Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (1. samling)
§71 Alm.del Bilag 19
Offentligt
Udkast
Fremsat den X. februar 2019 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie, lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne
samt indførelse af mulighed for målretning af botilbud til unge og kommunal dækning af skader
forvoldt af lejere i almene boliger)
Børne- og Socialministeriet
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 108 indsættes:
Ȥ
108 a.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at målrette botilbud efter § 108, stk. 1, til personer
under 35 år.
Stk. 2.
Personer over 35 år kan ikke visiteres til botilbud efter stk. 1.
Stk. 3.
Har en beboer på et botilbud efter stk. 1 fortsat ophold på botilbuddet efter sit fyldte 34. år,
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at personen skal fraflytte botilbuddet. Fraflytning kan
herefter ske, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Det skal fremgå af boligdokumentet, at personen skal fraflytte botilbuddet, inden
personen fylder 35 år.
2) Kommunalbestyrelsen skal varsle personen om den påtænkte fraflytning senest 6
måneder inden fraflytning. Senest samtidig med varslingen skal kommunalbestyrelsen
gå i dialog med personen om, hvordan personens boligmæssige ønsker og behov kan
tilgodeses fremadrettet.
3) Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder før, en person skal fraflytte sin bolig efter
stk. 1, tilbyde personen en anden passende bolig i kommunen, der modsvarer personens
behov, og som står i et rimeligt forhold til personens betalingsevne.
4) Kommunalbestyrelsens vurdering efter nr. 3 af, hvorvidt en ny bolig modsvarer
personens behov, skal baseres på en udredning af personens behov gennemfør t ved
hjælp af voksenudredningsmetoden (VUM) eller en lignende metode.
5) Kommunalbestyrelsen skal dække personens rimelige udgifter til flytning m.v. Rimelige
udgifter til flytning kan omfatte udgifter til beboerindskud eller depositum og eventuelt
forudbetalt leje, udgifter til flytning af møbler m.v. samt udgifter til en sådan indretning
af boligen, at den svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at betale rimelige udgifter til flytning m.v. for personer,
der fraflytter et botilbud efter stk. 1, uden at fraflytningen sker på baggrund af en afgørelse efter stk.
3.«
1