Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
BEU Alm.del Bilag 1
Offentligt
Statsministerens åbningsredegørelse i Folketinget -
Skriftlig del
Lovgivning - Folketingsåret 2018/2019
Tirsdag den 2. oktober 2018
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold
(Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at understøtte anvendelsen af aktieoptioner m.v. i ansættelsesforhold gennem
en udvidelse af aftalefriheden. Det skal være muligt at aftale, at købe- eller tegningsrettigheder bortfalder,
hvis et ansættelsesforhold ophører som følge af opsigelse fra arbejdsgiverside. Det skal samtidig være
muligt at aftale, at aktier kan tilbagekøbes til markedspris ved ansættelsesforholdets ophør. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om en erhvervs- og iværksætterpakke mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra november 2017.
Ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Overdragelse af krav til Lønmodtagernes
Garantifond ved tvivl om virksomhedsoverdragelse forud for konkurs m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) kan lægge ud for
lønmodtagertilgodehavender i de tilfælde, hvor der forud for en konkurs kan have fundet en
virksomhedsoverdragelse sted til en offentlig erhverver eller i forbindelse med offentlig garantistillelse,
og hvor lønmodtagerne derfor ikke hurtigt får de beløb, som de har til gode. Lovforslaget er en
udmøntning af aftalen om forebyggelse af konkurser mellem alle Folketingets partier fra oktober 2017.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) (Okt I)
Med lovforslaget indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en a-kasse
skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Dagpenge efter udløb af retten til
supplerende dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem, periodisering af indkomst til
opfyldelse af indkomstkravet, undtagelse for opfølgning på visse sager efter samkøring af
oplysning om løntimer m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at permanentgøre overgangsordningen for supplerende dagpenge, således at
et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, kan få udbetalt dagpenge i måneder, hvor
pågældende har beskæftigelse. Medlemmet kan dog ikke få udbetalt dagpenge for uger, hvor pågældende
har beskæftigelse. Lovforslaget indfører endvidere mulighed for at periodisere indkomst i de tilfælde,
hvor arbejdsgiverens indberetningspraksis på grund af indkomstloftet påvirker medlemmets ret til
dagpenge. Endelig forenkles den månedlige kontrol af efterløn- og dagpengeudbetalinger på udvalgte
områder, hvor kontrollen har vist sig unødig bureaukratisk.
Ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive
gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om
sygedagpenge og jobafklaringsforløb) (Okt I)
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Lovforslaget har til formål at sikre, at arbejdsgivere som udgangspunktet ikke har ret til indsigt i
helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i en sygedagpengesag eller en sag om
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. Dog foreslås, at
arbejdsgiveren har ret til indsigt i oplysningerne, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren
kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers
interesse i hemmeligholdelse taler imod.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Karantæneordning i
ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at indføre en treårig karantæneordning i ydelsessystemet målrettet dømte
bandekriminelle. Sigtet med ordningen er, at de dømte personer udelukkes fra at modtage bl.a.
arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, mens bl.a. kontanthjælp alene kan modtages med en sats
svarende til integrationsydelsesniveau. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2018
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra
december 2017.
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en væsentlig forenkling af den økonomiske styring af
beskæftigelsesindsatsen. Forslaget indebærer, at den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til
aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb afskaffes, og finansieringsansvaret overlades
fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien. Lovforslaget
er en udmøntning af dele af aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra november
2017. Lovforslaget vil ligeledes fastsætte kriterier for nye aktøres adgang til EURES-netværket som følge
af EURES-forordningen.
Ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver (Sikring af værdien af ekstraordinære
hædersgaver for modtagerne) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at sikre skattefrihed for modtagere af ekstraordinære hædersgaver samt sikre,
at udbetalingen af ekstraordinære hædersgaver ikke medfører reduktion af indkomst- og
formueafhængige offentlige ydelser.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Øget mulighed for anerkendelse af arbejdsulykker)
(Dec II)
Lovforslaget har til formål at genoprette anerkendelsesbegrebet vedrørende arbejdsulykker efter en
højesteretsdom fra 2013.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige
konsekvenser og mere målrettet indsats for sygemeldte m.v.) (Jan II)
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
Lovforslaget har til formål at følge op på drøftelser i forligskredsen bag sygedagpengereformen om
eventuelt at permanentgøre forsøget med nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Den
nuværende forsøgsordning udløber den 30. juni 2019. Lovforslaget forventes samtidig at udmønte
ændringer af sygedagpengesystemet baseret på evalueringen af sygedagpengereformen. Ændringerne har
til formål at nedbringe antallet og varigheden af forløb i sygedagpengesystemet med fokus på tidlig indsats
og afbureaukratisering.
Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. (Ændring og præcisering af reglerne om opgørelse af
indtægtsgrundlaget ved beregning af pension) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for personer, der
opsætter pensionen i løbet af året. Forslaget skal ses som en opfølgning på nogle af de utilsigtede
konsekvenser, der har vist sig efter kalenderårsmodellens indførelse pr. 1. januar 2015.
Ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
(Præciseringer og tekniske ændringer som led i udmøntningen og den tekniske understøttelse
af de nye ferieregler) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre tekniske ændringer og præciseringer som led i udmøntningen
og den tekniske understøttelse af de nye ferieregler.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Feb II)
Lovforslaget indebærer en helt ny forenklet og gennemskrevet lov om den aktive beskæftigelsesindsats,
herunder færre og mere enkle proceskrav og ens regler på tværs af målgrupper. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti fra august 2018. Lovforslaget forventes ligeledes at udmønte en kommende aftale i forlængelse
af regeringens udspil for at sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet fra maj 2018.
Ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og flere
andre love (Ændringer som følge af ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og opfølgning på
kommunernes indsats) (Feb II)
Lovforslaget udmønter ændringer som følge af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra august 2018, herunder skærpet
opfølgning på kommunernes resultater og indsatser samt konsekvensændringer i andre love, herunder
andre ressortministeriers lovgivning.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Skærpede optjeningsregler for
ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre et opholdskrav om, at en person skal have haft lovligt ophold
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lavere
 BEU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Uddrag af regeringens lovprogram for folketingsåret 2018-19
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og evt. andre love (Opfølgning på anbefalinger fra
Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at følge op på de kommende anbefalinger fra Ekspertudvalget om
arbejdsmiljøindsatsen.
Ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv og lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (Opfølgning på udspil om at flere mennesker med handicap skal i job)
(Feb II)
Lovforslaget vil udmønte regeringens udspil til at styrke beskæftigelsen blandt personer med handicap.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love
(Forenkling af rådigheds- og sanktionsreglerne samt bekæmpelse af snyd og fejludbetalinger)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne får lettere ved at bruge reglerne
og begår færre fejl. Det bidrager til at sikre, at modtagere af ydelser i kontanthjælpssystemet står til
rådighed, og at de sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det. Samtidig forbedrer lovforslaget
kontrollen med udbetaling af offentlige ydelser, så misbrug og fejludbetalinger mindskes. Lovforslaget vil
udmønte en kommende aftale på baggrund af regeringens udspil om sanktioner og styrket kontrol med
offentlige forsørgelsesydelser fra marts 2018.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik m.v. (Justering af reformen af førtidspension og
fleksjob) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at adressere de udfordringer, som evalueringen af reformen af førtidspension
og fleksjob viser, herunder udfordringer med at iværksætte indsatser i ressourceforløb samt med at øge
timetallet i fleksjob.
Redegørelse til Folketinget:
Redegørelse om regeringens indsats for en mindre byrdefuld implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (Maj I)