglærte, der af og til er i job, adskiller sig ikke væsentligt fra faglærte,

der af og til er i job. En lidt større andel blandt faglærte, der af og til er i

job, har arbejdet inden for det seneste halve år. Omvendt har 6.000

faglærte ikke været i job i de seneste 3�½ år eller længere, hvilket kun er

2.000 personer færre end blandt ufaglærte.

Når ufaglærte i en periode ikke er i beskæftigelse, kan det være som

følge af ledighed, uddannelse, sygdom, eller selvforsørgelse – nøjagtig

som andre grupper på arbejdsmarkedet.

2 ud af 3 har ikke væ-

ret ledige

Langt de fleste ufaglærte oplever få perioder med ledighed. 2 ud af 3

ufaglærte, der var i beskæftigelse i løbet af perioden 2011-2015, havde

ikke et eneste ledighedsforløb. Kun 13 pct. havde 2 eller flere ledigheds-

forløb af kortere eller længere varighed, jf. figur 1.7.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.7

Få ledighedsforløb blandt ufaglærte

Antal ledighedsforløb for ufaglærte, 2011-2015, pct.

Ingen ledighedsforløb

100

Altid i job

Af og til i job

Samlet

1 ledighedforløb

2 eller flere ledighedsforløb

100

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. I opgørelsen indgår alene perioder med ledighed, det vil sige, personen

modtager enten dagpenge eller kontanthjælp. Perioder uden beskæftigelse, hvor den pågæl-

dende er selvforsørgende eller modtager anden offentlig forsørgelse pga. f.eks. sygdom, tæller

ikke som værende en ledighedsperiode. Dette forklarer, at nogle ufaglærte, der kun af og til

er i job, ingen ledighedsperioder har.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Ufaglærte finder hur-

tigt nyt job

Når ufaglærte bliver ledige, er det ikke ensbetydende med, at de havner

på kanten af arbejdsmarkedet og har svært ved at finde fodfæste igen.

Mange finder hurtigt et nyt job.

Blandt ufaglærte, der havde et ledighedsforløb i 2015, var halvdelen til-

bage i beskæftigelse efter �½ år. Efter 1 år var knap 30 pct. fortsat ledige,

jf. figur 1.8.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.8

Efter �½ år er hver anden ufaglærte tilbage i job

Uger på offentlig forsørgelse, 2015

Ufaglært

100

27 31

Uger

Faglært

100

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. I opgørelsen indgår personer, der er blevet ledige i løbet af år 2015. Der

måles frem til uge 35 2017. En person er blevet ledig, hvis vedkommende overgår fra beskæf-

tigelse til enten kontanthjælp eller dagpenge.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Faglærte er hurtigst

tilbage i job

Nogenlunde samme billede tegner sig blandt faglærte, som dog kommer

en smule hurtigere tilbage i job end ufaglærte. I gennemsnit er ca. 3 ud

af 5 faglærte tilbage i beskæftigelse efter �½ år. Ufaglærtes mulighed for

at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter ledighed er dermed knap så

stor som faglærtes.

9 pct. af ufaglærte svarende til 37.000 personer, har slet ikke været i

ordinært arbejde i løbet af den 5-årige periode. De er derfor i risiko for

permanent at stå uden for arbejdsmarkedet og f.eks. overgå til førtids-

pension.

Høj andel ikke-vest-

lige indvandrere uden

job

Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere i

gruppen. Omkring hver tiende ufaglærte er ikke-vestlig indvandrer, hvil-

ket omtrent svarer til andelen i befolkningen. Men blandt ufaglærte, som

ikke har været i beskæftigelse i løbet af 5 år, er hver tredje ikke-vestlig

indvandrer, jf. figur 1.9.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.9

1 ud af 3 ”aldrig i job” er ikke vestlig indvandrer

Ikke vestlige indvandrer, ufaglært, pct.

Aldrig i job

Af og til i job

Altid i job

Alle ufaglærte

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

De 30-39-årige er løst

tilknyttet job

30-39-årige er overrepræsenterede blandt de, der aldrig har været i job.

Godt 2 ud af 10 ufaglærte er 30-39 år, mens næsten 4 ud af 10 af ufag-

lærte uden beskæftigelse i 5 år er i denne aldersgruppe, jf. figur 1.10.

Figur 1.10

Særligt yngre ufaglærte er aldrig i job

Andelen af 30-39 årige i gruppen af ufaglærte, pct.

Aldrig i job

Af og til i job

Altid i job

Alle ufaglærte

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdsmarkedsregnskab).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.5 Ufaglærtes kvalifikationer og kompetencer

En lang række vigtige jobfunktioner på det danske arbejdsmarked er

ufaglært arbejde, jf. kapitel 2. Det gælder f.eks. job som rengøringsas-

sistent, pakkeriarbejder, stilladsarbejder, jord- og betonarbejder og kas-

seassistent.

Ufaglærte i lederstil-

linger

Ufaglærte varetager en stor andel af disse job, men også job på et højere

kvalifikationsniveau bliver varetaget af ufaglærte – f.eks. inden for in-

spektørarbejde eller regnskab. Omkring 10.000 ufaglærte arbejder i le-

derstillinger.

Knap 2 ud af 3 ufaglærte arbejder i job over deres formelle kvalifikati-

onsniveau, og hver fjerde arbejder på højt kvalifikationsniveau. F.eks.

inden for undervisning eller ledelse, jf. figur 1.11.

2 ud af 3 ufaglærte

arbejder på højere

kvalifikationsniveau

Figur 1.11

2 ud af 3 ufaglærte i job på højere kvalifikationsniveau

Primær jobfunktion for ufaglærte 2016, pct.

Job på lavt kvalifikationsniveau

Job på mellemhøjt kvalifikationsniveau

Job på højt kvalifikationsniveau

100

Altid i job

Af og til i job

Samlet

100

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Der ses alene på personer, der har været i beskæftigelse i løbet af år

2016. Personens primære arbejdsfunktion anvendes, det vil sige den arbejdsfunktion med

flest timer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (lønregister).

Kompetencer erhver-

ves på jobbet

Særligt ufaglærte, der altid er i job, arbejder ofte i stillinger på højt kva-

lifikationsniveau. De har erhvervet sig kompetencer gennem arbejdser-

faring, løbende oplæring, efteruddannelse og samarbejde med kolleger

på jobbet, som gør dem i stand til at udføre et job med betydelige krav.

I gruppen kan også være personer, som gik i gang med en længereva-

rende uddannelse, men aldrig fik den formelt afsluttet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Blandt ufaglærte med en mindre fast tilknytning til arbejdsmarkedet, er

en mindre andel ansat i job på højere kvalifikationsniveau. Her arbejder

halvdelen på lavt kvalifikationsniveau – f.eks. som chauffør, pakkeriar-

bejder eller rengøringsassistent.

Mange ufaglærte i

servicebranchen

Ligesom ufaglærte er bredt repræsenteret på tværs af arbejdsfunktioner,

har de job inden for mange forskellige brancher. Mere end hver fjerde

ufaglærte arbejder i handel- og transportbranchen. Det kan være i stil-

linger som f.eks. kundeservicemedarbejder, lagermedarbejder, sælger

eller chauffør.

Også job inden for offentlig administration, industri og erhvervsservice

er hyppigt forekommende blandt ufaglærte. Omkring hver femte arbej-

der inden for offentlig administration m.v., ligesom næsten hver femte

arbejder i industrien – f.eks. som ufaglært industrioperatør eller påfyld-

ningsassistent. Lidt mere end hver tiende er ansat inden for erhvervsser-

vice med f.eks. rengøring og gartneriarbejde, jf. figur 1.12.

Figur 1.12

Mange ufaglærte inden for handel og transport

Andel af ufaglærte fordelt på primær branche, 1. halvår 2016, pct.

Handel og transport mv.

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Erhvervsservice

Bygge og anlæg

Kultur, fritid og anden service

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Landbrug, skovbrug og fiskeri

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Der ses alene på personer, der har været i beskæftigelse i løbet af år

2016. Personens primære arbejdsfunktion anvendes, det vil sige den arbejdsfunktion med

flest timer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønmodtagerbeskæftigelse).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.6 Kompetencer udvikles på jobbet

Kurser målrettet job

VEU-systemet giver mulighed for at deltage i efteruddannelse, der un-

derstøtter, at den enkeltes kompetencer i videst muligt omfang matcher

behovene på arbejdsmarkedet. Det kan være opkvalificering gennem en

arbejdsmarkedsuddannelse – f.eks. et AMU-kursus i svejseteknik, i stil-

ladsarbejde eller certificering som truckfører eller til buskørsel.

Offentlige VEU-kurser er dog langt fra den eneste mulighed for efterud-

dannelse og opkvalificering. Den mest udbredte form for efteruddannelse

er sidemandsoplæring, hvilket 2 ud af 3 virksomheder benytter sig af, jf.

Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (2017). Men

også interne kurser på virksomhederne og kurser hos private udbydere

benyttes hyppigt. Det er vanskeligt at få det fulde billede af de aktiviteter,

der foregår i privat regi, idet de ikke opgøres i ét samlet register.

Ufaglærte deltager i 2

VEU-kurser over en

periode på 5 år

I gennemsnit deltager hver ufaglært i 2 offentlige VEU-kurser over en 5-

årig periode. Det er det samme niveau som blandt faglærte. Samtidig

deltager ufaglærte, der af og til er i job, hyppigere i offentlige VEU-kurser

end ufaglærte med en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur

1.13.

Figur 1.13

Ufaglærte deltager i samme antal kurser som faglærte

Gennemsnitligt antal kurser pr. person, 2011-2015

Ufaglært

Faglært

Altid i job

Af og til i job

Samlet

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Opgørelsen inkluderer alene fuldførte VEU-kurser. Situationer, hvor kur-

sisten har afbrudt kurset eller ikke er mødt frem til prøven, er ikke inkluderet.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistisk (Voksen og efteruddannelsesregiste-

ret).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Længere varighed af

kurser for ufaglærte

De VEU-kurser, som ufaglærte deltager i, er af lidt længere varighed end

de kurser, som faglærte deltager i. Ufaglærte bruger i gennemsnit knap

1 1/2 uge på kurser i løbet af 5 år. Faglærte bruger kun knap 1 uge i

gennemsnit.

Særligt bruger ufaglærte, der af til er i job, væsentligt længere tid på

kurser end den sammenlignelige gruppe af faglærte. Her varer kursus-

aktiviteter for ufaglærte i gennemsnit en uge længere end aktiviteter for

den tilsvarende gruppe med faglært baggrund, jf. figur 1.14.

Figur 1.14

Ufaglærte kurser har en længere varighed

Gennemsnitligt antal kursusuger, 2011-2015

Ufaglært

Faglært

Altid i job

Af og til i job

Samlet

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Opgørelsen inkluderer alene fuldførte VEU-kurser. Situationer, hvor kur-

sisten har afbrudt kurset eller er ikke mødt frem til prøven, er ikke inkluderet.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistisk (Voksen og efteruddannelsesregiste-

ret).

VEU-trepartsaftale

I oktober 2017 blev der indgået en trepartsaftale om styrket og mere

fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Med aftalen får voksen- og

efteruddannelsesområdet et løft, bl.a. ved at styrke aktiviteten på offent-

ligt udbud af voksen- og efteruddannelse samt ved at øge fleksibiliteten

i udbuddet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

En af de udfordringer, som aftalen skal bidrage til at løse, er en mang-

lende interesse for at efteruddanne sig. Mere end hver tredje medarbej-

der på danske arbejdspladser synes ikke, at de behøver mere efterud-

dannelse. Og hver tiende synes kun i mindre grad, at de har behov for

mere efteruddannelse. Næsten halvdelen af danske medarbejdere ser

altså ikke noget væsentligt behov for opkvalificering, jf. Ekspertgruppen

for voksen-, efter- og videreuddannelse (2017).

