Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 90
Offentligt
1811657_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 02-11-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMTK
Sagsnr.: 1707775
Dok. nr.: 463226
Medlem af Folketinget Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 26. oktober 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. S 90 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 90:
”Er
det ministerens opfattelse, at dansk lovgivning i tilstrækkelig grad sikrer mod, at
danskere eller udlændinge bosiddende i Danmark i udlandet lader sig transplantere
med organer, der er tilvejebragt på ulovlig vis, f.eks. tvangsmæssigt fra fanger?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i sundhedsloven er fastsat bestemmelser om, at der skal fore-
ligge fri og informeret samtykke før fjernelse af organer og væv fra levende donorer
med henblik på transplantation. Der er ligeledes fastsat bestemmelser om straf, så-
fremt betingelserne i loven ikke er opfyldt.
Derudover er der i lov nr. 151 af 28. februar 2012 om kvalitets- og sikkerhedskrav ved
håndtering af menneskelige organer til transplantation fastsat bestemmelse om, at
det er forbudt ved annoncering at efterlyse eller tilbyde organer til donation med
henblik på, at der ydes eller modtages betaling eller anden økonomisk fordel.
Bestemmelserne er gældende for forhold, som finder sted her i landet. Der er ikke
fastsat bestemmelser mht. evt. straf for forhold, som har fundet sted i et andet land.
Etisk Råd har i 2013 tilkendegivet, at Rådet fandt, at der i forbindelse med handel
med organer er tale om en etisk set betænkelig trafik, men at spørgsmålet om straf
er komplekst set i forhold til de personer, som har fået foretaget en transplantation i
udlandet. Flertallet finder derfor, at forebyggelse og debat bør være redskaberne til
at forhindre international organhandel.
Det er derfor vigtigt, at vi arbejder for at få befolkningen til at tage stilling til dona-
tion, sådan at vi får flere organer fra afdøde til transplantation. Derudover har vi
netop igangsat et arbejde, som skal gøre anonym levende nyredonation muligt. Til-
tag, som alle er med til at gøre det mindre aktuelt for nyresyge at overveje transplan-
tation i udlandet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Tove Kjeldsen