Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 102
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Benny Engelbrecht (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 29. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (akt-
stykke 102), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen har gennemført og planlægger
at gennemføre for at mindske den stigning i stressdiagnoser, som vi har set blandt
vores børn og unge, over de seneste par år?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra sundhedsministeren, undervisningsministeren samt
børne- og socialministeren.
Sundhedsministeriets område
3. april 2019
J.nr.
2019 - 28
Hvad angår initiativer på Sundhedsministeriets område, oplyser sundhedsministe-
ren:
”En stigende andel af de unge føler sig stressede og oplever psykisk mistrivsel.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil oplever ca. 18 pct. af de unge mellem 16 og
24 år, at de har et dårligt mentalt helbred, hvilket er en stigning fra ca. 13 pct. i
2013. Samtidig oplever 40,5 pct. af kvinderne mellem 16 og 24 år, at de har et højt
stressniveau, mens det er 23,4 pct. af de unge mænd mellem 16 og 24 år.
Både på tværs af og inden for undervisning-, social- og sundhedsområdet har rege-
ringen igangsat en række initiativer for at adressere den stigende mistrivsel blandt
børn og unge.
På sundhedsområdet står børn og unges mentale sundhed højt på regeringens dags-
orden, særligt i forhold til den tidlige, opsporende, forebyggende og sammenhæn-
gende indsats. Det skal være med til at sikre, at flere kan bevare tilknytningen til
hverdagen med arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter og færre har behov for me-
re intensive indsatser.
I regeringens psykiatrihandlingsplan ”Vi løfter i fællesskab –
En samlet handlings-
plan for psykiatrien frem mod 2025” er børn og unge et højt prioriteret område.
Som et af de seks ambitiøse pejlemærker for en moderne psykiatri frem mod 2025