Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1846
Doknr.
685702
Dato
08-04-2019
Folketingets tilsyn i henhold til grundlovens § 71 har d. 25. marts 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 18 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren oplyse, om det er lovligt
at en kommunes familiecenter træffer
afgørelse om, at et opholdssted skal tage mobiltelefonen fra et barn, som er
anbragt uden samtykke på opholdsstedet?”.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til de socialretlige regler for
afbrydelse af kontakten mellem et barn, der er anbragt uden for hjemmet, og
dets forældre og netværk.
Efter servicelovens § 71 har et anbragt barn eller ung ret til samvær og kontakt
med sine forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige fa-
miliemedlemmer, venner mv. under en anbringelse uden for hjemmet.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for
–
under hensyntagen til barnets bedste,
barnets sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod
overgreb
–
at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og net-
værket holdes ved lige. Kommunalbestyrelsen skal dog om fornødent træffe af-
gørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan i den for-
bindelse fastsætte nærmere vilkår herfor.
Der kan være situationer, hvor forholdene ved anbringelsen er af en sådan ka-
rakter eller senere udvikler sig på en sådan måde, at det er nødvendigt at be-
grænse eller helt at afbryde samvær og kontakt for en nærmere bestemt peri-
ode. Kommunalbestyrelsen vil i sådanne situationer kunne begrænse samvæ-
ret efter servicelovens § 71, stk. 2. Det er alene børn og unge-udvalget, der
kan træffe afgørelse om at afbryde samværet efter servicelovens § 71, stk. 3.
Af eksempler, der kan begrunde afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller
telefonkontakt, kan det fra Ankestyrelsens praksis nævnes, at barnet eller den
unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forældrene eller
netværket, at forældrene eller netværket mangler evnen til at leve sig ind i bar-
net eller den unges behov, eller at samvær med forældrene eller netværket gør
barnet eller den unge utryg. Eksemplerne er dog ikke udtømmende, og det vil
altid afhænge af en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i den
1