§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Høringssvar, høringsnotat og lovudkast om magtanvendelse og boliger (Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om forpligtende kommunale samarbejder , lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 41
Offentligt

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Laura Brogaard Poul-

sen

Koordineret med

SUM og TBBM

Sagsnr.

2018 - 4775

Doknr.

639586

Dato

10-01-2019

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

over

forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædago-

gisk ledsagelse under ferie, lov om forpligtende kommunale samarbejder,

lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede

regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til

unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag blev den 15. november 2018 med svarfrist den 14. de-

cember 2018 sendt i høring hos:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Amnesty In-

ternational, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Beredskabsstyrelsen, BL

–

Dan-

marks Almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr.

Bygningsfornyelse, Center for Boligsocial Udvikling, Civilstyrelsen, Danmarks

Lejerforeninger, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykologforening, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater,

Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisatio-

ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Udlejere, Danske Ældreråd,

Datatilsynet, DemensKoordinatorerne i Danmark, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Han-

dicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen i Dan-

mark, Ergoterapeutforeningen, Faglige Seniorer, FOA, Foreningen af Danske

Revisorer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Social-, Sund-

heds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen til boliger

for ældre og enlige, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frivilligrådet, HK/kom-

munal, Husleje- og Beboerklagenævnforeningen, Institut for Menneskerettighe-

der, KL, Kommunernes Revision

–

BDO, Kristelig Fagbevægelse, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Landforeningen KRIM, Landsbyggefonden,

Landsforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lejernes

Landsorganisation, LO, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens,

OK-Fonden, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Praktiserende

Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Psykiatrifonden, Pårørende-

gruppen for svage ældre, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, SBH, Selveje Dan-

mark, Sind, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsynene, Socialt Leder-

forum, Statsforvaltningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Ældre Sagen.

Børne- og Socialministeriet har modtaget svar fra følgende myndigheder og or-

ganisationer:

§71, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 41: Høringssvar, høringsnotat og lovudkast om magtanvendelse og boliger (Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om forpligtende kommunale samarbejder , lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger), fra børne- og socialministeren

Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Civilstyrelsen, Dansk Selskab for Fysiote-

rapi til Voksne med Udviklingshæmning, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Demens-

Koordinatorerne i Danmark, Det Faglige Selskab for Sygeplejesker i Kommu-

nerne (FSSK), Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Ergoterapeut-

foreningen, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark (FSD), KL, Landforeningen LEV, Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS), LO, Nationalt Videnscenter for Demens, Politiforbundet i Danmark,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De Hjemløses

Landsorganisation, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, So-

cialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst, Statsforvalt-

ningen og Ældre Sagen.

I afsnit 3 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne hørings-

svar.

2. Ændringer foretaget efter høringsrunden

Der er udover sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer foreta-

get følgende ændringer efter høringsrunden:

Til de foreslåede ændringer på magtanvendelsesområdet:



Det er tilføjet i de almindelige bemærkninger, at det alene er det perso-

nale, der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan

anvende magt efter de foreslåede bestemmelser.

Kommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at der foreligger den fornødne

faglige dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne,

er præciseret i de almindelige bemærkninger.

Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 er føjet til definitio-

nen af dagtilbud igennem hele lovforslaget.

I de almindelige og specielle bemærkninger til forslaget om husordener

er ordene ”selvstændigt”

slettet

og ”andre

sanktioner”

ændret til ”andre

indgreb i

selvbestemmelsesretten”.

I bestemmelsen om fysisk guidning er ”af personer” ændret til ”over for

personer”.

I bestemmelsen om afværgehjælp er det præciseret, at det er den per-

son, der forårsager ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller

føres væk fra en situation.

Det er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om klagead-

gang til kommunalbestyrelsen præciseret, at der ikke er tale om etable-

ring af en ny klageadgang, men om en lovfæstelse af uskreven kom-

munalret.

Der er i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om registre-

ring og indberetning tilføjet et afsnit om databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven.

I bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om registrering, ind-

beretning og orientering af pårørende er der tilføjet et afsnit om perso-

nalets overholdelse af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.

Følgende er føjet til ordlyden i den foreslåede § 136 e, stk. 3: ”medmin-

dre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes

værge modsætter sig”

I bemærkningerne til den foreslåede § 136 d er der foretaget en uddy-

bende definition af fastholdelse m.v.

I bemærkningerne til tilføjelsen i formålsbestemmelsen og i bemærk-

ningerne til den foreslåede § 136 d er der foretaget en uddybende defi-

nition af ”fællesskabet”

”andre”.

I bemærkningerne til den foreslåede § 136 e, stk. 2, er det tilføjet, at

bestemmelsen ikke giver hjemmel til, at den eventuelle fremtidsfuld-

mægtige eller eventuelle værge kan kræve anvendelse af tryghedsska-

bende velfærdsteknologi efter stk. 1, hvis den pågældende modsætter

sig anvendelsen.





Der er foretaget konsekvensrettelser i servicelovens §§ 131 og 134

som følge af den foreslåede § 136 f, stk. 3, 2. pkt.

Der er foretaget en konsekvensændring i lov om forpligtende kommu-

nale samarbejder. Denne ændring er indsat som en ny § 4 i lovforsla-

get.

Til de foreslåede ændringer på boligområdet:



I den foreslåede § 108 a, stk. 1, er

”Kommunalbestyrelsen kan beslutte

at målrette botilbud efter servicelovens § 108, stk. 1, til personer under

35 år” ændret til ”Boformer efter § 108, stk. 1, kan målrettes personer

under 35 år.”

I lovbemærkningerne er det tilføjet, at der kan være tale om både kom-

munale, regionale og private botilbud, der målrettes personer under 35

år efter den foreslåede bestemmelse.

Det er tilføjet i den foreslåede § 108 a, at formålet med bestemmelsen

er at understøtte, at beboerne kan leve et ungdomsliv.

I den foreslåede bestemmelses kriterie om, at en borger, der skal fra-

flytte et botilbud målrettet unge, skal tilbydes en anden passende bolig

i kommunen, er ”i kommunen” slettet.

Den foreslåede bestemmelse er justeret, så det er tydeliggjort i den fo-

reslåede § 108 a, stk.

4, at en ny ”passende bolig” for en borger, der

skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan omfatte ”ophold i boformer

efter denne lov eller ophold i en anden bolig, der modsvarer personens

behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne”.

Der er foretaget en række ændringer af den foreslåede § 108 a og be-

mærkningerne hertil med henblik på, at bestemmelsen bliver enklere,

tydeligere og mere klar i overensstemmelse med den politiske aftale,

som forslaget har til formål at udmønte. Heraf kan fremhæves, at:

Formuleringen

i § 108, stk. 3, om, at kommunalbestyrelsen ”skal træffe

afgørelse om, at personen skal fraflytte botilbuddet” er udgået,

således

at en afgørelse om fraflytning i stedet er en implicit del af afgørelsen

om visitation til et botilbud målrettet unge. På baggrund heraf er der fo-

retaget konsekvensændringer vedrørende kommunalbestyrelsens

dækning af flytteudgifter, ligesom forslaget om, at en klage over en af-

gørelse om revisitation fra et botilbud eller en almen plejebolig målret-

tet unge har opsættende virkning, er udgået. Derudover er indskrevet i

lovbemærkningerne, at en borger ikke har krav på at få tilbudt et botil-

bud målrettet unge efter den foreslåede § 108 a, idet visitation til så-

danne tilbud er en mulighed, men ikke en forpligtelse for kommunalbe-

styrelsen.

Lovforslagets bemærkninger er uddybet med tydeliggørelse af, at til-

bud efter den foreslåede § 108 a skal godkendes af socialtilsynet.

Lovforslagets bemærkninger er uddybet med angivelse af, at botilbud

efter den foreslåede § 108 a kan tilvejebringes ved at etablere helt nye

tilbud, eller ved at omdanne eksisterende tilbud, så de målrettes unge.

Det er indskrevet, at der ved omdannelse af eksisterende tilbud ventes

at være behov for overgangsperioder, hvor nogle botilbud målrettet

unge i en periode også vil have beboere over 35 år, da disse ikke kan

flyttes fra botilbuddet på baggrund af den nye bestemmelse, hvis de

flyttede ind efter visitation til et botilbud efter servicelovens § 108, stk.

1, før lovforslaget om at målrette botilbud til unge trådte i kraft, og før

botilbuddet blev målrettet unge.

Lovforslagets bemærkninger er uddybet med tilføjelse af, at kommu-

nalbestyrelsen ved visitation af nye beboere til botilbud målrettet unge

bør forberede borgeren og dennes pårørende på, at borgeren vil skulle

fraflytte tilbuddet inden sit fyldte 35. år, ligesom kommunalbestyrelsens

forpligtelse til dialog med borgeren med henblik på motivation til flyt-

ning er indskrevet. Desuden er det tilføjet, at kommunalbestyrelsen ved

visitation til botilbud målrettet unge bør lade det indgå i deres vurde-





ring, hvorvidt en visitation til et ungetilbud vil være hensigtsmæssig i ly-

set af, at dette bl.a. vil betyde en ny flytning for borgeren inden dennes

fyldte 35. år.

Lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 108 a, stk. 4, om an-

vendelse af VUM eller en lignende metode til udredning af en persons

behov er uddybet med beskrivelse af, at det efter de gældende regler

er et krav, at der i forbindelse med afgørelser efter serviceloven sker

en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Formuleringen i bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2, er ændret

således, at opsigelsen af lejeren sker med baggrund i indgået lejeaf-

tale. Der stilles således ikke krav om, at opsigelse først kan ske, når

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Kommunalbestyrel-

sens afgørelser vedrører herefter alene den bolig, som beboeren i un-

getilbuddet tilbydes i forbindelse med fraflytning af boligen i ungetilbud-

det.

I lovforslagets § 5, nr. 2, og § 6, nr. 3,

er ”i kommunen” slettet.

I lovforslagets bemærkninger til forslagets § 5 er det præciseret, at al-

mene plejeboliger, der efter forslaget anvises til unge, skal godkendes

af socialtilsynet.

3. Høringssvarene

Civilstyrelsen, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SAND og

Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

3.1.1. Overordnet holdning til lovforslaget

Danske Regioner, Danske Ældreråd, Ergoterapeutforeningen, FSD, FSSK,

LOS, LO Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Selveje Danmark, Socialpæda-

gogernes

Landsforbund og

Ældre Sagen

er overordnet positive over for lov-

forslaget.

LOS

bemærker, at lovforslaget er grundigt gennemarbejdet og velskre-

vet.

Det Kriminalpræventive Råd

anerkender behovet for at præcisere magtan-

vendelsesreglerne.

finder det positivt, at magtanvendelsesreglerne ændres og mener især, at

ændringerne i forhold til borgere med demens er en positiv udvikling. Ligeledes

finder

KL,

at de foreslåede ændringer af reglerne om botilbud og almene boliger

er et skridt i den rigtige retning.

DemensKoordinatorerne i Danmark

mener, at lovforslaget er svært at over-

skue og finder derfor ikke, at forslaget lever op til intentionen om at være mere

enkelt og overskueligt, men håber, at en vejledning vil kunne lette på forståelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Lovforslaget består af to dele. Den første del udmønter de to aftaler om revi-

sion af reglerne om magtanvendelse på henholdsvis handicapområdet og de-

mensområdet (servicelovens kapitel 24), som blev indgået den 31. august

2018, mens den anden del udmønter aftalen om målretning af botilbud til unge

samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene boliger, som

blev indgået samme dag.

De to aftaler om servicelovens kapitel 24 og dermed også den del af lovforsla-

get, som handler herom, har til formål at sikre bedre og tydeligere regler om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne.

Aftalepartierne ønsker, at reglerne også fremadrettet skal beskytte borgernes

retssikkerhed og selvbestemmelse samtidig med, at der skabes mere klare

rammer for det personale, som har ansvaret for at yde omsorg over for de bor-

gere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er i målgrup-

pen for reglerne. Formålet med lovforslaget er således ikke alene at forenkle

reglerne, men at sikre en god balance mellem disse to hensyn. Det bemærkes i

øvrigt, at der samtidig med lovforslaget vil træde en ny vejledning om magtan-

vendelsesreglerne i kraft.

