Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 11-06-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLNCC
Sagsnr.: 1804547
Dok. nr.: 627951
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 1. juni stillet følgende
spørgsmål nr. S 866 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 866:
”Hvilke
tiltag påtænker ministeren helt aktuelt for at begrænse de stadig
stigende udgifter til sygehusmedicin, der truer med at sluge stadig større dele
af regionernes sundhedsbudgetter?”
Svar:
Staten og regionerne har en vigtig opgave i at sikre, at de danske patienter har ad-
gang til innovativ behandling og samtidig sikre, at vi bruger sundhedsvæsenets res-
sourcer, sådan at borgerne får bedst mulig gavn af disse.
For at håndtere de stigende udgifter på sygehusmedicin ser vi løbende på, om vi har
de rigtige styringsmekanismer til at kunne håndtere udgiftsudviklingen. Det handler
blandt andet om at købe klogt ind og sikre priskonkurrence. Det har vi i dag flere me-
kanismer til
–
både hvad angår primær- og sygehusmedicin. Mekanismerne tæller
blandt andet de frivillige prisloftsaftaler, der udover loftet også indebærer en prisre-
duktioner på i alt 10 pct. fsva. sygehusaftalen. I primærsektoren styrker tilskudssyste-
met med reglerne om generisk substitution og Medicintilskudsnævnets revurderinger
hertil priskonkurrencen, mens Amgros og Medicinrådets anbefalinger om standard-
behandling med udgangspunkt i Folketingspartiernes syv principper for prioritering er
med til at sikre rationalt indkøb af lægemidler.
Senest har jeg justeret bekendtgørelsen om regionsrådenes levering af sygehusydel-
ser m.v. til og samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, såle-
des at Amgros har mulighed for at indgå i fælles forhandlinger om indkøb med ek-
sempelvis Norge. Jeg ser frem til at se, hvad dette arbejde kan kaste af sig og vil sam-
tidig fortsætte med at se længere ud for Danmarks grænser, nemlig på, hvordan vi
blandt medlemslandene i EU kan styrke patienternes adgang til innovativ medicin og
samtidig håndtere de stigende udgiftsudviklinger på medicinområdet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Liv Nordin Christensen