Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1949899_0001.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Undersøgelse af lægeattester på
kontanthjælpsområdet
Rapport
D. 20. juni 2018
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Indhold
1
1.1
1.2
1.3
1.4
Indledning
Lægeattester på kontanthjælpsområdet
Undersøgelsens analyseområder
Metode og datagrundlag for undersøgelsen
Læsevejledning
4
4
6
7
7
2
3
3.1
3.2
3.3
Resumé
8
Typiske kendetegn ved sager og borgere
med mange lægeattester
12
Særlige karakteristika ved sagerne
Særlige karakteristika ved borgere for hvem der indhentes
mange lægeattester
Delkonklusion
12
14
16
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Uoverensstemmelse og barrierer for
beskæftigelses-rettede indsatser
Situationer hvor lægeattester ikke stemmer overens med
sagsbehandlerens oplevelse af borgeren
Lægeattester som barriere for beskæftigelsesrettede indsatser
Sagsmængdernes betydning for samarbejdet om lægeattester
Håndtering af uoverensstemmelse i attestsamarbejdet
Delkonklusion
17
18
20
22
24
25
5
5.1
5.2
5.3
Sundhedsfaglig rådgivning i
kontanthjælpssager
Sundhedsfaglig rådgivning i sager på kontanthjælpsområdet
Organisering af sundhedsfaglig rådgivning
Delkonklusion
28
28
29
31
Bilag 1. Datagrundlag og metode
33
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0003.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Undersøgelse af
lægeattester på
kontanthjælpsområdet
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0004.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
1 Indledning
1.1
Lægeattester på kontanthjælpsområdet
Helbredsoplysninger og vurdering i lægeattester
1
indgår som en central del
af vurderingsgrundlaget i den kommunale sagsbehandling på
beskæftigelsesområdet, herunder kontanthjælpsområdet.
Tidligere undersøgelser af det helbredsmæssige samarbejde på
beskæftigelsesområdet, fx ”Evalueringen af LÆ285” og ”Evaluering af
Sundhedsmodellen – samarbejde med de praktiserende læger” viser, at
kommunernes brug af lægeattester indgår i et komplekst samspil mellem
borger, borgerens sagsbehandler i jobcentret og behandlende læge (fx
praktiserende læge, speciallæge eller læge på et sygehus). De tre aktører
indgår således i et samarbejde, hvor omdrejningspunktet er, at den
behandlende læge i en lægeattest vurderer borgerens helbred og mulighed
for at arbejde. Kommunernes brug af lægeattester på kontanthjælps-
området skal således ses mere nuanceret end de tilfælde, hvor en borger
får udarbejdet en lægeattest med henblik på at blive fritaget fra enkelte
tilbud fra jobcenteret, fx ved sygdom.
Rollefordeling i samarbejdet om lægeattester
Lægernes opgave er at afgive relevante lægelige oplysninger, mens
jobcenterets opgave i kommunerne er at vurdere disse i forhold til
lovgivningen og sociale forhold i øvrigt. En hensigtsmæssig brug af
lægeattester i kommunerne forekommer, når samspillet omkring brugen af
lægeattester er meningsfuld for de tre aktører og med klart fokus på at
bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. For de enkelte aktører er
hensigten i samarbejdet
2
:
•
Sagsbehandlerne i kommunerne
skal have let adgang til de
nødvendige helbredsmæssige oplysninger og vurderinger af højt
fagligt niveau fra sundhedsvæsenet.
Lægen
skal udarbejde lægeattester, når det er meningsfuldt – det
vil sige når borgere er syge – og med jobrettet fokus i langt de
fleste tilfælde. Lægerne skal bruge deres ressourcer på at behandle
borgerne og ikke på at udfærdige dokumentation, der ikke er
nødvendig.
Borgeren
skal opleve sammenhæng i rådgivning fra jobcenteret og
sundhedsvæsenet, hvor alle fagprofessionelle samarbejder om at
afklare mulighederne for beskæftigelse.
Samspil om lægeattester på
kontanthjælpsområdet
Behandlende læge
Borger
Sagsbehandler
•
•
Tilvejebringelse af lægelige oplysninger sker på kommunens initiativ, idet
sagsbehandleren anmoder behandlende læge om en lægeattest. Det er
kommunen, der afgør, hvilke lægelige oplysninger, der er nødvendige i den
enkelte sag. Som svar på anmodningen modtager sagsbehandleren en
lægeattest, som indeholder behandlende læges vurdering af borgers
En lægeattest er en blanket udfyldt af lægen, der indeholder lægelige oplysninger
om en borgers helbred og for nogle attesters vedkommende også lægelige vurde-
ringer (Lægeforeningens og KL’s vejledning om ”Socialt-lægeligt samarbejde” 2017).
2
STAR: ”Intentionerne bag samarbejdsmodellen mellem regioner og kommuner om
sundhedsfaglig rådgivning og klinisk funktion” (2018)
1
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0005.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
helbred i forhold til at kunne arbejde. De forskellige typer af lægeattester er
gennemgået i afsnit 3.1.
Den behandlende læge, herunder særligt den praktiserende læge, er en
central fagperson i forhold til borgeren og ligeledes en vigtig
samarbejdspartner for kommunerne i forhold til at få den relevante lægelige
vurdering til brug for kommunens behandling af kontanthjælpssager jf.
Sundhedsvejledningen. Det er derfor vigtigt, at behandlende læge og
kommune har et velfungerende samarbejde om lægeattester, hvor alle
aktører oplever, at attesterne understøtter arbejdet mod at bringe borgeren
tættere på arbejdsmarkedet.
Evalueringen af Sundhedsmodellen viser, jf. boksen nedenfor, at både den
enkelte sagsbehandler og jobcenteret selv kan understøtte det gode samspil
mellem aktørerne og kvalitet i lægeattesterne.
Centrale konklusioner fra evaluering af Sundhedsmodellen:
Præcise anmodninger kan løfte kvaliteten i attesterne
-
De tilfælde, hvor sagsbehandler i anmodningen angiver et konkret
fokus til den praktiserende læge, indeholder 64 pct. af
lægeattesterne en uddybende beskrivelse af borgeres
funktionsevne, mens 50 pct. af lægeattesterne indeholder en
uddybende beskrivelse af funktionsevnen, hvis sagsbehandleren
ikke konkretiserer fokus i anmodningen.
Deling af helbredsoplysninger med den praktiserende læge
-
Hver tredje praktiserende læge vurderer, at de aldrig eller
sjældent modtager alle relevante helbredsoplysninger, som
kommunen har indhentet som en del af sagens oplysning, og som
lægen ikke selv kan tilgå – eksempelvis fra speciallæger og
psykologer. Hvis den praktiserende læge ikke har de relevante
helbredsoplysninger, opstår der asymmetri i informationsniveauet,
og det kan være vanskeligt at understøtte borgeren i at skabe
mening og retning i det videre forløb mod beskæftigelse.
Socialt-lægeligt samarbejde kan understøtte det gode attestforløb
-
Jobcenteret kan selv understøtte det gode samarbejde og kvalitet i
lægeattesterne ved at iværksætte tiltag og aktiviteter, der
fremmer en tæt relation og fælles forståelse med lægerne. For
eksempel gennem informationsaktiviteter, dialogfora, tilknytning af
praksiskonsulent mv.
Baseret på de tidligere undersøgelser
3
kan der opstilles en række forhold,
som er kendetegnende i henholdsvis et hensigtsmæssigt og
uhensigtsmæssigt forløb i attestsamarbejdet. Dette er illustreret i
nedenstående figur 1 og vil blive brugt som referenceramme i denne
undersøgelse.
Deloitte: ”Evaluering af LÆ285” (2017) og ”Evaluering af Sundhedsmodellen –
samarbejde med de praktiserende læger” (2018)
3
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0006.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 1. Elementer i det hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige forløb omkring
brugen af lægeattester i samarbejdet mellem aktørerne
Jobcenterets ledelse udgør et robust bagland for sagsbehandleren og investerer i det socialt-lægelige samarbejde
Det hensigts-
mæssige forløb
Sagsbehandleren anmoder
om en lægeattest, fordi
det er nødvendigt for
sagens oplysning
Sagsbehandler indgår en
klar forventnings-
afstemning med borger
om hvorfor en lægeattest
rekvireres
Behov for lægelig
dokumentation
En konkret og præcis
anmodning udarbejdes
Lægeattesten indgår
konstruktivt i borgerens
videre forløb
Lægen returnerer en
lægeattest, der giver
præcise svar og
understøtter det
beskæftigelsesrettede
fokus
Lægeattest
Sagsbehandler deler
relevante helbreds-
oplysninger, som
behandlende læge ikke
kan tilgå
Borgeren oplever at
forskellige fagpersoner
arbejder i samme retning
med fokus på job
Anmodning
Det videre forløb
Det uhensigts-
mæssige forløb
Sagsbehandleren anmoder
om en lægeattest, selvom
det ikke er nødvendigt for
sagens oplysning
Der udarbejdes en
anmodning, der ikke er
tilstrækkelig specifik i
forhold til den enkelte
borger og den konkrete
sag
Sagsbehandler deler
ikke relevante
helbredsoplysninger
med behandlende læge
Lægen returnerer en
kortfattet lægeattest, der
fokuserer på borgerens
begrænsninger
Lægeattesten understøtter
ikke borgerens
fremadrettede tilknytning
til arbejdsmarkedet
Borgeren bliver klemt
imellem fagligheder, der
ser forskelligt på
borgerens muligheder i
forhold til job
Borgeren opfatter
indhentning af lægeattest
som udtryk for mistillid fra
jobcenterets side, hvilket
ansporer konflikt
Sagsbehandleren står alene med hensyn til at håndtere eventuelle uoverensstemmelser i attestsamarbejdet
1.2
Undersøgelsens analyseområder
Undersøgelsens omdrejningspunkt er målgruppen for aktivitetsparate
kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere
(herefter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere). Sager med borgere,
hvor det er besluttet, at deres sag skal behandles på møde i
rehabiliteringsteamet, indgår ikke i denne undersøgelse.
Undersøgelsen belyser brugen af lægeattester med fokus på følgende:
•
Rammen om brugen af lægeattester sættes ved at kortlægge
omfang og typer af lægeattester samt typiske karakteristika ved
de borgere og sager, hvor der indhentes mange lægeattester.
•
Situationer, hvor samspillet omkring lægeattester er udfordret,
analyseres. Der sættes fokus på situationer, hvor der kan opstå
uoverensstemmelser i attestsamarbejdet og jobcentrenes
håndtering heraf, samt situationer, hvor lægeattester bliver en
barriere for igangsættelse af beskæftigelsesrettede indsatser.
Endelig sættes der fokus på specifikke områder, som vil kunne
understøtte et mere hensigtsmæssigt samspil mellem
aktørerne.
•
At belyse organiseringen og brugen af sundhedsfaglig
rådgivning i sagsbehandling og håndtering af
uoverensstemmelser inden for målgruppen.
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
1.3
Metode og datagrundlag for undersøgelsen
Undersøgelsens resultater er baseret på en kombination af følgende
datakilder (uddybet i bilag 1):
•
Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere i sager inden for
målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps-
og integrationsydelsesmodtagere. Svar fra 413 sagsbehandlere i 84
ud af landets 94 jobcentre.
•
Interview med 15 sagsbehandlere i fem kommuner fordelt på de
fem regioner.
•
Sagsgennemgang af 60 sager, som i alt omfatter 166 lægeattester.
Undersøgelsens konklusioner bygger, ud over data indsamlet i forbindelse
med dette projekt, videre på centrale konklusioner for den netop
gennemførte ”Evaluering af Sundhedsmodellen – samarbejde med de
praktiserende læger” (2018), som ligeledes afdækker kommunernes brug af
lægeattester i forhold til samarbejdet mellem borger, borgerens
sagsbehandler i jobcentret og behandlende læge.
1.4
Læsevejledning
Denne rapport består indledningsvist af et resume af undersøgelsens
hovedresultater. I kapitel 3 kortlægges kendetegn ved sagerne, herunder
karakteristika ved de borgere i målgruppen for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, for hvem der indhentes mange lægeattester. I
kapitel 4 analyseres uhensigtsmæssige situationer i attestsamarbejdet, og
årsager hertil. Dertil belyses, hvordan jobcenteret og den enkelte
sagsbehandler kan understøtte hensigtsmæssige forløb i attestsamarbejdet.
Slutteligt fokuseres i kapitel 5 på kommunernes organisering og brug af
sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet.
Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion.
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
2 Resumé
Typiske kendetegn ved sager og borgere med mange
lægeattester
Helbredsoplysninger og vurderinger i lægeattester indgår som en central del
af vurderingsgrundlaget i den kommunale sagsbehandling på kontant-
hjælpsområdet og indgår i forskellige situationer i sagsbehandlingen. For at
forstå brugen af lægeattester, og udfordringerne der er forbundet hermed,
kortlægges omfang og typer af lægeattester samt typiske karakteristika ved
de borgere og sager, hvor der indhentes mange lægeattester.
Analysen viser følgende:
Antal lægeattester på en gennemsnitssag:
-
Der indhentes i gennemsnit for alle aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere 3 lægeattester om året. Der er imidlertid regionale
forskelle. Mens sagsbehandlerne i Region Midtjylland vurderer, at
der gennemsnitligt er indhentet 2,4 lægeattester pr. sag, vurderer
sagsbehandlerne i Region Hovedstaden, at der gennemsnitligt er
indhentet 3,3 lægeattester pr. sag inden for det seneste år.
Hyppigst anvendte lægeattester:
-
Den hyppigst anvendte lægeattest er statusattest (LÆ 125) til
praktiserende læge. 64 pct. af de 166 lægeattester i 60
gennemgåede sager er statusattester. Statusattesten indgår i 50 ud
af 60 sager. Blandt de hyppigste forekommende lægeattester i
sager på kontanthjælpsområdet er endvidere journaloplysninger fra
sygehus (LÆ 105) og den generelle helbredsattest (LÆ 145).
Situationer for indhentelse af lægeattester:
-
Gennemgang af 166 lægeattester viser, at det i 42 pct. af de
gennemgåede lægeattester ikke fremgår i sagen, hvilken situation
lægeattesten er indhentet i. I 25 pct. af de gennemgåede
lægeattester, er lægeattesten indhentet, fordi der er sket en
helbredsmæssig ændring i borgerens sag, mens 24 pct. af de
gennemgåede lægeattester er indhentet i forbindelse med
beskæftigelsesrettede indsatser. Kun i henholdsvis 4 og 2 pct. af de
gennemgåede lægeattester indhentes attesterne i forbindelse med
rådigheds-vurderinger eller ved visitation.
-
Lægeattester indhentes næsten aldrig, fordi borgeren fritages fra
enkelte tilbud fra jobcenteret, fx ved sygdom. Kun i 2 pct. af de 166
gennemgåede lægeattester indhentes lægeattester i forbindelse
med konkrete afbud eller enkeltstående fritagelser fra tilbud.
Uoverensstemmelse og barrierer for beskæftigelsesrettede
indsatser
Samarbejdet mellem de behandlende læger og kommunerne om
lægeattester skal understøtte arbejdet med at bringe borgeren tættere på
arbejdsmarkedet. Uoverensstemmelse mellem indholdet i en lægeattest og
sagsbehandlerens oplevelse af borgerne er i denne sammenhæng et
eksempel på et uhensigtsmæssigt forløb, hvor der opstår konflikt i
samspillet, og hvor aktørerne ikke oplever hinanden som medspillere. Dette
kan medføre, at borgeren bliver klemt i mellem fagligheder, der ser
forskelligt på borgerens muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Analysen viser følgende:
Situationer hvor lægeattester ikke stemmer overens med
sagsbehandlerens oplevelse af borgeren:
-
70 pct. af sagsbehandlerne har oplevet at have haft sager, hvor
lægeattesters indhold ikke stemmer overens med deres egen
oplevelse af borgeren. Sagsbehandlerne vurderer imidlertid, at de i
8 pct. af sagerne på deres aktuelle sagsstamme har lægeattester,
som ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af borgeren.
-
63 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattester ikke
udgør valid dokumentation for borgerens helbred i sagen forstået
som, at en lægeattest ikke giver et retvisende billede af borgerens
helbred og mulighed for deltagelse i beskæftigelsesrettede
indsatser. Sagsbehandlerne vurderer, at de i 6 pct. af sagerne på
deres sagsstamme har lægeattester, som udgør ikke-valid
dokumentation for borgerens helbred i sagen.
-
Interview afdækker, at sagsbehandlerne ikke oplever bevidst snyd
med lægeattester, men at lægeattester opleves at udgøre ikke-valid
dokumentation i situationer, hvor kvaliteten af attesten er for lav til,
at den kan indgå i den videre sagsbehandling, eller fordi
behandlende læge i en lægeattest tilkendegiver en holdning til fx
hvilken ydelse borger bør modtage fra jobcenteret.
Lægeattester som barriere for beskæftigelsesrettede indsatser:
-
58 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattester udgør
en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser. Sagsbehandlerne
vurderer dog, at de kun i 6 pct. af sagerne på deres sagsstamme
har lægeattester, som udgør en barriere for en beskæftigelsesrettet
indsats. Der ses imidlertid betydelige regionale forskelle. I Region
Midtjylland er det 3 pct. af sagerne på sagsstammen, hvor
lægeattester udgør en barriere, mens det for kommunerne i Region
Hovedstaden og Sjælland er 10 pct.
-
Af interview med sagsbehandlere fremgår følgende eksempler på
barrierer:
o
Rekvirering af lægeattester kan trække sager i langdrag, før
der kan træffes afgørelse. Det kan både skyldes
sagsbehandlingstid i kommunen og at lægeattester er
længe undervejs.
o
Lægeattest kan være med til at fastholde et fokus på
borgerens begrænsninger frem for muligheder.
o
Der frarådes i attesten nogen former for indsats, selvom
sagsbehandleren har vurderet, at borgeren bør deltage i en
beskæftigelsesrettet indsats.
Sagsmængders betydning for samarbejdet om lægeattester:
-
Ses der på betydningen af sagsbehandlernes sagsmængder viser
analysen, at 75 pct. af sagsbehandlerne med en sagsmængde over
70 sager på sagsstammen har haft sager, hvor lægeattesters
indhold ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af
borgeren. Med en sagsstamme med 39 sager eller færre, har kun
59 pct. af sagsbehandlerne haft sager med uoverensstemmelse.
-
Gennemgangen af 60 sager i fem kommuner viser, at den
kommune, hvor sagsbehandleren i gennemsnit har flest sager på
sagsstammen (78 sager), også er den kommune, hvor der i
gennemsnit er indhentet flest lægeattester (over 3 lægeattester pr.
sag). Omvendt har kommunen med gennemsnitligt færrest sager på
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
-
sagsstammen (37 sager) i gennemsnit indhentet færrest
lægeattester svarende til lidt over 2 lægeattester pr. sag.
Analysen af spørgeskemadata og sagsgennemgangen af 60 sager
peger altså i samme retning. En stor sagsmængde hos
sagsbehandleren indikerer en højere grad af uoverensstemmelse,
og at der indhentes flere lægeattester. Interviews underbygger, at
et højt sagstal lægger et stort pres på sagsbehandlingen og tiden til
dialog med den enkelte borger. Dertil er arbejdet med at udfærdige
gode anmodninger og tiden til at indgå dialog med de behandlende
læger begrænset, og rekvirering af lægelig dokumentation bliver
mere nødvendig i sagsbehandlerens vurderinger i den enkelte sag.
Håndtering af uoverensstemmelse i attestsamarbejdet:
-
Der eksisterer sjældent en fast praksis/nedskrevne retningslinjer i
jobcentrene for, hvordan uoverensstemmelser skal håndteres. Kun
17 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at der i jobcenteret er en fast
praksis for, hvordan sagsbehandleren skal agere i situationer, hvor
der er uoverensstemmelse, mens 5 pct. vurderer, at der er
nedskrevne retningslinjer for håndtering af sager, hvor en
lægeattest ikke stemmer overens med sagsbehandlerens vurdering.
-
Det fremgår af interview, at der er meget stor forskel på, hvordan
sagsbehandlerne konkret håndterer sager med uoverensstemmelse,
hvilket er naturligt i forlængelse af manglen på fast praksis og
nedskrevne retningslinjer.
-
I spørgeskema angiver 72 pct. af sagsbehandlerne, at de
gennemfører samtale med borger som den aktivitet der bedst
beskriver, hvordan der handles på uoverensstemmelse. 58 pct. af
sagsbehandlerne trækker på sundhedsfaglig rådgivning fra
lægekonsulent, mens 48 pct. informerer og inddrager den
behandlende læge. 38 pct. af sagsbehandlerne tilkendegiver, at de
indhenter yderligere lægeattester, hvis en lægeattest ikke stemmer
overens med sagsbehandlerens egen oplevelse af borgeren, hvilket
understøtter billedet af, at udfordringer i attestsamarbejdet kan føre
til, at sagsbehandlerne indhenter flere lægeattester.
