Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 80
Offentligt
1810484_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 31-10-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSLH
Sagsnr.: 1707642
Dok. nr.: 462773
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 23. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 80 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 80:
”Hvad
er ministerens holdning til, at mennesker med demens i Gribskov Kommune
kan vente op til 5 måneder, når de skal visiteres til et privat plejehjem for demente,
henset til at vi har lavet en demenshandlingsplan, der skulle komme den syge til-
gode?”
Svar:
Anvisningen af en plads i en plejebolig foretages af kommunalbestyrelsen på bag-
grund af en konkret og individuel vurdering af borgerens boligmæssige, sociale, øko-
nomiske, psykiske og fysiske situation. Plejeboligerne bliver tildelt efter behov. Kom-
munalbestyrelsen skal således anvise plejeboligen til den borger, der har størst behov
for den pågældende bolig. Hvis kommunalbestyrelsen afslår at visitere en borger til
en plejebolig, kan borgeren klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Ældre, som er optaget på venteliste til en plejebolig, har som følge af den såkaldte
plejeboliggaranti krav på et tilbud om en bolig senest to måneder efter optagelse på
ventelisten. Kommunen kan opfylde sin plejeboliggaranti ved at tilbyde en almen ple-
jebolig eller plejehjemsplads i kommunen eller ved køb af pladser i andre kommuner.
Hvis kommunen har indgået en aftale med en friplejeboligleverandør om anvisning til
friplejeboliger, vil de boliger, som aftalen omfatter, kunne indgå til opfyldelse af ple-
jeboliggarantien.
Garantien gælder ikke, såfremt borgeren efter reglerne om frit valg af plejebolig, har
valgt et bestemt plejecenter enten i bopælskommunen eller i en anden kommune. I
dette tilfælde optages borgeren på en specifik venteliste til det konkrete plejecenter.
Garantien gælder heller ikke, hvis en borger ønsker optagelse i en friplejebolig, med
mindre den relevante kommune, som nævnt ovenfor, har indgået en aftale med den
pågældende friplejeboligleverandør om anvisning til friplejeboliger.
Kommunen kan ikke begrunde sin manglende overholdelse af plejeboliggarantien
med manglende kapacitet af boliger. Såfremt en kommune ikke opfylder sin plejebo-
liggaranti, kan sagen indbringes for Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne, der der-
efter vil vurdere, om der er grundlag for en rejse tilsynssag mod kommunen.
Reglerne om plejeboliggarantien hører i øvrigt under transport-, bygge- og boligmini-
steren.
S 80 - 2017-18 - Endeligt svar på S 80: Hvad er ministerens holdning til, at mennesker med demens i Gribskov Kommune kan vente op til 5 måneder, når de skal visiteres til et privat plejehjem for demente, henset til at vi har lavet en demenshandlingsplan, der skulle komme den syge til gode?
Som ældreminister er jeg meget tilfreds med, at der i dag eksisterer en plejeboligga-
ranti, som kommunerne er forpligtet til at følge, og som skal sikre, at alle, der får brug
for det, kan flytte i plejebolig inden for 2 måneder. Plejeboliggarantien er med til at
sætte en tidsmæssig ramme for, hvor lang tid man som ældre skal vente på at få en
plejebolig, og det synes jeg er både en rimelig og værdig ordning.
Som nævnt gælder plejeboliggarantien i udgangspunktet ikke, hvis en borger ønsker
optagelse i en friplejebolig. Jeg kan fortælle, at der er friplejeboliger ca. 70 steder i
Danmark. Hvis der er stor søgning til disse boliger, er det derfor naturligt, at der op-
står længere ventelister.
Uanset om man er optaget på en venteliste omfattet af plejeboliggarantien på to må-
neder, eller om man har valgt at benytte sig af det frie valg og ønsker en specifik ple-
jebolig, hvor plejeboliggarantien ikke gælder, så er kommunalbestyrelsen altid for-
pligtet til at sikre den nødvendige hjælp i rette tid - tilpasset den enkelte borgers ak-
tuelle behov.
I december sidste år indgik regeringen sammen med de øvrige satspuljepartier som
bekendt en politisk aftale om den nationale demenshandlingsplan 2025. Med aftalen
var der enighed om prioritering af de i alt 470 mio. kr., som blev afsat med satspulje-
aftalen for 2016, til et historisk løft af demensområdet. På plejeboligområdet var vi
enige om at prioritere en yderligere styrkelse af kommunernes indsatser med at tilve-
jebringe flere demensegnede plejeboliger, så kommunerne kan være på omgangs-
højde med udviklingen og den aktuelt bedste viden om demensegnet indretning af
plejeboliger.
Der var endvidere enighed blandt aftaleparterne om, at vi med Den nationale de-
menshandlingsplan opstiller 3 ambitiøse nationale mål for demensindsatsen frem
mod 2025, som skal være med til at give området et markant løft og bidrage til at
mindske den geografiske ulighed på tværs af kommuner og regioner. Et af de natio-
nale mål for demensindsatsen er, at Danmark skal have 98 demensvenlige kommu-
ner. En del af det at være en demensvenlig kommune er at have en lokal demensstra-
tegi, som beskriver kommunens indsatser på området til gavn for borgere, pårø-
rende, fagpersoner og lokale beslutningstagere. En demensstrategi kan blandt andet
omfatte politikker for pleje- og behandlingsindsatsen over for mennesker med de-
mens samt kommunens overvejelser vedrørende de rette fysiske rammer i form af
demensvenlige boliger.
Det er mit klare indtryk, at kommunerne er godt i gang med de lokale overvejelser
om at blive demensvenlig kommune, ligesom mange kommuner har vist interesse for
de puljemidler, der i løbet af de seneste år er blevet udmøntet til flere demenseg-
nede puljer.
Endelig vil der senere i 2017 og igen i 2018 blevet opslået yderligere puljemidler, som
kommunerne kan søge til flere demensegnede boliger, jf. vores fælles aftale om den
nationale demenshandlingsplan 2025.
Side 2
S 80 - 2017-18 - Endeligt svar på S 80: Hvad er ministerens holdning til, at mennesker med demens i Gribskov Kommune kan vente op til 5 måneder, når de skal visiteres til et privat plejehjem for demente, henset til at vi har lavet en demenshandlingsplan, der skulle komme den syge til gode?
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/ Charlotte Søderlund
Side 3