Begrænset interesse

for efteruddannelse

Blandt ufaglærte mangler mange forståelse for, at efteruddannelse kan

være vigtig for dem. 3 ud af 5 ufaglærte har ingen eller kun mindre inte-

resse for efteruddannelse. Dermed er motivationen for opkvalificering la-

vest blandt dem med mindst formel uddannelse i bagagen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.7 Ufaglærtes mobilitet

Vi har et fleksibelt ar-

bejdsmarked

Det danske arbejdsmarked er fleksibelt. Det gælder på tværs af brancher

og kvalifikationsniveauer. Der er knap 800.000 jobåbninger hvert år, jf.

jobindsats.dk. Der er mange muligheder for at få et nyt job, hvis man

skulle miste sit arbejde eller ønske nye udfordringer. Ufaglærte behøver

ikke at varetage samme job hele arbejdslivet.

Det fleksible arbejdsmarked gør det muligt både at skifte branche og ar-

bejdsfelt og derigennem få afveksling i arbejdsopgaverne. Og det giver

en samfundsøkonomisk værdi, at medarbejderne flytter sig derhen, hvor

efterspørgslen er.

Ufaglærte har høj job-

mobilitet

Mange ufaglærte benytter sig af de muligheder, det fleksible arbejdsmar-

ked tilbyder, og har en høj jobmobilitet. I løbet af de seneste 5 år er

ufaglærte begyndt i et nyt job mere end 400.000 gange.

Det svarer til, at hver ufaglært i gennemsnit skifter job lidt mere end 1

gang på fem år. Enten ved at skifte til en ny arbejdsfunktion på den

hidtidige arbejdsplads, ved ansættelse efter en periode uden lønindkomst

eller ved ansættelse i en stilling på en ny arbejdsplads. Ufaglærtes job-

mobilitet ligger på niveau med mobiliteten blandt faglærte, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1

Høj jobmobilitet – også blandt ufaglærte

Jobskifte i løbet af 5 år

Ufaglært

Faglært

Gns. antal jobskifte

1,1

Antal jobskifte

410.000

825.000

Antal personer

380.000

740.000

ANM.: Se bilag 4.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Inden for de seneste 5 år har lidt mere end hver anden ufaglært skiftet

job mindst 1 gang, og hver fjerde har skiftet job to eller flere gange.

Lidt under halvdelen af de ufaglærte har ikke skiftet job i den 5-årige

periode. Mobiliteten blandt ufaglærte er dermed på samme niveau som

blandt faglærte, jf. figur 1.15.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.15

Halvdelen skifter job mindst 1 gang på 5 år

Gennemsnitligt antal jobskift pr. person blandt henholdsvis ufaglærte

og faglærte, pct., 2011-2015.

Mindst 2 jobskift

100

Ufaglært

Faglært

1 jobskift

Ingen jobskift

100

ANM.: Se bilag 4.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Over halvdelen af ufaglærtes jobskifte sker fra et job til et andet – enten

til et nyt job på den hidtidige arbejdsplads eller til en ny arbejdsplads,

hvilket er det mest udbredte.

Jobskifte direkte fra

job til job

Ufaglærte, der altid er i job, skifter ofte direkte fra et job til et andet uden

en mellemliggende periode uden lønindkomst. Kun hver tredje påbegyn-

der nyt job efter en periode med ledighed eller uddannelse m.v. De skrif-

ter også hyppigere til en anden jobfunktion på den samme virksomhed

end ufaglærte, der af og til er i job, hvor kun 3 pct. bliver på virksomhe-

den i en ny jobfunktion, jf. figur 1.16.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.16

Direkte jobskifte er mest udbredt blandt ufaglærte

Jobskifte blandt ufaglærte, pct.

Internt jobskifte

Eksternt jobskifte

Skift fra ledighed, uddannelse mv.

Altid i job

Af og til i job

Samlet

ANM.: Se bilag 4.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Brancheforskelle i

mobilitet

Der er stor forskel i mobiliteten blandt ufaglærte inden for de enkelte

brancher. Inden for rengøring- og restaurationsbranchen skifter ufag-

lærte oftere job end inden for industri samt finansiering og forsikring.

Når rengøringsbranchen har en mobilitetsindikator på godt 50 pct., sva-

rer det til, at der er 50 pct. flere jobskifte, end størrelsen på branchen

tilsiger, hvis alle brancher skulle skifte lige meget, jf. figur 1.17.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.17

Høj jobmobilitet i rengøring og restaurationsbranchen

Branchens andel af jobskift i forhold til branchens andel af den samlede

ufaglærte beskæftigelse i år 2015, pct.

-30

Vandforsyning og

renovation

Energiforsyning

Rejsebureauer,

rengøring mv.

Hoteller og restauranter

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Offentlig administration

mv.

Sundhed og socialvæsen

Andre serviceydelser

mv.

Råstofindvinding

Videnservice

Ejendomshandel og

udlejning

Finansiering og

forsikring

Bygge og anlæg

Kultur og fritid

Undervisning

Transport

Handel

Information og

kommunikation

Industri

-30

-60

ANM.: Inden for hver branche ses der på, hvor stor en andel af de samlede jobskifte, der er fra den

pågældende branche i forhold til hvor stor en andel af de ufaglærte, der er beskæftigede i

branchen i år 2015. Jobskifte er beregnet som beskrevet i bilag 4.

KILDE: Egen beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Jobskifte inden for

branchen

En høj jobmobilitet inden for en branche er ikke nødvendigvis det samme

som, at branchen ”afgiver” mange medarbejdere til andre brancher. Et

højt antal jobskifte kan også være skifte til job i den samme branche.

Det gælder f.eks. inden for bygge og anlæg, som har en relativ høj job-

mobilitet, men hvor 3 ud af 5 ufaglærte bliver i branchen, når de skifter

job.

Der en lavere jobmobilitet for ufaglærte inden for industrien, men når

ufaglærte inden for industrien skifter job, skifter 60 pct. til andre bran-

cher.

Hver anden skifter

branche

I gennemsnit sker hver andet jobskifte blandt ufaglærte til en anden

branche, end den pågældende kommer fra, jf. figur 1.18.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.18

Knap halvdelen skifter branche

Andel jobskifte blandt ufaglærte, der sker til en anden branche, pct.

Energiforsyning

Råstofindvinding

Andre serviceydelser mv.

Videnservice

Vandforsyning og renovation

Undervisning

Kultur og fritid

Ejendomshandel og udlejning

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Rejsebureauer, rengøring o.a. operationel service

Handel

Hoteller og restauranter

Gennemsnit

Information og kommunikation

Bygge og anlæg

Finansiering og forsikring

Offentlig administration, forsvar og politi

Transport

Sundhed og socialvæsen

10 20 30 40 50 60 70 80

ANM.: Se bilag 4.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

Arbejdsfunktion dæk-

ker flere jobtyper

Arbejdsfunktioner har ofte stor bredde og kan dække over mange for-

skellige konkrete arbejdsopgaver. Ufaglærte, der f.eks. har job inden for

arbejdsfunktionen ”renovationsarbejde”, kan arbejde som slamsuger, vi-

ceværtsmedhjælper eller renovationsarbejder. Derfor kan også jobskifte

inden for samme arbejdsfunktion betyde nye og afvekslende arbejdsop-

gaver.

Et skift til en ny arbejdsfunktion kan både ske til et højere, et lavere eller

til det samme kvalifikationsniveau. Enten inden for samme branche, men

hvor jobbet er et andet – f.eks. fra murearbejdsmand til stilladsarbejder.

Eller til en anden branche – f.eks. fra industri til transport.

Skift opad i kvalifika-

tionsniveau

Ufaglærte har høj mobilitet mellem kvalifikationsniveauer. Når ufaglærte

skifter job, skifter hver fjerde til et job på højere eller lavere kvalifikati-

onsniveau, end de kommer fra. Halvdelen skifter det hidtidige job ud med

et nyt på samme kvalifikationsniveau – enten i samme eller i en ny bran-

che, jf. figur 1.19.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.19

Hver fjerde skifter til højere kvalifikationsniveau

Ændring i kvalifikationsniveau ved jobskifte, pct.

Ufaglært

Højere

kvalifikationsniveau

Samme

kvalifikationsniveau

Lavere

kvalifikationsniveau

Faglært

ANM.: Se bilag 4.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

1.8 Ufaglærtes arbejdsliv

Danskerne er glade for deres arbejdsliv. Det gælder også for ufaglærte.

Mange forhold kan have indflydelse på arbejdsglæden, f.eks. hvorvidt

arbejdet er fagligt tilfredsstillende, er meningsfuldt, om man gør en for-

skel, har gode kolleger og ledere osv.

Høj arbejdstilfredshed

blandt ufaglærte

3 ud af 5 ufaglærte angiver, at de er meget tilfredse med arbejdet, hvilket

er lige så stor en andel som blandt faglærte. Kun 5 pct. af de ufaglærte

er utilfredse med deres arbejde, jf. figur 1.20.

Figur 1.20

Ufaglærte er tilfredse med deres arbejde

Andel, der angiver at være tilfredse med deres arbejde, pct.

Høj tilfredshed

Middel tilfredshed

Lav tilfredshed

Ufaglært

Faglært

ANM.: Der angives fra en skala på 0-10 ”Hvor tilfreds er du med dit arbejde?”. Lav tilfredshed dækker

score 0-3, middel tilfredshed dækker score 4-7 og høj tilfredshed dækker score 8-10. Der er

kun medtaget besvarelser for 30-64-årige i beskæftigelse.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Livskvalitetsundersøgelse).

Nat- og weekendar-

bejde blandt ufag-

lærte er ikke udbredt

Andelen af personer, der arbejder om natten, er ikke højere blandt ufag-

lærte end blandt andre uddannelsesgrupper. 13 pct. ufaglærte arbejder

om natten, mens henholdsvis 10 pct. faglærte og 12 pct. af personer med

videregående uddannelse har regelmæssigt natarbejde.

Søndagsarbejde er mindre udbredt blandt ufaglærte end blandt andre

grupper. F.eks. er søndagsarbejde udbredt blandt sygeplejersker, politi-

betjente og andre med kort videregående uddannelse. Omkring hver

fjerde ufaglærte arbejder om søndagen, mens det gælder hver tredje

med videregående uddannelser, jf. figur 1.21.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.21

Få ufaglærte arbejder om søndagen

Andel efter valg af ansættelse, 30-64 årige, pct.

Ufaglært

Faglært

Videregående uddannelse

Nat

Søndag

ANM.: Der er kun medtaget besvarelser for 30-64-årige i beskæftigelse.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdskraftsundersøgelse 2016kv1-

2016kv4).

Ufaglærte arbejder

lige så mange timer

som andre

Heller ikke den ugentlige arbejdstid blandt ufaglærte afskiller sig fra an-

dre grupper på arbejdsmarkedet. 60 pct. af alle ufaglærte i job arbejder

på fuld tid – det vil sige mindst 37 timer om ugen – mens hver fjerde

arbejder mindre end 32 timer om ugen. Det samme billede tegner sig for

faglærte, jf. figur 1.22.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.22

Halvdelen arbejder 37 timer om ugen

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, pct.

