Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 108
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. marts 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke 108) af 27.
marts 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan Statens Ejendomme vil sikre tryghed for de
nuværende beboere af Raadvad?
Svar
Det er alene en del af Raadvad-komplekset, som består af erhvervslejemål
relateret til værksteder og undervisning, herunder naturskole, udflugtsformål og
formål, der understøtter og knytter sig til det eksisterende miljø, der foreslås
indskudt i Statens Ejendomssalg A/S med nærværende aktstykke. Fsva.
erhvervslejemålene, er de generelt uopsigelige, medmindre lejer misligholder
aftaleforholdet. Erhvervslejemålene er endvidere reguleret under
erhvervslejeloven.
Den del af Raadvad-komplekset, der foreslås indskudt i Statens Ejendomssalg
A/S, er derudover reguleret af den gældende lokalplan, som fastsætter, hvad
Raadvad-komplekset kan anvendes til. Det er ikke forventningen, at lokalplanen
vil ændres efter et eventuelt indskud i Statens Ejendomssalg A/S, hvorfor der ikke
ventes at ske ændringer i anvendelsen af den del af Raadvad-komplekset, som
foreslås indskudt i Statens Ejendomssalg A/S. Hvis der mod forventning skulle
ønskes ændringer i lokalplanen, vil dette først kunne ske efter kommunal
godkendelse, og efter en proces hvor lejerne i erhvervslejemålene i Raadvad-
komplekset, beboere i de øvrige dele af Raadvad-komplekset, som ikke er
omfattet af nærværende aktstykke, og øvrige interessenter har mulighed for at
blive inddraget.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk