Spm. nr. S 545

15) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Er ministeren enig i, at trafikkapaciteten nu er så tæt på at være brugt op i Limfjordstunnelen, at der er behov for at etablere en ny tredje, vestlig Limfjordsforbindelse, og har ministeren en plan B, hvis det ene tunnelrør bryder sammen?

Værsgo, hr. Bjarne Laustsen.

Tusind tak, formand. Spørgsmålet lyder: Er ministeren enig i, at trafikkapaciteten nu er så tæt på at være brugt op i Limfjordstunnelen, at der er behov for at etablere en ny tredje, vestlig Limfjordsforbindelse, og har ministeren en plan B, hvis det ene tunnelrør bryder sammen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er fuldstændig enig i, at der er kapacitetsproblemer omkring Limfjordstunnelen, og kapacitetsproblemerne i tunnelen løses kun for alvor, når vi får realiseret en tredje Limfjordsforbindelse. Det er endvidere sådan, at et stort flertal i Folketinget har peget på Egholmlinjen som den rette løsning på den fremtidige tredje Limfjordsforbindelse. Jeg mener derfor også, at en tredje Limfjordsforbindelse er blandt de vigtige og samfundsøkonomisk fornuftige projekter, vi skal finde finansiering til efter 2020. Det håber jeg at spørgerens eget parti også vil være med til at sikre, og her synes jeg at Socialdemokratiet må melde ud, om partiet vil bruge et muligt råderum på det lidt længere sigt på flere togfondsprojekter, eller om partiet vil følge den linje, som jeg og regeringen har lagt frem, nemlig at det nu er vejenes tur.

Med hensyn til den anden del af spørgsmålet om, hvorvidt jeg som minister har en plan B, hvis det ene tunnelrør skulle bryde sammen, vil jeg sige følgende: Limfjordstunnelen blev indviet i foråret 1969 og har således eksisteret i snart 50 år, hvilket normalt vurderes at være den halve levetid for et bygværk af denne type. Vejdirektoratets seneste undersøgelse tyder imidlertid på, at tunnelens forventede restlevetid på yderligere 50 år reduceres, hvis der ikke findes nogle tekniske løsninger på de utætheder og sætningsskader, som nu er konstateret.

Vejdirektoratet foretager løbende en detaljeret registrering af tunnelens bevægelse og sætninger. Endvidere udføres tætningsarbejder en til to gange årligt. Det skal derfor understreges, at der ikke er risiko for, at tunnelen kollapser som følge af revnedannelserne. Derimod er der en risiko for, at skadesudviklingen fortsætter og på et tidspunkt gør det meget dyrt og kompliceret at vedligeholde tunnelen med deraf afledte trafikantgener.

Spørgeren.

Tusind tak for besvarelsen af spørgsmålet. Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at der er kapacitetsproblemer, som der er et stort behov for at løse, anerkender, at den nuværende Limfjordenstunnel på grund af de år, den har på bagen, og det, at den faktisk synker 1 cm om året, er sårbar. Hvis bare det ene rør bryder sammen, er der uoverstigelige problemer for trafikken. Jeg er også glad for, at ministeren siger, at der ikke er tvivl om, at Folketinget i det forlig, der er lavet, mener, at der er brug for en tredje, vestlig Limfjordsforbindelse. Det synes jeg det er utrolig vigtigt at få sagt herindefra, når der er nogle, der gerne vil have noget andet, altså at det er det, det drejer sig om, og så må vi se at finde de midler.

Nu nævner ministeren spørgsmålet om en togforbindelse osv. Jeg mener jo ikke, det ene behøver at udelukke det andet. Jeg kan fortælle ministeren, at vi i mit parti, Socialdemokratiet, hellere vil have velfærd og en ordentlig infrastruktur end skattelettelser, og det er jo et valg, som man foretager. Nu har man lige givet skattelettelser, hvor man kunne have valgt at prioritere pengene til det her område. Så det er jo derfor, at vi prøver at presse på. Jeg kan nu forstå, at ministeren fuldt ud anerkender, at der er en begrænset levetid, at kapaciteten er brugt op, og at der er behov for den, hvornår er det så, vi skal i gang med den der anlægslov?