Ufaglært

Faglært

Mindre end 32 timer

33-36 timer

Mindst 37 timer

ANM.: Se boks 1.1 og 1.2. Der ses alene på personer, der har været i beskæftigelse i løbet af første

halvår 2016. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid er baseret på betalte timer. Arbejdstiden kan

godt dække over mere end 1 job.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks statistik (lønmodtagerbeskæftigelse).

Dog er der forskel på den ugentlige arbejdstid alt efter, hvor stærk til-

knytningen til arbejdsmarkedet er. 2 ud af 3 ufaglærte, der altid er i job,

arbejder mindst 37 timer om ugen. For ufaglærte, der af og til er i job,

gælder det for 1 ud af 3. Den forskellige arbejdstid skyldes ikke uddan-

nelsesbaggrund, da de samme forskelle også findes blandt faglærte.

Ufaglærte er tilfredse

med arbejdstiden

2 ud af 3 ufaglærte er tilfredse med deres arbejdstid. De ønsker hverken

at øge eller reducere antallet af arbejdstimer om ugen. Dermed har stør-

stedelen af al den tid, der bliver lagt på arbejdsmarkedet, et omfang,

som den enkelte er tilfreds med.

Godt hver femte ønsker at arbejde færre timer, mens ca. hver tiende

ønsker flere arbejdstimer. Herved er ufaglærte nogenlunde lige så til-

fredse med arbejdstiden som andre uddannelsesgrupper, jf. figur 1.23.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 1.23

Høj tilfredshed med arbejdstiden

Andel der ønsker flere/færre/er tilfreds med antal timer, 30-64 årige, pct.

Tilfreds med arbejdstiden

Ønsker flere timer

Ønsker færre timer

Ufaglært

Faglært

Videregående

uddannelse

ANM.: Der er kun medtaget besvarelser for 30-54-årige i beskæftigelse. Ønsker flere timer dækker

over personer, der enten har angivet, at de har søgt om at få et ekstra job (BDSOEGE) eller

har søgt om at få flere timer i nuværende job (BDHASGT) eller ønsker flere timer enten i

nuværende, nyt eller ekstra job (BDFLTIM). Færre timer dækker over personer, der har angi-

vet, at de har færre timer om ugen (BDMITIM). Tilfreds med arbejdstiden dækker over perso-

ner, der hverken ønsker flere eller færre arbejdstimer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdskraftsundersøgelse 2016kv1-

2016kv4).

Når hver tredje enten ønsker at arbejde mere eller arbejde mindre, er

der tale om et øjebliksbillede. De mange jobåbninger på arbejdsmarkedet

betyder, at de fleste er i stand til at indrette sig efter deres behov. Er

man utilfreds, så reducerer eller øger man antallet af arbejdstimer, eller

man bringer sig på anden vis i en situation, som gør, at tilfredsheden

stiger, jf. Rockwool Fonden (2016).

Fleste arbejder på

deltid af egen lyst

Det er i overvejende grad selvvalgt, når ufaglærte arbejder på deltid. 2

ud af 3 deltidsansatte ufaglærte peger på, at forhold i deres liv betyder,

at de selv har valgt at arbejde mindre end 37 timer om ugen, f.eks. pas-

ning af børn eller helbred. Godt hver femte angiver andre forhold som

årsag til deltidsansættelse. 13 pct. forklarer deltidsansættelsen ved, at

de ikke kan få et job på fuld tid.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Det samme billede tegner sig blandt både faglærte og personer med en

videregående uddannelse, jf. figur 1.24.

Figur 1.24

Deltid er ofte selvvalgt

Andel efter årsag til deltidsansættelse, 30-64 årige, pct.

Selvvalgt deltid

Ufaglært

Faglært

Videregående

uddannelse

Andre grunde

Kan ikke få job på fuld tid

ANM.: Der er kun medtaget besvarelser for 30-64-årige i beskæftigelse. I selvvalgt indgår forhold,

hvor valg af deltidsarbejde knytter sig til medarbejderens liv, f.eks. medarbejderens helbred

eller at passe børn eller familie.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Arbejdskraftsundersøgelse 2016kv1-

2016kv4).

2. Det ufaglærte jobmarked spænder vidt

2.1 Sammenfatning

Hver sjette job er

ufaglært

Hver sjette job på det danske arbejdsmarked er et ufaglært job. Jobbene

er meget forskellige som eksempelvis pakkeriarbejder, rengøringsassi-

stent, køkkenmedhjælper, chauffør eller jord- og betonarbejder.

Ufaglærte job findes typisk inden for de 2 nederste kvalifikationsniveauer

på arbejdsmarkedet.

Godt hver tredje med et ufaglært job har en erhvervsuddannese, godt

har alene grundskole eller en gymnasial uddannelse og hver tiende har

en videregående uddannelse. Resten er i gang med en uddannelse, mens

de har jobbet.

Med den stigende beskæftigelse følger også flere ufaglærte job. Der er

skabt knap 40.000 flere ufaglærte job i de seneste 5 år. Væksten er alene

i den private sektor, mens antallet af ufaglærte job falder i den offentlige

sektor.

Det ufaglærte jobmarked har typisk overenskomstmæssige forhold. Per-

soner, der er ansat i et job på lavt kvalifikationsniveau, er i 3 ud af 4

tilfælde ansat på en virksomhed med overenskomst. For personer ansat

i høj kvalifikationsjob er det 2 ud af 5.

Stor tilfredshed med

ufaglærte job i Dan-

mark

Markant flere i ufaglærte job i Danmark er meget tilfredse med deres

arbejdsforhold end i andre EU-lande. 9 ud af 10 mener, at de altid eller

for det meste gør et nyttigt job.

Et ufaglært job er i gennemsnit 31 timer om ugen. Timetallet er 1 time

lavere i dag end i 2010, hvilket skyldes, at studerende og personer med

videregående uddannelse arbejder færre timer i deres ufaglærte job. For

personer ansat i ufaglærte job, der ikke har en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, er timetallet det samme.

I fremtiden vil der sandsynligvis fortsat være brug for ufaglærte.

Store omstillinger er

før set på arbejds-

markedet

Automatisering og ny teknologi vil betyde ændringer i jobindholdet for

mange. Ufaglærtes job automatiseres i samme grad som faglærtes. Den

forventede omstilling er dog ikke voldsom i et historisk perspektiv. En del

af udfordringen vil løse sig ved naturlig afgang fra arbejdsmarkedet, men

omkring 80.000 ufaglærte vil i fremtiden have brug for betydelig omstil-

ling på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.2 Hvad er et ufaglært job?

16 pct. af de danske

job er på lavt

kvalifikationsniveau

Godt 16 pct. af alle job er på lavt kvalifikationsniveau. Det er ufaglærte

job, da der ikke stilles formelle uddannelseskrav til medarbejderne for at

varetage dem. Reelt vil medarbejderen dog ofte blive mødt af krav om

f.eks. AMU-kurser, certifikater eller intern træning og oplæring, før jobbet

kan udføres. På samme måde er der også job på mellemhøjt kvalifikati-

onsniveau, som reelt ikke kræver anden træning eller uddannelse end

sidemandsoplæring.

Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem beskæftigedes ar-

bejdsfunktioner og deres uddannelsesbaggrund. Personer med erhvervs-

kompetencegivende uddannelse varetager også ufaglærte job, og samti-

dig er der personer uden formelle erhvervskompetencegivende uddan-

nelser, der varetager et job på højere kvalifikationsniveau.

Højt uddannede har

10 pct. af job på lavt

kvalifikationsniveau

Knap 1 ud af 10 job på højt kvalifikationsniveau bliver varetaget af per-

soner uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Modsat bliver

knap 1 ud af 10 job på lavt kvalifikationsniveau varetaget af en person

med en videregående uddannelse, jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1

Muligt at få job på alle niveauer uanset uddannelsesbaggrund

2016, pct.

Job på højt kvalifikationsniveau

Job på mellemhøjt kvalifikationsniveau

Job på lavt kvalifikationsniveau

Alle job

Uden

erhvervskomp.

uddannelse

Faglært

Videre-

gående

Stude-

rende

Alle

100

ANM.: Alle ansættelsesforhold i 2016 medregnes fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for personen, der varetog jobbet. Ansættel-

sesforholdene vægtes efter længden på ansættelsesforholdet.

Personen betragtes som studerende, hvis vedkommendes studieforløb er mindst 3 måneder, og studieforløbet overlapper ansættel-

sestiden med mindst 3 måneder, uanfægtet vedkommendes nuværende højeste fuldførte uddannelsesniveau. En person, som har

flere uddannelsesforløb med mindre end 3 måneders mellemrum, betragtes også som studerende i den mellemliggende periode.

Personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er defineret som personer med folkeskole eller gymnasial uddannelse,

som højeste fuldførte niveau. Personer med uoplyst arbejdsfunktionskode eller uddannelse indgår ikke.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Elevregistret).

Der er således stor bredde i, hvilken uddannelsesbaggrund personen, der

varetager jobbet, har med i bagagen. Det understøtter billedet af stor

fleksibilitet på arbejdsmarkedet, jf. også kapitel 1.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Boks 2.1

Definition og afgrænsning af et job

Et ansættelsesforhold er defineret som en ansat hos en bestemt

arbejdsgiver, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt arbejds-

funktion. Der er således muligt at have flere ansættelsesforhold

samtidigt for en enkelt lønmodtager.

For at indgå i optællingen skal jobbet være et fast ansættelsesfor-

hold med et vist minimumsomfang. Helt små ansættelser på min-

dre end 8 timer om ugen tælles ikke med, da afgrænsningen sker

efter reglerne i loven om ansættelsesbeviser. Det medfører også,

at ansættelsesforholdet skal vare mere end 1 måned.

Derudover indgår alene ansættelsesforhold, hvor lønmodtageren er

ansat på normale vilkår, men jobtilskud, hvor virksomhederne af-

lønner normalt og efterfølgende modtager lønrefusion, indgår.

Udstationerede medarbejdere i Danmark, der får løn efter egne lo-

kale regler, indgår ikke.

Antallet af ufaglærte

job er på niveau med

år 2000

I 2016 er der godt 330.000 ufaglærte job. De seneste 5 år er der kommet

40.000 flere ufaglærte job på det danske arbejdsmarked. I 2000 var der

ca. 335.000 job på lavt kvalifikationsniveau. Antallet af ufaglærte job er

dermed det samme som for 15 år siden , jf figur 2.1.

Figur 2.1

De ufaglærte job er ikke ved at forsvinde

Antal ansættelser i ufaglærte job, 1.000 personer, 2000-2016

500

400

300

200

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

500

400

300

200

100

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Arbejdsfunktionen, der skifter hoved-

gruppe med indførelsen af DISCO-08, er placeret efter den nuværende inddeling i DISCO i

hele perioden. Der er databrud imellem 2009 og 2010. Opregnet i overensstemmelse med

Danmarks Statistiks vægtning og vægtet efter ansættelsens længde.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Mere end 330.000

ufaglærte job i Dan-

mark.

Antallet af ufaglærte job gælder alene de job, der er på virksomheder,

der har ansatte svarende til mindst 10 fuldtidsbeskæftigede, så

virksomheden er stor nok til, at indberette til lønstatistikken. Dermed er

det samlede antal ufaglærte job større end de 330.000

ansættelsesforhold, som indgår i denne analyse.

Boks 2.2

Lønstatistik dækker alene virksomheder med mere end 10 ansatte

Mange grafer i indeværende kapitel bygger på data fra Danmarks

Statistiks lønstatistik, som består af en fuldtælling af ansættelses-

forhold på det offentlige område (undtagen f.eks. ph.d.-stude-

rende, værnepligtige etc.), men på det private område alene rum-

mer virksomheder med ansættelsesforhold svarende til 10 eller

flere fuldtidsansatte.

