§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 51
Offentligt

Temarapport 2016

om børn og unge i psykiatrien

Dok.nr. 16/05509-3/

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

2/19

Hvad har temaet ført til?

Børn og unge, som er indlagt på psykiatrisk afdeling, var tema for de tilsynsbesøg,

som ombudsmanden i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Insti-

tut for Menneskerettigheder gennemførte på børneområdet i 2016.

Ombudsmandens overordnede indtryk var, at børnene og de unge blev behandlet

med omsorg og respekt, og at de psykiatriske afdelinger og hospitalsskolerne ydede

en stor, engageret og værdifuld indsats for at hjælpe børnene og de unge. Det bygger

ombudsmanden især på de mange samtaler, besøgsholdene førte med børn og unge,

forældre, patientrådgivere, ansatte og ledelse.

Besøgene afdækkede, at der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen

til forældremyndighedens indehaver om, at forældrene kan undlade at tage stilling til

brug af tvang eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år, hvilket har den

virkning, at retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven gælder. På den baggrund anbe-

faler ombudsmanden generelt, at psykiatriske afdelinger giver forældrene denne in-

formation.

Ombudsmanden anbefaler også generelt, at afdelingerne har fortsat eller øget op-

mærksomhed på, at en patient efter psykiatriloven som udgangspunkt kun må tvangs-

fikseres kortvarigt, og at tvangsfiksering i udgangspunktet ikke bør anvendes over for

mindreårige under 15 år.

Desuden anbefaler ombudsmanden generelt, at skolerne sørger for, at undervisnin-

gen tilrettelægges efter samråd med forældrene.

Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på disse generelle anbefalinger med centrale

myndigheder. Desuden vil ombudsmanden følge op på anbefalingerne under sine til-

synsbesøg.

Ombudsmanden vil drøfte med Sundheds- og Ældreministeriet, om der er behov for at

vejlede om, hvordan den lægelige vurdering gennemføres i forhold til patienter, der

sover under tvangsfiksering.

Desuden vil ombudsmanden tage spørgsmålet om registrering af bæltefiksering, der

gennemføres som led i en sondeernæring, op med ministeriet.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

3/19

Ombudsmanden vil også drøfte med Sundheds- og Ældreministeriet, om der er behov

for at skærpe tilsynet med udfyldelsen af tvangsprotokollerne.

Besøgene giver tillige grundlag for, at ombudsmanden på ny vil drøfte med ministeriet,

om der bør udarbejdes skriftligt materiale med information om børns og unges ret-

tigheder i psykiatrien.

De fleste børn og unge gav under samtalerne med besøgsholdene råd til personalet

på afdelingerne. Nogle af disse råd og andre udtalelser fra børn og unge er skrevet

ind i denne rapport.

Ombudsmanden har sendt denne rapport til Sundheds- og Ældreministeriet og regio-

nerne. Formålet er at gøre myndighederne opmærksomme på rapporten, så den kan

indgå i deres overvejelser på området. Rapporten er også sendt til de afdelinger, som

ombudsmanden besøgte som led i temaet, ligesom rapporten er sendt til de kommu-

ner, hvis skoler blev besøgt. Desuden har ombudsmanden orienteret Folketingets

Retsudvalg, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg og Danske Regioner om rappor-

ten.

Læs mere om ombudsmandens arbejde med temaer i bilaget bagerst i denne rapport.

Baggrunden for temavalget

Ombudsmandens tilsyn sigter især på samfundets allermest udsatte borgere. Grup-

pen af udsatte borgere er bl.a. kendetegnet ved, at borgerne i reglen har meget få re-

surser, og at deres rettigheder let kan komme under pres. Dette kan også gælde for

børn og unge, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Med temaet ønskede ombudsmanden at få øget indblik i og undersøge forholdene for

disse børn og unge. Det var i den forbindelse centralt for ombudsmanden at få et

nærmere indtryk af, hvordan den ændrede psykiatrilov fra 2015 virker i forhold til børn

og unge.

Temaet tog afsæt i nogle af de generelle fokusområder, som ombudsmanden har un-

der sine tilsynsbesøg. Ombudsmanden har f.eks. generelt fokus på tvang og under-

visning. Ombudsmanden har også generelt fokus på brugernes relationer, f.eks. for-

holdet mellem de børn og unge, der er indlagt på afdelingen, og afdelingens persona-

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

4/19

le, herunder børnenes og de unges mulighed for at blive inddraget og få medbestem-

melse.

Desuden tog temaet udgangspunkt i Børnerådets rapport fra marts 2014 ”Det er bare

almindelige mennesker, der har en sårbarhed – børn og unge fortæller om at være

indlagt i psykiatrien”.

Af de børn og unge, der henvises til psykiatrien, er det kun omkring 4-5 %, der bliver

indlagt. Resten udredes og behandles ambulant. Det viser data fra Danske Regioner,

”Benchmarking af psykiatrien 2015”. De indlagte børn og unge, som var omfattet af

temaet, tilhørte således de mest udsatte og sårbare børn og unge i psykiatrien.

