Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 650
Offentligt
1874215_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 28-03-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPKME
Sagsnr.: 1802647
Dok. nr.: 571883
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 20.03.2018 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 650 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 650:
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at Region Syddanmark ikke skal blive ved med
at indtage en kedelig sidsteplads i Danmark for, hvor lang tid hørehæmmede borgere
skal vente på et høreapparat, så man ikke længere ser ventetider på over 2 år visse
steder i regionen?”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at de nuværende ventetider til den offentlige høreapparatbe-
handling er uacceptabelt lange. Det er ikke rimeligt, at nogle hørehæmmede borgere
skal vente i op til 123 uger for at få et høreapparat.
Det er regionernes ansvar at sikre patienter med høretab en rettidig høreapparatbe-
handling. Derfor er mit ministerium i løbende dialog med Danske Regioner om ned-
bringelse af ventetiderne. Danske Regioner har oplyst, at regionerne har iværksat
flere tiltag, der skal bidrage til at frigøre kapacitet, som kan bruges til at nedbringe
ventelisterne på høreapparatbehandling.
Derudover er regeringen ved at kigge på, hvordan vi skaber effektivitet og sammen-
hæng i høreapparatbehandlingen, så vi kan frigøre kapacitet på de offentlige audiolo-
giske afdelinger. Jeg mener blandt andet, at det er centralt, at de borgere, der har et
ukompliceret høretab, hvilket er størstedelen af borgere med høretab, er tilstrække-
lig informerede om deres mulighed for at gå til en privat høreklinik med offentligt til-
skud.
For at sikre at borgerne er bedst muligt informeret, har jeg blandt andet aftalt med
Danske Regioner, at informationsindsatsen om frit valg på høreapparatområdet styr-
kes, og Danske Regioner er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen ved at opdatere det
eksisterende informationsmateriale på området. Derudover er det mig bekendt, at
sundhedsudvalget i Region Syddanmark har indstillet til vedtagelse af en handleplan,
der skal nedbringe ventetiden på høreapparatbehandling. Se indstilling til regionsrå-
det og handleplan
her.
Jeg kan oplyse, at regeringen er ved at gennemføre et serviceeftersyn af det frie valg
på høreapparatsområdet. Serviceeftersynet kigger blandt andet nærmere på, hvor-
dan vi sikrer gennemsigtighed og ensartede vilkår ved både offentlig og privat høre-
apparatbehandling, så borgeren har mulighed for at træffe et oplyst valg af leveran-
dør af høreapparatbehandling.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kjersti Metliaas