Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
Aktstk. 102
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Benny Engelbrecht (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Finansudvalget har i brev af 22. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engel-
brecht (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke initiativer der tages for at dygtiggøre de resterende
98 pct. af de studerende, som regeringens initiativer ikke omfatter?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra uddannelses- og forskningsministeren, som oplyser:
”Vores videregående
uddannelser skal være af høj kvalitet, så alle studerende ud-
fordres fagligt og får mulighed for at udfolde deres potentiale. Regeringen har der-
for iværksat en række initiativer, som skal løfte kvaliteten af de videregående ud-
dannelser.
Det er således et grundlæggende mål med det nye bevillingssystem på de videregå-
ende uddannelser at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige
fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne.
Regeringen har også sammen med alle Folketingets partier den 6. december 2018
indgået en aftale, som skal give de universitetsstuderende mere fleksible uddannel-
ser og flere valgmuligheder på studiet, der gør det muligt at kombinere på tværs af
fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Regeringen har end-
videre
i udspillet ”Fleksible
universitetsuddannelser til fremtiden”
fra september
2018 peget på en lang række øvrige initiativer til at gøre universitetsuddannelserne
og undervisningen endnu bedre, så alle studerende oplever at blive fagligt udfor-
drede. Regeringen har i samarbejde med universiteterne påbegyndt arbejdet med
initiativerne.
Med henblik på at styrke læreruddannelsen har regeringen i marts 2019 nedsat en
lærerkommission. Kommissionen skal bl.a. se på, hvordan læreruddannelsen kan
blive så attraktiv, at den kan tiltrække og fastholde de fagligt dygtigste studerende,
og hvordan det faglige niveau kan styrke.
27. marts 2019
J.nr.
2019 - 28