Virksomheder i branchen landbrug og fiskeri er undtaget for indbe-

retninger til Danmarks Statistik.

DA og Finanssektorens Arbejdsgiverforening indsamler data for de-

res respektive medlemsvirksomheder, mens Danmarks Statistik

indsamler for de virksomheder, der ikke er medlem.

Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige bran-

cher inden for den private sektor, hvorfor Danmarks Statistik fore-

tager en vægtning af ansættelsesforholdene efter branche og stør-

relse for at opregne til den sande population af virksomheder og

organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede.

Der opregnes ikke med henblik på at inkludere virksomhederne

med mindre end 10 fuldtidsansatte.

Større andel job på

højt og mellemhøjt ni-

veau

Gennem de seneste 20 år har fordelingen af job på forskellige kvalifika-

tionsniveauer forskubbet sig, så der i dag er en større andel job på højt

og mellemhøjt niveau. Knap hvert andet job i dag er på højt kvalifikati-

onsniveau, og job på dette niveau fylder nu noget mere end job på mel-

lemhøjt niveau, jf. figur 2.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.2

Ufaglærte

job findes stadig på arbejdsmarkedet

Ansættelsesforhold på arbejdsfunktioner, pct.

Lavt kvalifikationsniveau

Højt kvalifikationsniveau

Mellemhøjt kvalifikationsniveau

100

2016

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Arbejdsfunktionen, der skifter

hovedgruppe med indførelsen af DISCO-08, er placeret efter den nuværende inddeling i DISCO

i hele perioden. Der er databrud imellem 2009 og 2010. Opregnet i overensstemmelse med

Danmarks Statistiks vægtning og vægtet efter ansættelsens længde.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Ufaglærte job forvin-

der ikke

Det betyder dog ikke, at job på lavt kvalifikationsniveau er ved at for-

svinde, men andelen af ufaglærte job ud af alle job er blevet mindre,

fordi det samlede antal af job er vokset bl.a. som følge af de bedre kon-

junkturer.

Boks 2.3

Job på højt, mellemhøjt og lavt kvalifikationsniveau

Klassificeringen af jobbets kvalifikationsniveau følger den danske

version af den internationale fagklassifikation, også kaldet DISCO.

Højt kvalifikationsniveau defineres som DISCO 1-3, der indebærer

ledelsesarbejde, arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau

inden for pågældende område, og arbejde, der forudsætter viden

på mellemniveau.

Mellemhøjt kvalifikationsniveau defineres som DISCO 4-7, det vil

sige almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, service- og salgs-

arbejde, arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl.

medhjælp samt håndværkspræget arbejde.

Lavt kvalifikationsniveau omfatter jobfunktioner inden for hoved-

gruppe 8 (operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde)

og hovedgruppe 9 (andet manuelt arbejde).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Der ses bort fra ansættelsesforhold i arbejdsfunktioner inden for

militært arbejde (DISCO 0) og fra ansættelsesforhold, hvor der ikke

er angivet en arbejdsfunktion.

Klassifikationen af højt, mellemhøjt og lavt kvalifikationsniveau er

dog ikke entydig. Selvom hovedgruppe 8 og 9 hovedsagligt rummer

ufaglærte job, er der også job heriblandt, hvor der kræves en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Omvendt for f.eks. hoved-

gruppe 5, der også rummer job, der ikke kræver en uddannelse.

Opdelingen følger dog gængse opgørelsesmetoder.

Med indførelsen af DISCO-08 implementerer Danmarks Statistik

den nuværende klassifikation af arbejdsfunktioner. Nogle arbejds-

funktioner rykker hovedgruppe med den nye gruppering, hvilket

fører til store forskydninger i fordelingen af job på henholdsvis lavt,

mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau, når der ses længere til-

bage end 2010. Derfor er de gamle arbejdsfunktioner i nærværende

analyser blevet omklassificeret, så de er placeret i overensstem-

melse med det gældende system i hele perioden.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.3 Gamle job forsvinder og nye opstår

Konjunkturer og

strukturelle foran-

dringer påvirker job

Trods både strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet og konjunktu-

relle påvirkninger er antallet af ufaglærte job stadig stort. Mens antallet

af job på højt kvalifikationsniveau har været støt stigende siden 2000,

ser det noget anderledes ud for antallet af job på mellemhøjt og lavt

kvalifikationsniveau. Her steg antallet af job fra 2000 og frem mod fi-

nanskrisen, hvorefter antallet faldt.

Særligt de ufaglærte job har været hårdt ramt med et betydeligt fald fra

2008 og frem til 2014. Krisen bragte antallet af ufaglærte job ned på det

laveste niveau i perioden, men i 2016 er niveauet oppe igen som i 2000,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Ufaglærte job er konjunkturfølsomme

Vækst i antallet af job 2000-2016, pct.

Højt kvalifikationsniveau

Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Lavt kvalifikationsniveau

180

150

120

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

180

150

120

ANM.: Ansættelsesforholdene er opregnet i overensstemmelse med Danmarks Statistiks vægtning

og vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Nogle jobtyper vokser i antal, bl.a. som følge af den teknologiske

udvikling og ændrede efterspørgsel, mens andre langsomt forsvinder.

Den store diversitet i jobbene på lavt kvalifikationsniveau medfører, at

arbejdsfunktionerne varierer kraftigt i størrelse og ikke mindst, at

arbejdsfunktioner gennemgår en meget forskellig udvikling over tid.

Udbredelsen af e-mails mindsker behovet for postbude, mens antallet af

pakkeudbringere stiger, som konsekvens af øget nethandel. De enkelte

job bliver også påvirket forskelligt af konjunkturerne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Sådanne forskydninger kan være med til at forstærke billedet af, at

ufaglærte job forsvinder, da jobskabelse ikke får lige så stor

opmærksomhed som jobnedlæggelser. Derudover er mobiliteten høj på

det danske arbejdsmarked, og uanset uddannelsesbaggrund er der gode

muligheder for at skifte job, jf. kapitel 1.

2�½ gange flere mad-

job i 2016 end i 2000

De 5 hyppigste jobfunktioner på lavt kvalifikationsniveau i 2016 har

gennemgået en meget forskellig udvikling. Antallet af job inden for

manuelt arbejde med tilberedning af mad har været støt stigende, og det

er nu 2�½ gange større end i 2000. For de 4 øvrige jobtyper i top 5 har

tendensen været en svagt nedadgående eller stabil kurve siden

finanskrisen, jf. figur 2.4.

Figur 2.4

Mad-job stormer frem

Antallet af job på de 5 hyppigste forekommende jobfunktioner,

indeks 2000=100

Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer

Transport- og lagerarbejde

Manuelt arbejde inden for råstofudvinding og bygge- og anlægssektoren

Chauffører af busser og lastbiler

Manuelt arbejde med tilberedning af mad

300

250

200

150

100

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

300

250

200

150

100

ANM.: De hyppigste jobfunktioner er udvalgt ud fra antallet af ansættelsesforhold i 2016. Ansættel-

sesforholdene er opregnet i overensstemmelse med Danmarks Statistiks vægtning og vægtet

med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Hyppigste ufaglærte

jobfunktioner

Samlet set udgør de 5 hyppigste jobfunktioner ca. 175.000 job, heraf er

godt 57.000 job inden for rengøringsarbejde i private hjem, kontorer og

hoteller, og knap 29.000 job inden for manuelt arbejde med tilberedning

af mad.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.4 De ufaglærtes arbejdsliv

Job på lavt

kvalifikationsniveau

er i den private sektor

Mens ca. hver femte job i den private sektor er på lavt kvalifikationsni-

veau, er det kun tilfældet for 1 ud af 20 job i den offentlige sektor, jf.

figur 2.5.

Figur 2.5

Få ufaglærte job i den offentlige sektor

Andelen af ufaglærte job i den private og offentlige sektor, 2016

Højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau

Lavt kvalifikationsniveau

Privat sektor

Offentlig sektor

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Opregnet i overensstemmelse med Dan-

marks Statistiks vægtning og vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Ufaglærte job findes i

den private sektor

Andelen af ufaglærte job er over længere tid faldet i både den private og

den offentlige sektor. Siden finanskrisen har andelen af ufaglærte job i

den private sektor ligget stabilt, mens der for den offentlige sektor har

været en fortsat svag nedadgående tendens med et fald på 2 pct.-point

samlet over årene.

En del af forklaringen bag det faldende antal job på lavt

kvalifikationsniveau i den offentlige sektor kan være øget udlicitering til

private af opgaver, den offentlige sektor ikke vurderer som deres

kerneopgave – f.eks. rengøring af institutioner eller vedligeholdelse af

grønne områder.

Særligt industri og

erhvervsservice

har ufaglærte job

Job på lavt kvalifikationsniveau udgør en stor andel af de ansatte i nogle

brancher. Inden for industri og erhvervsservice, som rummer rengøring,

udgør ufaglærte ansættelsesforhold ca.

af jobbene, mens det for

offentlig administration, undervisning og sundhed alene udgør 3 pct. af

det samlede antal ansættelsesforhold i branchen i 2016. Da det er en stor

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

branche, er antallet af ufaglærte ansættelsesforhold dog relativt højt,

trods den lave procent. Ufaglærte er en bærende kraft i flere af de

private brancher, jf. figur 2.6.

Figur 2.6

Ufaglærte job er vitale for flere brancher

Andelen af ufaglærte job i branchen, 2016

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Erhvervsservice

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og udlejning

Handel og transport mv.

Kultur, fritid og anden service

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

ANM.: Antal ansættelsesforhold i branchen. Landbrug og fiskeri er undtaget for at indberette til sta-

tistikken. Opregnet i overensstemmelse med Danmarks Statistiks vægtning og vægtet med

antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Ufaglærte job er i

virksomheder med

overenskomst

Personer ansat i job på lavt kvalifikationsniveau i den private sektor er i

3 ud af 4 tilfælde ansat på en virksomhed, der har DA-overenskomst. Det

betyder, at medarbejderen typisk vil være omfattet af overenskomstens

regler om løn, arbejdstid og efteruddannelsesmuligheder, jf. figur 2.7.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.7

Ufaglærte job er på OK-dækkede virksomheder

Andelen af ufaglærte job på private virksomheder med overenskomst-

dækning, 2016

Overenskomst på DA-området

Udenfor DA

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Opregnet i overensstemmelse med Dan-

marks Statistiks vægtning og vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Lønniveau i ufaglærte

job afhænger af job-

funktion

En ansættelse inden for manuelt arbejde i råstofudvinding og bygge- og

anlægssektoren giver i gennemsnit 250 kr. i timen pr. præsteret time. Til

sammenligning får rengøringsassistenten knap 200 kr. i timen. Samlet

set tjener personer ansat i ufaglærte job godt 15 kroner mindre i timen

end personer, der arbejder på mellemhøjt niveau. Blandt de 10 hyppigste

ufaglærte arbejdsfunktioner er der stor variation i den gennemsnitlige

timeløn pr. præsteret time, jf. figur 2.8.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.8

Stor lønforskel for de 10 hyppigste ufaglærte job

Fortjeneste ekskl. gene pr. præsteret time, kr. pr. time, 2016

Højt kvalifikationsniveau

Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Lavt kvalifikationsniveau

100

200

300

400

Ti hyppigste ufaglærte job

Rengøringsarbejde i private hjem, hoteller og kontorer

Transport- og lagerarbejde

Manuelt arbejde ved råstofudvinding og bygge- og anlæg

Chauffører af busser og lastbiler

Manuelt arbejde med tilberedning af mad

Manuelt produktionsarbejde

Andet manuelt arbejde

Operatørarbejde ved fremstilling af nærings- og nydelsesmidler

Monteringsarbejde

Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner

ANM.: Elever samt unge under 18 år er ikke inkluderet.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

I Vestjylland er hver

fjerde job et ufaglært

job

Job på lavt kvalifikationsniveau fylder relativt mere i de områder i Dan-

mark, hvor produktion er dominerende. I Hovedstaden er der relativt

færre ufaglærte job, mens job på højt eller mellemhøjt kvalifikationsni-

veau dominerer. I Vestjylland er hvert fjerde ansættelsesforhold ufag-

lært, mens det alene gør sig gældende for ca. hvert ottende job i Hoved-

staden, jf. figur 2.9.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.9

Hvert fjerde job er ufaglært i Vestjylland

Andel af ufaglærte job i RAR-regionens eget jobmarked, pct.

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion, baseret på arbejdsstedets beliggenhed.

Opregnet i overensstemmelse med Danmarks Statistiks vægtning og vægtet med antallet af

dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Andelen af ufaglærte job på det vestjyske jobmarked har været stigende.

Det skyldes ikke, at jobbene på højere kvalifikationsniveau er forsvundet

fra området, men at væksten i ufaglærte job har været højere end væk-

sten i job på højere kvalifikationsniveau.

Flere ufaglærte job på

små og mellemstore

arbejdspladser

Ufaglærte ansættelser fylder relativt mere på små og mellemstore ar-

bejdssteder. Mere end hvert tredje ufaglærte job er på arbejdssteder

med mellem 10 og 49 ansatte, mens job på lavt kompetenceniveau udgør

en mindre andel på de helt store arbejdssteder med mere end 1.000

ansatte, jf. figur 2.10.

Hovedstaden

Vestjylland

Sydjylland

Nordjylland

Bornholm

Østjylland

Fyn

Sjælland

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.10

Ufaglærte job på mellemstore arbejdspladser

Andelen af job fordelt på arbejdspladsstørrelse, 2016

Ufaglærte job

0 - 9 ansatte

10 - 49

ansatte

50 - 99

ansatte

100 - 999

Mere end

ansatte

1000 ansatte

Job på mellemhøjt eller højt kvalifikationsniveau

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Opregnet i overensstemmelse med Dan-

marks Statistiks vægtning og vægtet efter varigheden på ansættelsen. Virksomhedsstørrelse

er opgjort på arbejdsstedet, hvorfor det er muligt at have arbejdssteder med 0-9 ansatte, til

trods for at lønstatistikken alene dækker virksomheder med ansatte svarende til mindst 10

fuldtidsansatte – f.eks. hvis virksomheden har 2 regionale kontorer. Hvis virksomheder med

mindre end 10 ansatte også havde været en del af datagrundlaget, ville der have været flere

job på de mindste arbejdssteder. Det ville medføre, at andelen af både ufaglærte job og job

på mellemhøjt og højt kvalifikationsniveau ville være større på arbejdssteder for 0-9 ansatte.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.5. Ufaglærte job har interesse hos alle

Ufaglærte personer

har en mindre andel

af ufaglærte job

En lidt større andel af jobbene på lavt kvalifikationsniveau varetages i

dag af studerende eller personer med en formel kompetencegivende

uddannelse. Siden finanskrisen i 2008 er andelen af ufaglærte job, der

varetages af ufaglærte, faldet en smule fra 40 til 38. pct. Det er dog

fortsat personer som er ufaglærte eller med en erhvervsfaglig

uddannelse, som har hovedparten af de ufaglærte job, jf. figur 2.11.

Figur 2.11

Hver syvende med ufaglært job er studerende

Uddannelsesbaggrunden for personer i ufaglærte job, 2016, pct.

Studerende

Ufaglært

Erhvervsfaglig

Videregående

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Alle ansættelsesforhold i 2016 medreg-

nes fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for personen, der varetog jobbet. Ansættel-

sesforholdet er vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer. Personen betragtes som

studerende, hvis vedkommendes studieforløb er mindst 3 måneder, og studieforløbet over-

lapper ansættelsestiden med mindst 3 måneder, uanfægtet vedkommendes nuværende høje-

ste fuldførte uddannelsesniveau. En person, som har flere uddannelsesforløb med mindre end

3 måneders mellemrum, betragtes også som studerende i den mellemliggende periode. Per-

soner med uoplyst arbejdsfunktionskode eller uddannelse indgår ikke.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Elevregistret).

Forskellig uddannel-

sesbaggrund for dem

med ufaglærte job

Den uddannelsesmæssige baggrund for personer, der varetager et job

på lavt kvalifikationsniveau, varierer kraftigt alt afhængigt af, hvilken

jobfunktion personerne varetager. Inden for jord-, kloak- og andet

anlægsarbejde har godt 45 pct. en faglært uddannelse med i bagagen,

mens det til gengæld er ganske sjældent at møde kolleger med en

videregående uddannelse. Det er der derimod 13 pct. af de personer, der

arbejder inden for pakkeriarbejde, der har en videregående uddannelse,

ligesom det også er langt hyppigere, man møder kolleger inden for

pakkeriarbejde, der samtidig er studerende, jf. figur 2.12.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.12

Pakkeri er populært blandt studerende

Uddannelsesbaggrunden for personer i ufaglærte job, pct.

Rengøring af kontorer og beboelsesområder

Jord-, kloak- og andet anlægsarbejde

Pakkeriarbejde

Studerende

Ufaglært

Erhvervsfaglig

Videregående

ANM.: Antal ansættelsesforhold i den givne arbejdsfunktion. Alle ansættelsesforhold i 2016 medreg-

nes fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau for personen, der varetog jobbet. Ansættel-

sesforholdet er vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer. For definition af studerende

se anmærkning til figur 2.11. Personer med uoplyst arbejdsfunktionskode eller uddannelse

indgår ikke.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Elevregistret).

Studerende i ufag-

lærte job arbejder ca.

20 timer om ugen

De studerende, der varetager et job på lavt kvalifikationsniveau ved siden

af studierne, arbejder i gennemsnit langt færre timer end personer, hvor

arbejde udgør deres primære beskæftigelse. Således arbejdede

studerende i gennemsnit ca. 20 timer i 2016 i det pågældende

ansættelsesforhold, mens personer uden formel erhvervskompetence-

givende uddannelse i gennemsnit arbejdede godt 31 timer, og personer

med en faglært uddannelse arbejdede godt 32,5 timer om ugen.

Mens både erhverfaglige, personer med videregående uddannelser og i

særlig grad de studerende har fået gennemsnitligt færre timer i

ansættelsesforholdet siden 2010, arbejder personer uden en formel

erhvervskompentencegivende uddannelse derimod lige mange timer pr.

ansættelseforhold i dag, som de gjorde i 2010, jf. figur 2.13.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.13

Timetallet er faldet lidt i ufaglærte job

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i ufaglærte job, timer

2010

2016

Studerende

Ufaglært

Erhvervsfaglig Videregående

I alt

ANM.: Alle ansættelsesforhold i 2016 i DISCO 8 og 9 medregnes fordelt på højest fuldførte uddan-

nelsesniveau for personen, der varetog jobbet. Personer med uoplyst arbejdsfunktionskode

eller uddannelse indgår ikke. For definition af studerende se anmærkning til figur 3.11. Antallet

af timer er beregnet på personens normale timer, det vil sige de aftalte timer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Elevregistret).

Arbejdsfunktion bety-

der mere for timetal

end uddannelse

Blandt jobbene på lavt kvalifikationsniveau er der stor forskel på, hvor

hyppigt det er at have arbejdstider, som er anderledes end

gennemsnittet på 31 timer. Mens jobbene inden for rengøring af kontorer

og beboelsesområder i gennemsnit er på godt 27 timer om ugen, er

jobbene inden for jord-, kloak- og andet anlægsarbejde i gennemsnit på

godt 33 timer om ugen. Det er således i højere grad arbejdsfunktionen,

der betyder noget for timetallet, end det er uddannelsesbaggrunden, jf.

figur 2.14.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.14

Færre timer ved job inden for rengøring

Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i ufaglærte job, timer

Rengøring af kontorer Jord-, kloak- og andet

og beboelsesområder

anlægsarbejde

Pakkeriarbejde

ANM.: Alle ansættelsesforhold i 2016 vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer. Antallet af

timer er beregnet på personens normale timer, det vil sige de aftalte timer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik).

Færre kombinationer

af job og offentlig

ydelse

På tværs af jobkvalifikationsniveau er der meget få, som modtager en

offentlig ydelse samtidig med, at de har et job. Godt 5 pct. modtager

offentlig forsørgelse samtidig med, at de er på arbejdsmarkedet. Andelen

af ansættelsesforhold, der varetages af personer, som samtidig modtager

offentlig forsørgelse, er faldet siden 2010. Særligt for arbejdsfunktion-

erne på mellemhøjt kvalifikationsniveau er andelen reduceret, mens

faldet er mindre markant for både job på højt og på lavt kvalifikations-

niveau, jf. figur 2.15.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.15

Færre har samtidig offentligt forsørgelse

Ansættelsesforhold, hvor vedkommende samtidig er på offentlig

forsørgelse, pct.

2010

2016

Højt

kvalifikationsniveau

Mellemhøjt

kvalifikationsniveau

Lavt

kvalifikationsniveau

I alt

ANM.: Alle ansættelsesforhold i november måned, hvor personen, der er i beskæftigelse, også mod-

tager en offentlig ydelse i november (undtaget er efterløn, SU og førtidspension). Ansættel-

sesforholdene er vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Register for offentligt

forsørgede).

Andel med uden-

landsk baggrund i

ufaglært job vokser

Personer

med udenlandsk baggrund varetager en større andel af

arbejdsfunktionerne på lavt kvalifikationsniveau. I 2010 havde knap 17

pct. af personerne med et ufaglært job anden herkomst end dansk. I dag

udgør den gruppe knap 21 pct. af de, som har et ufaglært job, jf. figur

2.16.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.16

Flere med anden herkomst i ufaglærte job

Andel af ansættelsesforhold, der varetages af en person med

anden herkomst end dansk, pct.

2010

2016

ANM.: Alle ansættelsesforhold i 2016 vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer. Stigningen

vedrører alene ansættelser i danske virksomheder, der udbetaler løn via e-indkomst. Der vil

således ikke indgå personer, der arbejder på udenlandske virksomheder registreret i registeret

for udenlandske tjenesteydere (RUT). På nuværende tidspunkt indgår godt 5.000

fuldtidslønmodtagere eller selvstændige i RUT.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Befolkningsstatistik).

Antal job vokser med

bedre konjunkturer

Andelen af personer med udenlandsk baggrund med job i Danmark er

steget i perioden fra 2010 til 2016. Stigningen i andelen af personer med

udenlandsk baggrund i job på lavt kvalifikationsniveau følger således den

generelle udvikling på arbejdsmarkedet. Konjunktursituationen er blevet

markant bedre i perioden, hvilket generelt er med til at øge antallet af

ansættelsesforhold.

Særligt i ansættelsesforhold, der ikke kræver erhvervskompetence-

givende uddannelse, udgør personer med udenlandsk baggrund en større

rolle, jf. figur 3.17.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.17

Flest på lavt kvalifikationsniveau

Andel ansættelsesforhold i 2016 varetaget af en person med

anden herkomst end dansk, pct.

100

Højt

kvalifikationsniveau

Mellemhøjt

kvalifikationsniveau

Lavt

kvalifikationsniveau

Dansk herkomst

Anden herkomst end dansk

100

ANM.: Alle ansættelsesforhold i 2016 vægtet med antallet af dage, beskæftigelsen varer.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Lønstatistik og Befolkningsstatistik).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.6 Stor tilfredshed med ufaglærte job

I Danmark er hoved-

parten tilfredse med

deres ufaglærte job

Mere end 4 ud af 10 danskere i ufaglærte job er meget tilfredse med

deres arbejdsforhold. Det er markant flere end i noget andet EU-land.

Lige så stor en gruppe er tilfredse. Samlet set er personer i ufaglærte job

i Danmark blandt de mest tilfredse i EU. Kun overgået af Holland, jf. figur

2.18.

Figur 2.18

Danmark i front på jobtilfredshed

Tilfredshed med arbejdsforhold ved hovedbeskæftigelse i ufaglærte job, pct.

Meget tilfreds

100

Holland

Danmark

Finland

Belgien

Irland

Østrig

Estland

Tyskland

Rumænien

Storbritannien

Tjekkiet

Ungarn

Portugal

Spanien

Sverige

Polen

Luxembourg

Frankrig

Cypern

Slovenien

Slovakiet

Litauen

Italien

Bulgarien

Letland

Grækenland

Kroatien

ANM.: Opgørelsen er baseret på interview med knap 44.000 arbejdstagere i 35 lande, tilfældigt ud-

valgt fra en statistisk stikprøve. Ufaglærte er defineret som manuelt arbejde på lavt kvalifika-

tionsniveau (DISCO 9). Spørgsmålet, der er besvaret, er: ”Hvor tilfreds er du med arbejdsfor-

holdene i din hovedbeskæftigelse?”. EU27 er beregnet som et simpelt gennemsnit på baggrund

af summen ”meget tilfreds” og ”tilfreds”. Malta er udeladt.

KILDE: Eurofound (2015).

EU-27

Tilfreds

100

Danske lønmodtagere

i top

Hovedparten af personer i ufaglærte job i Danmark mener også, at deres

job er nyttigt. Således svarer næsten 9 ud af 10, at de for det meste eller

altid føler, at de gør et nyttigt arbejde. Det er lidt færre end i Norge, men

betydeligt flere end i Sverige og Tyskland, jf. figur 2.19.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.19

9 ud af 10 danskere har et nyttigt job

Andel personer med manuelt arbejde på lavt kvalifikationsniveau der

føler, at de for det meste gør et nyttigt job, pct.

100

Bulgarien

Norge

Luxembourg

Danmark

Frankrig

Holland

Slovenien

Belgien

Finland

Romanien

Schweiz

Portugal

Estland

Kroatien

Irland

Spanien

Tjekkiet

Italien

Letland

Ungarn

Cypern

Polen

Østrig

Litauen

Tyskland

Grækenland

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Serbien

ANM.: Spørgsmålet, der er besvaret, er: ”Føler du, at du gør et nyttigt arbejde?”.

KILDE: Eurofound (2015).

100

Hovedparten med ufaglærte job i Danmark har mulighed for at påvirke

deres arbejdsvilkår. 8 ud af 10 danske ufaglærte svarer således ja til, at

de er i stand til at ændre eller vælge deres arbejdstempo. Det er flere

end i andre EU-lande, jf. figur 2.20.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.20

Flest danskere har indflydelse på arbejdstempo

Andel, som har svaret ”Ja” til mulighed for at vælge/ændre arbejdstempo,

pct., 2015

100

Danmark

Estland

Letland

Finland

Italien

Holland

Slovenien

Litauen

Belgien

Spanien

Luxembourg

Polen

Rumænien

Irland

Tjekkiet

Ungarn

Frankrig

Cypern

Tyskland

Kroatien

Sverige

Slovakiet

Storbritannien

Bulgarien

Østrig

Portugal

Grækenland

ANM.: Figuren viser andelen af personer med manuelt arbejde på lavt kvalifikationsniveau, der føler,

at de for det meste gør et nyttigt job. Spørgsmålet, der er besvaret, er: ”Er du i stand til at

vælge eller ændre dit arbejdstempo?”.

KILDE: Eurofound (2015).

100

EU-27

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.7 Fremtiden kræver også ufaglært arbejdskraft

Bedre transport- og kommunikationsmuligheder betyder, at varer, tjene-

ster, kapital og arbejdskraft nemmere end tidligere kan bevæge sig på

tværs af landegrænser. Internet og elektronisk kommunikation under-

støtter også international arbejdsdeling. Det har betydning for de varer,

der bliver produceret, og for den arbejdskraft, der bliver efterspurgt.

Mere globalisering

øger ikke ledigheden

Der er ikke tegn på, at personer i Danmark, der alene har gennemført

grundskolen, oplever stigende ledighed i takt med, at dansk økonomi bli-

ver mere globaliseret. Fra starten af 1980’erne til 2015 er ledighedspro-

centen for ufaglærte faldet med ca. 2 pct.-point, mens den kun er faldet

en anelse for personer med videregående uddannelse. Der er heller ikke

tegn på, at forskellen mellem den løn, som henholdsvis langt- og grund-

uddannede tjener, er vokset, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet

(2017).

Frem mod 2030 falder udbuddet af arbejdskraft, der alene har gennem-

ført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Det skyldes dels, at ud-

dannelsesniveauet i befolkningen stiger, og dels at de ufaglærte årgange,

der går på pension, er langt større end de yngre ufaglærte årgange, som

kommer ind på arbejdsmarkedet. I 2030 vil der således være 60.000

færre ufaglærte i arbejdsstyrken sammenlignet med 2018. Det svarer til

et fald på 6�½ pct., jf. figur 2.21.

Figur 2.21

Udbud af ufaglært arbejdskraft falder

Beskæftigede uden erhvervskompetencegivende udd., 1.000 personer

1.200

1.100

1.000

900

800

700

600

1995

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

1.200

1.100

1.000

900

800

700

600

ANM.: Gruppen omfatter personer med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte

uddannelse samt personer med uoplyst uddannelse. 2014 er seneste historiske år.

KILDE: DREAM (2016).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Balance i udbud og

efterspørgsel efter

ufaglærte i 2025

I det kommende årti vil der efter alt at dømme være balance mellem

udbud og efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft, og der vil altså ikke

være for mange ufaglærte. Det er i modsætning til personer med en vi-

deregående uddannelse, hvor der vil blive for mange. I 2025 vil der være

omkring 85.000 flere med en videregående uddannelse, end det ser ud

til, at virksomhederne vil efterspørge. Der vil samtidig mangle et tilsva-

rende antal faglærte for at dække virksomhedernes efterspørgsel, jf. fi-

gur 2.22.

Figur 2.22

Balance blandt ufaglærte

Arbejdskraft i 2025, 1.000 personer

Udbud

Efterspørgsel

1.200

1.000

800

600

400

200

Uden

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

1.200

1.000

800

600

400

200

ANM.: Uden erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter 0.-10. klasse, almengymnasiale, er-

hvervsgymnasiale uddannelser samt personer med uoplyst uddannelse. Videregående uddan-

nelse omfatter KVU, professionsbachelorer, akademiske bachelorer, kandidater samt ph.d.er.

Udbud svarer til fremskrivning af beskæftigede.

KILDE: DREAM (2016).

Boks 2.4

Fremskrivning af virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Data i figur 2.21 og 2.22 er baseret på en fremskrivning fra DREAM

af de historiske tendenser på udbud- og efterspørgsel efter arbejds-

kraft opdelt på uddannelser. Med andre ord antages det, at forti-

dens tendenser fortsætter ind i fremtiden.

Fremskrivningen af

udbuddet

af arbejdskraft fordelt på uddannelse

baserer sig på fremskrivninger af demografi, uddannelsesvalg og

socioøkonomisk tilknytning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Fremskrivningen af

efterspørgslen

efter arbejdskraft fordelt på ud-

dannelser er baseret på en metode, der automatisk indregner de

mange forskellige strukturelle udviklingstendenser på det danske

arbejdsmarked, som der har været i perioden 1993-2014. Det gæl-

der eksempelvis forskydninger mellem brancher og mellem uddan-

nelser. Eksempelvis ses i øjeblikket vækst i beskæftigelsen i de pri-

vate servicesektorer på bekostning af især fremstillingserhvervene.

Disse forskydninger forklares typisk ved forskelle i hastigheden i,

hvor teknologiske fremskridt opstår. På samme måde ses skift i

efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft. Disse ændringer forkla-

res typisk med såkaldte ”skill biased” teknologiske fremskridt, det

vil sige favorisering af bestemte uddannelser i den teknologiske ud-

vikling, hvor højtuddannede bliver mere attraktive i takt med, at ny

teknologi tages i brug.

Fremskrivningsmetodens evne til at indregne strukturelle udvik-

lingstendenser er opnået på 2 måder. For det første anvendes et

meget detaljeret datamateriale baseret på nationalregnskabets 117

sektorer og 9 uddannelsesniveauer. For det andet anvendes en me-

tode, der gør det muligt at udføre det nødvendige meget store antal

tidsrækkeanalyser. For hver af de 117 sektorer er uddannelsesfor-

delingen fremskrevet til 2035 baseret på data for 1993-2014.

Størrelsen af det uddannelsesfordelte mismatch vurderes ved at

sammenstille udbud af og efterspørgsel efter personer med de 9

uddannelsesniveauer. Denne metode beregner det mismatch, der

opbygges i perioden 2014-2025.

Fordelen ved DREAM’s metode er, at strukturelle skift beskrives re-

lativt præcist. Desuden er fremskrivningen ikke baseret på forskel-

lige antagelser foretaget af analytikerne for at inddrage så mange

problemstillinger som muligt. Ulempen er, at metoden ikke er ba-

seret på detaljeret viden om de enkelte sektorer og uddannelser,

men udelukkende på den historiske udvikling. På udbudssiden er

der ikke indbygget særskilte kapacitetsgrænser for optag på for-

skellige uddannelser, og på efterspørgselssiden er der ikke inddra-

get konkret viden om den seneste teknologiske udvikling. Baggrun-

den er, at sådanne forhold nok har betydning på kort sigt, men at

de på længere sigt vil påvirke historisk data og således blive ind-

draget i analysen.

Kilde: DREAM (2016).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

2.8 Automatisering og ny teknologi øger beskæftigel-

sen

Automatisering og ny teknologi medfører tilpasninger af produktion, som

både skaber nye jobmuligheder og øget velstand. Det vil stille krav til

omstilling hos de beskæftigede, som det berører.

Danmarks udgangspunkt for at kunne udnytte mulighederne er gode. Det

danske samfund er mere digitalt end de fleste andre lande, arbejdsstyr-

ken er veluddannet, arbejdsmarkedet er fleksibelt, og befolkningen er

positivt indstillet over for ny teknologi, jf. McKinsey&Company (2017a).

Ny teknologi skaber

også nye job

Automatisering vil på den ene side føre til, at maskiner overtager job.

Frem mod 2030 vil det omfatte knap �½ mio. job. Samtidig vil der også

blive skabt nye job, som skal facilitere den nye teknologi som eksempel-

vis ingeniører og dataloger. Det svarer til omkring 165.000 job.

Den største gevinst kommer fra job, der bliver skabt via en øget efter-

spørgsel, der kommer i kølvandet af øget produktivitet og dermed øget

velstand som følge af automatisering. Det vurderes at være over 300.000

job. Alt i alt vurderes der at være en positiv netto-effekt på arbejdskraft-

efterspørgslen af den forventede automatisering, jf. figur 2.23.

Figur 2.23

Flere job på fremtidens arbejdsmarked

1.000 beskæftigede, ændring frem til 2030

400

300

200

100

-100

-200

-300

-400

-500

Jobs erstattet Nye jobs skabt Jobs skabt via

højere

automatisering automatisering produktivitet

I alt

400

300

200

100

-100

-200

-300

-400

-500

KILDE: McKinsey&Company (2017b).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Flere bud på, hvor

mange job der helt el-

ler delvist forsvinder

Der er forskellige bud på, hvor mange beskæftigede der i de kommende

10-20 år har et job med stort automatiseringspotentiale. McKinsey vur-

derer, at 15 pct. af de beskæftigede i Danmark er i job, hvor mere end

70 pct. af aktiviteterne kan automatiseres. OECD vurderer den gruppes

størrelse til omtrent det halve. Derimod er vurderingerne sammenfal-

dende i andelen af beskæftigede, hvor 50-70 pct. af jobbet kan automa-

tiseres, jf. figur 2.24.

Figur 2.24

Forskellige bud på automatiseringsgrad

Andel beskæftigede, pct.

McKinsey

50-70 pct. af jobbet kan

automatiseres

Mere end 70 pct. af jobbet kan

automatiseres

OECD

ANM.: Opgørelsesmetoderne er ikke de samme i de 2 kilder. OECD vurderer graden af automatisering

inden for de næste 10-20 år, det vil sige 2027-2037. McKinsey’s analyse ser frem mod 2030.

KILDE: McKinsey&Company (2017a) og OECD (2017).

Lige stor

automatisering for

ufaglærte og faglærte

Beskæftigede med en højere andel af forudsigelige opgaver vil have

større sandsynlighed for at blive omfattet af automatisering. Omkring

halvdelen af de arbejdstimer, ufaglærte har, vil kunne blive automatise-

ret frem mod 2055. Det svarer til niveauet for faglærte. For personer

med videregående uddannelser er det knap 30 pct. af arbejdstiden, der

kan automatiseres, jf. figur 2.25.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Figur 2.25

Ufaglærte og faglærte automatiseres lige meget

Andel af arbejdstimer, der kan automatiseres frem mod 2055, pct.

Uden

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Faglærte

Videregående

Alle

ANM.: Uden erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter personer med grundskole og gymna-

siale uddannelser som højeste fuldførte uddannelser. Videregående uddannelser er en sam-

menvejning af KVU, MVU og LVU mv.

KILDE: Egne beregninger på baggrund af McKinsey&Company (2017c).

Boks 2.5

Sådan har McKinsey gjort

McKinsey beregner automatiseringspotentialet i 3 skridt: Først er

det danske arbejdsmarked brudt ned i 420 job baseret på Dan-

marks Statistiks DISCO-hierarki. Dernæst er en gennemsnitlig ar-

bejdsdag i hvert job kortlagt i form af mere end 2.000 aktiviteter,

f.eks. at modtage kunder, rengøre arbejdsområde eller demon-

strere produktanvendelse. I trin 3 er der for disse 2.000 aktiviteter

vurderet, hvilke 18 menneskelige evner der kræves for at udføre

aktiviteten og på hvilket niveau. Menneskelige evner er eksempel-

vis sociale og kreative færdigheder, problemløsning, koordination

med andre, fysiske færdigheder osv. For hver af de 18 evner er der

vurderet en sandsynlighed for at blive automatiseret. Vurderingen

er baseret på kommercielle produkter, på udviklingsafdelinger eller

i akademiske sammenhænge.

Herefter er det muligt at aggregere automatiseringspotentialet for

de enkelte job og herefter for alle job i Danmark.

Automatiseringsgraden er sammenholdt med et konstrueret mobi-

litetsindeks for forskellige jobgrupper, der omfatter historisk job-

mobilitet, historisk ”opadgående” jobmobilitet, grundlæggende

færdigheder i gruppen, digitale færdigheder i gruppen samt ud-

faldsrum for alternative jobmuligheder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

McKinsey identificerer de beskæftigede/jobtyper, der kan blive

særligt udfordret, hvis mere end 60 pct. af arbejdsopgaverne kan

automatiseres, og hvis evnen til at skifte job med lavere automati-

seringspotentiale er svag.

Kilde: McKinsey&Company (2017a).

Høj grad af automatisering er ikke problematisk, hvis man umiddelbart

kan skifte til et andet job med mindre automatisering. Beskæftigede i

jobgrupper, der har det højeste automatiseringspotentiale, skifter sjæl-

dent til jobgrupper, der har markant lavere automatiseringspotentiale.

250-300.000 job er

særligt udsatte pga.

automatisering

Ved at kombinere automatiseringspotentiale i konkrete jobtyper med fag-

lige og digitale forudsætninger og jobmobilitet blandt de ansatte i disse

jobtyper, kan man identificere særligt udsatte job og personer.

Samlet set vurderer McKinsey, at 250-300.000 beskæftigede vil være

særligt udsatte og vil skulle varetage andre job i fremtiden, end dem de

varetager i dag. Deres job i dag har et højt automatiseringspotentiale og

gruppens personlige forudsætningerne for at flytte til job med lavere au-

tomatiseringspotentiale er ringe.

Omkring 180.000 af de 250-300.000 job er typisk ufaglærte job, som

eksempelvis chauffører, monteringsarbejde eller lagerarbejdere, jf. tabel

2.2.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Tabel 2.2

Flere ufaglærte job er særligt udsatte

Job med sandsynligt omskolingsbehov

1.000

personer

180

Andel blot med

grundskole

eller gymnasial

udd., pct.

Typisk ufaglærte job

Bus- eller lastbilchauffør

Operatørarbejde ved fremstilling

af næringsmidler

Monteringsarbejde

Lagerarbejdere

Manuelt arbejde med tilberedning af mad

Manuelt arbejde i produktion

Andet

Typisk faglærte job

Postarbejdere, korrekturlæsning,

arkivering og andet kontorarbejde

Servicearbejde under rejser

Smede og værktøjsmagere

Mekanikere

Andet

I alt

I alt ekskl. naturlig afgang pga. alder

104

250-300

170-200

ANM.: Særligt udsatte job har et automatiseringspotentiale på over 60 pct. og mobilitetsindeks

under 40. Se i øvrigt boks 2.5. Typisk ufaglærte job er jobfunktioner i DISCO 8 og 9.

Typisk faglærte job er jobfunktioner i DISCO 4, 5 og 7. Gruppen ”andet” under ”Typisk

faglærte job” kan også indeholde nogle ufaglærte job. Andelen blot med grundskole eller

gymnasial uddannelse er beregnet på baggrund af Danmarks Statistik. Det skønnes her-

med, at omkring 80.000 ufaglærte vil være truede, under antagelse af andelen af ufag-

lærte i ”andet” er et vægtet gennemsnit af henholdsvis ufaglærte og faglærte job.

KILDE: McKinsey&Company (2017a) og egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (Ud-

dannelsesregistret).

Det er dog langt fra alle, der arbejder i de arbejdsfunktioner, der har en

ufaglært uddannelsesbaggrund. Således er det blot 40 pct. blandt mon-

teringsarbejdere, der alene har grundskole eller gymnasial uddannelse

som højeste uddannelse. Resten har et højere uddannelsesniveau. Blandt

personer med manuelt arbejde har knap 60 pct. blot grundskole eller

gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det er således

ikke entydigt, at det alene er personer uden erhvervskompetencegivende

uddannelse, der bliver berørt af automatiseringen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

⅓

af problemet løser

sig ved naturlig af-

gang

En del af udfordringen vil løse sig ved naturlig afgang fra arbejdsmarke-

det. 1 ud af 3 med job med et sandsynligt omskolingsbehov vil være over

69 år i 2035. For de øvrige vil der være behov for at varetage andre

opgaver. Det betyder, at der vil være omkring 80.000 ufaglærte i frem-

tiden, som har brug for betydelig omstilling, når der tages højde for an-

delen af ufaglærte i job med omskolingsbehov. Det svarer til hver niende

ufaglærte i arbejdsstyrken. Manglen på faglært arbejdskraft i fremtiden

kan give disse grupper gode jobmuligheder med den rette opkvalificering.

Det danske arbejdsmarked har løbende været igennem omstillinger som

følge af ny teknologi, som f.eks. løbende automatisering af landbruget og

udflytning af arbejdspladser i tekstil- og værftsindustrien. Og den forven-

tede omstilling i fremtiden er ikke voldsom i et historisk perspektiv. Ek-

sempelvis vil den forventede, isolerede ændring i beskæftigelsen i indu-

strien alene som følge af automatisering de næste knap 20 år være på

størrelse med udviklingen fra 1973 til 1992, men betydeligt mindre end

i perioden 1995-2014.

Det forventede fald i beskæftigelsen i byggeriet som følge af automati-

sering er også betydeligt mindre end tidligere. Inden for handel vil den

fremtidige ændring i beskæftigelsen dog være større end tidligere, jf.

figur 2.26.

Omstilling i fremtiden

ikke voldsom i

historisk perspektiv

Figur 2.26

Fremtidig omstilling ikke voldsom

Isoleret effekt af automatisering på beskæftigelsen, pct.

73-92 95-14 16-35

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

-40

Industri

Bygge og anlæg

Handel

73-92 16-35

74-93 16-35

-5

-10

-15

-20

-25

-30

-35

-40

ANM.: Ny teknologi og øget automatisering vil øge produktiviteten. Den forventede ændring i be-

skæftigelsen i fremtiden er baseret på en beregning af den isolerede, direkte beskæftigelses-

effekt af øget produktivitet inden for en branche, når der samtidig kontrolleres for generelle

velfærdsstigninger og ændringer i arbejdsstyrken. Det er antaget, at den historiske branche-

følsomhed over for produktivitetsforbedringer vil være den samme i fremtiden. De samlede

beskæftigelseseffekter kan opvejes af udvikling i velstand, globalisering, international handel,

demografi m.v., som der ikke er taget højde for. Beregningen giver således ikke et bud på

udviklingen i den samlede beskæftigelse i branchen.

KILDE: McKinsey&Company (2017a).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Effekterne på beskæftigelsen i fremtiden af automatiseringen, som op-

gjort i figur 2.26, tager ikke højde for de job, der skabes som følge af

højere produktivitet og velstandsstigninger. Der ses alene på konsekven-

serne, der kommer direkte og isoleret af automatisering og ikke følge-

virkningerne. Det svarer således til summen af søjle 1 og 2 i figur 2.23,

men inkluderer ikke søjle 3.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag til rapport

Bilag 1. Unge under uddannelse

Unge under 30 år udgør en betydelig andel af gruppen uden erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. Personer uden en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse består af personer, hvis højst fuldførte uddannelse

er folkeskolen, gymnasial eller adgangsgivende uddannelsesforløb.

Med ca. 670.000 personer udgør de 16-29-årige i år 2016 godt halvdelen

af alle uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens de er-

hvervsuddannede i alderen 16-29 år udgør 140.000 personer, svarende

til ca. 15 pct. af de erhvervsuddannede, jf. figur 1.1.

Figur 1.1

Få unge er uddannet til erhvervskompetence

Antal personer aldersfordelt, 1.000 personer, 2016

Uden erhverskomp. udd.

Erhvervsuddannet

800

600

400

200

16-29 år

30-49 år

50-64 år

ANM.: Personer uden erhvervskompetence uddannelse er de, hvis højst fuldførte uddannelse er fol-

keskolen, gymnasial- eller adgangsgivende uddannelsesforløb.

KILDE: Egen beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolknings-, RAS- og uddannelsesre-

gister.

Størstedelen af unge under 30 år har endnu ikke fuldført deres erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. Dynamik og mobilitet både på arbejds-

markedet og i uddannelsessystemet gør det svært helt tydeligt at afgøre,

om unge under 30 år er på vej mod at opnå en uddannelse eller er etab-

leret på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Ses der på unge, der var 16-29 år i 2011, har 2 ud af 5 fuldført en kom-

petencegivende uddannelse 5 år senere. De er således ikke længere

ufaglærte, jf. figur 1.2.

Figur 1.2.

2 ud af 5 afslutter en uddannelse

Uddannelsesstatus for ufaglærte siden 2011, 16-29-årige, pct., 2016

Stadig ufaglært

Erhverskompetencegivende

uddannelse

ANM.: Erhvervskompetencegivende uddannelser indeholder erhvervsfaglige uddannelser, korte, mel-

lemlange og lange videregående uddannelser, bacheloruddannelser samt Ph.d. og forskerud-

dannelser.

KILDE: Egen beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolknings-, RAS- og uddannelsesre-

gister.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag 2. Uden for det ordinære arbejdsmarked

Andelen af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,

der er uden for arbejdsmarkedet, er mere end dobbelt så høj som den

tilsvarende andel for personer med en erhvervsuddannelse, jf. figur 1.3.

Figur 1.3

Andel på ydelser falder med uddannelsesniveau

Andel på varige offentlige ydelser, 30-64 årige, 2016

Uden

erhvervskompetencegivende

uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

ANM.: Varige offentlige ydelser dækker: ledighedsydelse, revalidering, ressourceforløb, førtidspen-

sion, efterløn, fleksjob og fleksydelse. Personer med uoplyst uddannelse er ikke inkluderet.

Tallene i figuren er baseret på befolkningen i år 2016, der er dermed ikke anvendt samme

afgrænsning af populationen som i kapitel 1. Figuren anvendes udelukkende som illustration i

forhold til at vise, at personer på permanente offentlige ydelser er overrepræsenteret blandt

personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

KILDE: Egen beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolknings-, RAS- og uddannelsesre-

gister.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag 3. Følsomhed i afgrænsningen af analyseperiode

Der er kontrolleret for, om grupperne ændres betydeligt ved at sammen-

ligne en 3-årig periode i stedet for en 5-årig periode.

Der er endvidere set på betydning af at måle arbejdsmarkedstilknytnin-

gen fra 2009-2013 i stedet for fra 2011-2015 for bl.a. at vurdere even-

tuelle konjunkturfænomener.

Resultaterne er solide og derfor er den længste og mest aktuelle under-

søgelsesperiode valgt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag 4. Mobilitetsanalyser – sådan har vi gjort

Beregningerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks register ”Be-

skæftigelse for Lønmodtager” (BFL), som er en bearbejdet udgave af

eIndkomstRegisteret.

I rapporten er der anvendt data fra år 2011-2015.

BFL består af alle lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark, hvor

lønnen bliver indberettet af arbejdsgiveren til SKAT’s eIndkomst. Det vil

sige registeret indeholder også lønmodtagere, som er bosiddende i ud-

landet. Vi har udelukkende adgang til data for personer, der har en fol-

keregisteradresse i Danmark.

Definitionen på et job

Til brug for opgørelsen af jobmobilitet er der på månedsniveau fastlagt

en hovedbeskæftigelse for hver enkelt lønmodtager i BFL. Hovedbeskæf-

tigelsen er den stilling, personen har haft flest timer i den pågældende

måned.

For personer med flere job og lige mange timer i hvert job er jobbet med

størst lønindkomst valgt. For personer med korte ansættelser på samme

job (samme p-nr., DISCO og branche) er jobbet samlet til et job inden

for den pågældende måned.

Et ansættelsesforhold/job er defineret ved at have en varighed på mini-

mum 2 sammenhængende måneder samt at have et timetal på minimum

40 timer om måneden, svarende til kravet for ATP-indbetalinger på 8

timer/uge.

Perioder, hvor personen er registeret som værende i løntilskud, fleksjob

eller i jobrotation i samme måned, er udelukket/slettet. Der er udeluk-

kende valgt disse ydelser, da personer modtager en regulær løn fra en

arbejdsgiver, hvor virksomheder så modtager støtte fra staten.

Hvis en person bliver genansat på samme virksomhed efter en periode

uden lønindkomst fra en anden arbejdsgiver, jf. overstående kriterier,

indgår dette ikke med som et jobskifte, uafhængigt af periodens længde.

Dette udelukker en del sæsonarbejde samt personer med orlovsperioder

uden lønudbetalinger.

På denne baggrund opgøres antallet af nyansatte på månedsplan. Bereg-

ningerne skelner mellem nyansatte, der kommer fra et andet lønmodta-

gerjob (skift mellem job), og nyansatte, der ikke havde et lønmodtager-

job i måneden før (skift fra ledighed mv.).

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Skift mellem job

Et jobskifte er afgrænset til den situation, hvor en lønmodtagers hoved-

beskæftigelse fra en måned til den næste er skiftet mellem 2 arbejdsste-

der (p-nr.). Det kan f.eks. være skift mellem forskellige detailhandels-

kæder, men også skift mellem butikker inden for samme detailhandels-

kæde.

Skift fra ledighed m.v.

Nyansatte er personer, der kommer fra en måned, uden lønoplysninger.

Det kan være personer, som kommer fra ledighed, uddannelse, selvfor-

sørgede, eller at jobbet ikke er anerkendt som en real beskæftigelse, jf.

”Definitionen på et job”. Derudover kan det også være selvstændige, som

skifter til en lønmodtagerstilling, idet BFL kun indeholder lønmodtager-

beskæftigelse, kan der i denne kategori også indgå sådanne skift.

Skift i arbejdsfunktion inden for samme virksomhed

I analysen indgår ligeledes skift, hvor person bliver på samme arbejds-

sted men skifter jobfunktion (DISCO). En person kan udelukkende skifte

jobfunktion, såfremt vedkommende er registeret med en valid DISCO-

kode. En valid DISCO-kode er afgrænset således, at de udelukkende in-

deholder personer, hvor arbejdsfunktionsoplysningerne både passer på

virksomheden og perioden for ansættelsen. Der ses på skift i DISCO på

3-cifret niveau.

Korrektioner for ejerskifte, administrative omlægninger m.v.

I modsætning til CPR-numre, så kan identifikationsnummeret/arbejds-

stednummeret knyttet til et arbejdssted godt ændre sig over tid, f.eks. i

forbindelse med et ejerskifte. Hvis der sker (større) udskiftning af de an-

satte, og organisering m.v. ændrer sig, kan det betyde, at en opgørelse

på baggrund af skift i arbejdsstedsnummeret overvurderer antallet af jo-

båbninger. Det er især inden for kommuner og regioner, der er problemer

med ustabile arbejdsstedsnumre og fejlbehæftede indberetninger.

Beregningerne korrigerer for dette ved at udelade jobskifte, hvor en stor

andel af de ansatte på en virksomhed skifter til en anden virksomhed i

samme måned. Konkret er der fastlagt en grænse, som indebærer, at

hvis 30 pct. eller flere af de ansatte skifter fra samme virksomhed til

samme virksomhed, er der ikke tale om et jobskifte. Grænsen på de 30

pct. svarer til den grænse, som IDA-projektet i sin tid anbefalede, jf.

Danmark Statistik (1991). Korrektionen er kun foretaget for arbejdsste-

der med mindst 25 ansatte.

Derudover er der frasorteret skift for virksomheder, hvor der i enkelte

måneder er uforholdsmæssigt mange skift relativt til en gennemsnitlig

måned på samme virksomhed (på CVR-nummer-niveau). Dette er gjort

for at sikre administrative ændringer ikke fejlagtigt klassificeres som re-

elle jobskifte.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag 5. Ufaglærtes karakteristika

Ufaglærtes karakteristika

Pct.

Køn

Alder

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

Mænd

Kvinder

Altid

100

58,6

41,4

100

17,2

39,6

11,3

100

Af og til

100

55,8

44,2

100

32,8

31,2

29,2

6,7

100

Aldrig

100

42,2

57,8

100

37,6

32,0

22,8

7,6

100

Familietype

Par

Enlige

73,5

26,5

100

54,2

45,8

100

39,6

60,4

100

Herkomst

Dansk

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Vestlige indvandrere og efterkommere

89,9

7,7

2,4

100

10,1

6,6

15,1

14,1

6,8

30,5

0,7

100

76,4

20,1

3,5

100

10,0

5,2

12,8

13,0

7,7

15,8

34,8

0,8

100

65,4

31,2

3,4

100

9,0

3,7

13,1

12,4

8,8

14,1

38,5

0,4

100

Bopæl – RAR-område

Nordjylland

Vestjylland

Østjylland

Sydjylland

Fyn

Sjælland

Hovedstaden

Bornholm

Uddannelsesgruppe

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

0,3

71,8

27,8

0,4

80,8

18,8

0,3

83,8

15,9

Beskæftigelsesgrader

ANM.:

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Bilag 6. Faglærtes karakteristika

Faglærtes karakteristika

Beskæftigelsesgrader, pct.

Køn

Alder

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

Par

Enlige

Dansk

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Vestlige indvandrere og efterkommere

Hovedstaden

Sjælland

Bornholm

Sydjylland

Fyn

Østjylland

Vestjylland

Nordjylland

21,5

35,0

34,8

8,6

77,7

22,3

94,8

2,3

3,0

23,1

17,1

0,8

15,6

7,8

16,8

7,2

11,6

99,0

29,8

33,0

30,5

6,8

59,1

40,9

87,3

4,0

8,7

26,3

16,9

0,9

14,0

9,5

15,2

5,5

11,6

51,0

20,2

34,4

32,8

12,7

42,6

57,4

70,9

7,7

21,4

38,4

14,4

0,5

12,9

8,7

11,9

3,8

9,3

0,0

Mænd

Kvinder

58,1

41,9

52,6

47,4

46,9

53,1

Altid

Af og til

Aldrig

Familietype

Herkomst

Bopæl RAR-område

Beskæftigelsesgrader

ANM.:

KILDE: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

Litteraturliste

Danmarks Statistik (1991), Rapport fra IDA-projektet.

DREAM (2016),

Mismatch på det danske arbejdsmarked,

København.

Ekspertgruppen for voksen-, efter- og videreuddannelse (2017).

Jobindsats.dk, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

Data om Ar-

bejdsmarkedet

McKinsey&Company (2017a),

Automatiseringens effekter på det danske

arbejdsmarked,

Udarbejdet for Disruptionrådet, december 2017, Køben-

havn.

McKinsey&Company (2017b),

Shaping the future of work,

lancering af

rapport I Danmark, København.

McKinsey&Company (2017c),

A Future that Works: The Impact of Auto-

mation in Denmark,

sammenfattet til Disruptionrådet, maj 2017.

OECD (2017),

Employment Outlook 2017,

Paris.

Rockwoll Fonden (2016),

Arbejde, skat og familien – er der nogen sam-

menhæng?

Socialforskningsinstituttet, SFI (2017),

Handicap, beskæftigelse og ud-

dannelse i 2016,

København.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, (2014)

Sund-

hedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning,

april 2014, Kø-

benhavn.

Økonomi og Indenrigsministeriet (2017),

Økonomisk Redegørelse – Au-

gust 2017,

København.

BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 100: Publikation fra Dansk Arbejdsgiverforening: Ufaglærte på arbejdsmarkedet 2018

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Vester Voldgade 113

1790 København V

Tlf. 33 38 90 00

[email protected]

da.dk