Den del af lovforslaget, der udmønter aftalen om ændringer på boligområdet,

består for det første af ændringer, som skal gøre det muligt at målrette botilbud

og almene boliger til unge. Aftalepartierne ønsker, at man som ung skal have

mulighed for at leve et ungdomsliv, også når man har behov for at bo på et bo-

tilbud eller i en almen bolig pga. nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne.

Derudover indeholder den del af lovforslaget, der udmønter aftalen om ændrin-

ger på boligområdet, en ændring, som pålægger kommunerne at afholde udgif-

ter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er forvoldt af en

lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale pro-

blemer, som hindrer den pågældende i at leve op til pligten til at behandle det

lejede forsvarligt. Aftaleparterne ønsker hermed at skabe en højere grad af lige-

stilling af beboere i almene plejeboliger med beboere i botilbud efter servicelo-

ven.

3.1.2. Opdeling af magtanvendelsesreglerne på målgrupper

Alzheimerforeningen

mener, at det giver god mening at dele regelsæt-

tet op, da der er tale om to forskellige målgrupper, som har forskellige behov.

Danske Regioner, Ergoterapeutforeningen, FSD, KL

Ældre Sagen

stiller

spørgsmålstegn ved, at der foreslås forskellige regler for hhv. personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af

en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. personer med udviklings-

hæmning), og personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

som

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. per-

soner med demens). Der anmodes om en uddybet begrundelse herfor.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Hovedparten af de nye regler vil omfatte den samlede målgruppe for servicelo-

vens kapitel om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

over for voksne.

Det fremgår dog af de politiske aftaler bag lovforslaget, som blev indgået den

31. august 2018, at partierne bag aftalerne er enige om, at der i forhold til visse

typer af indgreb bør indføres forskellige bestemmelser for hhv. personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som

ikke

er en konsekvens af

en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. personer med udviklings-

hæmning), og personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

som

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende sygdom (f.eks. per-

soner med demens).

Der er bred enighed blandt aftalepartierne om, at regelændringerne på disse

punkter skal afspejle og tilgodese de forskellige livssituationer og behov, der

kan være for de to dele af målgruppen. De områder, hvor det foreslås at ind-

føre forskellige regelsæt, afspejler således en vurdering af, at rammerne for

indgreb i selvbestemmelsesretten på visse punkter bør være forskellige af-

hængigt af, om den funktionsnedsættelse, som ligger til grund for indgrebet,

som udgangspunkt forventes at være uændret over længere tid, eller om der er

tale om en erhvervet og fremadskridende lidelse, som forventes at forværres

gennem hele borgerens levetid.

Det bemærkes, at der som led i aftalen vil blive afholdt årlige, politiske status-

drøftelser i aftalekredsen samt gennemført en evaluering af de nye regler ca.

tre år efter, at disse er trådt i kraft. Disse tiltag har blandt andet til formål at

følge op på, hvordan det nye, delvist opdelte regelsæt fungerer i praksis.

3.1.3. Lovforslagets anvendelsesområde

Ankestyrelsen

foreslår, at betingelsen om, at personen skal modtage ydelser

efter de i § 124 a og de foreslåede §§ 136 og 136 b oplistede bestemmelser for

at være i omfattet af magtanvendelsesreglerne, fjernes, således at magtanven-

delsesreglerne også kan anvendes over for personer, som er i målgruppen for

de pågældende ydelser, men som ikke modtager dem.

Ældre Sagen

mener, at det bør tilføjes i overskriften til det foreslåede kapitel

24 b, at der f.eks. er tale om mennesker med demens.

Ældre Sagen

bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at

det alene er det faglige personale, der kan anvende magt efter reglerne, og at

f.eks. pedeller og køkkenpersonale dermed ikke kan anvende magt over for

borgerne.

Dansk Sygeplejeråd

påpeger, at det er vanskeligt for personalet at agere i

overlappene mellem serviceloven og sundhedsloven, og anbefaler derfor, at

der skabes klarhed over disse overlap.

Socialtilsyn Nord

bemærker i forhold til snitfladen til lov om anvendelse af

tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, at det ikke fremgår af lov-

forslaget, om botilbudspersonale, som anvender magt ved eksempelvis en

læge eller tandlæge, skal indberette magtanvendelsen efter servicelovens

magtanvendelsesregler eller efter reglerne om anvendelse af tvang ved soma-

tisk behandling af varigt inhabile.

Socialtilsyn Nord

finder, at der mangler en klar definition af, hvornår der er

tale om borgerens egen bolig.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår forslaget om udvidelse af målgruppen for magtanvendelse, er

det ministeriets vurdering, at målgruppen ikke bør udvides. Det bemærkes i øv-

rigt, at størstedelen af borgere i målgruppen for magtanvendelsesreglerne vil

modtage ydelser efter de pågældende bestemmelser.

Det bemærkes i forhold til overskriften til det foreslåede kapitel 24 b, at over-

skriften afgrænses i forhold til kapitel 24 a. Af overskriften til kapitel 24 a frem-

går, at dette kapitel gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende

mental svækkelse, hvor kapitel 24 b gælder for personer med betydelig og va-

rigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og

fremadskrivende mental svækkelse. Kapitel 24 b er ikke afgrænset til at gælde

for mennesker med demens, og mennesker med demens som ikke har betyde-

lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne vil ikke være omfattet af personkred-

sen for kapitel 24 b. Der vil ikke i overskriften udtømmende kunne henvises til,

hvilke persongrupper der omfattes, og det vurderes derfor, at personkredsen

for kapitlet vil blive upræcis ved, at der nævnes et eksempel i selve overskrif-

ten. I lovforslagets bemærkninger fremgår det flere steder, at det f.eks. kan

være mennesker med demens, som er omfattet af kapitel 24 b.

Ministeriet har præciseret i lovbemærkningerne, at det alene er det personale,

der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan anvende magt

efter de foreslåede bestemmelser.

Det bemærkes i forhold til det anførte om, at der ønskes skabt klarhed over af-

grænsningen mellem servicelov og sundhedslov, at det ikke er formålet med

lovforslaget og de to politiske aftaler om revision af magtanvendelsesreglerne

at ændre i reglerne på sundhedsområdet. Det har heller ikke været en del af

opdraget for serviceeftersynet af servicelovens magtanvendelsesregler. Lov-

forslagets del om magtanvendelse vedrører alene servicelovens magtanven-

delsesregler, som efter servicelovens § 124 a gælder for personer med betyde-

lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp

samt socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling

efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens

§§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens

magtanvendelsesregler. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i

afsnit 2.2.1.1. om forholdet til lov om anvendelse af tvang ved somatisk be-

handling af varigt inhabile, er det dermed ikke hensigten med lovforslaget at

ændre i reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-

rigt inhabile. Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslaget i afsnit

2.2.1.1., at lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inha-

bile finder anvendelse inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der

udføres sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner. Det fremgår endvi-

dere af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136 a og den foreslå-

ede § 136 c om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, at det

ikke er hensigten med hverken den foreslåede bestemmelse i § 136 a eller den

foreslåede bestemmelse i § 136 c at ændre i reglerne om gennemførelse af

personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i lov om anvendelse af tvang

ved somatisk behandling af varigt inhabile.

I forhold til bemærkningen om, hvilket regelsæt der skal indberettes efter, kan

det oplyses, at magt, der anvendes efter servicelovens regler, skal indberettes

efter servicelovens regler om registrering og indberetning af magtanvendelse.

Dette gælder også i tilfælde, hvor magten anvendes uden for rammerne af et

botilbud eller lignende.

I forhold til det anførte om mangel på en definition af borgerens egen bolig,

henvises der til bemærkningerne til de foreslåede §§ 123, stk. 1, og 128 a, stk.

2. I disse bemærkninger fremgår det, at beboerens egen bolig er beboerens

selvstændige bolig, som anvendes til boligformål. I modsætning hertil står fæl-

lesarealer, som anvendes til fælles aktiviteter for beboerne.

3.1.4. Faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne

Alzheimerforeningen

Ældre Sagen

foreslår en ny bestemmelse i lovgiv-

ningen om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at der foreligger

fornøden og faglig dokumentation for, at den nedsatte psykiske funktionsevne

er betydelig og varig, før reglerne om magtanvendelse kan finde anvendelse

over for en konkret person, samt at denne afgørelse skal kunne påklages til

Ankestyrelsen.

Socialtilsyn Øst

foreslår, at det præciseres i lovgivningens målgruppedefini-

tion, at det er den anbringende kommunes pligt at tilvejebringe den fornødne

dokumentation for, at den enkelte borger er i målgruppen for reglerne om magt-

anvendelse, og at denne skal journaliseres i botilbuddet.

Danske Regioner

finder, at der er behov for en mere klar definition af begrebet

”betydelig og varigt nedsat funktionsevne”.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Vedrørende forslagene om at tydeliggøre kommunalbestyrelsens ansvar for at

sikre dokumentation for den nedsatte funktionsevne bemærkes det, at det

fremgår tydeligt af lovgivningen (den foreslåede § 136/nuværende § 124 a), at

det er en forudsætning for at anvende bestemmelserne om magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, at der foreligger den

fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det følger endvidere af såvel retssikkerhedsloven som serviceloven, at kom-

munalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at den enkelte borger får en hel-

hedsorienteret hjælp og støtte baseret på en konkret og individuel vurdering af

hans eller hendes behov. Kommunalbestyrelsen har således ansvaret for at

oplyse den enkelte sag tilstrækkeligt, i praksis ved at foretage en korrekt og fyl-

destgørende udredning af borgerens ressourcer, udfordringer og funktionsevne

og på denne baggrund afdække borgerens støttebehov.

Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om et bestemt støttetilbud

–

f.eks.

ved at visitere borgeren til en almen plejebolig eller et botilbud eller til hjælp ef-

ter serviceloven

–

vil dette derfor ske med afsæt i og med henvisning til en ud-

redning eller anden baggrund for afgørelsen, som blandt andet er baseret på

dokumentation for borgerens psykiske funktionsevne. Det er derfor ministeriets

vurdering, at der ikke er behov for at tydeliggøre ansvaret for at sikre den nød-

vendige dokumentation yderligere direkte i lovbestemmelsen. For at imøde-

komme ønsket om en præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar vil oven-

stående dog blive tydeliggjort i lovforslagets bemærkninger.

I forhold til det anførte forslag om at indføre en mere klar definition af begrebet

”betydelig og varigt nedsat funktionsevne” bemærkes det, at dette begreb er

gennemgående for hovedparten af servicelovens bestemmelser om hjælp og

støtte til børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne. Da det anførte for-

slag vil indebære en væsentlig, principiel ændring i serviceloven, som der ikke

er grundlag for at foretage med afsæt i aftalerne om ændring af reglerne om

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne,

er det ministeriets vurdering, at ønsket om en tydeliggørelse af begrebet såle-

des ligger uden for rammerne af dette lovforslag.

3.1.5. Faglighed og tilstrækkelige normeringer hos personalet

Alzheimerforeningen, DemensKoordinatorerne i Danmark, Ergoterapeut-

foreningen og Socialpædagogernes Landsforbund

anfører, at det er væ-

sentligt at sikre, at der er tilstrækkelige kompetencer og ressourcer hos perso-

nalet til at iværksætte de socialpædagogiske indsatser, som kan medvirke til at

forebygge/minimere brugen af magtanvendelse.

Alzheimerforeningen

anfører endvidere, at det er vigtigt at sikre, at der ved

brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi er tilstrækkeligt personale både til

at reagere på alarmer og til at sikre de øvrige beboeres sikkerhed, tryghed og

værdighed, mens noget personale reagerer på alarmer.

Alzheimerforeningen

ønsker endvidere, at socialtilsynet får en direkte forpligtelse til fast at følge op

på, om der er personale til stede, som kan reagere på alarmer.