Sundhedsfaglig rådgivning i kontanthjælpssager
Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedspersoner (kommunalt,
regionalt eller privat ansatte) til sagsbehandlere er væsentlig i forhold til at
understøtte samspillet mellem sagsbehandler, behandlende læge og borger
i attestsamarbejdet. Rådgivningen skal bistå med at skabe sammenhæng
mellem borgerens helbred og muligheder på arbejdsmarkedet.
Analysen viser følgende:
Brug af sundhedsfaglig rådgivning på kontanthjælpsområdet:
-
Sagsbehandlere har inden for den seneste måned i gennemsnit
benyttet sig af sundhedsfaglig rådgivning i 9 pct. af sagerne på
deres sagsstamme. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor
variation på tværs af sagsbehandlere.
-
Når sagsbehandleren har behov for sundhedsfaglig rådgivning er
det oftest i forhold til at vurdere indholdet i en lægeattest i forhold
til mulighederne i beskæftigelsesrettede indsatser (62 pct. af
sagsbehandlerne svarer at dette passer bedst på den rådgivning, de
får), mens den næsthøjest prioriterede type af rådgivning er bistand
til at forstå indholdet i en lægeattest (54 pct. af sagsbehandlerne).
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Organisering af sundhedsfaglig rådgivning i kommunerne:
-
På landsplan anvender 18 af landets kommuner sundhedsfaglig
rådgivning fra klinisk funktion (primært i Region Nordjylland og
Midtjylland), mens tre kommuner anvender private udbydere af
sundhedsfaglig rådgivning. De øvrige kommuner anvender
kommunalt ansatte lægekonsulenter.
Vurdering af den sundhedsfaglige rådgivning:
-
Sagsbehandlerne vurderer i overvejende grad, at den
sundhedsfaglige rådgivning er fleksibel i form af let og rettidig
adgang til rådgivning i sagerne. Der er dog forskel mellem
rådgivningen fra henholdsvis kommunalt og regionalt ansatte
lægekonsulenter. Mens 65 pct. af sagsbehandlerne, der modtager
sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter
er meget enig eller enig i, at den sundhedsfaglige rådgivning er
fleksibel, er 79 pct. af sagsbehandlerne, der modtager
sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, enige
eller meget enige i, at den er fleksibel.
-
Den sundhedsfaglige rådgivning vurderes generelt som meget
anvendelig i forhold til sagsbehandlingen inden for målgruppen
uanset, om den sundhedsfaglige rådgivning er kommunalt eller
regionalt forankret.
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0012.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
3 Typiske kendetegn
ved sager og
borgere med mange
lægeattester
Det er sagsbehandlere, der som udgangspunkt afgør, hvilke lægelige
oplysninger der er nødvendige for, at den enkelte sag er tilstrækkeligt
oplyst, så der kan træffes afgørelse i borgerens sag
4
. Dermed er det på den
enkelte sagsbehandlers initiativ, at der indhentes lægeattester på
kontanthjælpsområdet. I dette kapitel afdækkes de væsentligste kendetegn
ved sagerne og de borgere, for hvem der indhentes mange lægeattester.
3.1
Særlige karakteristika ved sagerne
I dette afsnit afdækkes karakteristika som antal lægeattester pr. sag, hvilke
lægeattester der anvendes samt hvilke situationer attesten indhentes i.
Antal lægeattester på en gennemsnitssag
I spørgeskemaundersøgelsen er sagsbehandlere blevet bedt om at vurdere,
hvor mange lægeattester, der er indhentet på en ”gennemsnitssag” inden
for målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere det seneste år.
Som det er vist i figur 2, vurderer sagsbehandlere, at der i gennemsnit for
alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indhentes tre lægeattester
om året. Endvidere fremgår det af figuren, at der er regionale forskelle.
Mens sagsbehandlerne i Region Midtjylland vurderer, at der gennemsnitligt
er indhentet 2,4 lægeattester pr. sag, vurderer sagsbehandlerne i de øvrige
regioner, at der gennemsnitligt er indhentet cirka 3 lægeattester pr. sag
inden for det seneste år.
Figur 2. Sagsbehandlernes vurdering af antal lægeattester indhentet i en
”gennemsnitssag” inden for 12 måneder. Gennemsnit for fem regioner
Region Syddanmark
(n=87)
Region Sjælland
(n=47)
Region Nordjylland
(n=51)
Region Midtjylland
(n=74)
Region Hovedstaden
(n=115)
3,1
3,0
2,9
2,4
3,3
Gns. 3 lægeattester
inden for 12 mdr.
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n fremgår for hver region af figuren. Anm. 39
sagsbehandlere har rapporteret over 20 lægeattester på en ‘gennemsnitssag’ inden for 12
måneder. Disse indgår ikke i datagrundlaget for denne figur, da de vurderes som outliers.
4
Det er myndighedens ansvar, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang, jf.
Retssikkerhedslovens § 10, før myndigheden træffer en afgørelse i borgerens sag.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0013.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Statusattesten er den hyppigst anvendte lægeattest
I kommunens sagsbehandling kan der være behov for forskellige
helbredsmæssige oplysninger i sagsbehandlingen inden for
målgruppen. Lægeattesterne, som kommunen kan anmode
sundhedsvæsenet om, inddeles i tre kategorier, jf. Vejledning om
socialt-lægeligt samarbejde.
•
Lægelige oplysninger alene baseret på journalen.
•
Lægelige oplysninger og vurdering alene baseret på journalen.
•
Lægelige oplysninger og vurdering baseret på en aktuel
undersøgelse.
I boksen til højre fremgår de vigtigste lægeattester under hver
kategori.
Det er i udgangspunktet den enkelte sagsbehandler, der vurderer,
hvilken lægelig dokumentation, der er behov for i den enkelte sag.
I fem besøgskommuner er det dog fast praksis, at en teamleder,
fagkoordinator eller lignende i jobcenteret skal godkende, hvis en
generel helbredsattest eller speciallægeattest skal indhentes, idet
disse lægeattester er betydeligt dyrere for kommunen.
Figur 3 viser, at 64 pct. af de 166 lægeattester i 60 gennemgåede
sager er statusattester (LÆ 125) til praktiserende læge. Status-
attesten indgår i 50 ud af 60 sager. Endvidere ses af figuren, at
journaloplysning fra sygehus (LÆ 105) og den generelle
helbredsattest (LÆ 145) er blandt de hyppigste lægeattester i
sager på kontanthjælpsområdet.
Figur 3. Lægeattester i sager inden for målgruppen
Statusattest (LÆ 125)
Journaloplysning fra sygehus
(LÆ 105)
Generel helbredsattest
(LÆ 145)
Journaloplysning fra
speciallægepraksis (LÆ 115)
Specifik helbredsattest
(LÆ 135)
Status/undersøgelse fra
psykolog
Speciallægeattest (LÆ 155)
Lægeattester inden for kontanthjælps-
systemet
Lægelig oplysning alene baseret på journalen
- LÆ 105 (journaloplysning fra sygehus)
- Læ 115 (journaloplysning fra
speciallæge)
Lægelige oplysninger og vurdering alene
baseret på journalen.
- LÆ 125 (statusattest)
Lægelige oplysninger og vurdering baseret
på en aktuel undersøgelse.
- LÆ 135 (specifik helbredsattest)
- LÆ 145 (generel helbredsattest)
- LÆ 155 (speciallægeattest
- Status/undersøgelse fra psykolog
64%
17%
12%
3%
2%
1%
1%
Statusattesten (LÆ 125)
Statusattesten indeholder en kort beskrivelse
af de helbredsforhold, om hvilke kommunen
har anmodet om oplysninger (sygehistorie,
diagnoser, igangværende behandling og
prognose). Desuden giver lægen en
vurdering af helbredstilstandens betydning
for funktionsevnen, herunder eventuelle
skånebehov. Lægen udfærdiger attesten på
grundlag af patientjournal og kendskab til
patienten i øvrigt, jf. Vejledning om socialt-
lægeligt samarbejde
Kilde:
Sagsgennemgang.
Note:
n
=
166 lægeattester i 60 sager.
Situationer for indhentelse af lægeattester
Lægeattester har som nævnt en central plads i jobcentrenes
sagsbehandling og indgår i forskellige situationer. Lægeattester kan i nogle
tilfælde indhentes af jobcenteret ved visitation til kontanthjælpsydelsen,
eller hvis der sker ændringer i borgerens helbredsmæssige forhold, som
giver anledning til at revurdere målgruppeplacering. Det vil sige, om borger
er i målgruppen for aktivitets- eller jobparate kontanthjælpsmodtagere
5
.
Lægeattester kan indhentes af jobcenteret, hvis sagsbehandleren er i tvivl om
målgruppeplacering ved visitation til kontanthjælpsydelsen, eller hvis der sker
ændringer i borgerens helbredsmæssige forhold, som giver anledning til at revurdere
målgruppeplacering. Jf. beskæftigelseslovgivningen bliver der i alle sager ved
opfølgningssamtale som minimum hver tredje måned taget stilling til borgerens
visitationskategori.
5
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0014.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Igangsættelse af en beskæftigelsesrettet indsats kan også nødvendiggøre,
at jobcenteret indhenter en lægeattest for at få afdækket borgerens
funktionsevne og eventuelle skånebehov. Endelig kan lægeattester også
indhentes ved gentagne sygemeldinger, hvor jobcenteret i en rådigheds-
vurdering vurderer, om en borger udnytter deres arbejdsmuligheder og står
til rådighed for beskæftigelsesfremmende tilbud, jf. beskæftigelses-
lovgivningen.
På baggrund af gennemgang af 166 lægeattester i 60 sager inden for
målgruppen er situationer for indhentning af lægeattester afdækket.
Nedenstående figur 4 viser, at det i 42 pct. af de gennemgåede
lægeattester, ikke fremgår i sagen, hvilken situation lægeattesten er
indhentet i. Dernæst ses det, at 25 pct. af de gennemgåede lægeattester er
indhentet, fordi der er sket en helbredsmæssig ændring i borgerens sag,
som nødvendiggør, at lægelig dokumentation indhentes for oplysning af
sagen. Endvidere er 24 pct. af de gennemgåede lægeattester indhentet i
forbindelse med beskæftigelsesrettede indsatser. Sjældent indhentes
lægeattester i forbindelse med rådighedsvurderinger eller ved visitation –
enten i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp og/eller visitation til
målgruppen for jobparate. Det sker kun i henholdsvis 4 og 2 pct. af de
gennemgåede lægeattester.
