Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-08-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1806301
Dok. nr.: 669732
Medlem af Folketinget Pernille Schnoor (ALT) har den 14. august 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. S 943 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 943:
”Hvad
mener ministeren om, at Danmark halter langt efter bl.a. Norge, Sverige, Fin-
land og Island, når det gælder begrænsning af alkoholsalg til børn og unge, ifølge en
rapport fra WHO, og ønsker ministeren at fremme en sundere alkoholkultur blandt
børn og unge, og hvordan vil ministeren gennemføre eventuelle initiativer?”
Svar:
Det er ingen hemmelighed, at danske unge generelt har et større alkoholforbrug sam-
menlignet med unge i andre nordiske lande. Heldigvis ser vi dog, bl.a. i Den nationale
sundhedsprofil 2017, at vi danskere generelt drikker mindre alkohol end tidligere. Det
gælder i høj grad også de unge, som både drikker sjældnere og mindre mængder
sammenlignet med tidligere.
Et stort alkoholforbrug kan have alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser,
og som sundhedsminister er jeg derfor interesseret i, at danskerne
–
ikke mindst de
unge
–
har et begrænset alkoholforbrug.
Derfor ser jeg også alvorligt på den udfordring, at unge ikke systematisk bliver bedt
om at vise ID, når de vil købe alkohol i butikkerne.
Det er bl.a. grunden til, at regeringen, når Folketinget åbner til oktober, vil fremsætte
et lovforslag, der skærper håndhævelsen af forbuddet mod salg af alkohol og tobak til
børn og unge. Med lovforslaget tilføres Sikkerhedsstyrelsen en supplerende opgave
med at kontrollere, om der bliver solgt alkohol og tobak til børn og unge under hen-
holdsvis 16 og 18 år, som kan gennemføres i forbindelse med de tilsynsbesøg i butik-
kerne, som styrelsen i forvejen foretager.
Derudover gennemfører Sundhedsstyrelsen løbende en række forebyggelsesaktivite-
ter målrettet unge og alkohol, herunder årlige kampagner, hvor bl.a. de unges fest-
kultur sættes til debat. Desuden har Sundhedsstyrelsen i juni sammen med Danske
Gymnasier sendt et fælles brev til alle gymnasierektorer med en opfordring om at
lave alkoholpolitikker og indføre røgfri skoletid.
Men jeg mener også, at forebyggelse er et fælles samfundsansvar, som vi ikke alene
kan løfte fra statens side.
Derfor er jeg glad for at se, at mange forskellige aktører i samfundet tager ansvar for
at fremme en sund alkoholkultur blandt unge. Eksempelvis er en række gymnasier for
nylig gået sammen om et fælles kodeks for alkoholpolitikker på skolerne. Og i mange
kommuner samarbejder man med bl.a. skoler, detailhandel, restaurationer og SSP-
konsulenter om at fremme en sund alkoholkultur blandt unge. Kommunerne kan bl.a.