De børn og unge, som ombudsmanden mødte under sine tilsynsbesøg, var døgnind-

lagt til udredning og/eller behandling for forskellige psykiatriske lidelser som f.eks. au-

tisme, angstlidelser og spiseforstyrrelser. De var ofte indlagt frivilligt, men ombuds-

manden mødte også tvangsindlagte børn og unge. De var typisk mellem 13 og 17 år.

Besøgsholdene mødte tillige yngre patienter, ligesom der på nogle afsnit, f.eks. afsnit

for spiseforstyrrelser, var indlagt både børn, unge og voksne.

Hvordan gjorde ombudsmanden?

Ombudsmanden gennemførte 12 besøg for at belyse og undersøge temaet.

Ombudsmanden undersøgte temaet på denne måde:

−

Ombudsmanden besøgte 6 psykiatriske afdelinger med i alt 16 døgnafsnit for

børn og unge, og der var tale om afdelinger i alle fem regioner. De besøgte afsnit

var især almenpsykiatriske døgnafsnit, herunder flere døgnafsnit for patienter

med spiseforstyrrelser og et akutafsnit, men ombudsmanden besøgte også et af-

snit med bl.a. retspsykiatriske patienter.

−

Ombudsmanden besøgte 6 skoler, der havde til huse i de besøgte afdelinger.

Skolerne varetog undervisningen af de indlagte børn og unge og hørte under 6

forskellige kommuner.

−

Ombudsmanden bad på forhånd som udgangspunkt afdelingerne om at sende

bl.a. følgende:

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

5/19

De 3 seneste sager om tvangsfiksering og de 2 seneste sager om

indgreb i form af fiksering over for mindreårige under 15 år med sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver.

Alternativt

bad ombuds-

manden om de 5 seneste sager på afsnittet, der angik enten tvangs-

fiksering eller indgreb i form af fiksering over for mindreårige under 15

år med samtykke fra forældremyndighedens indehaver (tilførsler til

tvangsprotokol og referat af eftersamtale)

Behandlingsplanen, eventuelle notater om skole og undervisning og

uddrag af patientjournalen (indlæggelsessamtale, forhåndstilkendegi-

velser og eventuelle afvigelser fra forhåndstilkendegivelser) for de pa-

tienter, som de 5 fikseringer angik

Havde afdelingen ikke 5 fikseringer af den beskrevne karakter fra de

seneste par år, bad ombudsmanden om at få behandlingsplanen,

eventuelle notater om skole og undervisning samt uddrag af patient-

journalen (indlæggelsessamtale, forhåndstilkendegivelser og eventu-

elle afvigelser fra forhåndstilkendegivelser) for de 5 patienter på af-

snittet, der senest havde været udsat for tvang eller indgreb over for

mindreårige under 15 år med samtykke fra forældremyndighedens in-

dehaver, sammen med tilførslen til tvangsprotokollen og referat af ef-

tersamtale

Eventuel indberetning efter psykiatriloven til Sundhedsstyrelsen om

tvangsfiksering, der varede i længere tid end 30 dage

Skriftligt materiale, som var målrettet børn og unge, der var indlagt på

afsnittet, og som informerede børnene og de unge om deres rettighe-

der og om brug af tvang.

−

I ugen op til tilsynsbesøgene orienterede ombudsmanden i et personligt brev

hvert enkelt barn og hver enkelt ung om besøget og muligheden for at få en sam-

tale med besøgsholdet. I en folder, som ombudsmanden sendte med brevet, var

det beskrevet, hvad besøgsholdet gerne ville tale med børnene og de unge om.

Formålet med denne fremgangsmåde var at få flest mulige børn og unge i tale,

fordi de er en væsentlig og vigtig informationskilde for ombudsmanden. Folderen

er vedlagt denne rapport.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

6/19

−

Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med 26 indlagte børn og

unge. Desuden talte holdene med forældre, patientrådgivere, personale og ledel-

se. Samtalerne handlede især om fiksering, undervisning og inddragelse og

medbestemmelse.

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirk-

somhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens arbejde med

at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres frihed, udsættes for

f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf. den valgfri protokol til FN-

Konventionen mod Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Be-

handling eller Straf.

Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i henhold

til protokollen udføres i samarbejde med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og In-

stitut for Menneskerettigheder. DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder bidrager i

samarbejdet med lægelig og menneskeretlig ekspertise. Dette betyder bl.a., at

personale med denne ekspertise på vegne af de to institutter deltager i planlægning

og gennemførelse af og opfølgning på tilsynsbesøg.

Ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder efter bl.a. FN’s

Børnekonvention. Ombudsmandens børnesagkyndige deltager i alle tilsynsbesøg på

børneområdet.

Hvad fandt ombudsmanden ud af?

På baggrund af de gennemførte besøg konstaterede ombudsmanden bl.a.:

−

at der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen til forældremyndig-

hedens indehaver om, at forældrene kan undlade at tage stilling til brug af tvang

eller magtanvendelse over for deres børn under 15 år, hvilket har den virkning, at

retssikkerhedsgarantierne i psykiatriloven gælder

−

at en række børn og unge blev fikseret i over 8 timer

at der i mange tilfælde ikke blev foretaget en lægelig vurdering af den fortsatte

brug af fiksering, når barnet eller den unge sov

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

7/19

−

at fiksering under sondeernæring ikke blev registreret og hermed ikke indgik i

afdelingens tvangsstatistik

−

at udfyldelsen af tvangsprotokoller kan forbedres

at eftersamtaler ikke blev gennemført/tilbudt i en række tilfælde

at inddragelsen og medbestemmelsen for børnene og de unge kan forbedres

at informationen til børn og unge om deres rettigheder i psykiatrien kan forbedres

at undervisningen typisk ikke blev tilrettelagt efter samråd med forældrene

at forholdet mellem patienter og personale generelt var godt, og at børnene og de

unge havde forslag til forbedringer.

Information til forældrene

Børn og unge kan ligesom voksne blive udsat for tvang, når de er indlagt på psykia-

trisk afdeling. Tvangen kan f.eks. bestå i fastholdelse, bæltefiksering og behandling

ved ernæring med en sonde.

For at der er tale om tvang, er det en betingelse, at der ikke foreligger et informeret

samtykke.

Unge, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke.

For børn og unge under 15 år kan forældrene give informeret samtykke. Det blev fast-

lagt ved ændringen af psykiatriloven i 2015. Det betyder, at der ikke foreligger tvang i

psykiatrilovens forstand, hvis forældrene samtykker i, at den psykiatriske afdeling bru-

ger tvang over for barnet eller den unge under 15 år. Der er tale om magtanvendelse,

hvis patienten er under 15 år, og forældrene giver samtykke til en behandling, som er

imod den mindreåriges vilje.

Når forældrene til en ung under 15 år samtykker, bortfalder nogle af retssikkerhedsga-

rantierne i psykiatriloven, f.eks. beskikkelse af patientrådgiver og klageadgang.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

8/19

Hvis der ikke foreligger informeret samtykke, vil barnet eller den unge være omfattet af

psykiatriloven, hvis de øvrige betingelser for at anvende de enkelte tvangsforanstalt-

ninger er opfyldt. Det betyder, at psykiatrilovens betingelser skal være opfyldt, for at

der kan udøves tvang til f.eks. blodprøvetagning eller medicinering, og det indebærer

bl.a. også krav om beskikkelse af patientrådgiver og klagemuligheder.

Forældrene skal informeres om, at de kan undlade at tage stilling til brug af tvang eller

magtanvendelse over for deres børn under 15 år, hvilket har den virkning, at retssik-

kerhedsgarantierne i psykiatriloven gælder. Det skyldes, at i de tilfælde, hvor foræl-

drene undlader at tage stilling, ligestilles det med manglende samtykke.

Tilsynsbesøgene viste, at der var behov for, at afdelingerne forbedrede informationen

til forældrene om dette.

Ved alle tilsynsbesøg anbefalede ombudsmanden således, at afdelingen sørgede for

at informere forældrene om, at de kunne undlade at tage stilling til brug af tvang eller

magtanvendelse over for deres børn under 15 år. Flere steder blev det anbefalet at

have skriftlig information om dette.

Flere afdelinger tilkendegav, at de generelt gerne ville have, at forældrene samtykke-

de til tvang, fordi forældrene på den måde også tog ansvar for en del af behandlingen.

Tvang og magtanvendelse kan være nødvendig af hensyn til patientens behandling.

Men samtidig kan det også opleves som et tillidsbrud mellem patient og behandlere.

En ansat på en afdeling udtrykte det sådan, at personalet aktivt skulle gøre noget for

at opbygge et tillidsforhold igen efter tvang eller magtanvendelse. En anden ansat

sagde, at hun ikke kunne lide, når barnet tiltalte hende med navn under tvang, ligesom

det var svært at kropsvisitere og udøve anden tvang over for patienter, der havde væ-

ret udsat for overgreb. På en afdeling deltog patientens tætteste omsorgsperson som

regel ikke i tvangen, men kunne være med som omsorgsperson.

”Der er kun én [af personalet], jeg har tillid til,

for han har ikke været med i sonderummet.”

Pige, 14 år

I og med at tvang kan opleves som et tillidsbrud, kan et forældresamtykke til magtan-

vendelse, som barnet eller den unge er imod, blive et tillidsbrud i forholdet mellem

barnet eller den unge og forældrene. Også af den grund er det væsentligt, at foræl-

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

9/19

drene bliver informeret om, at de kan undlade at tage stilling til brug af tvang eller

magt over for deres børn.

Sager om fiksering

Barnets tarv skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører barnet. Det

fremgår af artikel 3, stk. 1, i FN’s Børnekonvention.

Ifølge artikel 37, litra a, i samme konvention skal intet barn gøres til genstand for tortur

eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

En patient, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan blive tvangsfikseret efter

psykiatriloven. Det gælder også for børn og unge. Den psykiatriske afdeling må alene

anvende bælte, hånd- og fodremme og handsker til at tvangsfiksere patienten.

Tvangsfiksering er alvorligt og indgribende. Det understreges bl.a. af, at Højesteret i

en dom af 31. januar 2017 (U2017.1314H) fandt, at en uberettiget tvangsfiksering af

en patient i to perioder på samlet set 18 dage – henset til den belastning, der var for-

bundet hermed – indebar en krænkelse i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Efter artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Jo mere indgribende et tvangsindgreb er, og jo yngre den mindreårige patient er, jo

mere vil tale for, at det vurderes, om behandlingens formål kan opnås via alternative

metoder. For eksempel bør et alvorligt indgreb som tvangsfiksering i udgangspunktet

ikke anvendes over for patienter under 15 år.

Mindreårige under 15 år kan mod deres vilje blive fikseret på grundlag af et forældre-

samtykke.

Både tvangsfiksering og fiksering iværksat mod den mindreåriges vilje, men med for-

ældresamtykke, skal registreres i afdelingens tvangsprotokol.

Ombudsmanden modtog nærmere oplysninger om i alt 22 (tvangs-)fikseringer af børn

og unge, herunder en 18-årig og to 19-årige. Ombudsmanden gennemgik sagerne

med udgangspunkt i det skema om fiksering, som er vedlagt denne rapport. Alle fikse-

ringerne fandt sted, efter at fikseringsbestemmelserne i psykiatriloven blev ændret i

2015.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

10/19

Sagerne viste, at der på alle de afdelinger, som ombudsmanden besøgte, var børn

og/eller unge, der i 2015 og/eller i 2016 var blevet enten tvangsfikseret eller fikseret

med forældresamtykke.

I 21 tilfælde var fikseringen sket, fordi det var nødvendigt for at afværge, at patienten

udsatte sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller hel-

bred. I et tilfælde, hvor en 17-årig patient var bæltefikseret i knap 4 timer, var begrun-

delsen for tvangen ikke anført i tvangsprotokollen. Psykiatriloven giver også mulighed

for at fiksere patienter, fordi de groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af

ikke ubetydeligt omfang, men ombudsmanden stødte ikke på fikseringer, der var fore-

taget med den begrundelse.

Alle fikseringerne skete med bælte. 3 patienter på henholdsvis 12, 13 og 17 år blev

også fikseret med hånd- og fodremme. I 4 tilfælde skete fikseringen med forældre-

samtykke.

Det er væsentligt, at afdelingerne er opmærksomme på, at tvangsfiksering efter psyki-

atriloven som udgangspunkt kun må anvendes kortvarigt. Det gælder ikke mindst, når

der er tale om mindreårige under 15 år, fordi tvangsfiksering i udgangspunktet ikke

bør anvendes over for disse mindreårige.

14 fikseringer varede under 5 timer. 5 af disse fikseringer angik patienter under 15 år

(tre 13-årige og to 14-årige), hvoraf 4 fikseringer var foretaget med forældresamtykke.

8 fikseringer varede over 8 timer. Den længste fiksering af en 17-årig patient varede

34 timer og 50 minutter, og den næst længste fiksering af en 17-årig patient varede 15

timer og 24 minutter. To af disse 8 fikseringer angik mindreårige patienter under 15 år

og blev foretaget uden forældresamtykke: en 12-årig patient var fikseret i 11 timer og

2 minutter, og en 14-årig patient var fikseret i 12 timer og 26 minutter. De øvrige pati-

enter var 17, 18 eller 19 år.

Ombudsmanden anbefaler generelt, at afdelingerne har fortsat eller øget opmærk-

somhed på, at en patient efter psykiatriloven som udgangspunkt kun må tvangsfikse-

res kortvarigt, og at tvangsfiksering i udgangspunktet ikke bør anvendes over for min-

dreårige under 15 år.

Der skal foretages en lægelig vurdering af, om tvangsfiksering fortsat skal anvendes

2-4 timer, efter at tvangsfikseringen er startet. Begrundelsen er, at en patient efter

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

11/19

psykiatriloven kun kan tvangsfikseres nogle få timer, medmindre hensynet til patien-

tens eller andres liv, førlighed eller sikkerhed tilsiger det.

Overlægen har ansvaret for, at tvangsfiksering ikke anvendes i videre omfang end

nødvendigt. Desuden kræver psykiatriloven, at en tvangsfiksering revurderes med

faste intervaller. Der skal således foretages en fornyet lægelig vurdering af, om en

patient fortsat skal være tvangsfikseret, så ofte forholdene tilsiger det, dog mindst 3

gange i døgnet. De 3 gange skal være jævnt fordelt, efter at beslutningen om brug af

tvangsfiksering er truffet. Tidspunktet for den fornyede lægelige vurdering skal fremgå

af tvangsprotokollen.