Ministeren.

Jeg er fuldstændig enig i, at man, hvis man har penge nok, ikke behøver at vælge. Men hvis man har en begrænset pengesum, kan det være nødvendigt at vælge. Socialdemokratiet har fremlagt en 2025-plan, og i den er der ikke afsat én ekstra krone til infrastrukturinvesteringer. Regeringens 2025-plan afsætter 19,5 mia. kr. ekstra til infrastrukturforbindelser. Når man så samtidig ved, at Socialdemokratiet har den politik, at enhver milliard, der kan findes til infrastruktur, først og fremmest skal bruges til togfondsprojekter, er det jo relevant at spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvor skal pengene til en ny tredje Limfjordsforbindelse så komme fra? Regeringen har et ønske om at lave veje efter 2020, hvilket der vil være penge til, også fordi regeringens 2025-plan finder penge. Men Socialdemokratiet har ikke en sådan politik. Politikken hos Socialdemokratiet er, at man først skal bruge penge på tog.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu har jeg været herinde i så mange år, at jeg ved, at det altid er Socialdemokratiets skyld på den ene eller den anden måde, hvis noget ikke lige umiddelbart kan lade sig gøre. Uanset at der er et borgerligt flertal, er det Socialdemokratiets skyld, at man ikke er kommet i gang med den der tredje Limfjordsforbindelse. Det anerkender jeg simpelt hen ikke. Hvis det er, at regeringen er for sin politik, så må man jo fremsætte et lovforslag om det her, og så kan man få vejet guldstøvet op og se, om der er nogen, der er for eller imod. Altså, når vi nu anerkender, at der er et behov for det, så må man også kunne finde ud af at sige, at vi er nødt til at have den med på planen. Det tager så lang tid at lave den, og for at den kan stå færdig og aflaste, når trafikkapaciteten er brugt op, bliver vi nødt til at træffe beslutningen.

Ministeren.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal tage hul på, hvordan vi skal bruge de penge, der er efter 2020, til nye infrastrukturinvesteringer. Regeringens politik er klar: Vi skal bruge dem på de veje, der trænger, og en ny tredje Limfjordsforbindelse er i min optik et af de vigtige projekter, som der bør findes penge til efter 2020. Desværre har Socialdemokratiet den politik, at der ikke skal skaffes så mange penge til infrastruktur, som regeringen gerne vil. Socialdemokratiet har den politik, at de få penge, som Socialdemokratiet kan skaffe, skal bruges på tog frem for på veje.

Spørgeren.

Det, jeg har behov for at få at vide, er uanset penge, og ministeren siger så, at det er noget, vi først kan træffe beslutning om efter 2020. Er det korrekt forstået? Nu ved vi jo ikke, hvor lang tid ministeren er minister. Der går jo mange rygter, og det kan være, at det er den sidste optræden, ministeren har her i Folketingssalen, og jeg behøver ikke at give nærmere til kende, hvad jeg mener om den sag. Men hvis det er sådan, at ministeren nu siger, at der er et behov for det, og at det er dokumenteret, hvad det er, vi skal have, hvornår vil man så sætte noget i gang for at få gang i den proces med både planlægning og alt det andet? Dem, der er med til at træffe en beslutning, finder som regel også pengene til sidst. Sådan plejer det at være.

Ministeren.

Pengene til flere infrastrukturprojekter i Danmark er der efter 2020. Beslutningerne om, hvilke infrastrukturprojekter der skal igangsættes, kan træffes før 2020, og det håber jeg at vi kan gøre, også gerne i den her valgperiode. Socialdemokratiet må så bare beslutte til den tid, når nogen byder ind med, at pengene skal bruges på veje, om man vil fastholde sin politik om, at de første penge, man finder, i stedet skal bruges på tog.

Tak for det.

Så går vi over til spørgsmål nr. 16, og det er med samme holdopstilling, nemlig transport-, bygnings- og boligministeren, og spørgeren er igen hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet.