Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 2501
Doknr.
569356
Dato
03-05-2018
Medlem af Folketinget Trine Torp (SF) har d. 24. april 2018 stillet følgende spørgsmål
nr. S 732 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 732:
”
Hvad er ministerens kommentar til Gribskov Kommunes afgørelse i Tine
Stig Bangs sag omtalt i TV2 Lorry den 21. april 2018, og mener ministe-
ren, at det er rimeligt, at man reducerer hendes hjælp med 5 �½ time med
henvisning til en 3 år gammel afgørelse i Ankestyrelsen?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at mit svar er udarbejdet med inddragelse
af ældreministeren, da den sag, som spørgsmålet refererer til, både drejer sig om
hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte.
Hverken ældreministeren eller jeg kan kommentere på den konkrete sag, hvor kom-
munens afgørelse i øvrigt ifølge den artikel, som er nævnt i spørgsmålet, er påklaget
til Ankestyrelsen. Vi kan derfor heller ikke kommentere på rimeligheden af den be-
skrevne reduktion af borgerens hjælp med henvisning til en principafgørelse fra Anke-
styrelsen.
Omkring den omtalte principafgørelse går jeg ud fra, at der er tale om principafgørelse
nr. 63-15, som blev udsendt efter Vestre Landsrets dom fra maj 2015. Både dommen
og principafgørelsen fastslår, at der ikke er hjemmel til at yde overvågning som en del
af hjælpen efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, og
dermed heller ikke efter § 83 om hjemmehjælp, som hjælp efter § 95 træder i stedet
for. Hvorvidt det er rimeligt, at en kommune henviser til principafgørelsen og dommen
ved reduktion af hjælp efter §§ 83 eller 95, vil afhænge af, om der har indgået over-
vågning i den tidligere udmålte hjælp.
Med venlig hilsen
Mai Mercado