7 fikseringer på over 8 timer fandt sted om natten. En af disse 7 patienter blev vurde-

ret af en læge kl. 02.21, en anden patient blev lægetilset kl. 04.45 på grund af smerter

ved fikseringen, og en tredje patient blev forsøgt lægeligt vurderet kl. 00.10, men pati-

enten sov. De øvrige 4 patienter blev ikke lægeligt vurderet om natten.

En afdeling oplyste, at i tilfælde af at patienten faldt i søvn i bæltet, blev den lægelige

vurdering udsat, til patienten vågnede. Det skete ud fra en vurdering af, at en god

søvn var meget vigtig for patienten efter en periode, hvor patienten havde været op-

kørt. Den lægelige vurdering blev således foretaget, når patienten vågnede.

En 17-årig patient på en anden afdeling blev bæltefikseret kl. 22.20 og var faldet i

søvn kl. 22.46, hvor tvangen ophørte. Lægen løsnede bæltet, fordi patienten efter tid-

ligere erfaring var rolig og kunne indgå aftaler, når vedkommende vågnede.

På en tredje afdeling var en 12-årig patient fikseret kl. 20.58, og kl. 00.10 blev bælte-

tilsyn forsøgt. Patienten var sovende, da lægen kom, og der kunne derfor ikke laves

bæltetilsyn. Det blev aftalt, at personalet kontaktede lægen, så snart patienten vågne-

de. Personalet havde løbende forsøgt at motivere patienten for at komme ud af bæl-

tet, men patienten nægtede at samarbejde og sagde, at vedkommende ville blive ud-

adreagerende, hvis bæltet blev løsnet.

Ombudsmanden vil drøfte med Sundheds- og Ældreministeriet, om der bl.a. i lyset af,

at en patient efter psykiatriloven som udgangspunkt kun må tvangsfikseres kortvarigt,

er behov for at vejlede om, hvordan den lægelige vurdering gennemføres i forhold til

patienter, der sover under tvangsfiksering.

Tvangsfikseringer, der varer længere end 30 dage, skal indberettes til Sundhedssty-

relsen. Ombudsmanden stødte ikke på sådanne fikseringer.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

12/19

Fiksering under sondeernæring

Det kan være nødvendigt at fiksere et barn eller en ung, mens barnet eller den unge

bliver ernæret med en sonde, som typisk går ind gennem næsen. Det skete på afsnit

for spiseforstyrrede patienter.

En afdeling oplyste, at det kunne være farligt at lægge en sonde, hvis patienten var

meget urolig, og at det derfor kunne blive nødvendigt at bæltefiksere. Alternativet var,

at 6 voksne fastholdt f.eks. en lille tynd pige. Det var afdelingens opfattelse, at forløbet

i den situation blev mindre voldsomt ved brug af bælte.

Hvis det i forbindelse med behandlingen af en legemlig lidelse er nødvendigt at fiksere

med bælte, remme og handsker, registreres det særskilt.

Den magt, der om fornødent anvendes til at gennemføre en psykiatrisk behandling,

registreres ikke selvstændigt. Et eksempel på dette er fastholdelse.

Et forløb, hvor en ung blev bæltefikseret under sondeernæring, viste, at bæltefikserin-

gen ikke blev registreret på en sådan måde, at de enkelte bæltefikseringer indgik i

afdelingens tvangsstatistik.

Det fremgik således af en tvangsprotokol om behandling i form af sondeernæring af

en 13-årig patient, at der måtte benyttes ”bælte + remme”. De over 30 gange, hvor

patienten blev bæltefikseret ved ernæringen, fremgik ikke af afdelingens tvangsstati-

stik. Tvangsstatistikken viste, at der i det pågældende år indtil videre alene havde væ-

ret 4 bæltefikseringer. Bæltefikseringen, der i øvrigt blev gennemført med forældre-

samtykke, ansås således for omfattet af behandlingen på samme måde, som en fast-

holdelse vil blive anset for omfattet af behandlingen.

I lyset af fikseringens alvorlige og intensive karakter for den enkelte patient vil om-

budsmanden tage dette spørgsmål op med Sundheds- og Ældreministeriet.

Udfyldelsen af tvangsprotokoller

Alle psykiatriske afdelinger skal have en tvangsprotokol. Personalet på afdelingen skal

skrive brug af tvangsfiksering og fiksering mod den mindreåriges vilje, men med for-

ældresamtykke, ind i protokollen. Der er regler om, hvilke oplysninger personalet skal

tilføre protokollen.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

13/19

Ombudsmanden anbefalede flere psykiatriske afdelinger at være mere omhyggelige

med at udfylde tvangsprotokoller. Manglerne bestod f.eks. i, at det ikke fremgik af pro-

tokollen, at der også var anvendt hånd- og fodremme, eller at der var foretaget en læ-

gelig vurdering af, om patienten fortsat skulle være tvangsfikseret.

De fleste steder anbefalede ombudsmanden også, at afdelingerne sørger for at skrive

navnene på det personale, der deltager i tvangsfiksering, ind i tvangsprotokollen.

Navnene på det implicerede personale skal skrives ind i protokollen, så patienten kan

få navnene, f.eks. hvis patienten ønsker at klage over en ansat. I stedet for at skrive

navnene på personalet skrev afdelingen f.eks. blot nummeret på afsnittet.

