Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. april 2018
J nr.
2018-1119
Folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (ALT) har d. 3. april 2018 stillet mig følgende
spørgsmål S 670, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 670.:
"Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at bureaukrati og administrative regler gør
det umuligt at drive kommunale solcelleanlæg, i forbindelse med at 27 kommunale
anlæg til en samlet værdi af 25 mio. kr. ifølge kommunerne selv ikke kan løbe rundt
økonomisk, før man ændrer reglerne, og hvilke initiativer vil ministeren tage, så vi
hurtigst muligt får ændret reglerne og undgår at hive eksisterende VE-anlæg ned?."
Svar:
Kommunale solcelleanlæg skal ifølge elforsyningsloven udskilles i et selvstændigt
selskab. Herved har kommunerne ikke mulighed for at producere strøm til egetfor-
brug og spare betaling af elafgift. Kravet om selskabsudskillelse har været gælden-
de i over 20 år.
I 2013 var energiforligskredsen enige om at begrænse kommunernes mulighed for
at kunne få dispensation for kravet om selskabsudskillelse af solcelleanlæg, da
kommuner kan få en stor afgiftsfordel gennem solcellerne. Muligheden for at di-
spensere fra kravet om selskabsudskillelse blev begrænset til en pulje på op til 20
MW. I dag gives der alene dispensation i forbindelse med nybyggeri og større re-
noveringer, og såfremt solcelleanlægget samtidig er en del af energirammebereg-
ning og derved overholdelsen af energikravene til nybyggeri.
Når nogle kommuner på trods af reglerne sætter solceller op med henblik på et
egetforbrug, afgiftsfordelen og muligheden for at forbedre det kommunale drifts-
budget, er det resten af samfundet, som betaler omkostningerne. Der er ikke tale
om en lille omkostning. En fjernelse af kravet om selskabsmæssig udskillelse er
skønnet til at kunne medføre et mindreprovenu for staten på omtrent 2,8 mia. kr i
perioden 2018 til 2035.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2