Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 51
Offentligt
2004912_0001.png
Tvang og rettigheder i
børne- og ungdomspsykiatrien
Til patienter mellem 15 og 17 år
– og deres pårørende
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0002.png
INDLEDNING
Når du er indlagt på en psykiatrisk afdeling
er formålet altid, at du skal få det bedre.
Personalet, som du møder, vil gøre alt, hvad
de kan, for at hjælpe dig. De vil sørge for, at en
svær tid bliver så overkommelig som mulig.
Og personalet vil gøre, hvad de kan for ikke at
gøre noget mod din vilje – for ikke at anvende
tvang – og der er mange alternativer, man
prøver inden. Desværre er det nogle gange
nødvendigt alligevel. Men brugen af tvang er en
absolut sidste mulighed, når intet andet virker.
Det er dermed også langt fra alle, der vil opleve
at blive behandlet med tvang, når de er indlagt.
Men hvis du kommer til at opleve tvang, kan
det være en voldsom oplevelse – både for dig og
dine pårørende. Derfor er det godt at læse folde­
ren her, fordi det hjælper, hvis I forstår, hvorfor
tvang i yderste tilfælde kan være nødvendigt.
Det er en god idé at
læse folderen her
sammen med en
voksen
Denne folder skal give dig svar på de spørgs­
mål, du måske har om tvang og dine rettighe­
der. Du kan også spørge personalet på afdelin­
gen, som altid gerne vil uddybe og forklare.
Personalet ved, at alle patienter er forskelli­
ge. Derfor er det også vigtigt, at du og dine
pårørende løbende fortæller personalet om,
hvad der fungerer bedst for dig, når du bliver
meget vred eller ked af det.
Nogle foretrækker at være alene i et stille
rum. Andre foretrækker selskab, måske kom­
bineret med noget at drikke, motion, en god
film – eller bare en snak. Måske foretrækker
du noget helt andet.
Uanset hvad gælder det altid: Jo bedre per­
sonalet forstår dig og dine behov, jo bedre
kan de hjælpe dig med at få det bedre. Og jo
større er sandsynligheden for, at det slet ikke
bliver nødvendigt at anvende tvang.
Det er langt fra alle indlagte børn og unge, der vil blive behandlet med tvang. Men
det kan være, at du kommer til at opleve andre børn eller unge blive behandlet
med tvang. Det kan også være en voldsom oplevelse, så derfor er det en god idé
at læse folderen her uanset hvad.
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0003.png
HVAD ER TVANG?
Når du er fyldt 15 år, har du ret til at sige nej
til at blive behandlet. Men på en psykiatrisk
afdeling har personalet ret til at behandle
og tilbageholde patienter mod deres vilje.
Det vil sige med tvang. Men kun hvis det er
absolut nødvendigt.
Det kan eksempelvis være at få beroligende
medicin, selvom du ikke har lyst. Eller at
blive holdt fast i en situation, hvor du er til
fare for dig selv eller andre.
At opleve noget som tvang
Denne folder handler om det, der ifølge loven
kaldes tvang. Du kan dog også opleve andre
ting som tvang.
Det kan eksempelvis være nogle af de akti­
viteter, du skal deltage i. Eller hvis du bliver
opfordret til at spise, selvom du ikke har lyst
til det. Sådanne ting kan dog også høre til din
almindelige behandling og defineres derfor
rent fagligt ikke som tvang.
Hvis du oplever sådanne situationer som
tvang, er det vigtigt, at du taler med persona­
let om det. Så kan I sammen finde den bedste
måde at håndtere dem på.
Dine pårørende
Når du er indlagt på en psykiatrisk afdeling,
vil dine pårørende og personalet sammen med
dig gøre det, der i situationen er bedst for dig.
Når du er fyldt 15 år, skal dine forældre eller
din værge ikke godkende din indlæggelse og
behandling. De vil dog stadig spille en vigtig
rolle, og personalet vil gennem hele forløbet
have et tæt samarbejde med dem.
Tvangsindlæggelse
Hvis du bliver indlagt på en psykiatrisk
afdeling mod din vilje, kaldes det for en
tvangsindlæggelse. Det kan for eksempel ske,
hvis du har tanker om at gøre alvorlig skade
på dig selv. Hvis du plages af lyde og stem­
mer, som andre ikke kan høre. Eller ser ting,
som andre ikke kan se. Sådanne oplevelser er
ofte utrygge og ubehagelige.
Formålet med en tvangsindlæggelse er at
sikre din sikkerhed og den bedste hjælp, så
du kan få det bedre.
Tilbageholdelse
Hvis du vil udskrives, men ikke må forlade
afdelingen, du er indlagt på, kaldes det for
tvangstilbageholdelse. En sådan tilbagehol­
delse varer kun så længe, at den har afgørende
betydning for din sikkerhed og behandling.
Du kan godt være indlagt frivilligt på et
lukket afsnit og ikke få lov til at gå ud, med
mindre du har aftalt udgang med personalet.
Skulle du opleve at blive tilbageholdt mod din
vilje, vil du undervejs tale med en læge, som
vurderer, hvor længe tilbageholdelsen bør vare.
Flytning
Hvis du er til fare for dig selv eller andre,
eller hvis du ødelægger ting omkring dig,
kan du blive flyttet til et andet lokale eller
afsnit med magt.
Medicinering
Det er altafgørende for dig, at du kan finde
ro, men det kan være en udfordring, hvis du
er meget vred eller aggressiv. Er det ikke
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0004.png
muligt at finde ro ad andre veje, kan det
være nødvendigt med beroligende medicin.
Hvis du pludselig bliver stærkt oprevet, kan
du få beroligende medicin, som vil virke i
nogle timer. Den hjælper dig med at falde i
søvn og få din vigtige hvile.
Bliver det nødvendigt at medicinere dig
gennem længere tid, vil personalet fortælle
dig alt om, hvorfor medicinen er nødvendig,
hvordan den virker og hvilke bivirkninger,
der kan være. Du får op til tre dages betænk­
ningstid. Hvis du stadig ikke vil have medici­
nen, og personalet fortsat vurderer, at den er
nødvendig, kaldes det tvangsmedicinering.
Der vil altid være en læge til stede, hvis du
medicineres under tvang.
Selve medicineringen består som regel af pil­
ler, som du vil få i et bæger, men den kan også
være flydende. Hvis du modsætter dig at tage
medicinen som piller eller i flydende form, er
en indsprøjtning en anden mulighed.
Du kan opleve at blive fastholdt eller fikseret
i forbindelse med medicineringen. Det er en
sidste udvej, som desværre kan være nødven­
dig, fordi medicinen ikke kan springes over.
Fastholdelse
Hvis du er til fare for dig selv eller andre,
kan du opleve at blive holdt fast af persona­
let. Det gælder også, hvis du har en truende
adfærd eller begår groft hærværk. En fast­
holdelse vil typisk medføre, at man bliver
ført tilbage til sit værelse.
Fastholdelse:
Der er flere måder at blive holdt fast på.
Her ser du, hvordan du kan blive holdt fast
af personalet i din seng. Det kan også gøres,
mens du sidder op og har en fra personalet på
hver side. Eller du kan blive holdt fast, hvis du
eksempelvis er blevet aggressiv og skal føres
tilbage til dit værelse mod din vilje.
Medicinering:
Hvis du pludselig bliver meget vred eller
aggressiv, kan du få beroligende medicin.
Og nogle gange kan det være nødvendigt
med medicin gennem længere tid.
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0005.png
Fiksering
Det kan ske, at du er til så alvorlig fare for dig
selv eller andre – eksempelvis fordi du sparker
og slår – at fastholdelse ikke er nok. I så fald
kan du blive spændt fast til en seng med et bæl­
te. Det kaldes tvangsfiksering. Det kan være en
voldsom oplevelse, og det er et middel, der kun
tages i brug, når det er absolut nødvendigt.
Skulle det ske for dig, så skal du vide, at du vil
have en person ved din side hele tiden, som vil
tale med dig og berolige dig. De fleste fikserin­
ger varer få timer, og målet er, at bæltet løsnes
hurtigst muligt. Hvis fikseringen varer længere
tid, vil en læge også tilse dig tre gange i døgnet.
Lægen holder øje med, om du er okay, og om
det fortsat er nødvendigt med fikseringen.
Mad gennem sonde
Hvis du ikke vil spise din mad, kan du
opleve at skulle have mad gennem en sonde.
Det er en tynd, blød plastikslange, der føres
gennem næsen ned til mavesækken. Det sker
typisk for patienter med spiseforstyrrelser.
Eftersamtale:
Hvis du behandles med tvang,
har du altid ret til at få en samtale
med personalet bagefter.
Fiksering:
Det kan ske, at du er til alvorlig fare for dig selv eller
andre. Og hvis det ikke er nok at blive holdt fast, kan du
blive spændt fast til en seng med et bælte.
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0006.png
Eftersamtaler
Hvis du behandles med nogen former for
tvang, har du altid ret til at få en samtale
bagefter – en såkaldt eftersamtale. Det er en
mulighed efter hver tvangsepisode, du måtte
opleve.
Samtalen finder sted på afdelingen så vidt
muligt sammen med din faste kontaktperson.
Under samtalen får du mulighed for bedre
at forstå, hvorfor det var nødvendigt at be­
handle med tvang, og du får mulighed for at
forklare din oplevelse af episoden. Samtidig
kan I snakke om, hvordan I kan undgå en ny
tvangsepisode.
Personlig patientrådgiver
Behandles du med tvang, vil du efter tvangs­
episoden få besøg af en patientrådgiver.
Det skal ske hurtigst muligt og senest efter
24 timer. Herefter vil du få besøg af rådgive­
ren minimum én gang om ugen, mens du er
indlagt.
Rådgiveren vil fortælle dig alt om din ind­
læggelse og behandling. Ønsker du at klage
over din behandling, kan rådgiveren også
hjælpe dig med det.
Mulighed for at klage
Hvis du har oplevet tvang, har du mulighed for
og ret til at klage. Det er vigtigt, at du ved, at
en eventuel klage ikke vil få personalet til at se
anderledes på dig – tværtimod er det en vigtig
proces i psykiatrien. Og ofte vil en grundig
samtale give et bedre indblik i, hvorfor perso­
nalet anvendte tvang og måske medføre, at du
ikke længere føler behov for at klage.
Men måske ønsker du stadig at klage, og så
er næste skridt et møde i Det Psykiatriske
Patientklagenævn. Dine pårørende kan være
med til sådan et møde, hvor nævnet vil afgø­
re, om den anvendte tvang har været lovlig.
Er du ikke tilfreds med afgørelsen, kan du
klage til byretten eller Det Psykiatriske Anke­
nævn. Ved byretten vil en advokat køre sagen.
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0007.png
”Selvom det er voldsomt at opleve tvang,
så har jeg bagefter været rigtig glad for, at
jeg blev holdt fast. For det betød, at jeg ikke
kunne gøre skade på nogen. Min største
frygt er at komme til at skade et andet
menneske, og når jeg bliver aggressiv, kan
jeg ikke styre det. Men tvang har gjort,
at det ikke er sket. Så det har været meget
vigtigt for mig at blive hjulpet.”
Anna Plov Vejl,
tidligere patient i børne-
og ungdomspsykiatrien
 §71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien
2004912_0008.png
FOR MERE INFORMATION
Tal med personalet på din afdeling eller besøg
www.sum.dk/tvang