Spm. nr. S 779 (omtrykt)

4) Til finansministeren af:

Jacob Mark (SF) :

Har ministeren modtaget en henvendelse fra den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, om at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelser, og hvad tænker ministeren om at afskaffe omprioriteringsbidraget?

Det er hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti, der stiller spørgsmål.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge: Har ministeren modtaget en henvendelse fra den tidligere uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, om at afskaffe omprioriteringsbidraget på uddannelser, og hvad tænker ministeren om at afskaffe omprioriteringsbidraget?

Ministeren.

Jeg er i gang med at forberede regeringens finanslovsforslag for 2019, og i den proces er der en dialog med alle ministerier, hvor vi både på et mundtligt plan, men også på et skriftligt plan udveksler ideer og tanker frem og tilbage. Så ja, jeg har fået henvendelser fra en række ministre. Jeg har også fået en henvendelse fra den nu afgåede minister. Men det, der er interessant her, er, at han er afgået, og det betyder, at den dialog, jeg har fremadrettet, er med den nytiltrådte minister på området. Det er sådan set en dialog, der vil føre frem til, at vi i august måned vil præsentere næste års finanslovsforslag.

Det er ikke, fordi jeg har noget imod at diskutere hverken omprioriteringsbidrag eller andet, men jeg diskuterer faktisk ikke, hvad der ligger i næste års finanslov, før vi kommer til næste års finanslov. Så derfor vil jeg bare helt overordnet sige om omprioriteringsbidraget, at det jo er et bidrag, som der har været i den offentlige sektor igennem længere tid, hvor vi har bedt den offentlige sektor om at blive 2 pct. mere effektiv. Vi har samlet op i en pulje, der ikke går i statskassen, men bliver prioriteret til andre investeringer, hvilket bl.a. har været med til at gøre, at vi har fået råd til at øge indsatsen på forskning, at vi har fået råd til at ansætte flere politibetjente, at vi har fået råd til at løfte vores kræftindsats.

Det, som regeringen har gjort, er, at vi inden for de allerseneste år også har bedt Kulturministeriet og Uddannelsesministeriets institutioner om at være med til at betale ind til den her fælles pulje. Det er det, der har været med til at skabe et effektiviseringspres, som man har kunnet se rundtomkring. Men samtidig har det givet muligheden for, at vi kunne tilføre flere penge til en lang række områder.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er sådan set mest interesseret i at rejse en debat om omprioriteringsbidraget og om, hvad det har haft af konsekvenser. Derfor synes jeg selvfølgelig, at det var meget interessant, at den tidligere uddannelsesminister, som selv havde siddet på området og set konsekvenserne af det her omprioriteringsbidrag, ligesom selv sagde, at det må være på tide nu, at det her hører op, og at den anbefaling vil jeg ligesom gerne give videre. Jeg så det lidt som sådan en sidste tjeneste til de studerende i Danmark fra uddannelsesministeren, og det blev jeg glad for.

Når jeg kigger på omprioriteringsbidraget og de konsekvenser, det har haft, er det jo mere end bare 2 pct. Det er 2 pct. om året, og det er jo 2 pct. om året hele vejen frem til 2021. Og efter hvad jeg har kunnet finde af beregninger, svarer det til ca. 14,7 mia. kr. Så det kan godt være, at 2 pct. lyder af lidt for dem, der sidder og lytter med på tv fra Folketinget, men 14,7 mia. kr. fører jo til færre timer, der fører til mindre feedback, det betyder tusind færre lærere på ungdomsuddannelserne i Danmark, det betyder flere studerende i klasserne, og det betyder færre mundtlige eksamener. De ting er jo konsekvenserne af de her besparelser, og de er konsekvenserne af, at regeringen nærmest har set uddannelserne som en uudtømmelig brønd, når man skulle finansiere andre initiativer.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om ministeren, ligesom den afgåede uddannelses- og forskningsminister, tror, at de her besparelser har haft nogle konsekvenser for uddannelserne, og at det kan være negative konsekvenser.

Ministeren.

Der har siden engang i 1980'erne – jeg kan desværre ikke huske præcis hvornår – været effektiviseringsrunder, hvor Finansministeriet har bedt ressortministre og i øvrigt også sit eget departement om at blive 1 eller 2 eller 1½ pct. mere effektivt hvert år. Og hvis man tager det over hele perioden, burde det føre til, at vi ikke havde nogen offentlig sektor i dag, hvis den logik, som hr. Jacob Mark tager frem, skulle være rigtigt. For så skulle man nærmest have ført en politik, hvor man kun reducerede budgetter.

Sagen er, at det ikke er en besparelsesprocent, det er en omprioriteringsprocent. Det betyder, at man bruger pengene et andet sted. Og der er blevet tilført massivt med midler over de sidste 10 år til uddannelsesområdet. Hvis man tager det i bruttotal inden for ungdoms- og videregående uddannelser, ser man, at tallet er steget – i inflationsrensede tal – fra 25,3 mia. kr. i 2008 til 31,4 mia. kr. i 2018, når man tager alle de udgifter med, der er på området, inklusiv SU. Det synes jeg faktisk er en fremgang og ikke en tilbagegang.

