V 2 Om statsministerens åbningsredegørelse.

Samling: 2017-18
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
05-10-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark. Dansk økonomi er stærk. Siden folketingsvalget er der skabt 103.000 flere private arbejdspladser, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er det laveste i et årti. Folketinget understreger ambitionen om at gøre Danmark til et stærkere land med bedre forudsætninger for vækst, velstand og velfærd. Det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig er det afgørende, at der sikres et Danmark i balance. Asyltallet i første halvår 2017 var det laveste siden 2008. Folketinget finder det afgørende, at asyltallet også fremover skal holdes på et meget lavt niveau, og at indsatsen for at bekæmpe parallelsamfund styrkes. Folketinget konstaterer, at en måderne at sikre vækst og velstand på er, at flere danskere kommer i arbejde, og at kernevelfærden styrkes. En særdeles vigtig del af kernevelfærden er sygehusene, hvor de ansatte kan levere den bedste kvalitet til patienterne. Derfor ser Folketinget med tilfredshed på, at produktivitetskravet på 2 pct. bortfalder i 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 58 (DF, V, LA og KF), imod stemte 49 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: