Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 16-08-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1806134
Dok. nr.: 666239
Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 8. august 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 939 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 939:
”Mener
ministeren, at det er en tilfredsstillende udvikling, at der siden 2008 er sket
er et markant fald i antallet af ældre, der modtager hjemmehjælp, ligesom der er sket
et stort fald i antallet af hjemmehjælpstimer?
Svar:
Det følger af serviceloven, at borgerne skal have den hjælp og pleje, de har behov for,
og at hjælpen skal gives på baggrund af en individuel vurdering af den enkeltes situa-
tion.
Det er korrekt, at der
–
som det fremgår af tal fra Ældre Sagen
–
i perioden 2008-
2017 har været et fald i andelen af ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, ligesom
der er et fald i antallet af hjemmehjælpstimer. Dette er med undtagelse af perioden
2015-2016, hvor der var en mindre stigning i antallet af personer over 65 år, der var
visiteret til hjemmehjælp.
Et fald i andelen af ældre, der er visiteret til hjemmehjælp, og antallet af hjemme-
hjælpstimer, er ikke nødvendigvis ensbetydende med et faldende serviceniveau, men
kan formentlig bero på en række forhold.
./.
Som jeg også redegjorde for i mit svar på alm. del - spørgsmål 157 fra den 8. decem-
ber 2017, er en del af forklaringen formentlig den øgede anvendelse af rehabilite-
rende indsatser og de ændrede regler og tilbud om rehabilitering. For eksempel viser
u dersøgelse ”Rehabiliteri g på ældreo rådet”, ge e ført af Det Natio ale
Forskningscenter for Velfærd (SFI) i 2017, at borgerne oplever en forbedring af deres
fysiske funktionsevne fra rehabiliteringsforløbets opstart til dets afslutning.
Faldet i andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, og antallet hjemmehjælpsti-
mer, kan formentlig også forklares med, at sundhedstilstanden hos de ældre er ble-
vet forbedret, og de ældres behov for hjælp dermed er blevet mindre. De ældre har
flere gode leveår uden funktionsnedsættelser.
En bedre ressourceanvendelse i kommunerne gennem eksempelvis øget brug af vel-
færdsteknologi kan også være en del af forklaringen. For eksempel viser Det Fælles-
kommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi (KL, 2017), at kommunerne
har effektiviseret for over 500 mio. kr. i perioden 2014-2016 ved brug af velfærdstek-
nologi.