Dansk Sygeplejeråd, Det Faglige Selskab for Sygeplejesker i Kommu-

nerne (FSSK) og Nationalt Videnscenter for Demens

påpeger, at det er vig-

tigt at sikre kompetenceudvikling m.v. i forlængelse af de tiltag, som gennemfø-

res i forlængelse af lovforslagets vedtagelse med finansiering fra satspuljeafta-

len for 2019.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslaget foreslås det, at det i formålsbestemmelsen

klart anføres, at anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesret-

ten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller til-

godese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til an-

dre. Med denne tilføjelse tydeliggøres det blandt andet, at formålet med magt-

anvendelse ikke må være at erstatte socialpædagogiske indsatser eller perso-

naleressourcer.

Særligt i forhold til sikring af ressourcer i forbindelse med anvendelsen af tryg-

hedsskabende velfærdsteknologier henvises til afsnit 2.7.3. i bemærkningerne

til lovforslaget, hvor følgende fremgår ”Formålet

med anvendelsen af trygheds-

skabende velfærdsteknologier må ikke være at erstatte socialpædagogiske ind-

satser eller personaleressourcer. Det bemærkes i den forbindelse, at der skal

være personale til stede til at reagere på de alarmer, som de tryghedsska-

bende velfærdsteknologiske løsninger kan udløse. Socialtilsynet og kommunal-

bestyrelserne skal som led i deres driftsorienterede tilsyn følge op på dette.”

I forhold til sikring af personalets kompetencer vil der med afsæt i satspuljeafta-

len for 2019 blive gennemført en række tiltag, som skal understøtte uddannelse

og kompetenceudvikling med henblik på at sikre et godt og bredt kendskab til

de nye regler blandt ledere og personale. Det vil herefter være kommunernes

ansvar at sikre, at personale og ledelse har de nødvendige kompetencer til at

varetage de opgaver, der følger af de nye regler, herunder sikre at magtanven-

delse begrænses mest muligt. Da denne forpligtelse følger af det generelle an-

svar, som kommunerne har for at sikre den faglige kvalitet i de sociale tilbud og

indsatser, vurderer ministeriet ikke, at de fremsatte ønsker giver anledning til

ændringer i lovforslaget.

3.1.6. Afgørelser om akut magtanvendelse

Ankestyrelsen

oplyser, at det ikke kan udelukkes, at magt, der anvendes uden

forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering

kan have karakter af en handling, der kan sidestilles med en mundtlig afgørelse

i forvaltningslovens forstand. Ankestyrelsen foreslår derfor, at det præciseres,

at personalet i disse tilfælde skal overholde kravene i forvaltningsloven om bl.a.

begrundelse og klagevejledning.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Den form for magtanvendelse, der foreslås hjemmel til at foretage uden forud-

gående afgørelse, er ikke indgribende i en sådan grad, at magtanvendelsen

kan sidestilles med en mundtlig afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der

henvises i den forbindelse til hjemlerne i §§ 8 og 9 i lov om voksenansvar, hvor

det samme gør sig gældende.

3.2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer

3.2.1. Husorden

Alzheimerforeningen

er enige i behovet for klarere regler om husorde-

ner.

FSD

mener ikke, at den foreslåede bestemmelse om husordener gør retstil-

standen klarere. FSD finder hjemlen overflødig og ikke i overensstemmelse

med ønskerne om afbureaukratisering.

Danske Handicaporganisationer

LEV

finder det uhensigtsmæssigt, at en

hjemmel til fastsættelse af husordener foreslås indsat i magtanvendelsesreg-

lerne, idet der ved fastsættelse af husordener ikke er tale om magtanvendelse.

Alzheimerforeningen

er betænkelig ved, at det overlades til lederen af botil-

buddet at fastsætte husordener, og de foreslår derfor, at husordener skal god-

kendes af kommunalbestyrelsen samt være offentligt tilgængelige på Pleje-

hjemsoversigten.

FSD

undrer sig over, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der med

dagtilbud menes tilbud efter servicelovens §§ 84 og 104, men ikke efter ser-

vicelovens § 103. Ligeledes mener

KL,

at det må være en fejl, at servicelovens

§ 103 ikke er nævnt i lovforslagets definition af dagtilbud.

Socialtilsyn Nord

bemærker, at det ikke fremgår, om forslaget omfatter bofor-

mer efter servicelovens §§ 109 og 110.

Alzheimerforeningen

mener, at det er misvisende, når der i bemærkningerne

til forslaget om husordener står ”andre sanktioner”. De foreslår, at ordene ud-

går.

mener, at sætningen i lovforslagets bemærkninger om, at en husorden ikke

kan danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse eller andre sanktioner

over for borgerne, bør omformuleres, således at ”selvstændigt grundlag” udela-

des.

LEV

mener, at sætningen i lovforslagets bemærkninger om, at husordener kan

medvirke til at forebygge magtanvendelser, bør udgå.

Ældre Sagen

er positive over for forslaget og anbefaler, at der i en vejledning

gives eksempler på, hvordan en husorden kan se ud i praksis, samt eksempler

på, hvad der ikke kan reguleres i en husorden. I tråd hermed anbefaler

LOS,

der udarbejdes et udkast til husorden, der vedlægges som bilag.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vurderer ministe-

riet, at det af hensyn til fællesskabet i bo- og dagtilbud er hensigtsmæssigt, at

det tydeliggøres i lovgivningen, at der kan fastsættes en husorden, der udstik-

ker retningslinjer for den fælles dagligdag på det enkelte tilbud. Ministeriet fin-

der endvidere, at lovfæstelse af adgangen til at fastsætte husordener vil kunne

være med til at sikre, at der ikke i husordener fastsættes regler, som går vi-

dere, end hvad formålet tilsiger, og som derfor ikke er lovlige.

Baggrunden for, at hjemmelen til husordener foreslås placereret i servicelovens

kapitel om magtanvendelse, er et ønske om at skabe lovteknisk ensretning

med børneområdet, hvor hjemmelen til husordener fremgår af lov om voksen-

ansvar sammen med reglerne om magtanvendelse over for anbragte børn og

unge. Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om husordener var en del af de

politiske forhandlinger om magtanvendelse, og at servicelovens magtanvendel-

sesregler også indeholder

–

og foreslås fremover at indeholde

–

hjemmel til an-

dre foranstaltninger, som ikke udgør magtanvendelse, nemlig fysisk guidning,

anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi uden forudgående afgø-

relse og flytning uden samtykke, når borgeren ikke modsætter sig flytningen

(kun over for personer med f.eks. demens fsva. de to sidstnævnte foranstalt-

ninger).

For så vidt angår den anførte betænkelighed ved, at det foreslås overladt til le-

deren af botilbuddet at fastsætte husordener, bemærkes, at lederen allerede

har denne kompetence i dag. Der er således tale om en lovfæstelse af allerede

gældende ret. Af hensyn til borgernes retssikkerhed fremgår det tydeligt af lov-

forslaget, at en husorden alene vil kunne være vejledende. Det betyder, at den

ikke kan danne grundlag for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestem-

melsesretten over for borgerne. En husorden vil endvidere alene gælde på til-

buddets fællesarealer og dermed ikke i beboernes egne boliger. Endeligt frem-

går det direkte af den foreslåede bestemmelse, at beboerne i bo- eller dagtil-

buddet og/eller deres pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen.

I forhold til Plejehjemsoversigten bemærkes det, at denne blev offentliggjort

den 12. december 2018. Kommuner og friplejeboligleverandører er forpligtede

til at indberette oplysninger til Plejehjemsoversigten om plejehjem målrettet æl-

dre, mens boliger, der er målrettet mennesker med handicap, findes på Til-

budsportalen. De specifikke krav for indholdet på Plejehjemsoversigten er bl.a.

blevet fastsat på baggrund af en brugerundersøgelse og høringssvar fra inte-

ressenterne på ældreområdet. Oplysninger på Plejehjemsoversigten skal give

mening for brugerne, de skal være entydige, og så skal de kunne sammenlig-

nes på tværs af plejehjem. Samtidig skal man være opmærksom på, at det skal

være enkelt at opdatere Plejehjemsoversigten. Kommunerne kompenseres for

den tid, de bruger på at indberette til oversigten.

Ministeriet er enigt i, at tilbud om beskyttet beskæftigelse efter servicelovens §

103 skal tilføjes ved definitionen af dagtilbud, hvorved tilbud efter § 103 vil

være omfattet af bestemmelsen om husordener. Lovforslaget er rettet til i over-

ensstemmelse hermed.

For så vidt angår bemærkningen om, at det ikke fremgår af lovforslaget, om

hjemlen også kan anvendes i botilbud efter servicelovens §§ 109 og 110, be-

mærkes det, at hjemlen finder anvendelse i boformer, der er målrettet borgere

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, dvs. primært boformer

efter servicelovens §§ 107 og 108.

Ministeriet er enigt i det anførte om, at ”selvstændigt” og ”andre

sanktioner” bør

udgå af lovforslagets afsnit 2.1.3. samt af de specielle bemærkninger til forsla-

get om husordener. Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.

Det vurderes, at husordener kan medvirke til at forebygge magtanvendelser,

derved at husordener gerne skulle gøre reglerne for ophold i tilbuddet tydeli-

gere for såvel beboere, pårørende som personale og dermed forebygge uhen-

sigtsmæssig adfærd. Derfor fastholdes sætningen herom i lovforslaget.

Ministeriet vil i vejledningen til magtanvendelsesreglerne give eksempler på,

hvordan en husorden kan se ud i praksis, samt eksempler på, hvad der ikke

kan reguleres i en husorden. Der vil også blive udarbejdet et udkast til husor-

den, der vedlægges som bilag til vejledningen.

3.2.2. Magtanvendelsesreglernes formål

Alzheimerforeningen, Danske Handicaporganisationer, KL

LEV

påpe-

ger, at § 124, stk. 4, om skånsomhedsprincippet ikke bør ophæves, som det el-

lers fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7.

FSD

Selveje Danmark

er positive over for den foreslåede præcisering af

formålsbestemmelsen.

LEV

er også positive over for den foreslåede præcisering, men mener dog, at

den er meget bred, og at

”hensynet til fællesskabet i bo-

eller dagtilbuddet og af

hensyn til andre”

bør præciseres.

Selveje Danmark

Alzheimerforeningen

mener også, at det bør præciseres,

hvad der menes med ”fællesskabet”.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7, at servicelovens § 124, stk. 4, ophæves.

Der er tale om en tastefejl, og der skulle retteligt have stået § 124, stk. 5. Fejlen

er rettet i lovforslaget.

Det bemærkes i forhold til den efterspurgte definition af begrebet ”fællesskab”,

at det fremgår af afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at borge-

rens retssikkerhed styrkes med tilføjelsen i formålsbestemmelsen, ligesom det

tydeliggøres, at der i nogle situationer kan anvendes magt og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten af hensyn til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet og

af hensyn til andre.

I lovforslagets bemærkninger til § 136 d om fastholdelse m.v. ved meget græn-

seoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd fremgår, at den foreslå-

ede bestemmelse vil kunne anvendes på bo- og dagtilbud, som f.eks. et pleje-

center eller et aktivitetstilbud, idet der både på bo- og dagtilbud er et hensyn at

tage til fællesskabet. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at

bestemmelsen derimod ikke vil kunne anvendes i en borgers eget hjem i til-

fælde, hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i dagtilbud. Videre

fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bestemmelsen gælder både i forhold

til fællesarealer og borgerens egen bolig i botilbuddet.

Det fremgår derudover af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136

d, at baggrunden for forslaget er, at der i højere grad skal kunne tages hensyn

til de øvrige beboere og fællesskabet på bo- og dagtilbud. Det gælder både i

forhold til hensynet til andre personer på fællesarealerne og hensynet til bebo-

ere, som uønsket får besøg i egen bolig.

