Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om offentliggørelse af undersøgelse om kommuner-
nes brug af lægeerklæringer i kontanthjælpssager
CVR 10172748
Kære udvalg
Jeg vil gerne orientere jer om en afsluttet undersøgelse af brugen af lægeattester på
kontanthjælpsområdet, som snarest offentliggøres. Jeg igangsatte oprindeligt un-
dersøgelsen på grund af den stigende opmærksomhed på kommunernes brug af læ-
geattester i kontanthjælpssager.
Jeg synes, at undersøgelsen har givet en række interessante resultater. Undersøgel-
sen viser blandt andet, at der i gennemsnit indhentes 3 lægeattester om året i kon-
tanthjælpssager. I knap halvdelen af sagerne fremgår det imidlertid ikke, hvilken
situation lægeattesten er indhentet i. De situationer, hvor der typisk indhentes læ-
geerklæringer, er ved helbredsmæssige ændringer eller ved igangsættelse af en be-
skæftigelsesrettet indsats for borgeren.
Undersøgelsen viser også, at sagsbehandlerne i landets jobcentre generelt vurderer,
at de indhentede lægeattester stemmer overens med deres oplevelse af borgerne, og
at lægeattester kun for få af deres borgere udgør en barriere for en beskæftigelses-
rettet indsats i de tilfælde, hvor sagsbehandlerens og lægens opfattelse af borgeren
ikke stemmer overens. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlerne ikke oplever be-
vidst snyd med lægeattester. I relativt få sager vurderer sagsbehandlerne, at lægeat-
tester udgør ikke-valid dokumentation til at kunne indgå i den videre sagsbehand-
ling.
Endelig viser undersøgelsen, at sagsbehandlere med en stor sagsmængde oftere op-
lever uoverensstemmelse mellem indholdet i lægeerklæringen og sagsbehandlerens
egen oplevelse af borgeren, ligesom sagsbehandlere med en stor sagsmængde ind-
henter flere lægeattester. Analysen indikerer, at kommunerne ved at justere sags-
mængden, som den enkelte sagsbehandler skal håndtere, kan understøtte et mere
hensigtsmæssigt samarbejdsforløb om lægeattester.
Alt i alt peger rapporten på et potentiale for at forbedre samspillet mellem kommu-
ne og lægerne for målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. På den
baggrund er der udarbejdet en inspirationsguide om brugen af lægeattester på kon-
tanthjælpsområdet til landets jobcentre.
8. oktober 2018
J.nr.
2018-4379