Ombudsmanden vil drøfte med Sundheds- og Ældreministeriet, om der er behov for at

skærpe tilsynet med udfyldelsen af protokollerne.

Eftersamtaler

Det fremgår af artikel 12, stk. 1, i FN’s Børnekonvention, at et barn, der er i stand til at

udforme sine egne synspunkter, har ret til frit at udtrykke disse synspunkter i alle for-

hold, der vedrører barnet. Barnets synspunkter skal have passende vægt i overens-

stemmelse med dets alder og modenhed.

Når f.eks. en tvangsfiksering ophører, skal patienten tilbydes en eller flere samtaler.

Formålet med samtalen er at få belyst patientens og personalets opfattelse af den si-

tuation, der ledte til fikseringen. Meningen er gennem samtalen at forebygge yderlige-

re tvang og eventuelt at gennemføre tvang på en anden måde fremover. Referat af

samtalen skal journalføres.

Mindreårige under 15 år, hvis forældre har givet samtykke til behandlingen, skal også

tilbydes en opfølgende samtale, efter at indgrebet er ophørt. Det samme gælder den

mindreåriges forældre. Dette blev fastsat ved ændringen af psykiatriloven i 2015.

Ombudsmanden modtog referater af eftersamtaler og andre oplysninger om, hvorvidt

der var gennemført/tilbudt eftersamtaler i bl.a. fikseringssagerne. Ombudsmanden

gennemgik dette materiale med udgangspunkt i det skema om fiksering, der er ved-

lagt denne rapport.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

14/19

Gennemgangen viste, at eftersamtaler i en række tilfælde ikke blev gennemført/tilbudt.

Ombudsmanden har derfor anbefalet flere afdelinger at sikre, at eftersamtaler tilbydes

til forældre, der har givet samtykke til behandlingen af deres børn under 15 år. Nogle

afdelinger blev også anbefalet at sikre, at eftersamtaler blev tilbudt mindreårige under

15 år, hvis forældre havde samtykket til behandlingen. En afdeling blev anbefalet at

sikre, at eftersamtaler tilbydes patienter ved ophør af tvang.

Inddragelse og medbestemmelse

Barnet har ret til at blive hørt efter artikel 12 i FN’s Børnekonvention

Ifølge artikel 7, stk. 3, i FN’s Handicapkonvention har et barn med handicap ret til frit

at udtrykke sine synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet selv, på lige fod med

andre børn, idet barnets synspunkter skal have passende vægt i overensstemmelse

med barnets alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende

bistand for at virkeliggøre denne ret.

Alle patienter, der indlægges på psykiatrisk afdeling, skal have en behandlingsplan.

Det er overlægens ansvar at sørge for det.

Patienten skal inddrages og høres om planens indhold, hvilket blev fastsat ved æn-

dringen af psykiatriloven i 2015. Formålet var yderligere at sikre, at patienten i videst

mulige omfang inddrages i og høres om sin egen behandling, i stedet for blot at blive

vejledt om planens indhold. Dermed deltager patienten aktivt i drøftelsen og tilrette-

læggelsen af den langsigtede behandlingsplan.

Når børnene eller de unge inddrages i deres egen behandlingsplan, bliver det i højere

grad et samarbejde, hvor personalets viden og erfaring spiller sammen med barnets

eller den unges erfaringer.

”Lyt mere til mig, stol mere på mig”.

Pige, 12 år

Patienten skal også høres om sine eventuelle tilkendegivelser af præferencer i forhold

til behandlingen, herunder hvis anvendelse af tvang kommer på tale. Sådanne for-

håndstilkendegivelser indhentes ved indlæggelsen eller snarest muligt derefter.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

15/19

Ombudsmanden modtog behandlingsplaner og andre oplysninger om, hvorvidt patien-

ten var inddraget og hørt, herunder om eventuelle forhåndstilkendegivelser, i bl.a. fik-

seringssager. Ombudsmanden gennemgik dette materiale med udgangspunkt i det

skema om inddragelse og medbestemmelse i psykiatrien, der er vedlagt denne rap-

port.

Gennemgangen viste, at ikke alle afdelinger havde implementeret indhentelsen af for-

håndstilkendegivelser. Ombudsmanden anbefalede flere afdelinger at sikre, at patien-

terne blev hørt om forhåndstilkendegivelser.

”Personalet skal have en mere støttende tilgang end ’skæld-ud’-tilgang.

De skal fx sige, ’du kom rigtig langt i dit måltid’,

og fokusere på det, der lykkes.”

Pige, 14 år

Der var også mellem afdelingerne forskel på, i hvilket omfang patienterne blev inddra-

get og hørt om behandlingsplanens indhold. Nogle afdelinger blev anbefalet at sikre,

at patienten blev inddraget om behandlingsplanens indhold. En afdeling blev anbefalet

at justere sin praksis, så reglen om at høre patienten om planens indhold blev efterle-

vet fuldt ud.

”De skal ikke kun fokusere på vægt og hjælp til det,

men også til det psykiske.”

Pige, 13 år

Det var i øvrigt ombudsmandens generelle indtryk, at børnene og de unge blev ind-

draget i at udarbejde individuelle/personlige strategier for at forebygge selvskade.

Information om rettigheder

Danmark har efter artikel 42 i FN’s Børnekonvention forpligtet sig til gennem passende

og aktive forholdsregler at gøre principperne og reglerne i konventionen almindeligt

bekendt for børn.

Børn og unge i psykiatrien har en række rettigheder. F.eks. skal mindreårige under 15

år, der mod deres vilje fikseres med forældresamtykke, tilbydes en eftersamtale, når

indgrebet er ophørt. Unge over 15 år kan selv give informeret samtykke til behandling

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

16/19

og har ret til at få beskikket en patientrådgiver, hvis de bliver udsat for f.eks. tvangsfik-

sering, ligesom børn og unge har ret til undervisning efter folkeskoleloven, mens de er

indlagt.

Det er centralt for børn og unge at kende deres rettigheder. Derfor indhentede om-

budsmanden på forhånd oplysninger bl.a. om skriftligt materiale, som var målrettet

børnene og de unge, og som informerede dem om deres rettigheder og om brug af

tvang.

Der var forskel på, hvilket materiale afdelingerne havde til børnene og de unge.

Ombudsmanden gav flere anbefalinger om, at afdelingerne overvejede at udarbejde

skriftligt materiale med information om de rettigheder, børn og unge har i psykiatrien,

som sprogligt er målrettet børn og unge, og som eventuelt er aldersopdelt.

En afdeling havde planer om at etablere et ungepanel, som skulle være med til at råd-

give ledelsen om f.eks. informationsmateriale til patienterne.

Ombudsmanden har tidligere drøftet udarbejdelse af sådant materiale med Sundheds-

og Ældreministeriet.

Anbefalingerne til afdelingerne om at overveje at udarbejde materiale til børnene og

de unge giver grundlag for, at ombudsmanden på ny drøfter spørgsmålet med ministe-

riet.

Undervisning

Danmark har efter artikel 28, stk. 1, i FN’s Børnekonvention anerkendt barnets ret til

uddannelse.

Beliggenhedskommunen indretter undervisning på de psykiatriske afdelinger, med-

mindre der på anden måde sørges for undervisningen.

Ombudsmandens hovedindtryk fra besøgene i hospitalsskolerne var, at undervisnin-

gen af de indlagte børn og unge blev prioriteret som en vigtig del af børnenes og de

unges behandling. Undervisningen strukturerede og normaliserede barnets eller den

unges dag, ligesom skolegangen forberedte barnet eller den unge til tiden efter ud-

skrivelsen.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

17/19

Børnene og de unge var helt overvejende glade for skolen.

”Det er godt at gå i skole.

Der er få elever, man får mere hjælp, og der er mere plads til hver elev.

De tager hensyn, hvis man har det dårligt.”

Pige, 13 år

Mange børn og unge havde haft en afbrudt skolegang i tiden op til indlæggelsen. Nog-

le havde slet ikke været i skole i lang tid, f.eks. i et år eller to. For personalet på sko-

lerne gik der nogle gange et stort motivationsarbejde, forud for at et barn eller en ung

kunne modtage undervisning. Nogle børn og unge oplevede, at de for første gang fik

succes med at gå i skole.

”Det er rigtig godt.

Man lærer meget på en time.”

Pige, 14 år

Ombudsmanden har gennemgået en række konkrete skoleforløb ud fra det skema om

undervisning, inddragelse og medbestemmelse, der er vedlagt denne rapport.

Ud fra denne gennemgang og de oplysninger, som besøgsholdene i øvrigt modtog,

konstaterede ombudsmanden, at undervisningen generelt blev tilrettelagt efter samråd

med eleverne.

Desuden var det ombudsmandens indtryk, at skolerne normalt sikrede, at den, der

stod for sygeundervisningen, indhentede oplysning om elevens hidtidige undervisning.

Ombudsmanden anbefalede en afdeling at sikre, at sådanne oplysninger blev indhen-

tet.

Det var også ombudsmandens indtryk, at skolerne sikrede, at de undervisere, der

skulle undervise eleven efter sygeundervisningens ophør, fik de nødvendige oplysnin-

ger om sygeundervisningens forløb.

Ombudsmanden anbefalede de fleste skoler, at de justerede deres praksis, så under-

visningen blev tilrettelagt efter samråd med forældrene.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

18/19

Forholdet mellem børnene og de unge og personalet

Ombudsmandens indtryk var, at der generelt var et godt forhold mellem personalet og

de indlagte børn og unge. Dette indtryk blev bl.a. bekræftet af en patientrådgiver, der

havde en god fornemmelse af en afdeling, hvor der blev talt ordentligt til børnene og

de unge, og hvor den pædagogiske del var tydeligt til stede, i forhold til hvordan per-

sonalet omgikkes patienterne.

Da børnene og de unge som afslutning på samtalerne med ombudsmanden blev

spurgt, om de havde et godt råd til personalet, havde flere af dem råd omkring perso-

nalets tiltaleform:

”De skal tale ordentligt. Vi er stadig mennesker, vi har det bare svært.

De skal ikke bare sige ’denne patient’. Jeg har også et navn.”

Pige, 17 år

”De skal ikke tale til en, som om man er to år, når de snakker en til ro.

Det virker modsat.”

Pige, 13 år

”De skal se patienterne som unge mennesker og ikke kun som syge.”

Pige, 17 år

Flere af børnenes og de unges råd til personalet handlede om mere tid til samtale

med personalet:

”At personale sætter sig ned på ens værelse, kigger på en og spørger,

’hvordan har du det?’ Og giver sig tid.”

Pige, 17 år

”De

skal lytte til de unge, og man skal få lov til at svare.

De skal give sig tid og ikke gå så hurtigt”.

Dreng, 17 år

Flere børn og unge roste også personalet:

”Her er roligt, og vi laver noget hyggeligt med personalet.”

Pige, 16 år

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

19/19

”Personalet er gode til at lytte og give håb om,

at det nok skal blive bedre”

Pige, 14 år

Børnenes og de unges råd blev mundtligt videregivet til ledelsen.

København, den

15-05-2017

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

NOTAT

BILAG OM OMBUDSMANDENS ARBEJDE MED TEMAER.

Temaer for tilsyn

Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur et eller flere temaer for årets

tilsynsbesøg.

Valget af tema afhænger især af, hvor der er grund til at gøre en ekstra til-

synsindsats. Ofte vælger ombudsmanden et snævert tema såsom sikringscel-

leanbringelse i kriminalforsorgen. Andre gange vælger ombudsmanden et

bredt tema, eksempelvis børn og unge, som på grund af vidtgående og varigt

nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne opholder sig eller bor på instituti-

on.

Temaerne giver ombudsmanden mulighed for at inddrage aktuelle emner i

tilsynsvirksomheden og også for at gå i dybden og på tværs med bestemte

problemstillinger og indhøste erfaringer om praksis, herunder bedste praksis.

Et hovedformål med tilsynsbesøgene i det pågældende år er at belyse og un-

dersøge årets temaer. Hovedparten af årets tilsynsbesøg foregår derfor i insti-

tutioner, hvor temaerne er relevante.

Dok.nr. 16/01412-4/RI

Rapporter om temaer

Ved afslutningen af året afrapporterer ombudsmanden sammen med Institut

for Menneskerettigheder og DIGNITY resultaterne af årets tilsynsvirksomhed.

Temaerne bliver navnlig afrapporteret i særskilte rapporter om de enkelte te-

maer. I rapporterne sammenfatter og formidler ombudsmanden de væsentlig-

ste resultater af temaerne.

Generelle anbefalinger

Resultater af temaer kan være generelle anbefalinger til myndighederne. Det

kan eksempelvis være en anbefaling om at udarbejde en politik for forebyg-

gelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Generelle anbefalinger er baseret på ombudsmandens erfaringer på området.

De vil normalt også være givet som konkrete anbefalinger til bestemte institu-

tioner under tidligere tilsynsbesøg.

Typisk vil ombudsmanden drøfte opfølgningen på sine generelle anbefalinger

med de centrale myndigheder. Desuden vil ombudsmanden følge op på dem

under tilsynsbesøg.

De generelle anbefalinger har et forebyggende sigte. Baggrunden for det fo-

rebyggende arbejde på tilsynsområdet er, at ombudsmanden er udpeget som

national forebyggende mekanisme efter den valgfri protokol til FN-

Konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigen-

de behandling eller straf.

Temarapporterne bliver offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

www.ombudsmanden.dk. Desuden sender ombudsmanden rapporterne til de

relevante myndigheder, så myndighederne kan lade dem indgå i deres over-

vejelser på de forskellige områder. Ombudsmanden orienterer også Folketin-

get om rapporterne.

2/2

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Besøg fra

Ombudsmandens

Børnekontor

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Hvad er Ombudsmandens

Børnekontor?

Vi arbejder med børns og unges

rettigheder.

Vi undersøger blandt andet, om børn og

unge bliver behandlet ordentligt og får den

hjælp, loven siger, de skal have.

Børn og unge kan klage til os, og vi

besøger steder, hvor børn opholder sig.

Hvorfor kommer vi på besøg?

Fordi vi gerne vil høre, hvordan du har det,

når du er indlagt på en psykiatrisk afdeling.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Vi vil gerne tale med dig om,

- du får undervisning,

- du har været udsat for tvang,

- du er blevet spurgt om, hvad du

mener om din behandling.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

Besøg vores hjemmeside

boernekontoret.ombudsmanden.dk

Chatten er åben hver tirsdag og torsdag

fra kl. 15 til kl. 17.

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 51: Folketingets Ombudsmands nyhed om bæltefiksering af børn og unge i psykiatrien