På baggrund af høringssvarene præciseres det i lovforslagets bemærkninger til

den foreslåede § 136 d, at beboerens egen bolig er borgerens selvstændige

bolig, som anvendes til boligformål. Det vil f.eks. efter almenboliglovens § 110

omfatte eget toilet, bad og evt. køkken. Fællesarealerne er de arealer, som an-

vendes til fælles aktiviteter for beboerne. På baggrund af høringssvarene præ-

ciseres det endvidere både i lovforslagets bemærkninger til formålsbestemmel-

sen og § 136 d, at der med ”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet”

menes hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere af dagtilbuddet

kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Det præciseres endvidere, at aktivite-

ter kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og andre aktiviteter, hvor

flere af beboerne/brugerne er sammen.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede § 136

d, at ”andre” kan være alle, som opholder sig i bo-

eller dagtilbuddet, f.eks. an-

dre beboere eller personalet. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt,

at ”andre” af-

grænses til kun at være andre beboere og personalet, da bestemmelsen også

vurderes at skulle omfatte hensynet til andre tilstedeværende, som f.eks. pårø-

rende. Men det præciseres i lovforslagets bemærkninger til formålsbestemmel-

sen, at ”andre” kan være alle, som opholder sig i bo-

eller dagtilbuddet, f.eks.

andre beboere eller personalet.

3.2.3. Fysisk guidning

Danske Regioner

støtter forslaget om fysisk guidning, men mener, at hjemme-

len bør udvides til også at omfatte personer med en midlertidigt nedsat psykisk

funktionsevne.

Ergoterapeutforeningen

mener, at de foreslåede regler om fysisk guidning

bør være endnu tydeligere, end der lægges op til. I tråd hermed opfordrer

LEV

til, at fysisk guidning beskrives og eksemplificeres i en revideret vejledning til

magtanvendelsesreglerne.

Socialpædagogernes Landsforbund

støtter op om forslaget, men foreslår, at

det uddybes i vejledningen, at der bør ske en løbende og hyppig faglig dialog

på dag- og botilbud om brugen af og grænserne for fysisk guidning.

FSD

mener, at den foreslåede hjemmel om fysisk guidning skaber yderligere

forvirring om gældende ret, især fordi hjemlen adskiller sig fra hjemlen til fysisk

guidning på børneområdet, hvor det er tilladt at anvende kortvarig fastholdelse

ved fysisk guidning.

Selveje Danmark

er positiv over for forslaget, men mener, at det bør fremgå af

loven, at fysisk guidning først kan anvendes, når personalet forgæves har for-

søgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.

Socialtilsyn Midt

Ældre Sagen

mener, at det bør fremgå direkte af be-

stemmelsens ordlyd, at fysisk guidning ikke kan anvendes, når borgeren gør

modstand.

Ældre Sagen

foreslår, at bestemmelsens ordlyd ændres, således at det vil

fremgå, at personalet kan anvende fysisk guidning ”over for personer” og ikke

”af personer”.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til forslaget om udvidelse af målgruppen for fysisk guidning bemærkes

det, at servicelovens magtanvendelsesregler (såvel de gældende som de fore-

slåede) er afgrænset til kun at gælde for personer med betydelig og varigt ned-

sat psykisk funktionsevne. Baggrunden herfor er, at magtanvendelse er ind-

greb i voksne menneskers selvbestemmelsesret, og at sådanne bør begræn-

ses mest muligt. Det ligger uden for lovforslaget og de bagvedliggende politiske

aftaler at udvide målgruppen.

Ministeriet bemærker, at indholdet af den fysiske guidning efter den foreslåede

bestemmelse vil bero på en konkret og individuel vurdering i den enkelte situa-

tion inden for de rammer, som er fastsat i lovforslaget. Ministeriet vil i vejlednin-

gen til magtanvendelsesreglerne komme med eksempler på, hvad fysisk guid-

ning kan indebære, og hvad det ikke kan indebære. Det vil også fremgå af vej-

ledningen, at der blandt personalet bør ske en løbende og hyppig faglig dialog

om brugen af og grænserne for fysisk guidning.

Ministeriet anerkender, at det kan synes forvirrende, at fysisk guidning på bør-

neområdet kan indebære kortvarig fastholdelse, mens dette ikke foreslås lovligt

på voksenområdet. Ministeriet kan oplyse, at forskellen skyldes et bredt politisk

ønske om at skelne mellem forskellige hensyn til børn og voksne. Det bemær-

kes, at personale, der arbejder med voksne borgere i målgruppen for magtan-

vendelsesreglerne, sjældent også vil arbejde med anbragte børn og unge,

hvorfor personalet ikke vil skulle arbejde på tværs af de to regelsæt.

I forhold til forslaget om at skrive direkte ind i loven, at fysisk guidning først kan

anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en so-

cialpædagogisk indsats, bemærkes det, at dette allerede fremgår af den gæl-

dende bestemmelse i servicelovens § 124, som gælder for alle de

–

såvel gæl-

dende som foreslåede

–

bestemmelser, der fremgår af §§ 124 b-137 d.

For så vidt angår forslaget om at skrive direkte ind i loven, at fysisk guidning

ikke kan anvendes, når borgeren gør modstand, vurderer ministeriet, at det er

tilstrækkeligt, at dette fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget. Dette

stemmer overens med konstruktionen i den tilsvarende bestemmelse i lov om

voksenansvar.

Ministeriet er enigt i, at bestemmelsens ordlyd bør ændres, således at persona-

let kan anvende fysisk guidning ”over for personer” og ikke ”af personer”. Lov-

forslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.

3.2.4. Afværgehjælp

FSD, Selveje Danmark

Ældre Sagen

er positive over for den foreslåede

bestemmelse om afværgehjælp. Ligeledes mener

LEV,

at en regel om afvær-

gehjælp kan være en fordel.

Rådet for Socialt Udsatte

kan ikke tilslutte sig forslaget om afværgehjælp, da

de mener, at hensynet til at afværge ødelæggelse af indbo eller andre værdier

ikke vil stå mål med indgrebets karakter.

Socialpædagogernes Landsforbund

støtter op om forslaget, men foreslår, at

borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelsen om afværge-

hjælp skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte.

Danske Regioner

mener, at det bør præciseres, at hjem til afværgehjælp er

rettet mod den samlede situation snarere end mod den pågældende tings

værdi. Danske Regioner mener endvidere, at hjemlen bør udvides til også at

omfatte ødelæggelse af ting af mindre værdi.

Ældre Sagen

foreslår, at det tydeliggøres, at det er den person, der forårsager

ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller føres væk fra en situation.

Ældre Sagen efterspørger også en præcisering af, om personalet har pligt til at

gribe ind i de omfattede situationer.

LEV

finder det afgørende, at der udarbejdes en omhyggelig vejledningstekst til

bestemmelsen om afværgehjælp.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om, at forslaget er uproportionalt, henvises til bemærk-

ningerne til den foreslåede bestemmelse, hvoraf fremgår, at baggrunden for

forslaget er, at det vurderes, at der i praksis kan være behov for at anvende fy-

sisk magt for at afværge, at en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne beskadiger fysiske genstande. Det hænder således, at der op-

står situationer, hvor en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funkti-

onsevne i f.eks. et anfald af raseri ødelægger egne eller andres ting. I langt de

fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling

og på denne måde forhindre den forestående tingsskade. Men der vil være si-

tuationer, hvor borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog. Som

det fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun adgang til at gribe

ind, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller hvis den konkrete situ-

ation er omfattet af straffelovens regler om nødret. I de situationer, der ikke er

omfattet af ovenstående, har personalet således ikke mulighed for at gribe ind

og forhindre skaden. Det kan betyde, at borgeren pådrager sig et stort erstat-

ningskrav eller får foretaget skade på noget af høj affektionsværdi enten for

dem selv eller for andre. Forslaget er omfattet af servicelovens § 124, hvoraf

fremgår, at principperne om proportionalitet og skånsomhed skal være opfyldt,

hver gang der anvendes magt.

For så vidt angår forslaget om, at borgerens handlekommune ved gentagen

brug af bestemmelsen om afværgehjælp skal følge op og se, om borgeren får

den rette støtte, bemærkes det, at dette allerede følger af handlekommunens

pligt til løbende opfølgning. Afværgehjælp vil skulle registreres og indberettes til

bl.a. borgerens handlekommune, hvorved handlekommunen orienteres, når der

er foretaget indgreb efter bestemmelsen.

Det er blandt høringssvarene anført, at hjemlen til afværgehjælp bør være ret-

tet mod den samlede situation snarere end mod den pågældende tings værdi,

samt at den bør udvides til også at omfatte ødelæggelse af ting af mindre

værdi. Hertil kan ministeriet oplyse, at det var et bredt politisk ønske, at den

ting, som er ved at blive ødelagt, skal være af betydelig økonomisk værdi eller

affektionsværdi. Derfor fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der

vil skulle tages højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det

materielle gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid skal ske un-

der iagttagelse af proportionalitetsprincippet.

Ministeriet er enigt i, at det bør tydeliggøres, at det er den person, der forårsa-

ger ødelæggelsen, som kortvarigt kan fastholdes eller føres væk fra en situa-

tion efter bestemmelsen. Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse hermed.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt personalet har pligt til at gribe ind i de om-

fattede situationer, kan det oplyses, at der er tale om en kan-bestemmelse, og

at pligten til at gribe ind således ikke strækker sig ud over personalets om-

sorgspligt over for den pågældende borger.

Bestemmelsen om afværgehjælp vil blive uddybet i vejledningen til magtanven-

delsesreglerne.

3.2.5. Fastholdelse m.v.

Danske Regioner, Selveje Danmark

Ældre Sagen

er positive over for for-

slaget.

FSD

er enige i behovet for den foreslåede hjemmel. Men FSD er ikke

enig i, at der på dette punkt skal være forskel på handicap- og demensområ-

det. FSD mener, at den foreslåede § 136 d skal gælde for begge målgrupper.

Socialpædagogernes Landsforbund

støtter op om forslaget, men foreslår, at

borgerens handlekommune ved gentagen brug af bestemmelserne om fasthol-

delse m.v. skal følge op og se, om borgeren får den rette støtte.

LEV

finder det hensigtsmæssigt, at personalet vil kunne anvende fysisk magt

uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. LEV er dog skeptiske

over for lempelsen af kriterierne for anvendelse af fysisk magt. LEV mener, at

det er uklart, om der er dækning for forslaget i de bagvedliggende politiske af-

taler.

Danske Handicaporganisationer

anbefaler, at det i lovforslagets bemærknin-

ger beskrives, hvad begrebet ”fare” dækker over, og hvordan det adskiller sig

fra begrebet ”væsentlig personskade”, som er en betingelse

for anvendelse af

de gældende regler om fastholdelse.

Danske Regioner

finder, at der ligesom i dag skal være mulighed for, at bor-

gerne ved udnyttelse af den særlige adgang til domstolsprøvelse i de foreslå-

ede § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk. 2, kan få advokatbistand.

FSSK

foreslår i forhold til fastholdelse m.v. af personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og frem-

adskridende sygdom (f.eks. personer med demens), at personen skal sikres ret

til at have en person hos sig ved afsondring i egen bolig med henblik på, at det

ikke skal være en straffeforanstaltning, men en pædagogisk foranstaltning.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-

mensområdet, henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit

3.1.2.

For så vidt angår forslaget om, at borgerens handlekommune ved gentagen

brug af bestemmelserne om fastholdelse m.v. skal følge op og se, om borgeren

får den rette støtte, bemærkes det, at dette allerede følger af handlekommu-

nens pligt til løbende opfølgning. Fastholdelse m.v. vil skulle registreres og ind-

berettes til bl.a. borgerens handlekommune, hvorved handlekommunen orien-

teres, når der er foretaget indgreb efter bestemmelsen.

I forhold til det anførte om lempelsen af kriterierne for fysisk magt henvises til

pkt. 6 i de to politiske aftaler af 31. august 2018 om revision af reglerne om

magtanvendelse, hvoraf følgende fremgår: ”Der

skabes hjemmel til, at perso-

nalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger eller føre ham eller hende til-

bage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis borgeren gennem sin adfærd

er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse indgreb kun bruges efter for-

udgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væ-

sentlig personskade. Sådanne indgreb skal også fremover registreres og ind-

berettes direkte til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.”

I forhold til det anførte om definitionen af ”fare” henvises til de specielle be-

mærkninger i lovforslaget. Ministeriet vil i vejledningen til magtanvendelsesreg-

lerne foretage en yderligere definition af begrebet.

Til det anførte om, at der ligesom i dag skal være mulighed for, at borgerne ved

udnyttelse af den særlige adgang til domstolsprøvelse i de foreslåede § 124 d,

stk. 2, og § 136 d, stk. 2, kan få advokatbistand, bemærkes det, at der allerede

lægges op til dette. Således vil den gældende bestemmelse i servicelovens §

132 om advokatbistand gælde for de foreslåede § 124 d, stk. 2, og § 136 d, stk.

2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Det bemærkes i forhold til det anførte om ret til at have en person ved sig ved

afsondring i egen bolig, at der ved fastholdelse m.v. er tale om, at personalet

kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et an-

det opholdsrum. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit

2.5. om fastholdelse m.v., at fastholdelse m.v. først vil kunne ske, når persona-

let forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats.

Fastholdelsen m.v. skal være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere

indgribende karakter end nødvendigt. Der bemærkes, at der ikke efter de fore-

slåede bestemmelser om fastholdelse m.v. vil kunne ske aflåsning af døre, og

at borgeren derfor frit kan gå ud fra boligen igen, hvis borgeren er blevet ført til-

bage til egen bolig. Det præciseres i lovforslagets bemærkninger til den foreslå-

ede § 136 d, at der med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger

fysisk fast. Med tilbageholdelse menes, at personalet kan holde en borger fy-

sisk tilbage. Med føren tilbage til boligen menes, at personalet kan føre en bor-

ger fysisk tilbage til borgerens egen bolig på botilbuddet. Med føren til et andet

opholdsrum menes, at personalet kan føre en borger fysisk til et andet opholds-

rum enten på bo- eller dagtilbuddet.

3.2.6. Låsning og sikring af yderdøre og vinduer

FSD, Selveje Danmark

Socialpædagogernes Landsforbund

er positive

over for den foreslåede bestemmelse om aflåsning og sikring.

LEV

mener, at det bør tilføjes til lovforslagets bemærkninger, at låsning og sik-

ring af yderdøre og vinduer aldrig må vare længere, end hvad der er påkrævet i

det enkelte tilfælde.

LEV

undrer sig over, at der lægges op til lempeligere betingelser end betingel-

serne for anvendelse af særlige døråbnere, som fremgår af den gældende be-

stemmelse i servicelovens § 125, stk. 3.

LOS

støtter forslaget, men har svært ved at se, at indgrebet ikke vil have ka-

rakter af frihedsberøvelse.

Socialtilsyn Nord

bemærker, at der ikke er angivet noget omkring brandsik-

kerhed.

Ældre Sagen

gør opmærksom på, at forslaget kan medføre farlige si-

tuationer i tilfælde af brand. Det foreslås i forlængelse heraf, at den foreslåede

§ 128 a, stk. 3, omformuleres, så det fremgår tydeligt, at den uaflåste dør skal

være en dør, der fører ud af boligen.

Socialtilsyn Midt

bemærker, at det tyde-

ligt bør fremgå, at det altid skal være muligt at forlade botilbuddet gennem en

central hoveddør.

Ældre Sagen

mener, at den foreslåede periode på 12 måneder for varighed af

afgørelser om låsning og sikring bør ændres til 6 måneder.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Til forslaget om at tilføje i lovforslagets bemærkninger, at låsning og sikring af

yderdøre og vinduer aldrig må vare længere, end hvad der er påkrævet i det

enkelte tilfælde, bemærkes, at det allerede fremgår af bemærkningerne, at be-

stemmelsen først vil kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at

løse situationen med en socialpædagogisk indsats, og at dørlåsning m.v. skal

være så kortvarig som muligt, jf. servicelovens § 124.

I forhold til kommentaren om, at de foreslåede betingelser for dørlåsning m.v.

er lempeligere end betingelserne for anvendelse af særlige døråbnere efter

den gældende bestemmelse i servicelovens § 125, stk. 3, bemærker ministe-

riet, at der er tale om to forskellige hjemler. På baggrund af en række sager i

pressen i begyndelsen af 2018 var der i forbindelse med de politiske forhand-

linger om magtanvendelse et bredt politisk ønske om at indføre hjemmel til dør-

låsning m.v. for at sikre omsorgen, sikkerheden og trygheden for beboere på

botilbud. Dette er imødekommet ved den foreslåede hjemmel til, at kommunal-

bestyrelsen kan træffe afgørelse om at låse eller på anden vis sikre yderdøre

eller vinduer til en beboers egen bolig på botilbud, når der er risiko for, at bebo-

eren vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv for fare. Samt hjemmel til,

at kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan afgørelse, når der er risiko for, at

beboeren vil forlade sin bolig og derved udsætte andre for fare. Det kan f.eks.

være en situation, hvor en person med udviklingshæmning har en tendens til,

som følge af sin funktionsnedsættelse, at løbe ud på en trafikeret vej, hvorved

andre trafikanter udsættes for fare.

Til det anførte om frihedsberøvelse og brandsikkerhed bemærkes det, at det

fremgår af ordlyden i den foreslåede bestemmelse, at der altid vil skulle være

mindst én uaflåst dør i beboerens egen bolig. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen, at dette er begrundet i hensynet til beboerens frie færden og

af hensyn til brandsikkerheden. I forlængelse heraf fremgår det, at dørlåsning

m.v. dermed aldrig vil kunne have karakter af frihedsberøvelse. Det bemærkes

i øvrigt, at ministeriet forud for den eksterne høring har været i kontakt med Be-

redskabsstyrelsen om brandsikkerhed i relation til den foreslåede bestem-

melse. Lovforslaget har efterfølgende været sendt i høring hos Beredskabssty-

relsen, og ministeriet har ikke i den forbindelse modtaget bemærkninger til

spørgsmålet om brandsikkerhed.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelse om dørlåsning m.v. skal have

en varighed af 12 måneder. Baggrunden for den foreslåede periode er et øn-

ske om at skabe de bedste rammer for at sikre omsorgen, sikkerheden og tryg-

heden for de pågældende beboere. Serviceeftersynet af magtanvendelsesreg-

lerne viste et behov for afbureaukratisering og forenkling af magtanvendelses-

reglerne. Af hensyn til dette vurderer ministeriet, at en afgørelse truffet af kom-

munalbestyrelsen om dørlåsning m.v. bør have samme varighed som en afgø-

relse truffet af kommunalbestyrelsen om hhv. kortvarig fastholdelse i personlige

hygiejnesituationer og anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Lovforslagets forslag til de to sidstnævnte bestemmelser indebærer begge, at

kommunalbestyrelsens afgørelser skal have en varighed på 12 måneder. Bag-

grunden herfor er, at det tager tid for plejepersonalet hver gang, der skal anmo-

des om en ny afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og at denne tid i højere grad

bør bruges på at varetage omsorgen for beboerne. Det bemærkes i øvrigt, at

lovforslaget opstiller en række retssikkerhedsgarantier, som skal sikre, at dør-

låsning m.v. ikke sker i en længere periode end påkrævet. Således vil princip-

perne om proportionalitet og skånsomhed i den gældende bestemmelse i ser-

vicelovens § 124 gælde for bestemmelsen, ligesom det fremgår tydeligt af be-

mærkningerne til lovforslaget, at dørlåsning m.v. skal være så kortvarig som

muligt.

3.2.7. Tryghedsskabende velfærdsteknologi

Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, KL, Selv-

eje Danmark og Socialpædagogernes Landsforbund

er positive over for de

forslåede ændringer, som de mener skaber bedre mulighed for brug af tryg-

hedsskabende velfærdsteknologier, som kan understøtte borgernes tryghed og

sikkerhed.

Dansk Sygeplejeråd, LEV og Ældre Sagen

er positive over for forslaget om

oprettelse af et nyt råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi. Omvendt er

kritisk over for forslaget om oprettelse af et nyt råd for tryghedsskabende

velfærdsteknologi, som de betragter som et bureaukratisk, begrænsende og

forsinkende tiltag, der er udtryk for mistillid til kommunerne.

Alzheimerforeningen

udtrykker ønske om at få en plads i det nye råd for tryg-

hedsskabende velfærdsteknologi.

Socialtilsyn Øst

foreslår, at der skal deltage

en repræsentant fra socialtilsynene i rådet.

DH og LEV

udtrykker ønske om, at

brugerne bliver repræsenteret i det nye råd, bl.a. via udpegning af et medlem

fra DH.

ønsker, at erfaringerne fra frikommuneforsøgene med tryghedsska-

bende velfærdsteknologi inddrages i rådets arbejde.

ønsker derudover en præcisering af, hvad der menes med videoovervåg-

ning, herunder om det med de nye regler vil være muligt at bruge en såkaldt

virtuel dørspion, som i øjeblikket afprøves i et frikommuneforsøg i Holstebro

Kommune.

efterlyser endvidere en angivelse af, hvem der kan komme med

en anmodning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om brug af

tryghedsskabende velfærdsteknologi. Endeligt anfører

KL,

at der er behov for

en tydeliggørelse i lovgivningen af, om den liste over egnede teknologier, som

Børne- og Socialministeriet vil udstede på baggrund af en indstilling fra rådet

for tryghedsskabende velfærdsteknologi, gælder magtanvendelsesreglernes

samlede målgruppe.

Ankestyrelsen

fremfører, at formuleringen i den foreslåede § 136 e, stk. 3,

skaber tvivl om, hvorvidt det forhold, at en værge eller fremtidsfuldmægtig mod-

sætter sig brugen af velfærdsteknologi, betyder, at der fortsat ikke vil være tale

om magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om, at oprettelsen af et råd for tryghedsskabende vel-

færdsteknologi vil være et bureaukratisk, begrænsende og forsinkende tiltag,

bemærkes det, at der blandt aftalepartierne var bred opbakning til forslaget om

oprettelsen af rådet. Baggrunden herfor var et ønske om at skabe bedre mulig-

heder for at anvende nye, tryghedsskabende velfærdsteknologier, men samti-

dig sikre en central kontrol med, hvilke teknologier der må anvendes med af-

sæt i magtanvendelsesreglerne, herunder sikre, at vurderingen af egnede tek-

nologier tager afsæt i en række overordnede principper.

I forhold til de anførte ønsker om sammensætningen af rådet bemærkes det, at

intentionen er at sammensætte rådet af fagpersoner, som kan vurdere de tek-

niske løsningers egnethed i forbindelse med at sikre omsorg og tryghed for

borgerne. Samtidig er der en klar intention om, at relevante aktører og interes-

senter, herunder socialtilsynene, DH, LEV, Ældre Sagen, Alzheimerforeningen

og KL, får mulighed for at komme med input til rådet, og at rådets indstillinger

sendes i høring hos disse med henblik på en efterfølgende drøftelse i rådet.

Herudover vil partierne bag lovrevisionen blive orienteret om listens indhold in-

den, den offentliggøres.

I forhold til ønsket om at tydeliggøre, hvad der menes med videoovervågning,

kan det oplyses, at der under de politiske forhandlinger var bred enighed om, at

det med lovændringerne skulle tydeliggøres, at videoovervågning ikke må finde

sted efter magtanvendelsesreglerne, da dette vil være meget indgribende i for-

hold til den enkelte borgers ret til privatliv. Det er på den baggrund ministeriets

vurdering, at der ikke vil kunne gives tilladelse til nogen form for videoovervåg-

ning efter de foreslåede regler uanset, hvilken form denne måtte tage.

I forhold til ønsket om en nærmere angivelse af, hvem der kan komme med en

anmodning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om brug af tryg-

hedsskabende velfærdsteknologi, kan det oplyses, at sådanne anmodninger vil

kunne rejses af de parter, som har et godt kendskab til borgeren og derigen-

nem et grundlag for at kontakte de kommunale myndigheder om borgerens for-

hold generelt. Det vil eksempelvis kunne være ledere og personale i borgerens

botilbud eller almene plejebolig eller borgerens værge, fremtidsfuldmægtige el-

ler pårørende.

