Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
Medlem af Folketinget Jacob Mark (SF) har den 2. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål nr. S 589, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 589:
”Hvad
er ministerens kommentar til artiklen »De første mobbesager er
afgjort: Forældre og elever er ikke tilfredse« på dr.dk den 2. marts 2018,
og hvad vil ministeren gøre for at speede arbejdet op i Den Nationale
Klageinstans mod Mobning, således at der hurtigt bliver taget fat om
sagerne, inden elever eksempelvis dropper ud af skolen?”
Svar:
Klageinstansen mod mobning er oprettet ved lov nr. 311 af 4. april 2017.
Loven trådte i kraft den 1. august 2017. Klageinstansen har således eksi-
steret i mindre end et år. Det skal ikke være besværligt eller bureaukratisk
at få hjælp gennem klageinstansen. Men skolerne skal have en chance for
at vænne sig til klageinstansens arbejde og de dokumentationskrav, der
skal til for, at indsatsen kommer børn og unge til gode.
Omkring proceduren for klager efter undervisningsmiljølovens § 7 a,
foretager uddannelsesstedet den første vurdering af klagen. Får klager
ikke medhold, skal uddannelsesstedet videresende klagen til Dansk Cen-
ter for Undervisningsmiljø sammen med uddannelsesstedets vurdering af
klagen.
Det fremgår af forarbejderne til undervisningsmiljøloven, at klagen skal
være aktuel. Her nævner forarbejderne også den særlige situation, at en
elev har skiftet uddannelsessted, siden klagen blev indgivet. Afvises en
sag på grund af manglende aktualitet, afskærer det ikke DCUM fra at
indlede en tilsynssag, jf. undervisningsmiljølovens § 7 e, hvorefter der
føres tilsyn med undervisningsmiljølovens kapitel 1, 1 a, 3 og 4. En kla-
gesag kan således give anledning til at indlede en tilsynssag med kvalite-
ten af uddannelsesstedets antimobbestrategi eller fastsatte planer og stra-
tegier, herunder hvordan eleverne oplever at blive inddraget i denne pro-
ces.
12. marts 2018
Sagsnr.: 18/02994