Spørgeren.

For det første er det talmagi – det er sådan klassisk politikertalmagi. For det er rigtigt, at der er kommet flere udgifter til SU, men det er også, fordi man f.eks. har flyttet flere fra kontanthjælp over på SU. Så er det klart, at udgifterne til SU stiger. Det var man i øvrigt også ude at sige, da den historie kørte i medierne, altså at vi nu brugte flere penge. Der er også flere studerende, der tager en uddannelse, end tidligere, og det betyder jo også, at der kommer flere penge til uddannelse, men det betyder ikke, at der er flere penge til den enkelte studerende. Det, man oplever lige nu rundtomkring, er, at der er færre penge til den enkelte studerende. Dansk Folkeparti har været ude og sige, at man ikke kan have de samme ambitioner for forskning og uddannelse, hvis de her besparelser fortsætter. Er ministeren enig med Dansk Folkeparti, som jo er regeringens støtteparti?

Ministeren.

Jeg er enig i, at vi har indgået finanslovsaftaler siden 2015, der indbefatter, at der er et omprioriteringsbidrag, og det omprioriteringsbidrag er blevet brugt til at lave konkrete målrettede initiativer. Det er et omprioriteringsbidrag, der bl.a. har været med til at finansiere, at vi har øget politistyrken svarende til en fordobling af hele Fyns politi. Det er det, der har gjort, at vi på vores sundhedsområde har haft råd til at ansætte 1.000 læger mere alene siden 2015. Det er det, der gør, at vi har råd til at understøtte en økologisk omlægning, der betyder, at vi omlægger et landbrugsareal, der svarer til 150 fodboldbaner, hver eneste dag.

Så vi har altså valgt at prioritere midlerne i den offentlige sektor på en anden måde. Og det er ikke kun et spørgsmål om, at de tal, jeg nævnte, er SU-tal. Det er også et spørgsmål om, hvad der rent faktisk går til konkret undervisning ude på de enkelte uddannelser. Så det er ikke bare SU-tal, det er også konkrete undervisningstal, der er gået op fra 2008-2018. Vi bruger i dag flere penge end for 10 år siden på uddannelse. Vi bruger flere penge på at sikre, at vi har en klogere og klogere generation, og det er jeg tilfreds med.

Spørgeren.

Ja, end for 10 år siden, men ikke fra regeringens start. Altså, hvis man renser for SU, og hvis man renser for det, at der er kommet flere studerende, bruger man færre penge pr. studerende i dag, og det er på grund af omprioriteringsbidraget. Og det er jo, fordi det ikke er et omprioriteringsbidrag. Det var et omprioriteringsbidrag i den sidste regering, hvor vi sagde: Vi sparer 2 pct. ude på uddannelserne og tilfører det til noget andet uddannelse. Her har man valgt at sige: Vi sparer på uddannelserne og tilfører det til et andet velfærdsområde. Problemet er bare, at vi ikke har dygtige læger i fremtiden, vi har ikke dygtige politibetjente i fremtiden, hvis man bliver ved med at spare på uddannelse.

Så mit spørgsmål er, for nu har erhvervslivet – Dansk Erhverv, Novo Nordisk, nogle af dem, der blander sig internationalt som firmaer – været ude at sige, at man bør afskaffe det her bidrag: Kan man i det mindste fra regeringens side se logikken i at gøre det til et reelt omprioriteringsbidrag, så det, man sparer, bliver inden for området?

Ministeren.

Det, der bliver hentet ind i et omprioriteringsbidrag, bliver brugt igen til at styrke dansk velfærd. Hvert eneste år vurderer vi i forhold til finansloven, hvor det er, der er mest behov for at styrke dansk velfærd. Og vi mener faktisk, at det er rimeligt, at man har bedt nogle skoler om at gøre det samme, som alle mulige andre offentlige institutioner har gjort, nemlig at være med til at blive en lille smule mere effektiv, også på områder som drift af bygning, også på områder som drift af it, også på områder som energiomkostninger og andet, og at sørge for, at de penge bliver investeret på målrettede områder inden for den offentlige sektor. Og vi har prioriteret. Vi har prioriteret større tryghed i form af flere betjente, vi har prioriteret større tryghed i form af flere læger, og vi har prioriteret, at vi nu kan forske mere, fordi vi følger udviklingen af BNP med 1 pct. i forskningsudgifter hvert år.

Tak til hr. Jacob Mark for spørgsmålet og tak til ministeren for særdeles grundige svar i dag.

Spørgsmål 5 (spm. nr. S 795) er udgået, og derfor går vi over til spørgsmål 6 (spm. nr. S 798), der er til kulturministeren. Spørgeren er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet.

Tak til hr. Jacob Mark for spørgsmålet og tak til ministeren for særdeles grundige svar i dag.

Spørgsmål 5 (spm. nr. S 795) er udgået, og derfor går vi over til spørgsmål 6 (spm. nr. S 798), der er til kulturministeren. Spørgeren er hr. Orla Hav fra Socialdemokratiet.