I forhold til bemærkningen om, at der er behov for en tydeliggørelse i lovgivnin-

gen af, om den liste over egnede teknologier, som Børne- og Socialministeriet

vil udstede, gælder magtanvendelsesreglernes samlede målgruppe, kan der

henvises til den foreslåede § 128 b, stk. 2, hvoraf følgende fremgår: ”Børne-

socialministeren nedsætter et råd, som skal komme med indstilling til børne- og

socialministeren om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der

kan anvendes ved afgørelser efter stk. 1, eller i medfør af § 136 e.”

Listen vil

således både gælde brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter den fo-

reslåede § 128 b, stk. 1, og den foreslåede § 136 e, dvs. såvel på handicap-

som på demensområdet.

På baggrund af det anførte om modsætning fra værge eller fremtidsfuldmægtig

indsættes i den foreslåede § 136 e, stk. 3, at ”medmindre den pågældende per-

son, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter

sig”. Hermed

tydeliggøres det, at hvis den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige

eller dennes værge modsætter sig, så er der tale om magtanvendelse eller et

indgreb i selvbestemmelsesretten. Det tydeliggøres endvidere i bemærknin-

gerne til den foreslåede § 136 e, stk. 2, at hvis den pågældende modsætter sig

anvendelsen, giver stk. 2 ikke hjemmel til, at den eventuelle fremtidsfuldmæg-

tige eller eventuelle værge kan kræve anvendelse af tryghedsskabende vel-

færdsteknologi efter stk. 1.

3.2.8. Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer

Ergoterapeutforeningen

undrer sig over, at listen over personlige hygiejnesi-

tuationer foreslås at udgå for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk

funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende syg-

dom (f.eks. personer med demens), men ikke for personer, hvor den nedsatte

funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende syg-

dom (f.eks. personer med udviklingshæmning).

FSD

er positiv over for den foreslåede bestemmelse i § 136 a. De mener dog

ikke, at der på dette punkt skal være forskel på handicap- og demensområdet,

men at den foreslåede § 136 a skal gælde for begge målgrupper. Det mener

Socialpædagogernes Landsforbund

Ældre Sagen

også. Omvendt mener

KL,

at den foreslåede bestemmelse på demensområdet også bør gælde for

handicapområdet. Endvidere mener

FSD

KL,

at listen over personlige hygi-

ejnesituationer skal udgå for begge målgrupper.

anbefaler, at listen, såfremt

den fastholdes på handicapområdet, udformes så fleksibelt som muligt, og at

den bør opdateres løbende ved behov.

Ældre Sagen

er enig i, at listen bør op-

hæves på demensområdet.

Danske Regioner

bifalder forslagene om kortvarig fastholdelse i personlige hy-

giejnesituationer, men mener ikke, at der skal være forskellige regler for de to

målgrupper.

LEV

vurderer, at der er fundet en betryggende ordning i forhold til kortvarig

fastholdelse i personlige hygiejnesituationer på handicapområdet.

LOS

støtter forslaget, men ønsker det præciseret, om forslaget kan anvendes i

såvel botilbud efter servicelovens § 107 som botilbud efter servicelovens § 108.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-

mensområdet henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit

3.1.2.

For så vidt angår bemærkningen om den foreslåede bestemmelses anvendel-

sesområde, henvises til afsnit 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,

hvoraf fremgår, at bestemmelsen bl.a. vil kunne anvendes i botilbud, hvormed

f.eks. menes midlertidige boformer efter servicelovens § 107 og længereva-

rende boformer efter servicelovens § 108.

3.2.9. Registrering og indberetning

LOS

bemærker, at den foreslåede § 135 a, stk. 4, om udarbejdelse af handle-

planer synes overflødig.

Selveje Danmark

tilslutter sig forslaget i § 135 a, stk. 3, om orientering af bor-

gerens pårørende, men påpeger, at det bør præciseres, hvor ofte denne orien-

tering som minimum skal finde sted.

Danske Regioner

bemærker, at der kan

være situationer, hvor borgeren ikke ønsker, at pårørende eller andre oriente-

res, og at der bør præciseres, at personalets i disse situationer har tavsheds-

pligt.

Socialtilsyn Øst

finder det yderst vigtigt, at registrering og indberetning sker

på et centralt udformet skema og gerne i form af en digital løsning. Ligeledes

mener

Ældre Sagen,

at der bør udformes et fælles skema for registrering og

indberetning.

Socialtilsyn Øst

Ældre Sagen

mener, at det bør beskrives, hvordan perso-

nalet skal agere, hvis de har anvendt magt uden hjemmel.

Datatilsynet

anmoder Børne- og Socialministeriet om at forholde sig særligt til

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, da den foreslåede §

135 a vil medføre behandling af personfølsomme oplysninger.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til den foreslåede § 135 a, stk. 4, om handleplaner, bemærkes det, at

der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i servicelovens

§ 136, stk. 2. Ministeriet vurderer henvisningen til servicelovens § 141 vigtig af

hensyn til borgernes retssikkerhed.

Til det anførte om kadencen for orientering af pårørende m.v. henvises til be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse, hvoraf fremgår, at orienteringen

skal ske jævnligt, hvormed menes ca. en gang om måneden.

På baggrund af kommentaren om personalets tavshedspligt er der i lovforsla-

gets bemærkninger indsat et afsnit om forvaltningslovens § 27. Ministeriet vur-

derer ikke, at omfanget af personalets tavshedspligt skal være bredere end

normalt i forbindelse med orientering om anvendt magt. Baggrunden herfor er,

at hensynet til, at borgerens pårørende m.v. bliver orienteret, således at den

pågældende har mulighed for at klage for at varetage borgerens retssikkerhed,

vurderes at veje tungere end hensynet til de få situationer, hvor en borger med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke ønsker, at vedkommen-

des pårørende m.v. orienteres om en anvendt magtforanstaltning.

For så vidt angår det anførte om indberetningsskemaer, henvises til bemærk-

ningerne til den foreslåede § 135 a, hvor af fremgår, at det forventes, at det vil

fremgå af den nye bekendtgørelse om magtanvendelse, at registreringen skal

ske på et centralt udformet indberetningsskema, som vil blive udarbejdet af

Børne- og Socialministeriet.

Det vil fremgå af vejledningen om magtanvendelse, hvordan personalet skal

agere, hvis de har anvendt magt uden hjemmel.

På baggrund af kommentaren herom er der i bemærkningerne til den foreslå-

ede bestemmelse i § 135 a tilføjet et afsnit om databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

3.2.10. Klageadgang

FSD

påpeger, at klageadgangen bør følge pligten til registrering og ind-

beretning. Således mener de, at det kun er magtanvendelse, der bør kunne på-

klages og dermed ikke fysisk guidning.

Ældre Sagen

mener, at det bør præciseres i bemærkningerne til lovforslaget,

om kommunalbestyrelsens svar på en klage efter den foreslåede § 133, stk. 1,

er en afgørelse, som vil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om adgangen til at klage over fysisk guidning kan mini-

steriet oplyse, at der er tale om en lovfæstelse af allerede gældende ret. Såle-

des kan borgeren allerede i dag klage over personalets faktiske anvendelse af

reglerne i serviceloven til kommunalbestyrelsen.

Hvorvidt kommunalbestyrelsens svar på en klage efter den foreslåede § 133,

stk. 1, er en afgørelse, må bero på en konkret og individuel vurdering ud fra de

almindelige forvaltningsretlige regler. Indgreb efter de bestemmelser, der er

omfattet af § 133, stk. 1, kan ikke påklages videre til Ankestyrelsen, da en så-

dan yderligere klageadgang kræver lovhjemmel, jf. retssikkerhedslovens § 60.

Ministeriet finder det ikke nødvendigt at præcisere dette i lovforslagets be-

mærkninger.

3.2.11. Målretning af botilbud til unge

LEV, LOS, Selveje Danmark, KL, Danske Regioner

FSD

bemærker over-

ordnet, at de finder forslaget om at indføre mulighed for målretning af botilbud

til unge positivt.

Danske Handicaporganisationer

bemærker, at det må antages, at en borger,

der bor i et botilbud målrettet unge efter servicelovens § 108 a, formentlig også

har behov for at bo i et botilbud efter servicelovens § 108 efter det fyldte 35. år.

LOS

efterspørger, at det tydeliggøres, at en ny ”passende bolig” for en borger,

der skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan være et botilbud efter servicelo-

ven.

Danske Handicaporganisationer

LEV

efterspørger derudover, at ”i kommu-

nen” udgår af de foreslåede bestemmelser

om, at kommunalbestyrelsen skal

tilbyde en borger, der fraflytter et botilbud eller en plejebolig målrettet unge, en

anden passende bolig i kommunen. Danske Handicaporganisationer anfører, at

formuleringen er misvisende i forhold til borgerens frie valg af botilbud, mens

LEV fremhæver, at lovforslaget ikke må medføre en indirekte forringelse af bor-

gernes rettigheder.

Danske Handicaporganisationer og LEV

foreslår desuden, at den foreslåede

ændring vedrørende § 108 i serviceloven suppleres af en præcisering tilsva-

rende lovforslagets formulering vedrørende almenboliglovens § 5, stk. 6, om, at

boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne understøtte, at de pågæl-

dende kan leve et ungdomsliv, fordi boligens karakter er væsentlig for at kunne

oprette et ungdomsmiljø.

foreslår, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kommunen eller en al-

men boligorganisation har, hvis en borger eller dennes værge afviser en flytning,

også selvom Ankestyrelsen evt. har stadfæstet en kommunal afgørelse om, at

det nye tilbud, kommunen tilbyder, kan opfylde borgerens behov.

Socialtilsyn Øst

efterspørger, at der tages stilling til en situation, hvor flytningen

af en borger trækker ud, og hvor der derfor opstår et misforhold mellem botilbud-

dets målgruppe og beboere med risiko for, at Socialtilsynet må påtale dette.

LOS

foreslår, at der i ganske særlige tilfælde skal være mulighed for at give

dispensation fra fraflytningen i en nærmere afgrænset periode, når inddragelse

af beboernes modenhed og funktionsniveau taler herfor, hvilket kunne være til-

fældet for en gruppe af psykisk udviklingshæmmede.

foreslår desuden, at det overvejes at indføre en fast track ordning i Ankesty-

relsen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået borgeren, da

det ifølge KL vil koste betydelige ressourcer i kommunerne at friholde en plads i

det foreslåede botilbud, mens klagesagen pågår, og parterne afventer, om kom-

munens afgørelse stadfæstes, ændres eller hjemvises.

Socialtilsyn Øst

konkluderer, at godkendelse af botilbud efter servicelovens §

108 a skal ske på samme måde som lignende botilbud, f.eks. servicelovens §§

107 og 108, hvorefter godkendelse af et helt nyt tilbud efter § 108 a vil kræve en

ny godkendelse for at kunne indgå i den kommunale forsyning. Tilsynet bemær-

ker derefter, at en ændring af et eksisterende § 108-tilbud, så det målrettes per-

soner under 35 år, vil skulle godkendes som en væsentlig ændring i den eksi-

sterende godkendelse, jf. § 23, stk. 3, i lov om socialtilsyn.

LOS

bemærker der-

imod, at de forudsætter, at indførelsen af den nye § 108 a ikke nødvendiggør en

ny godkendelse fra Socialtilsynet.

Socialtilsyn Øst

spørger derudover, om lovforslagets §§ 4 og 5 forrykker retstil-

lingen, således at det er muligt at drive botilbud efter serviceloven efter lejelov-

givningens bestemmelser.

Danske Regioner

bemærker, at da regionerne driver mange specialiserede til-

bud, og da der også kunne være behov for tilbud målrettet personer under 35 år,

bør der også gives de regionale driftsherrer mulighed for en sådan målretning af

tilbud.

Socialtilsyn Nord

bemærker, at det ikke i lovforslaget er angivet, om socialtil-

synet kan modtage og påbegynde behandling af ansøgninger om oprettelse af

tilbud efter servicelovens § 108 a inden lovens ikrafttræden, så tilbuddet

kan være godkendt til, at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at der kan være en risiko for, at der opstår

flaskehalse, når beboere på botilbud målrettet unge fylder 35 år. Rådet bemær-

ker, at flere kommuner har lange ventelister til botilbud, og rådet vurderer det

derfor ikke realistisk, at det er muligt at finde egnede botilbud med et års varsel

til alle, der har brug for det. Rådet understreger, at der skal være tilstrækkelig

kapacitet på øvrige botilbud til beboere, der fylder 35 år, og at ændringerne ikke

må medføre, at beboerne er nødt til at flytte til et botilbud, de ikke ønsker at bo

på, eller at flytte i egen bolig, hvor de ikke kan få den nødvendige hjælp.

