Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 694
Offentligt
1881768_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-04-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPLBT
Sagsnr.: 1803143
Dok. nr.: 587348
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 9. april 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. S 694 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 694:
”Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Professor advarer: Vi overbehandler de æl-
dre med antibiotika« på jp.dk den 9. april 2018 oplyse, dels hvilke overvejelser mini-
steren har i forhold til forebyggelse af ældres infektioner i almindelighed, dels hvilken
betydning ministeren mener, at det har for indsatsen i forhold til at undgå infektio-
ner, at der kommer mange forskellige medarbejdere i ældre borgeres hjem?”
Svar:
Jeg mener, at forebyggelse af ældres infektioner er meget vigtigt. Ikke alene ud fra et
ønske om at begrænse forbruget af antibiotika, så vi mindsker antibiotikaresistens,
men også ud fra hensynet til den enkelte ældres velbefindende.
Det er derfor afgørende, at plejepersonalet på plejehjem og i plejeboliger har fokus
på, og ikke mindst kendskab til basale og generelle infektionshygiejniske forholdsreg-
ler, som er beskrevet i de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, som udgives
af Statens Serum Institut. Ved relativt enkle midler kan man nemlig nedsætte risikoen
for infektioner og samtidig respektere, at man arbejder i borgerens eget hjem.
I forhold til spørgsmålet om forskellige medarbejdere i borgerens hjem, mener jeg
helt overordnet, at det kan give en bedre pleje og omsorg, når den enkelte ældre bor-
ger mødes af medarbejdere, som de er vant til og trygge ved. Og derfor vil få forskel-
lige medarbejdere i borgernes hjem som udgangspunkt være at foretrække. Konkret i
forhold til indsatsen for at undgå infektioner mener jeg dog ikke, at antallet af medar-
bejdere har betydning, da de alle bør overholde de generelle infektionshygiejniske
forholdsregler.
Et initiativ som jeg håber vil bidrage til at understøtte indsatser, der vil kunne ned-
bringe infektionsraten og dermed også antibiotikaforbruget blandt ældre, er ordnin-
gen med faste læger på plejecentre, som blev aftalt med satspuljeaftalen for 2016.
Ordningen er under gradvis udrulning, og seneste status fra KL viste, at over halvde-
len af kommunerne har tilknyttet faste læger på et eller flere plejehjem.
I øvrigt er jeg glad for, at sundhedsministeren i juli 2017 lancerede en national hand-
lingsplan for antibiotika til mennesker, som opstiller tre målbare mål for en reduktion
i forbruget af antibiotika til mennesker. To af disse mål fokuserer på forbruget af anti-
biotika i primærsektoren, og det er således min forhåbning, at målene vil medvirke til
at reducere unødig forbrug af antibiotika blandt ældre.
S 694 - 2017-18 - Endeligt svar på S 694: Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Professor advarer: Vi overbehandler de ældre med antibiotika« på jp.dk den 9. april 2018 oplyse, dels hvilke overvejelser ministeren har i forhold til forebyggelse af ældres infektioner i almindelighed, dels hvilken betydning ministeren mener, at det har for indsatsen i forhold til at undgå infektioner, at der kommer mange forskellige medarbejdere i ældre borgeres hjem?
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Lisa Bugge-Toft
Side 2