Endelig viser sagsgennemgangen, at lægeattester næsten aldrig indhentes,
fordi borgeren fritages fra enkelte tilbud fra jobcenteret, fx ved sygdom.
Kun i 2 pct. af de 166 gennemgåede lægeattester indhentes lægeattester i
forbindelse med konkrete afbud eller enkeltstående fritagelser fra tilbud.
Der ses ikke forskelle på tværs af de fem kommuner i forhold til, hvilken
situation lægeattesterne indhentes i.
Figur 4. Situation hvor lægeattester indhentes. Andel lægeattester.
Ingen direkte, afledt
situation
Ændring af borgerens
helbredsmæssige siutation
Beskæftigelsesrettet indsats
Rådgivhedsvurdering ved
gentagne udeblivelser
Visitation
Sygemelding fra tilbud
(enkelttilfælde)
42%
25%
24%
4%
2%
2%
Kilde:
Sagsgennemgang.
Note:
n = 166 lægeattester i 60 sager.
Særlige karakteristika ved borgere for hvem der indhentes
mange lægeattester
Målgruppen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er generelt
kendetegnet ved at have væsentlige udfordringer af faglig, social og/eller
helbredsmæssig karakter jf. lov om aktiv beskæftigelse. I denne
undersøgelse belyses, hvad der kendetegner de borgere, for hvem der
indhentes mange lægeattester.
Figur 5 nedenfor viser, at borgere, hvor der indhentes mange lægeattester,
typisk er udfordret af psykiske helbredsproblemer udover ledighed. Det
3.2
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0015.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
fremgår af figuren, at 79 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at borgerne har
psykiske helbredsudfordringer – enten som det primære sygdomsbillede (39
pct.) eller i kombination med fysiske helbredsudfordringer (40 pct.). I alle
fem interviewede kommuner suppleres, at psykiske helbredsudfordringer i
særlig grad medfører et behov for lægelige oplysninger i form af
lægeattester, da symptomerne ofte er komplekse og diffuse, hvilket gør det
vanskeligere for sagsbehandleren at vurdere konsekvenserne i forhold til
beskæftigelsesrettede indsatser.
Figur 5. Sagsbehandleres vurdering af borgers primære sygdomsbillede i sager,
hvor der indhentes mange lægeattester
Lige dele fysisk og
psykisk
40%
Primært fysisk
21%
Primært psykisk
39%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 413 sagsbehandlere.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, for hvem der indhentes mange
lægeattester, er sjældent alene udfordret af ledighed og sygdom. Figur 6
viser borgernes primære udfordringer ud over ledighed og sygdom.
Sociale problemer angives af 43 pct. af sagsbehandlerne som den primære
udfordring ud over ledighed og sygdom, efterfulgt af misbrugsproblemer og
sprogproblemer angivet af 14 pct. af sagsbehandlerne.
Figur 6. Borgerens primære udfordring ud over ledighed og sygdom
Sociale problemer
Misbrugsproblemer
Sprogproblemer
Familierelaterede problemer
Ikke yderligere problemer
ud over ledighed og sygdom
Andet
Boligproblemer
43%
14%
14%
12%
9%
7%
3%
Eksempler på sociale problemstillinger
•
Udad- og indadreagerende adfærd
•
Social isolation
•
Lavt selvværd
•
Manglende sociale kompetencer til at
indgå på en arbejdsplads,
•
Manglende motivation og identitet på
arbejdsmarkedet,
•
Kulturelle barrierer for at indgå på en
arbejdsplads
•
Problemer med egenomsorg.
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 413 sagsbehandlere.
En social problemstilling dækker over en bred vifte af forskellige typer af
udfordringer. Af de kvalitative interviews med sagsbehandlere fremhæves
forskellige eksempler på konkrete sociale problemer, som fremgår af
boksen til højre.
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0016.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
For at komme nærmere et samlet billede af den typiske kontanthjælps-
modtager, for hvem der indhentes mange lægeattester, præsenteres tre
hyppige ”personprofiler” på baggrund af datamaterialet. De tre
personprofiler er fremkommet ved, at alle de adspurgte sagsbehandlere i
spørgeskemaundersøgelsen på baggrund af seks parametre har
karakteriseret den borger inden for målgruppen, hvor de har indhentet flest
lægeattester. De tre personprofiler udgør de tre hyppigst forekommende
kombinationer af de seks karakteristika svarende til tre ”borgere”, for hvem
sagsbehandlerne på tværs har indhentet flest lægeattester, jf. boksen til
højre.
Som det fremgår af figur 7 nedenfor, har 12 pct. af alle sagsbehandlere
vurderet, at de indhenter flest lægeattester for en 37 årig kvinde af dansk
oprindelse. Kvindens primære helbredsproblemer er psykiske, og hun har
været på offentlig forsørgelse i fem år eller derover. Ud over ledighed og
sydom, er kvinden udfordret af sociale problemer. Den anden hyppigst
forekommende persona, vurderet af 8 pct. af sagsbehandlerne, er en 43
årig mand af dansk oprindelse, som har de præcist samme karakteristika
som den hyppigste, kvindelige kontanthjælpsmodtager. Endelig har 7 pct.
af sagsbehandlerne vurderet, at personprofilen, for hvem de indhenter flest
lægeattester, er en 50 årig indvandrerkvinde fra et ikke-vestligt land, der
ligeledes har været på offentlig forsørgelse i fem år eller derover.
Figur 7. Tre hyppige personprofiler, hvor hvem der indhentes flest lægeattester
De seks parametre, der ligger til grund
for personprofiler
•
Køn
•
Alder
•
Herkomst
•
5 år på offentlig forsørgelse eller
derover (ja/nej)
•
Sygdomsbillede
•
Primær udfordring ud over ledighed og
sygdom
•
Kvinde, 37 år
•
Dansk oprindelse
51 sagsbehandlere
•
Psykisk helbredsproblem
(12 pct.)
•
5 år på offentlig forsørgelse eller derover
•
Sociale problemer
•
Mand, 43 år
•
Dansk oprindelse
32 sagsbehandlere
•
Psykisk helbredsproblem
(8 pct.)
•
5 år på offentlig forsørgelse eller derover
•
Sociale problemer
•
Kvinde, 50 år
•
Indvandrer fra ikke-vestligt land
29 sagsbehandlere
•
Psykisk helbredsproblem
(7 pct.)
•
5 år på offentlig forsørgelse eller derover
•
Sprogproblemer
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 413. Anm. 27 pct. af sagsbehandlerne har
prioriteret karakteristika svarende til disse tre personprofiler. Alder er et gennemsnit for de tre
personaer.
3.3
Delkonklusion
Helbredsoplysninger og vurderinger i lægeattester indgår som en central del
af vurderingsgrundlaget i den kommunale sagsbehandling på kontant-
hjælpsområdet og indgår i forskellige situationer i sagsbehandlingen. For at
forstå brugen af lægeattester, og udfordringerne der er forbundet hermed,
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
kortlægges omfang og typer af lægeattester samt typiske karakteristika ved
de borgere og sager, hvor der indhentes mange lægeattester.
Analysen viser følgende:
Antal lægeattester på en gennemsnitssag:
-
Der indhentes i gennemsnit for alle aktivitetsparate kontanthjælps-
modtagere 3 lægeattester om året. Der er imidlertid regionale
forskelle. Mens sagsbehandlerne i Region Midtjylland vurderer, at
der gennemsnitligt er indhentet 2,4 lægeattester pr. sag, vurderer
sagsbehandlerne i Region Hovedstaden, at der gennemsnitligt er
indhentet 3,3 lægeattester pr. sag inden for det seneste år.
Hyppigst anvendte lægeattester:
-
Den hyppigst anvendte lægeattest er statusattest (LÆ 125) til
praktiserende læge. 64 pct. af de 166 lægeattester i 60
gennemgåede sager er statusattester. Statusattesten indgår i 50 ud
af 60 sager. Blandt de hyppigste forekommende lægeattester i
sager på kontanthjælpsområdet er endvidere journaloplysninger fra
sygehus (LÆ 105) og den generelle helbredsattest (LÆ 145).
Situationer for indhentelse af lægeattester:
-
Gennemgang af 166 lægeattester viser, at det i 42 pct. af de
gennemgåede lægeattester ikke fremgår i sagen, hvilken situation
lægeattesten er indhentet i. I 25 pct. af de gennemgåede
lægeattester, er lægeattesten indhentet, fordi der er sket en
helbredsmæssig ændring i borgerens sag, mens 24 pct. af de
gennemgåede lægeattester er indhentet i forbindelse med
beskæftigelsesrettede indsatser. Kun i henholdsvis 4 og 2 pct. af de
gennemgåede lægeattester indhentes attesterne i forbindelse med
rådigheds-vurderinger eller ved visitation.
-
Lægeattester indhentes næsten aldrig, fordi borgeren fritages fra
enkelte tilbud fra jobcenteret, fx ved sygdom. Kun i 2 pct. af de 166
gennemgåede lægeattester indhentes lægeattester i forbindelse
med konkrete afbud eller enkeltstående fritagelser fra tilbud.
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0018.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
4 Uoverensstemmelse
og barrierer for
beskæftigelses-
rettede indsatser
Med afsæt i afdækningen af, hvad der kendetegner sager samt borgere
med mange lægeattester, sættes der i dette kapitel fokus på
samarbejdsrelationerne i attestarbejdet, herunder situationer, som kan
udfordre samspillet om lægeattester på kontanthjælpsområdet.
4.1
Situationer hvor lægeattester ikke stemmer overens med
sagsbehandlerens oplevelse af borgeren
Hensigten i samarbejdet mellem behandlende læger og kommunerne om
lægeattester er, at alle aktører oplever, at attesterne understøtter arbejdet
med at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Uoverensstemmelse
er i denne sammenhæng et eksempel på et uhensigtsmæssigt forløb, hvor
der opstår konflikt i samspillet, og hvor aktørerne ikke oplever hinanden
som medspillere. Dette medfører, at borgeren bliver klemt i mellem
fagligheder, der ser forskelligt på borgerens muligheder i forhold til
arbejdsmarkedet.
Situationer, hvor sagsbehandleren i jobcenteret har en anden opfattelse af
borgerens muligheder, end det, der gives udtryk for i en lægeattest, er et
eksempel på, at samspillet udfordres. Figur 8 nedenfor viser, at 70 pct. af
sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattesters indhold ikke stemmer
overens med deres egen oplevelse af borgeren.
Figur 8. Andel sagsbehandlere der har svaret ”ja” til, at de har haft sager, hvor
lægeattester ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af borgeren
(ja/nej).
Uoverensstemmelse mellem
indholdet i en lægeattest og
sagsbehandlers oplevelse af borger
Indhold i
lægeattest
Borgers muligheder
ift. beskæftigelse
Sagsbehandlers
oplevelse
Lægeatteser i
uoverensstemmelse med
egen oplevelse af borgeren
70%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 396.
Sagsbehandlerne vurderer imidlertid, at de kun i 8 pct. af sagerne på deres
aktuelle sagsstamme har lægeattester, som ikke stemmer overens med
deres egen oplevelse af borgeren, jf. figur 9 nedenfor. Som det ses af
figuren, dækker gennemsnittet over en stor spredning på tværs af
sagsbehandlere.
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0019.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 9. Hyppighed hvormed sagsbehandlere har haft sager, hvor lægeattester
ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af borgeren. Andel
lægeattester af sagsbehandlers samlede sagsstamme.
Andel lægattester af
100%
samlet sagstamme
80%
60%
40%
20%
0%
Gns.
8 pct.
1
14
27
40
53
66
79
92
105
118
131
144
157
170
183
196
209
222
235
248
261
274
287
300
313
326
339
352
365
378
Sagsbehandler 1 til 396
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 396.
For at konkretisere, hvad en uoverensstemmelse kan bestå i, er der i
oversigten nedenfor beskrevet to cases, hvor der har været
uoverensstemmelse mellem en lægeattest og sagsbehandlerens oplevelse
af borgeren. Eksemplerne er baseret på casegennemgang ved
kommunebesøg.
Borgerens
karakteristika
Case
1
En 31-årig
mand
diagnosticeret
med PTSD
Situation
Igangsættelse
af
beskæftigelses-
rettet tilbud
Vurdering i lægeattest
Statusattest fra speciallæge
redegør for indadvendt
adfærd og psykiske
udfordringer i en sådan
grad, at borgeren ikke kan
gennemføre en normal
dialog og deltage i
udadvendte aktiviteter
herunder aktivering i
jobcenteret.
Statusattest vurderer tre
ugers hvile til fingeren,
men at borgeren ikke er
uarbejdsdygtig.
Efterfølgende forsætter
borgerens smerter, hvorfor
lægen i en ny attest
forlænger sygemeldingen
og henviser til Aarhus
Universitetshospital for
yderligere udredning.
Årsag til
uoverensstemmelse
Uoverensstemmelse
forekommer, fordi
sagsbehandler og
jobcenteret i regi af
familieafdelingen oplever,
at manden aktivt tager del i
børnenes skole- og
fritidsaktiviteter uden at det
er bemærket, at manden
har en indadreagerende
adfærd.
Uoverensstemmelse
forekommer, fordi
sagsbehandler og
lægekonsulent i kommunen
vurderer, at der i forhold til
skadens omfang ikke er
noget til hinder for, at
borger med de rette
skånehensyn kan fortsætte
i den igangsatte
virksomhedspraktik.
Case
2
En 51-årig
kvinde med
fraktur i
lillefingeren
Virksomheds-
praktik med
udsigt til
ordinære
løntimer
Lægeattester kan endvidere afvige fra sagsbehandlerens egen oplevelse i
en sådan grad, at sagsbehandlere oplever, at en lægeattest ikke udgør valid
dokumentation for borgerens helbred forstået som, at en lægeattest ikke
giver et retvisende billede af borgerens helbred og mulighed for at deltage i
beskæftigelsesfremmende tilbud eller indsatser. Figur 10 nedenfor viser, at
63 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattester efter
sagsbehandlerens opfattelse ikke udgør valid dokumentation for borgerens
helbred i sagen.
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0020.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 10. Andel sagsbehandlere der har svaret ”ja” til, at de har haft sager, hvor
lægeattester ikke udgør valid dokumentation for borgerens helbred (ja/nej)
Lægeattester som ikke-
valid dokumentation
63%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 347.
Selvom 63 pct. af sagsbehandlerne har oplevet at have haft sager, hvor
lægeattester ikke udgør valid dokumentation, er hyppigheden af denne type
lægeattester noget mindre, hvis der ses på sagsbehandlerens samlede
sagsstamme. Som det fremgår af figur 11 nedenfor vurderer sags-
behandlerne i gennemsnit i 6 pct. af sagerne på deres sagsstamme at have
lægeattester, som udgør ikke-valid dokumentation for borgerens helbred i
sagen. Som det fremgår af figuren, dækker gennemsnittet over en stor
spredning på tværs af sagsbehandlere.
Figur 11. Hyppighed hvormed sagsbehandlere har haft sager, hvor de har
oplevet, at en lægeattest ikke udgør valid dokumentation for borgerens helbred.
Andel lægeattester af sagsbehandlers samlede sagsstamme.
Andel lægattester af
100%
samlet sagstamme
80%
60%
40%
20%
0%
Gns.
6 pct.
1
13
25
37
49
61
73
85
97
109
121
133
145
157
169
181
193
205
217
229
241
253
265
277
289
301
313
325
337
Sagsbehandler 1 til 347
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 347.
Imidlertid afdækker kvalitative interviews, at sagsbehandlerne ikke oplever
bevidst snyd med lægeattester, og at der er stor bredde i hvilke tilfælde,
lægeattester opleves at udgøre ikke-valid dokumentation:
•
I fem ud af fem kommuner oplever sagsbehandlere ikke bevidst
snyd eller mistillid til specifikke læger.
•
Ni ud af femten sagsbehandlere har oplevet lægeattester som ikke-
valid dokumentation, fordi kvaliteten af attesten er for lav til at den
kan indgå som en del af vurderingsgrundlaget i sagsbehandlingen.
•
Fire sagsbehandlere har oplevet lægeattester som ikke-valid
dokumentation, fordi behandlende læge i en lægeattest
tilkendegiver en holdning til ydelsen eller hvilken indsats, de mener
borgeren bør eller ikke bør modtage fra jobcenteret.
Lægeattester som barriere for beskæftigelsesrettede
indsatser
Uoverensstemmelse mellem en lægeattest og jobcenterets vurdering af en
borger kan medføre, at lægeattester bliver en barriere for beskæftigelses-
4.2
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0021.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
rettede indsatser. Det er uhensigtsmæssigt, hvis samarbejdet om
lægeattester ikke peger i samme retning og har klart fokus på
beskæftigelse.
Figur 12 nedenfor viser, at 58 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor
lægeattester udgør en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser.
Figur 12. Andel sagsbehandlere der har svaret ”ja” til, at de har haft sager, hvor
lægeattester udgør en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser (ja/nej).
Lægeatteser som barriere
for beskæftigelsesrettede
indsatser
58%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 386.
Hyppigheden hvormed sagsbehandlere oplever, at lægeattester udgør en
barriere for beskæftigelsesrettede indsatser er vist i figur 13. Det fremgår
her, at sagsbehandlerne i gennemsnit i 6 pct. af sagerne på deres
sagsstamme har lægeattester, som udgør en barriere for en
beskæftigelsesrettet indsats. Imidlertid dækker gennemsnittet over en stor
spredning på tværs af sagsbehandlere, som det ses af figuren.
Figur 13. Hyppighed hvormed sagsbehandlere har haft sager, hvor lægeattester
udgør en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser. Andel lægeattester af
sagsbehandlers samlede sagsstamme.
Andel lægattester af
100%
samlet sagstamme
80%
60%
40%
20%
0%
Gns.
6 pct.
1
14
27
40
53
66
79
92
105
118
131
144
157
170
183
196
209
222
235
248
261
274
287
300
313
326
339
352
365
378
Sagsbehandler 1 til 386
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 386.
Som med antallet af lægeattester på en ”gennemsnitssag” jf. afsnit 3, ses
der også regionale forskelle med hensyn til, hvor hyppigt sagsbehandlerne
har haft sager på deres sagsstamme, hvor lægeattester udgør en barriere
for beskæftigelsesrettede indsatser. Af figur 14 nedenfor ses, at der er store
regionale forskelle. Fx er gennemsnittet for kommunerne i Region
Midtjylland 3 pct. af sagsstammen, hvor lægeattester udgør en barriere,
mens det for kommunerne i Region Hovedstaden og Sjælland er 10 pct.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0022.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 14. Andel lægeattester ud af den samlede sagsstamme, hvor lægeattester
udgør en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser fordelt på regioner.
Region Hovedstaden
(n=116)
Region Midtjylland
(n=78)
Region Nordjylland
(n=54)
Region Sjælland
(n=52)
Region Syddanmark
(n=86)
6%
3%
5%
10%
10%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 386.
Af de kvalitative interview med femten sagsbehandlere kan udledes tre
overordnede måder, hvorpå lægeattester kan udgøre en barriere for
beskæftigelsesrettede indsatser:
•
Lægeattester som en tidsmæssig/processuel barriere
Lægeattester kan blive en begrænsning for igangsættelse af
beskæftigelsesrettede indsatser, fordi rekvirering af lægeattester
processuelt og tidsmæssigt kan trække sagerne i langdrag, før der
kan træffes afgørelse om borgerens deltagelse i en beskæftigelses-
rettet indsats. Det kan både skyldes sagsbehandlingstid i
kommunen og at lægeattester er længe undervejs.
Lægeattester som en motivationsmæssig barriere:
Udover at det tidsmæssige aspekt kan påvirke borgerens
motivation, kan borger miste motivationen for egne muligheder på
arbejdsmarkedet, fordi en lægeattest kan være med til at fastholde
et fokus på borgerens begrænsninger frem for muligheder i forhold
til beskæftigelse.
Lægeattester som en direkte barriere:
Endelig kan lægeattester udgøre en direkte barriere for
beskæftigelsesrettede indsatser, hvis der i attesten frarådes nogen
former for indsats, selvom sagsbehandleren har vurderet, at
borgeren bør kunne komme i gang med en beskæftigelsesrettet
indsats.
•
•
Sagsmængdernes betydning for samarbejdet om
lægeattester
Som det fremgår ovenfor, har de fleste sagsbehandlere haft sager inden for
målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor de har en
anden opfattelse af borgerens muligheder for beskæftigelse, end det, der
gives udtryk for i en lægeattest. Det udtrykker, at samarbejdet mellem
aktørerne ikke altid er hensigtsmæssigt, og at attestsamarbejdet ikke altid
understøtter borgerens vej mod beskæftigelse.
Som det fremgår af figur 15 nedenfor, har 75 pct. af sagsbehandlerne med
en sagsmængde over 70 sager på sagsstammen haft sager, hvor
lægeattesters indhold ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af
borgeren. Hvis sagsbehandleren til gengæld har en sagsstamme med 39
sager eller derunder, har kun 59 pct. af sagsbehandlerne haft sager, hvor
lægeattesters indhold ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af
borgeren. Det vil sige en forskel på 16 procentpoint.
4.3
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0023.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Selvom sandsynligheden for at have haft sager med uoverensstemmelse er
større med en højere sagsmængde, indikerer analysen, at kommunerne ved
at justere sagsmængden, som den enkelte sagsbehandler skal håndtere,
kan understøtte et mere hensigtsmæssigt samarbejdsforløb om
lægeattester. Der er således umiddelbart en sammenhæng mellem
sagsmængde og uoverensstemmelse i sagerne i kontanthjælpssystemet,
således at sagsbehandlere, der har mange sager på sagsstammen, også i
højere grad oplever uoverensstemmelse.
Figur 15. Andel sagsbehandlere, der har haft sager, hvor lægeattesters indhold
ikke stemmer overens med egen oplevelse af borgeren ift. sagsmængde
Stor
sagsstamme
(70+ sager)
Medium
sagsstamme
(40-70 sager)
Mindre
sagsstamme
(39 sager og
derunder)
75%
72%
59%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 395 sagsbehandlere, heraf fordelt på de tre
kategorier: Mindre sagsstamme n=79, medium sagsstamme n=252, stor sagsstamme n=64.
Sagsmængdens betydning for samarbejdet underbygges af, at der ses en
sammenhæng mellem antallet af sager på sagsbehandlerens sagsstamme
og det gennemsnitlige antal lægeattester på den enkelte sag, jf. tabel 1
nedenfor. Således viser gennemgangen af 60 sager i fem kommuner, at
den kommune, hvor sagsbehandleren i gennemsnit har flest sager på
sagsstammen (78 sager), også er den kommune, hvor der i de
gennemgåede sager i gennemsnit er indhentet flest lægeattester, nemlig
lidt over tre lægeattester pr. sag. Omvendt har kommunen med
gennemsnitligt færrest sager på sagsstammen (37 sager) i gennemsnit
indhentet færrest lægeattester svarende til lidt over to lægeattester pr. sag.
Tabel 1. Gennemsnitlig antal lægeattester på sag og gennemsnitlig antal sager
på sagsstammen i fem kommuner.
Gennemsnitlig antal
lægeattester pr. sag
Kommune 1
Kommune 2
Kommune 3
Kommune 4
Kommune 5
Gennemsnitlig antal sager på
sagsstamme
2,2
2,7
2,8
3,2
3,0
37
41
60
78
(ikke oplyst)
Kilde:
Sagsgennemgang og spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 60 sager og 33
sagsbehandlere. Anm. en enkelt kommune har ikke bevaret spørgeskemaet, hvorfor
gennemsnitlig antal sager på sagsstammen ikke er oplyst.
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0024.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Analysen af spørgeskemadata og sagsgennemgangen af 60 sager peger
altså i samme retningi. Nemlig at en høj sagsmængde hos sagsbehandleren
indikerer en højere grad af uoverensstemmelse, og at der indhentes flere
lægeattester.
De gennemførte interviews underbygger yderligere den sammenhæng, at
en høj sagsmængde kan føre til højere grad af uoverensstemmelse i
attestsamarbejdet, da et højt sagstal lægger et stort pres på
sagsbehandlingen af den enkelte borger. Af interview i to kommuner, hvor
sagsbehandlerne i gennemsnit har mange sager på sagsstammen, forklares
det, at et højt sagstal giver et øget tidspres i sagsbehandlingen, herunder
tiden til dialog med den enkelte borger. Dertil er arbejdet med at udfærdige
gode anmodninger og tiden til at indgå dialog med de behandlende læger i
tilfælde af uoverensstemmelse begrænset. Herudover bliver rekvirering af
lægelig dokumentation mere nødvendig i sagsbehandlerens vurderinger,
fordi der ikke er tilstrækkelig tid med borgeren og til arbejdet med sagen.
4.4
Håndtering af uoverensstemmelse i attestsamarbejdet
For at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde om lægeattester er det
væsentligt for sagsbehandleren med klare rammer for samarbejdet med
sundhedsvæsenet, og at nærmeste ledere træder til, hvis der opstår
konflikt i samarbejdet.
Undersøgelsen viser, at der sjældent eksisterer en fast praksis eller
nedskrevne retningslinjer i jobcentrene i forhold til, hvordan
uoverensstemmelser håndteres. Af figur 16 ses det, at kun 17 pct. af
sagsbehandlerne vurderer, at der i jobcenteret er en fast praksis (ikke
nødvendigvis nedskrevet) for, hvordan sagsbehandleren skal agere i
situationer, hvor der er uoverensstemmelse. Endnu færre, 5 pct. af
sagsbehandlerne, vurderer, at der er nedskrevne retningslinjer for
håndtering af sager, hvor en lægeattest ikke stemmer overens med
sagsbehandlerens vurdering af borgerens muligheder.
Figur 16. Andel sagsbehandlere der oplever fast praksis eller nedskrevne
retningslinjer i jobcenteret for håndtering af uoverensstemmelse
Ja
17%
5%
48%
55%
34%
40%
Nej
Ved ikke
Fast praksis (ikke nødvendigvis nedskrevet)
Nedskrevne retningslinjer
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 413
Mangel på fast praksis afspejler sig også i interview i de fem kommuner,
hvor der blandt de 15 sagsbehandlere er meget stor forskel på, hvordan de
konkret håndterer sager, hvor der er uoverensstemmelse. Fx ved at tage
kontakt til behandlende læge, drøfte sagen med lægekonsulenten eller gå til
en fagkoordinator/teamleder, jf. figur 17 nedenfor. I de interviewede
kommuner er der desuden ikke eller kun i meget begrænset omfang
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0025.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
systematiske interne drøftelser af eller erfaringsudveksling omkring,
hvordan man som sagsbehandler kan håndtere situationer, hvor en
lægeattest ikke stemmer overens med sagsbehandlerens vurdering af
borgerens muligheder.
I forhold til hvordan sagsbehandlerne agerer i sager, hvor en lægeattest
ikke stemmer overens med sagsbehandlerens egen vurdering af borgerens
muligheder, er sagsbehandlerne i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at
prioritere tre hyppigste handlinger. 72 pct. af sagsbehandlerne svarer, at de
gennemfører samtale med borger som den aktivitet, der bedst beskriver,
hvordan der handles, jf. figur 17. 58 pct. af sagsbehandlerne trækker på
sundhedsfaglig rådgivning fra lægekonsulent, mens 48 pct. informerer og
inddrager den behandlende læge, som de to næst hyppigste måder, hvorpå
sagsbehandlerne tager handling på sager, hvor der er uoverensstemmelse.
Figuren viser endvidere, at 38 pct. af sagsbehandlerne tilkendegiver, at de
som en ud af tre hyppigste handlinger indhenter yderligere lægeattester,
hvis en lægeattest ikke stemmer overens med sagsbehandlerens egen
oplevelse af borgeren, hvilket understøtter billedet af, at udfordringer i
attestsamarbejdet kan føre til, at sagsbehandlerne indhenter flere
lægeattester. Det er problematisk for samspillet om lægeattester, hvis
lægerne skal bruge ressourcer på at udarbejde yderligere lægelig
dokumentation i tilfælde af uoverensstemmelse. Endelig fremgår det, at 7
pct. af sagsbehandlerne lader lægeattesten indgå i den videre
sagsbehandling uden yderligere handling på trods af den oplevede
uoverensstemmelse.
Figur 17. Hyppigste måder, hvorpå sagsbehandlere håndterer
uoverensstemmelser
Gennemfører samtale med borger
Trækker på sundhedsfaglig rådgivning fra
lægekonsulent tilknyttet kommunen
Informerer/inddrager den behandlende
læge
Indhenter yderligere
lægeattest/speciallægeattest
Indkalder til rundbordssamtale med læge
Bringer uoverensstemmelsen videre til
din faglige leder
Lader attesten indgå i den videre
sagsbehandling uden yderligere handling
Beder lægekonsulenten kontakte læge
72%
58%
48%
38%
19%
13%
7%
6%
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 278. Anm. kun sagsbehandlere, der har oplevet
uoverensstemmelse har besvaret, hvordan de håndterer uoverensstemmelse. Bemærk, at
sagsbehandlerne har kunnet prioritere flere end én aktivitet, hvorfor andelene ikke summerer til
100 pct.
4.5
Delkonklusion
Samarbejdet mellem de behandlende læger og kommunerne om
lægeattester skal understøtte arbejdet med at bringe borgeren tættere på
arbejdsmarkedet. Uoverensstemmelse mellem indholdet i en lægeattest og
sagsbehandlerens oplevelse af borgerne er i denne sammenhæng et
eksempel på et uhensigtsmæssigt forløb, hvor der opstår konflikt i
samspillet, og hvor aktørerne ikke oplever hinanden som medspillere. Dette
kan medføre, at borgeren bliver klemt i mellem fagligheder, der ser
forskelligt på borgerens muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Analysen viser følgende:
Situationer hvor lægeattester ikke stemmer overens med
sagsbehandlerens oplevelse af borgeren:
-
70 pct. af sagsbehandlerne har oplevet at have haft sager, hvor
lægeattesters indhold ikke stemmer overens med deres egen
oplevelse af borgeren. Sagsbehandlerne vurderer imidlertid, at de i
8 pct. af sagerne på deres aktuelle sagsstamme har lægeattester,
som ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af borgeren.
-
63 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattester ikke
udgør valid dokumentation for borgerens helbred i sagen forstået
som, at en lægeattest ikke giver et retvisende billede af borgerens
helbred og mulighed for deltagelse i beskæftigelsesrettede
indsatser. Sagsbehandlerne vurderer, at de i 6 pct. af sagerne på
deres sagsstamme har lægeattester, som udgør ikke-valid
dokumentation for borgerens helbred i sagen.
-
Interview afdækker, at sagsbehandlerne ikke oplever bevidst snyd
med lægeattester, men at lægeattester opleves at udgøre ikke-valid
dokumentation i situationer, hvor kvaliteten af attesten er for lav til,
at den kan indgå i den videre sagsbehandling, eller fordi
behandlende læge i en lægeattest tilkendegiver en holdning til fx
hvilken ydelse borger bør modtage fra jobcenteret.