FSD

vurderer, at forslaget vil medføre økonomiske merudgifter for kommunerne,

som de ikke er kompenseret for, da kommunerne skal afholde beboernes flytte-

udgifter og evt. tomgangsleje i forbindelse med flytning.

FSD

bemærker, at man gerne havde set en bredere opsigelsesadgang

end det, der ligger i lovforslaget.

FSD

opfordrer i den forbindelse til, at man ind-

drager de erfaringer, der er gjort i frikommuneforsøg med lempeligere regler for

flytning uden samtykke og mulighed for opsigelse af lejekontrakter.

LOS

bemærker, at man med lovforslaget som noget nyt i loven anviser bestemte

udredningsmetoder, in case VUM, og spørger i den forbindelse, om det er et

paradigmeskift, eller om der er tale om et enkeltstående tilfælde.

Endelig bemærker

LOS,

at man forudsætter, at Børne- og Socialministeriet i for-

hold til fondsmyndighederne vil sikre, at indførelsen af § 108 a ikke nødvendig-

gør en ændring i fundatsen for selvejende fonde, således at der ikke skal rettes

henvendelse til Civilstyrelsen om ændringer efter lovændringens ikrafttræden.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

For så vidt angår det anførte ønske om at tydeliggøre,

at en ny ”passende bolig”

for en borger, der skal fraflytte et botilbud målrettet unge, kan være et botilbud

efter serviceloven, er Børne- og Socialministeriet enigt i, at en sådan tydeliggø-

relse vil være hensigtsmæssig. Lovforslaget er på den baggrund justeret, så det

fremgår af den foreslåede § 108, stk. 4, at kommunalbestyrelsens afgørelse om

den fremtidige støtte til en person, der skal fraflytte et botilbud målrettet unge,

kan omfatte ”ophold i boformer efter denne lov eller ophold i en anden

bolig, der

modsvarer personens behov, og som står i et rimeligt forhold til personens beta-

lingsevne”.

For så vidt angår det anførte ønske om,

at ”i kommunen” udgår af den

foreslåede

bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en borger, der fraflytter

et botilbud målrettet unge, en anden passende bolig i kommunen, er ministeriet

enigt

i, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade ”i kommunen”, idet denne

formulering ellers kan skabe en ikke intenderet forringelse for borgerne. Lov-

forslaget er derfor justeret, så ”i kommunen” ikke længere indgår.

For så vidt angår det anførte ønske om at supplere lovteksten i den foreslåede

§ 108 a med tekst om, at boligerne skal ligge samlet i en bebyggelse og kunne

understøtte, at de pågældende kan leve et ungdomsliv, bemærker Børne- og

Socialministeriet, at et botilbud efter serviceloven netop består af en samlet be-

byggelse, der danner rammen om en række borgeres boliger. På dette punkt

adskiller botilbud efter serviceloven sig fra almene plejeboliger, da en almen

plejebolig er en betegnelse for den enkelte persons bolig

–

typisk inden for

rammerne af et plejeboligcenter. Det vurderes derfor ikke relevant at indføje

tekst om, at boliger på et botilbud målrettet unge skal ligge i en samlet bebyg-

gelse i den foreslåede § 108 a. Det er imidlertid tilføjet i den foreslåede § 108

a, at ”Formålet er at

understøtte, at beboerne kan leve et ungdomsliv”.

For så vidt angår forslaget om, at det tydeliggøres, hvilke handlemuligheder

kommunen har, hvis en borger eller dennes værge afviser en flytning, samt for-

slaget om at tage stilling til en situation, hvor en flytning af en borger trækker

ud, bemærker Børne- og Socialministeriet, at lovforslaget er uddybet med be-

skrivelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til dialog med en borger og

eventuelt dennes pårørende med henblik på at fremme motivation til flytning,

herunder evt. til at benytte retten til frit valg. Det er derudover tilføjet i lovforsla-

get, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med visitation af nye beboere til boti-

lbud målrettet unge bør forberede borgeren og dennes pårørende på, at borge-

ren vil skulle fraflytte tilbuddet inden sit fyldte 35. år, ligesom kommunalbesty-

relsen i forbindelse med visitation til botilbud målrettet unge bør lade det indgå i

deres vurdering, hvorvidt en visitation til et ungetilbud vil være hensigtsmæssig

i lyset af, at dette bl.a. vil betyde en ny flytning for borgeren inden dennes fyldte

35. år.

Derudover bemærker ministeriet til spørgsmålet om kommunalbestyrelsens

handlemuligheder, at reguleringen heraf i øvrigt følger den generelle regulering

på området. Det vil således påhvile kommunalbestyrelsen at sørge for en hen-

sigtsmæssig og sammenhængende indsats til den enkelte borger, hvis ophold

på et botilbud målrettet unge ophører på grund af vedkommendes alder, såle-

des at borgerens behov også fremadrettet tilgodeses.

For så vidt angår forslaget fra LOS om, at der i ganske særlige tilfælde skal

være mulighed for at give dispensation fra fraflytningen i en nærmere afgræn-

set periode, når inddragelse af beboernes modenhed og funktionsniveau taler

herfor, bemærker Børne- og Socialministeriet, at det er ministeriets vurdering,

at der af hensyn til formålet med at etablere botilbud målrettet unge ikke skal

gives en generel dispensationsadgang. Ministeriet skal i den forbindelse hen-

vise til, at det er del af den politiske aftale, som lovforslaget har til formål at ud-

mønte, at ophold på et længerevarende botilbud eller plejebolig målrettet unge

skal betinges af, at borgeren fraflytter, når borgeren fylder 35 år. Det bemær-

kes derudover, at den foreslåede bestemmelse er en ”kan-bestemmelse”,

som

det vil være frivilligt for kommunerne at benytte. Endelig henvises til bemærk-

ningen ovenfor om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre en fremadret-

tet indsats for den enkelte, således at vedkommendes behov også tilgodeses

fremadrettet.

For så vidt angår forslaget fra KL om at overveje at indføre en fast track ordning

i Ankestyrelsen over klager over det botilbud, som kommunen har foreslået bor-

geren, vurderer Børne- og Socialministeriet det ikke hensigtsmæssigt at indføre

en sådan ordning i forhold til en ny § 108 a i lyset af, at der ikke er en fast track

ordning for sammenlignelige sager, herunder for klager over afgørelser om op-

tagelse på et særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129. Derud-

over bemærkes, at en sådan ordning må formodes at skabe offentlige merudgif-

ter, samt at en fast track ordning ikke er del af den politiske aftale om ændring

af reglerne om magtanvendelse og botilbud.

På baggrund af bemærkningerne fra Socialtilsyn Øst og LOS om processer og

regulering af godkendelse af botilbud målrettet unge efter den foreslåede § 108

a, er de specielle bemærkninger til den foreslåede § 108 a uddybet for så vidt

angår socialtilsynets godkendelse af botilbud målrettet unge. Det er således

indskrevet, at botilbud efter servicelovens § 108, der ønskes målrettet unge un-

der 35 år efter den foreslåede § 108 a, skal have dette godkendt af socialtilsy-

net som en del af tilbuddets generelle godkendelse som længerevarende botil-

bud efter servicelovens § 108, der bl.a. omfatter godkendelse af tilbuddets mål-

gruppe. Det er desuden tilføjet, at hvis et tilbud ønsker at blive godkendt som

målrettet personer under 35 år, skal socialtilsynet godkende dette, medmindre

helt særlige konkrete forhold gør det uhensigtsmæssigt at godkende et tilbud

som målrettet unge. Sådanne helt særlige forhold kan f.eks. være, hvis et botil-

bud har en stærk faglig specialisering til en målgruppe af særdeles begrænset

størrelse. Socialtilsynet kan i sådanne tilfælde, hvor helt særlige forhold vurde-

res at gøre sig gældende, kontakte den Nationale Koordinationsstruktur, jf. ser-

vicelovens §§ 13 a og 13 b, for vejledning.

Endelig er det tilføjet, at for så vidt angår eksisterende botilbud efter servicelo-

vens § 108, som ønsker at blive godkendt som målrettet personer under 35 år

efter den foreslåede § 108 a, vil socialtilsynet skulle foretage en konkret vurde-

ring af, om der i forhold til den eksisterende godkendelse og forholdene i tilbud-

det er tale om så væsentlige ændringer, at der er tale om en delvist ny godken-

delse eller eventuelt om en helt ny godkendelse, som udløser særskilt takst.

Vurderingen skal foretages i lyset af, at socialtilsynet, jf. ovenfor, skal god-

kende ansøgningen, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

For så vidt angår Danske Regioners ønske om, at regionale driftsherrer af botil-

bud også gives mulighed for at målrette regionale botilbud til unge, er Børne-

og Socialministeriet enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt at skabe denne

mulighed. Ministeriet bemærker videre, at det ligeledes vurderes hensigtsmæs-

sigt at skabe mulighed for, at private botilbud, der indgår i kommunalbestyrel-

sens forsyning af botilbud efter servicelovens § 108, målrettes unge. Lovforsla-

get er derfor tilrettet, så den foreslåede § 108 a, stk. 1, er ændret fra ”Kommu-

nalbestyrelsen kan beslutte at målrette botilbud efter servicelovens § 108, stk.

1, til personer under 35 år”

til ”Boformer

efter § 108, stk. 1, kan målrettes per-

soner under 35 år”.

Det er endvidere uddybet i bemærkningerne, at der både

kan være tale om kommunale, regionale og private botilbud.

For så vidt angår Socialtilsyn Nords spørgsmål om, hvorvidt socialtilsynet kan

modtage og påbegynde behandling af ansøgninger om oprettelse af tilbud efter

servicelovens § 108 a inden lovens ikrafttræden, så tilbuddet kan være god-

kendt til, at borgerne flytter ind fra den 1. januar 2020, kan Børne- og Socialmi-

nisteriet oplyse, at der ikke vil være hjemmel til at igangsætte behandling af sa-

ger om godkendelse af tilbud efter den foreslåede § 108 a inden lovforslagets

ikrafttræden.

For så vidt angår Rådet for Social Udsattes bemærkning om, at der kan opstå

flaskehalse, og at det kan være svært at finde nye egnede boliger til alle be-

rørte borgere på et år, bemærker Børne- og Socialministeriet, at der er tale om

en mulighed for kommunerne for at oprette og visitere personer under 35 år til

botilbud målrettet unge. Kommunernes anvendelse af denne nye mulighed for-

udsættes derfor at ske på en måde, som sikrer, at den enkelte kommunalbesty-

relse er i stand til at leve op til sit ansvar for at sikre den nødvendige forsyning

af tilbud efter serviceloven, samt for at tilbyde borgerne den hjælp og støtte,

som de har behov for og er berettigede til efter serviceloven.

For så vidt angår FSD’s

vurdering af, at forslaget vil medføre økonomiske mer-

udgifter til beboernes flytteudgifter og evt. tomgangsleje for kommunerne, som

de ikke er kompenseret for, bemærker Børne- og Socialministeriet, at der har

været en økonomisk forhandling med KL om lovforslaget. Forhandlingerne er

afsluttet, og der er enighed om, at forslaget er udgiftsneutralt for kommunerne.

For så vidt angår

LOS’ spørgsmål om, hvorvidt

det er et paradigmeskifte, at Vok-

senudredningsmetoden (VUM) indgår i lovteksten, kan Børne- og Socialministe-

riet oplyse, at der ikke er tale om et paradigmeskifte. Det er således allerede i

dag et krav, at der i forbindelse med afgørelser efter serviceloven sker en konkret

og individuel vurdering af borgerens behov, og mange kommuner benytter i den

forbindelse i dag VUM til at foretage den nødvendige udredning af borgernes

behov. Det bemærkes derudover, at der ikke i lovforslaget lægges op til at stille

krav om anvendelse af VUM, idet der, jf. lovteksten,

også kan anvendes ”lig-

nende metoder”. Det kan yderligere oplyses, at når voksenudredningsmetoden

er nævnt i bestemmelsen, er det for at betone krav til sagsbehandlingen og be-

tydningen heraf på dette område, idet der i de politiske forhandlinger var stort

fokus på borgerens retssikkerhed.

Til

LOS’s anførelse af, at man

forudsætter, at Børne- og Socialministeriet i for-

hold til fondsmyndighederne vil sikre, at indførelsen af § 108 a ikke nødvendig-

gør en ændring i fundatsen for selvejende fonde, således at der ikke skal rettes

henvendelse til Civilstyrelsen om ændringer efter lovændringens ikrafttræden,

bemærker Børne- og Socialministeriet, at lovforslaget ikke ændrer på § 15, stk.

4, i lov om socialtilsyn, der finder anvendelse for fonde, der driver tilbud efter

serviceloven, og som er godkendt af socialtilsynet. Det fremgår af § 15, stk. 4,

at væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmelser, herunder om formål, udde-

linger el.lign., samt fondens sammenlægning eller opløsning skal godkendes af

Civilstyrelsen efter socialtilsynets forudgående godkendelse. Hvis en fond, der

driver et tilbud efter § 108, stk. 1, i serviceloven, ønsker at målrette tilbuddet til

personer under 35 år efter den foreslåede § 108 a, og hvis dette vil medføre

behov for væsentlige ændringer af formålet i fondens vedtægter, skal denne

ændring godkendes efter § 15, stk. 4, i lov om socialtilsyn.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger

KL peger i sit svar på, at det bør tydeliggøres, hvilke handlemuligheder kom-

munen eller en almen boligorganisation har, hvis en borger afviser at fraflytte et

ungetilbud, uagtet der er afgivet lovlig opsigelse fra udlejerens side,

Hertil skal bemærkes, at det vurderes at fremgå med fornøden tydelighed af

lovforslagets bemærkninger til ændringerne i almenlejeloven, at det er en for-

udsætning for, at lejeren skal fraflytte, at lejeren både har modtaget en lovlig

opsigelse, samt fået anvist en anden bolig. Er begge disse betingelser opfyldt,

skal lejeren fraflytte ved opsigelsesvarslets udløb. Flytter lejeren ikke frivilligt,

vil udsættelse af lejemålet

–

på samme vis som i alle andre tilfælde af opsigel-

ser - i sidste ende kunne ske ved en fogedforretning. Der henvises i øvrigt til

Børne- og Socialministeriets kommentar ovenfor i forhold til KL’s og LOS’s hø-

ringssvar herom.

I forhold til KL og FSD’s ønske om at forslagets udvidede opsigelsesadgang i

forhold til unge også bør omfatte andre, hvis behov ændre sig, og FSD’s hen-

visning til erfaringerne fra frikommuneforsøget herom, skal det bemærkes, at

forslag om udvidet opsigelsesadgang i almene plejeboliger ikke indgår i den

politiske aftale, som udmøntes med lovforslaget.

I forhold til DH’s og LEV’s anførte ønske

om, at ”i kommunen” udgår af den fo-

reslåede bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en borger, der

fraflytter et botilbud målrettet unge, en anden passende bolig i kommunen, er

ministeriet enigt i, at det vil være hensigtsmæssigt at undlade

”i kommunen”, idet

denne formulering bedre understøtter kommunernes mulighed for at tilbyde bor-

gerne en passende anden bolig. Lovforslaget er derfor justeret, så ”i kommunen”

ikke længere indgår.

I forhold til Rådet for Socialt Udsattes bemærkninger om, at der kan være en

risiko for, at der opstår flaskehalse, når beboere på botilbud målrettet unge fylder

35 år grundet kommuner har lange ventelister til botilbud, skal det bemærkes, at

forslaget ikke ændre på kommunernes forsyningsansvar på området. Det inde-

bærer, at det er kommunernes ansvar at sikre et udbud af almene plejeboliger

eller botilbud efter servicelovens § 108 svarende til behovet herfor.

I forhold til Socialtilsyns Øst bemærkninger om forslaget åbner for muligheden

af at etablere botilbud i almene plejeboliger bemærkes, at forslaget ikke forryk-

ker retsstillingen. Det vil således fortsat gælde, at boformer efter serviceloven

ikke vil være omfattet af lejelovgivningen. Ligeledes lægges der heller ikke op

til at ændre på reglerne om, at der ikke kan oprettes botilbud efter servicelo-

vens §107 eller §108 i almene plejeboliger.

Det præciseres endvidere i forslagets bemærkninger, at målgruppen for boli-

gerne vil være omfattet af bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtil-

syn, hvorfor almene plejeboliger, der efter forslaget anvises til unge, skal god-

kendes af socialtilsynet.

Angående Danske Regioners ønske om, at der i forslaget åbnes for regionale

driftsherre af ungetilbud på det almene plejeboligområde, kan det bemærkes,

at i følge gældende regler kan regioner og kommuner indgå aftale om etable-

ring af regionale almene plejeboliger. En etablering af regionale plejeboliger

forudsætter, at de deltagende kommuner står for finansieringen af grundkapi-

tallån til byggeriet. Ligeledes er det kommunen, der står for anvisningen af

unge til boligerne. Som led i samarbejdet kan det aftales, at boligerne drives af

regionen. Forslaget ændrer således ikke på muligheden for regionale drifts-

herre af regionale almene plejeboliger.

Høringssvarene om almene plejeboliger til unge under 35 år har givet anled-

ning til, at forslagets § 5,

nr. 2, ændres, således at ”i kommunen” udgår. Hø-

ringssvarene giver derudover ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3.2.12. Kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene plejeboli-

ger

KL, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark

Ældre Sagen

støtter for-

slaget.

FSD

–

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

chefer i Danmark

finder det positivt, at man med forslaget forsøger at ligestille

beboere i botilbud i almene plejeboliger og botilbud efter servicelovens § 108.

Men det er foreningens opfattelse, at baggrunden for forslaget bygger på en

forkert præmis i principafgørelse 72-14 om kommunernes hjemmel til at af-

holde udgifterne i § 108 boliger. Det fremgår således af § 21 i bekendtgørelse

om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven, at kommunen

kan rejse krav om erstatning over for borgere i botilbud efter servicelovens §

108.

Socialtilsyn Øst

bemærker, at forslaget om dækning af skader ikke omfatter

borgere i private botilbudslignende boformer med støtte efter § 85 i lov om so-

cial service, som ikke er etableret i almene boliger. Socialtilsyn Øst problemati-

serer, at retssikkerheden på dette område sikres for borgere i almene boliger

men ikke for borgere i private botilbudslignende boformer på trods af, at bor-

gere i private botilbudslignende boformer også har en lejekontrakt og kan blive

mødt med samme type af krav, som borgere i almene boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal samlet hertil bemærke, at forslaget følger af aftale af 1. juni

2017 om kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og KL om, at der

skal gives mulighed for kommunal dækning af skader forvoldt af visse lejere i

almene plejeboliger.

Da kommunen vurderer, om den pågældende person vil være omfattet af for-

slaget på baggrund af en konkret og individuel vurdering, vil forslaget i videst

mulig omfang sidestille lejere i almene boliger med borgere i § 108 botilbud.

For så vidt angår bemærkningen om øgede økonomiske udgifter for kommu-

nerne, bemærkes, at forslaget har været forhandlet med KL, og der er enighed

om, at forslaget ikke medfører økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Høringssvarene om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene

plejeboliger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.3. Øvrige bemærkninger

3.3.1. Anvendelse af stofseler

Dansk Selskab for Fysioterapi til Voksne med Udviklingshæmning

fore-

slår, at der etableres hjemmel til at anvende stofseler som en del af omsorgen

over for borgeren, dvs. uden krav om forudgående afgørelse fra kommunalbe-

styrelsen.

mener også, at de gældende regler om anvendelse af stofseler bør revide-

res.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Afrapporteringen fra serviceeftersynet af magtanvendelsesreglerne indeholdt

en anbefaling om at lempe reglerne for anvendelse af stofseler. Anbefalingen

blev behandlet under de politiske forhandlinger, men der kunne ikke findes poli-

tisk opbakning til at ændre reglerne om anvendelse af stofseler.

3.3.2. Aflåsning af genstande i borgerens bolig

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder forslag om hjemmel til aflåsning

af genstande i borgerens bolig. KL foreslår, at det undersøges nærmere, om

det kan være nødvendigt at etablere en sådan hjemmel. KL henviser til Henri-

ette Spenglers henvendelse til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget af 14. no-

vember 2018 (SOU alm. del - bilag 54).

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Som det fremgår af børne- og socialministerens svar af 17. december 2018 på

SOU alm. del spm. 139, var problematikken om aflåsning af genstande i borge-

rens bolig ikke en del af de politiske forhandlinger om magtanvendelse eller de

politiske aftaler og indgår derfor ikke i lovforslaget. Under de politiske forhand-

linger om magtanvendelse var der et stort fokus på beskyttelse af borgernes

retssikkerhed, og der blev udvist tilbageholdenhed med at give kommunerne

hjemmel til at foretage indgreb i borgernes selvbestemmelsesret. Da der vil

være tale om et væsentligt indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, vurderes

det ikke, at en sådan hjemmel kan tages med i lovforslaget uden en ny politisk

aftale herom.

3.3.3. Anvendelse af sengeheste

fremfører, at der bør etableres hjemmel til at anvende sengehest i borge-

rens seng.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer ikke, at anvendelse af sengehest for at forhindre, at borge-

ren falder ud af sengen om natten, er magtanvendelse, så længe borgeren kan

komme ud af sengen, når vedkommende ønsker det. Der kan således anven-

des sengeheste uden særskilt hjemmel hertil.

3.3.4. Adgang til borgerens bolig

Danske Regioner

fremfører, at der bør etableres hjemmel til, at personalet kan

låse sig ind i/gå ind i borgerens bolig i situationer, hvor dette vurderes påkræ-

vet på trods af manglende samtykke fra borgeren.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

Problematikken var ikke en del af de politiske forhandlinger om magtanven-

delse eller de politiske aftaler og indgår derfor ikke i lovforslaget. Da der vil

være tale om et væsentligt indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, vurderes

det ikke, at en sådan hjemmel kan tages med i lovforslaget uden en ny politisk

aftale herom.

3.3.5. Optagelse i særlige botilbud

oplyser, at der ikke synes at være en faglig begrundelse for forskellen mel-

lem de gældende regler i servicelovens § 129, stk. 1, om optagelse i særlige

botilbud og den foreslåede § 136 f. KL foreslår, at reglerne ensrettes, så der

ikke gælder forskellige regler på hhv. handicap- og demensområdet.

Ankestyrelsen

påpeger, at det må være en fejl, at det ikke fremgår af be-

mærkningerne til den foreslåede § 136 f, at Ankestyrelsen fortsat er klagein-

stans i forhold til Familieretshusets afgørelser efter den foreslåede § 136 f, stk.

Børne- og Socialministeriets bemærkninger:

I forhold til det anførte om de foreslåede forskelle på hhv. handicap- og de-

mensområdet, henvises til ministeriets bemærkninger i høringsnotatets afsnit

3.1.2.

For så vidt angår klageadgang til Ankestyrelsen over Familieretshusets afgø-

relse om flytning uden samtykke efter den foreslåede § 136 f, stk. 1, jf. den fo-

reslåede § 136 f, stk. 3, er ministeriet, på baggrund af det i den eksterne høring

anførte herom, blevet opmærksomt på, at der i lovforslaget mangler en række

konsekvensrettelser som følge af, at de gældende bestemmelser i servicelo-

vens § 129, stk. 2, 5 og 6, nyaffattes i den foreslåede § 136 f. Ministeriet har

derfor foretaget de pågældende konsekvensrettelser i lovforslaget, således at

det bl.a. fremgår, at Familieretshusets afgørelser efter § 136 f kan påklages til

Ankestyrelsen.