Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del
Offentligt
2034309_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets § 71-tilsyn
Dato: 22-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1901634
Dok. nr.: 860724
Folketingets § 71-tilsyn har den 8. februar 2019 stillet følgende spørgsmål 17 (alm. del) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 17:
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på § 71-tilsynet
spørgsmål 4 oplyse, om de fire pati-
enter med farlighedsdekret, der i 2018 stod på venteliste til en plads på Sikringsafdelin-
gen, fortsat er på venteliste, hvor lang tid de har ventet og hvor de opholder sig, hvis de
ikke er indlagt på Sikringsafdelingen?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Region Sjælland om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Region Sjælland har den 18. marts 2019 oplyst følgende, som jeg kan henvise
til:
”Psykiatrien
Region Sjælland kan bidrage med følgende oplysninger til besvarelse af
spørgsmålet.
Om de fire patienter, som i løbet af hele 2018 ventede på indlæggelse i Sikringsafdelingen
i Slagelse, kan Psykiatrien Region Sjælland oplyse, at én patient blev henvist til indlæggelse
i november 2017, mens de tre øvrige patienter blev henvist i marts og august 2018.
Af de fire omhandlede patienter er tre patienter blevet indlagt i Sikringsafdelingen. Disse
tre patienter ventede på indlæggelse i hhv. 294 dage, 222 dage og 341 dage før indlæg-
gelse i afdelingen.
Den fjerde patient venter aktuelt på indlæggelse i Sikringsafdelingen, og er p.t. indlagt i en
retspsykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Patienten har ventet på indlæggelse i 202
dage (pr. 6.3.2019).
Det kan supplerende oplyses, at der løbende
i dialog med den afgivende afdeling
fore-
tages en prioritering af patienter, der skal indlægges i Sikringsafdelingen. Patienterne bli-
ver således ikke nødvendigvis indlagt i den rækkefølge, de er blevet skrevet op til indlæg-
gelse, men efter konkret vurdering.
Patienterne i Sikringsafdelingen er indlagt i henhold til farlighedsdekret, på baggrund af en
anbringelsesdom, med henblik på udarbejdelse af mentalobservationserklæring eller som
varetægtssurrogatanbragte. Afgørelse om udskrivning fra afdelingen træffes derfor ikke af
Psykiatrien Region Sjælland, men af den relevante myndighed, det vil sige domstolene el-
ler Justitsministeriet.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Fjord Fromberg