Lægeattester som barriere for beskæftigelsesrettede indsatser:
-
58 pct. af sagsbehandlerne har haft sager, hvor lægeattester udgør
en barriere for beskæftigelsesrettede indsatser. Sagsbehandlerne
vurderer dog, at de kun i 6 pct. af sagerne på deres sagsstamme
har lægeattester, som udgør en barriere for en beskæftigelsesrettet
indsats. Der ses imidlertid betydelige regionale forskelle. I Region
Midtjylland er det 3 pct. af sagerne på sagsstammen, hvor
lægeattester udgør en barriere, mens det for kommunerne i Region
Hovedstaden og Sjælland er 10 pct.
-
Af interview med sagsbehandlere fremgår følgende eksempler på
barrierer:
o
Rekvirering af lægeattester kan trække sager i langdrag, før
der kan træffes afgørelse. Det kan både skyldes
sagsbehandlingstid i kommunen og at lægeattester er
længe undervejs.
o
Lægeattest kan være med til at fastholde et fokus på
borgerens begrænsninger frem for muligheder.
o
Der frarådes i attesten nogen former for indsats, selvom
sagsbehandleren har vurderet, at borgeren bør deltage i en
beskæftigelsesrettet indsats.
Sagsmængders betydning for samarbejdet om lægeattester:
-
Ses der på betydningen af sagsbehandlernes sagsmængder viser
analysen, at 75 pct. af sagsbehandlerne med en sagsmængde over
70 sager på sagsstammen har haft sager, hvor lægeattesters
indhold ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af
borgeren. Med en sagsstamme med 39 sager eller færre, har kun
59 pct. af sagsbehandlerne haft sager med uoverensstemmelse.
-
Gennemgangen af 60 sager i fem kommuner viser, at den
kommune, hvor sagsbehandleren i gennemsnit har flest sager på
sagsstammen (78 sager), også er den kommune, hvor der i
gennemsnit er indhentet flest lægeattester (over 3 lægeattester pr.
sag). Omvendt har kommunen med gennemsnitligt færrest sager på
sagsstammen (37 sager) i gennemsnit indhentet færrest
lægeattester svarende til lidt over 2 lægeattester pr. sag.
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
-
Analysen af spørgeskemadata og sagsgennemgangen af 60 sager
peger altså i samme retning. En stor sagsmængde hos
sagsbehandleren indikerer en højere grad af uoverensstemmelse,
og at der indhentes flere lægeattester. Interviews underbygger, at
et højt sagstal lægger et stort pres på sagsbehandlingen og tiden til
dialog med den enkelte borger. Dertil er arbejdet med at udfærdige
gode anmodninger og tiden til at indgå dialog med de behandlende
læger begrænset, og rekvirering af lægelig dokumentation bliver
mere nødvendig i sagsbehandlerens vurderinger i den enkelte sag.
Håndtering af uoverensstemmelse i attestsamarbejdet:
-
Der eksisterer sjældent en fast praksis/nedskrevne retningslinjer i
jobcentrene for, hvordan uoverensstemmelser skal håndteres. Kun
17 pct. af sagsbehandlerne vurderer, at der i jobcenteret er en fast
praksis for, hvordan sagsbehandleren skal agere i situationer, hvor
der er uoverensstemmelse, mens 5 pct. vurderer, at der er
nedskrevne retningslinjer for håndtering af sager, hvor en
lægeattest ikke stemmer overens med sagsbehandlerens vurdering.
-
Det fremgår af interview, at der er meget stor forskel på, hvordan
sagsbehandlerne konkret håndterer sager med uoverensstemmelse,
hvilket er naturligt i forlængelse af manglen på fast praksis og
nedskrevne retningslinjer.
-
I spørgeskema angiver 72 pct. af sagsbehandlerne, at de
gennemfører samtale med borger som den aktivitet der bedst
beskriver, hvordan der handles på uoverensstemmelse. 58 pct. af
sagsbehandlerne trækker på sundhedsfaglig rådgivning fra
lægekonsulent, mens 48 pct. informerer og inddrager den
behandlende læge. 38 pct. af sagsbehandlerne tilkendegiver, at de
indhenter yderligere lægeattester, hvis en lægeattest ikke stemmer
overens med sagsbehandlerens egen oplevelse af borgeren, hvilket
understøtter billedet af, at udfordringer i attestsamarbejdet kan føre
til, at sagsbehandlerne indhenter flere lægeattester.
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0028.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
5 Sundhedsfaglig
rådgivning i
kontanthjælpssager
Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedspersoner (kommunalt,
regionalt eller privat ansatte) til sagsbehandlere er væsentlig i forhold til at
understøtte samspillet mellem sagsbehandler, behandlende læge og borger
i attestsamarbejdet. Rådgivningen skal bistå med at skabe sammenhæng
mellem borgerens helbred og muligheder på arbejdsmarkedet. I dette
kapitel afdækkes kommunernes brug af sundhedsfaglig rådgivning på
kontanthjælpsområdet.
5.1
Sundhedsfaglig rådgivning i sager på kontanthjælpsområdet
Kommunen kan i sager om kontanthjælp, hvor den forberedende del af
rehabiliteringsplanen ikke er påbegyndt, benytte sundhedsfaglig rådgivning
fra en sundhedsperson, som eksempelvis er ansat i kommunen eller i
regionens kliniske funktioner
6
, jf. Sundhedsvejledningen. Ved
sundhedsfaglig rådgivning forstås den rådgivning om borgerens muligheder
for arbejde eller uddannelse, som en sundhedsperson yder til kommunerne
løbende i sager. Den sundhedsfaglige rådgivning bidrager således til at
understøtte samspillet mellem sagsbehandler, behandlende læge og borger.
Undersøgelsen viser, at sagsbehandlere inden for den seneste måned i
gennemsnit har benyttet sig af sundhedsfaglig rådgivning i forhold til
lægeattester i 9 pct. af sagerne på deres sagsstamme, jf. figur 18 nedenfor.
Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation på tværs af
sagsbehandlere. Figuren viser endvidere, at 26 pct. af sagsbehandlerne ikke
har benyttet sundhedsfaglig rådgivning i nogen af sagerne på deres
sagsstamme inden for den seneste måned, 63 pct. har benyttet rådgivning i
1 til 20 pct. af sagerne på deres sagsstamme, mens 11 pct. af
sagsbehandlerne har benyttet sundhedsfaglig rådgivning i mere end hver
femte sag på deres sagsstamme. Der ses ikke forskelle i, hvor hyppigt
sagsbehandlerne anvender sundhedsfaglig rådgivning og sagsbehandlerens
erfaring med målgruppen.
6
Klinisk funktion er etableret til brug for undersøgelser af borgere og udarbejdelse af
speciallægeattester til vurdering af borgerens helbredssituation samt via
sundhedskoordinatorfunktionen at indgå i kommunernes rehabiliteringsteams og yde
sundhedsfaglig rådgivning.
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0029.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 18. Hyppighed hvormed sundhedsfaglig rådgivning benyttes. Andel
sagsbehandlere, der har benyttet sig af sundhedsfaglig rådgivning inden for den
seneste måned i pct. af sager på deres sagsstamme
Andel lægattester af
samlet sagstamme
80%
67%
60%
40%
20%
20%
1%
Gns.
9 pct.
63 pct.
11 pct.
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 405.
Når sagsbehandleren har behov for sundhedsfaglig rådgivning er det oftest i
forhold til at vurdere indholdet i en lægeattest i forhold til mulighederne i
beskæftigelsesrettede indsatser. Af figur 19 fremgår det, at 62 pct. af
sagsbehandlerne svarer, at rådgivning i forhold til at vurdere
konsekvenserne af lægeattester i forbindelse med beskæftigelsesrettede
indsatser passer bedst på den rådgivning, de får i sagerne. Den næsthøjest
prioriterede type af rådgivning (54 pct. af sagsbehandlerne) er bistand til at
forstå indholdet i en lægeattest.
Figur 19. Sagsbehandlers vurdering af hvilke beskrivelser af sundhedsfaglig
rådgivning der passer bedst på den rådgivning, de får i sager på
kontanthjælpsområdet
Vurdere konsekvenser ift.
beskæftigelsesrettede indsatser
Forstå indholdet i lægeattester
Præcisere anmodning om
lægeattester
Drøfte mangelfuld udfyldelse af
lægeattester
Benytter ikke rådgivning fra en
lægekonsulent
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n = 413. Anm. sagsbehandlerne har kunnet prioritere
flere end én type brug af sundhedsfaglig rådgivning, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct..
5.2
Organisering af sundhedsfaglig rådgivning
I sager om kontanthjælp er det kommunen selv, der tilrettelægger rammerne
for den sundhedsfaglige rådgivning. Her kan kommunen vælge at hente
sundhedsfaglig rådgivning fra en kommunalt ansat lægekonsulent, gennem
køb af privat lægekonsulentbistand eller gennem køb af sundhedsfaglig
rådgivning fra klinisk funktion.
29
1
14
27
40
53
66
79
92
105
118
131
144
157
170
183
196
209
222
235
248
261
274
287
300
313
326
339
352
365
378
391
404
0%
26 pct.
Sagsbehandler 1 til 405
62%
54%
24%
15%
12%
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0030.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Figur 20 viser, at 18 kommuner anvender sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk
funktion. Kommunerne er primært centreret i Nordjylland (5 kommuner) og
Midtjylland (12 kommuner). I tre kommuner anvendes private udbydere af
sundhedsfaglig rådgivning, mens de øvrige kommuner anvender kommunalt
ansatte lægekonsulenter. I de 18 kommuner, hvor rådgivningen anvendes
systematisk fra klinisk funktion, er der ikke kommunalt ansatte
lægekonsulenter.
Figur 20. Visualisering af den geografiske fordeling af kommuner der anvender
klinisk funktion, private udbydere og kommunale lægekonsulenter til
sundhedsfaglig rådgivning.
Hørsholm
Allerød
Rudersdal
Hjørring
Furesø
Lyngby-T aarbæk
Kommunal lægekonsulent
Klinisk Funktion
Privat udbyder
Frederikshavn
Læsø
Brønderslev
Albertslund
Ballerup
HerlevGladsaxe
Gentofte
Glostrup
Frederiksberg
Rødovre
København
Brøndby
Jammerbugt
Aalborg
Vallensbæk Hvidovre
Ishøj
T histed
Tårnby
Dragør
Vesthimmerland
Morsø
Rebild
Mariagerfjord
Skive
Lemvig
Struer
Holstebro
Viborg
Randers
Norddjurs
Bornholm
Syddjurs
Favrskov
Silkeborg
Herning
Ikast-
Brande
Skanderborg
Frederiksværk-
Hundested
Hillerød
Århus
Gribskov
Helsingør
Ringkøbing-Skjern
Fredensborg
Horsens
Odder
Frederikssund
Samsø
Hedensted
Billund
Varde
Vejle
Kalundborg
Odsherred
Egedal
Holbæk
Lejre
Fredericia
Nordfyn
Kerteminde
Sorø
Ringsted
Høje-
Taastrup
Roskilde
Greve
Solrød
Køge
Vejen
Fanø
Esbjerg
Kolding Middelfart
Odense
Assens
Haderslev
Slagelse
Næstved
Nyborg
Faaborg-Midtfyn
Svendborg
Vordingborg
Faxe
Stevns
Tønder
Aabenrå
Sønderborg
Ærø
Langeland
Guldborgsund
Lolland
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse og desk research.
Det er intentionen
7
, at kommunerne skal have let adgang til sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering med et højt fagligt niveau fra en sundhedsperson
enten ansat i kommunen (lægekonsulent) eller forankret i regionens
7
Jf. Sundhedsvejledningen og STAR’s notat ”Intentionerne bag samarbejdsmodellen
mellem regioner og kommuner om sundhedsfaglig rådgivning og klinisk funktion”
(2018)
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0031.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
kliniske funktion. Rådgivningen skal desuden være anvendelig i
sagsbehandlingen ved systematisk at fokusere på sammenhæng mellem
helbred og mulighed på arbejdsmarkedet.
I spørgeskemaundersøgelsen har langt størstedelen af sagsbehandlerne
vurderet, at den sundhedsfaglige rådgivning er fleksibel i form af let og
rettidig adgang til sundhedsfaglig rådgivning i sagerne. Henholdsvis 65 og
79 pct. af sagsbehandlerne, der modtager sundhedsfaglig rådgivning fra
enten en kommunalt ansat lægekonsulent eller fra regionens kliniske
funktion, er meget enig eller enig i, at den sundhedsfaglige rådgivning er
fleksibel, jf. figur 21 nedenfor.
Figur 21. Sagsbehandlers vurdering af den sundhedsfaglig rådgivning som
fleksibel (let og rettidig adgang)
Meget enig,
enig
20%
13%
15%
8%
65%
79%
Hverken eller
Meget uenig,
uenig
Kommunale lægekonsulenter
Rådgiver fra klinisk funktion
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n, kommunalt ansat lægekonsulenter = 254, n, klinisk
funktion = 84.
Sagsbehandlernes vurdering er også, at rådgivningen fra lægekonsulenter
er anvendelig i forhold til sagsbehandlingen inden for målgruppen.
Henholdsvis 84 pct., der anvender kommunalt ansatte lægekonsulenter, og
89 pct., der anvender regionalt ansatte sundhedsfaglige rådgivere, er
meget enige eller enige i, at den sundhedsfaglige rådgivning er anvendelig i
forhold til sagsbehandlingen inden for målgruppen.
Figur 22. Sagsbehandlers vurdering af den sundhedsfaglig rådgivning som
anvendelig i sagsbehandlingen
Meget enig,
enig
84%
89%
12%
6%
4%
5%
Hverken eller
Meget uenig,
uenig
Kommunale lægekonsulenter
Rådgiver fra klinisk funktion
Kilde:
Spørgeskemaundersøgelse.
Note:
n, kommunalt ansat lægekonsulenter = 265, n, klinisk
funktion = 85.
5.3
Delkonklusion
Den sundhedsfaglige rådgivning fra sundhedspersoner (kommunalt,
regionalt eller privat ansatte) til sagsbehandlere er væsentlig i forhold til at
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
understøtte samspillet mellem sagsbehandler, behandlende læge og borger
i attestsamarbejdet. Rådgivningen skal bistå med at skabe sammenhæng
mellem borgerens helbred og muligheder på arbejdsmarkedet.
Analysen viser følgende:
Brug af sundhedsfaglig rådgivning på kontanthjælpsområdet:
-
Sagsbehandlere har inden for den seneste måned i gennemsnit
benyttet sig af sundhedsfaglig rådgivning i 9 pct. af sagerne på
deres sagsstamme. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor
variation på tværs af sagsbehandlere.
-
Når sagsbehandleren har behov for sundhedsfaglig rådgivning er
det oftest i forhold til at vurdere indholdet i en lægeattest i forhold
til mulighederne i beskæftigelsesrettede indsatser (62 pct. af
sagsbehandlerne svarer at dette passer bedst på den rådgivning, de
får), mens den næsthøjest prioriterede type af rådgivning er bistand
til at forstå indholdet i en lægeattest (54 pct. af sagsbehandlerne).
Organisering af sundhedsfaglig rådgivning i kommunerne:
-
På landsplan anvender 18 af landets kommuner sundhedsfaglig
rådgivning fra klinisk funktion (primært i Region Nordjylland og
Midtjylland), mens tre kommuner anvender private udbydere af
sundhedsfaglig rådgivning. De øvrige kommuner anvender
kommunalt ansatte lægekonsulenter.
Vurdering af den sundhedsfaglige rådgivning:
-
Sagsbehandlerne vurderer i overvejende grad, at den
sundhedsfaglige rådgivning er fleksibel i form af let og rettidig
adgang til rådgivning i sagerne. Der er dog forskel mellem
rådgivningen fra henholdsvis kommunalt og regionalt ansatte
lægekonsulenter. Mens 65 pct. af sagsbehandlerne, der modtager
sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter
er meget enig eller enig i, at den sundhedsfaglige rådgivning er
fleksibel, er 79 pct. af sagsbehandlerne, der modtager
sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, enige
eller meget enige i, at den er fleksibel.
-
Den sundhedsfaglige rådgivning vurderes generelt som meget
anvendelig i forhold til sagsbehandlingen inden for målgruppen
uanset, om den sundhedsfaglige rådgivning er kommunalt eller
regionalt forankret.
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0033.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Bilag 1. Datagrundlag
og metode
For at tilvejebringe et solidt grundlag, er
undersøgelsen af lægeattester på
kontanthjælpsområdet baseret på en række
forskellige datakilder og indsamlingsmetoder.
Datamodellen for undersøgelsen er vist i tabellen nedenfor.
Tabel 2. Datamodel for undersøgelsen
Dataindsamlings-
metode
Spørgeskemaundersøgelse blandt
alle kommunale sagsbehandlere
med myndighedsansvar inden for
målgruppen af aktivitetsparate
Kommunale
sagsbehandlere
/jobformidlere
Ca. 800 i
94 job-
centre
8
Datakilder
Volumen
Udvælgelses-
princip
kontanthjælps-, uddannelseshjælps-
og integrationsydelsesmodtagere.
Svar fra 413 sagsbehandlere i 84
kommuner svarende til 89 pct. af
alle landets jobcentre og godt
halvdelen af de adspurgte
sagsbehandlere.
Besøg i fem udvalgte jobcentre
herunder interview med 3
Stratificering på regioner
og kommunestørrelse.
Interviewpersoner er
udvalgt i samarbejde
med de 5 jobcentre.
Randomiseret
udvælgelse af sager i 5
kommuner.
sagsbehandlere inden for
Populationsstudie.
Kommunale
jobcentre
94
målgruppen af aktivitetsparate
kontanthjælps-, uddannelseshjælps-
og integrationsydelsesmodtagere i
de udvalgte kommuner.
Sager
Sagsgennemgang af i alt 60 sager,
herunder 166 lægeattester.
I det efterfølgende afsnit beskrives kort indsamlingsmetoden for de
anvendte datakilder.
Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale sagsbehandlere
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt
sagsbehandlere/jobformidlere med myndighedsansvar inden for
målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
integrationsydelsesmodtagere i alle landets jobcentre. Specifikt er
spørgeskemaundersøgelsen sendt til jobcentermedarbejdere, der indgår i
”Flere skal med” projektet.
Spørgeskemaundersøgelserne følger den overordnede struktur for
undersøgelsesdesignet og omhandler sagsbehandlernes erfaring med
8
Deloittes vurdering på baggrund af gennemgang af respondentliste.
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
brugen af lægeattester inden for målgruppen. Spørgeskemaundersøgelsen
er sendt elektronisk til de kommunale sagsbehandlere, hvor 413 ud af cirka
800 sagsbehandlere har besvaret spørgeskemaet. De 413 sagsbehandlere
repræsenterer 84 kommunale jobcentre, svarende til 89 pct. af alle landets
jobcentre, hvilket vurderes tilfredsstillende.
Besøg i udvalgte jobcentre
Der er gennemført besøg i 5 jobcentre i forbindelse med undersøgelsen. De
5 jobcentre er udvalgt ved en stratificering af jobcentrene på region og
kommunestørrelse. De 5 besøgte jobcentre er Odense, Frederikshavn,
Silkeborg, Frederiksberg og Odsherred Kommune. I alle jobcentre er der
gennemført interview med tre udvalgte sagsbehandlere med
myndighedsansvar inden for målgruppen.
Sagsgennemgang
Der er foretaget en sagsgennemgang af i alt 60 sager med 166
lægeattester. Sagerne er repræsentativt udvalgt i 5 kommuner, der hver
har leveret cirka 15 sager. Udvælgelsen er foregået således, at hver af de
interviewede sagsbehandlere har udvalgt cirka 5 sager ud fra nedenstående
udvælgelseskriterier:
•
Kriterie 1: Alle sager skal være i målgruppen for aktivitetsparate
kontanthjælps, uddannelseshjælps og integrationsydelses-
modtagere. Der er kun udvalgt sager, hvor den forberedende del af
rehabiliteringsplanen ikke er påbegyndt.
•
Kriterie 2: I alle sagerne skal der indgå lægeattester (fx LÆ 125,
LÆ 145, LÆ 155 etc.)
•
Kriterie 3: Der udvælges fire tilfældelige sager fra sagsbehandlerens
sagsstamme samt én sag, hvor indholdet i en konkret lægeattest
ikke stemmer overens med sagsbehandlerens opfattelse af
borgerens muligheder på arbejdsmarkedet.
•
Kriterie 4: Alle sagsakter skal indgå i de udvalgte sager inkl. alle
lægeattester. Dog ikke sagsakter som er ældre end to år fra
rekvireringstidspunktet.
Sagerne er gennemgået efter en på forhånd udviklet skabelon, hvori der for
hver sag er noteret en række faktiske forhold ved lægeattesterne, fx typen
af lægeattest, situation for indhentelse af lægeattesten etc. Det skal
bemærkes, at der ikke er foretaget vurdering af selve sagsbehandlingen i
de gennemgåede sager.
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 10: Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommunernes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager, fra beskæftigelsesministeren
1949899_0035.png
Undersøgelse af lægeattester på kontanthjælpsområdet
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 264.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi
henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets
medlemsfirmaer.
© 2018 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
35