Spm. nr. S 609

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S) :

Mener ministeren, at færgetaksterne på overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg bør nedsættes som følge af den lavere brotakst på Storebælt, der trådte i kraft den 1. januar 2018?

Værsgo.

Tak for det, formand. Mener ministeren, at færgepriserne på overfarten mellem Tårs og Spodsbjerg bør nedsættes som følge af den lavere brotakst på Storebælt, der trådte i kraft her den 1. januar 2018?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I henhold til lov om færgefart har A/S Storebælt udbudt færgeruten Spodsbjerg-Tårs. Den besejles af Danske Færger A/S. I 2017 betalte A/S Storebælt godt 33 mio. kr. i driftstilskud til færgeruten. Hvis overfartsprisen sættes ned på Spodsbjerg-Tårs-overfarten, betyder det sandsynligvis meromkostninger, da de flere passagerer næppe kompenserer for det direkte indtægtstab som følge af lavere priser. Lavere overfartspriser vil dermed skulle betales af A/S Storebælt.

Vi malker i forvejen A/S Storebælt med udbytte til Infrastrukturfonden og finansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn. Regningen havner i sidste ende hos bilisterne, der skal over Storebælt, og bilisterne på Storebælt betaler i forvejen for omkring 90 pct. af udgifterne på Storebælt, selv om anlægsudgifterne til vejforbindelsen kun udgør ca. 50 pct. af de samlede anlægsudgifter. En beslutning om at sænke overfartspriserne på Spodsbjerg-Tårs-overfarten må skulle tages blandt de partier, der står bag aftalen om at sænke taksterne over Storebælt.

Jeg bemærker endvidere, at regeringen og Dansk Folkeparti med finanslovsaftalen for 2018 har besluttet, at der skal foretages en analyse af muligheder, konsekvenser og udgifter ved at etablere en fremskudt havn ved Tårs. En fremskudt havn vil kunne bidrage til at reducere overfartstiden mellem Tårs og Spodsbjerg og dermed styrke forbindelsen mellem de to landsdele. Resultaterne af denne analyse forventes at foreligge i slutningen af efteråret.

Værsgo, spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Jeg er ikke overrasket over, men sådan set nærmest glad for, at ministeren svarer, at det er de politiske partier og dermed også regeringen, der er ansvarlige for, hvad taksterne skal være for henholdsvis Storebælt og overfarten mellem Spodsbjerg og Tårs, for forståelsen af den politiske aftale om Storebælt – både den oprindelige fra 1986 og den seneste, der blev lavet i 2005 – er netop, at der skal sejle en færge nord for og syd for, og at taksterne skal følges ad. Det har de så også historisk gjort. Taksterne over Storebælt og for færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs har fulgtes fuldstændig ad – bortset for personbiler, hvor der er 25 kr. ekstra for færgefarten. De har historisk fulgtes ad alle årene.

Kan ministeren så forklare, hvorfor det hele pludselig skal ændres, og at det gældende princip ikke skal være der mere? Jeg kan forstå, at ministeren siger, at det er forligspartierne og regeringen, der har ansvaret. Det er også derfor, at jeg spørger ministeren: Hvad mener ministeren så? Skal det, der tidligere var det gældende princip, ikke være gældende fremadrettet? Heri ligger også en beslutning om at sætte taksterne ned på færgefarten ligesom over Storebælt.

Værsgo, ministeren.

Man skal lige være opmærksom på, at man ikke snakker for højt nede i grebningen.

Altså, det, der ligger i aftalen og lovgrundlaget osv., er, at hvis takstnedsættelsen over Storebælt får negative konsekvenser for overfarten mellem Spodsbjerg og Tårs, vil overfarten skulle kompenseres. Men det skal vi jo først konstatere, og vi har ikke nogen forventning om, at det vil have negative effekter. Så det følger ikke, at fordi prisen over Storebælt sættes ned, skal prisen på overfarten Spodsbjerg-Tårs også sættes tilsvarende ned. Det vil være noget, der i så fald skal betales af bilisterne på Storebælt. Nej, det, der følger, er, at hvis det får negative konsekvenser for overfarten Spodsbjerg-Tårs, skal vi kigge på det.

Værsgo.

Som jeg sagde, har det jo været et anerkendt princip, at priserne følges ad, og jeg tror også, at alle – det gælder også kollegaerne herinde – er klar over, at det så betyder, at det er dem, der kører over Storebælt, der må betale for, at priserne bliver fastholdt på den sydlige, men også på den nordlige, hvis det er, det er nødvendigt, hvilket netop er en del af aftalen om i det hele taget at bygge en fast forbindelse over Storebælt, så det er jo en konsekvens af den beslutning, man tog i 1986.

Jeg kan så bare på vegne af borgerne på både den ene og den anden side af Langelandsbælt spørge: Hvor lang tid skal der gå, inden ministeren så beslutter sig for, at det er det samme princip, der skal være gældende, og at det ikke er Sund & Bælt, der skal bestemme, hvad taksterne skal være, men at det er ministeren og partierne i Folketinget, der skal gøre det?

Værsgo, ministeren.

Altså, det, man må forstå, er, at de bilister, der krydser Storebælt, ikke alene betaler for deres egen overfart, de betaler også for alt mulig andet – de betaler for, at togene kører over; de betaler, for at der kan komme midler i Infrastrukturfonden; de betaler for, at vejene på Fyn bliver udvidet – så de betaler meget mere end det, det koster at køre over Storebælt.

Med Spodsbjerg-Tårs-overfarten forholder det sig helt anderledes, for her får man penge, hver gang man sejler over. Så det følger ikke naturligt, at fordi de, der betaler for for meget, nu skal betale for lidt mindre. Det følger ikke naturligt deraf, at de, der i forvejen får tilskud, skal have et endnu større tilskud.

Værsgo.

Det var lige før, at ministeren kom til at tale, ligesom statsministeren gjorde engang, kan jeg høre. Men hvad angår det her, er brugerne af færgefarten i princippet ligeglade med, hvor pengene kommer fra, og om der skal betales et underskud eller ej af Sund & Bælt til Danske Færger A/S.

Det, det handler om, er, hvad det koster, når man skal køre over. Hvad koster det, når man skal have sin bil eller sine passagerer, sin lastbil eller de varer, man skal have fragtet, med over? Hvad koster det? Det er jo det, der har betydning. Jeg har spurgt den erhvervs- og landdistriktsansvarlige minister om det her tidligere i dag, og han siger, at det har en betydning for udviklingen i landdistrikterne, hvad taksterne er.

Derfor er det også naturligt for mig at spørge på vegne af alle de mennesker, der bor i omegnen, altså nord for eller øst og vest for den færgefart: Hvornår bliver taksterne sat ned på Spodsbjerg-Tårs-overfarten, og hvilken sammenhæng bliver det i?

Ministeren for sit sidste svar, værsgo.

Jamen altså, det koster at transportere sig. Nu bliver det lidt billigere at transportere sig over Storebælt, men det betyder ikke, at det skal være lidt billigere alle andre steder, hvor det koster noget at transportere sig. Det følger ikke af det, at fordi det er billigere at komme over Storebælt, skal det f.eks. også være billigere at komme med Molslinjen på Kattegat; det følger heller ikke af det, at det skal være billigere at komme til Bornholm; og det følger heller ikke af det, at det nødvendigvis skal være billigere at komme fra Spodsbjerg til Tårs.

Men vi har en forpligtelse, hvis det har negative konsekvenser for trafikken på Spodsbjerg-Tårs, at vi sænker taksterne, til at kigge på det og eventuelt øge tilskuddet.

Tak for det, og spørgsmålet er afsluttet.

Hermed er spørgetiden afsluttet.