Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 15
Offentligt
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. oktober 2018
2018-5972
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 6. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende aktstykke 15 om renovering af Slagelse St, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 1:
Vil den hastighedsopgradering mellem Ringsted og Odense som er aftalt som
en del af aftale om grøn transportpolitik fra 2009 omfatte yderligere arbejder
på den i aktstykket nævnte delstrækning og vil der i så fald ikke kunne opnås
fordele (økonomisk og i forhold til minimering af gener for passagererne i form
af ingen eller begrænset togdrift) ved at gennemføre disse arbejder samtidig?
Svar:
I arbejderne for Slagelse Station er der projekteret med en linjeføring, der er
forberedt til en eventuel hastighedsopgradering.
Det er således ikke vurderingen, at der vil være større økonomiske tab ved en
opdeling mellem fornyelsesprojektet og hastighedsopgraderingen, da de fleste
arbejder på Slagelse Station knyttet til den eventuelle hastighedsopgradering
vil være udført allerede i forbindelse med nærværende fornyelsesprojekt.
Ved en eventuel hastighedsopgradering vil der være påvirkninger af trafikken,
da der skal gennemføres yderligere infrastrukturarbejder.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen