Spm. nr. S 397

2) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Hvor lang tid forventer ministeren at der vil gå, fra en ung begår kriminalitet, til diverse ankeinstanser er efterprøvet, i henhold til regeringens udspil om ungdomskriminalitet?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det.

Hvor lang tid forventer ministeren at der vil gå, fra en ung begår kriminalitet, til diverse ankeinstanser er efterprøvet, i henhold til regeringens udspil om ungdomskriminalitet?

Værsgo til ministeren.

Tak, og tak for spørgsmålet. Det er jo helt afgørende, at unge, der begår kriminalitet, hurtigt stilles til ansvar. Og derfor har regeringen jo i udspillet lagt op til, at der skal fastsættes korte og skarpe frister for myndighedernes behandling af sagerne. Så lægger vi op til, at Ungdomskriminalitetnævnets afgørelser skal være endelige og altså ikke skal kunne laves om af en højere administrativ klageinstans. Kun de meget indgribende afgørelser om anbringelse – og kun om anbringelse – skal kunne prøves i Ankestyrelsen. I andre tilfælde må den unge gå til domstolene, hvis den unge er utilfreds med afgørelsen.

Det er det, der er meget væsentligt at holde sig for øje, og vi var også lidt inde på det i sidste uges spørgetid på det her område – men sekunderne er jo ikke så mange – så jeg vil sige, at man har mulighed for det her, og der kom vi jo også lidt inde på muligheden for at anke. Men det er væsentligt at holde sig for øje, at klagen, uanset om den går til Ankestyrelsen eller domstolene, som udgangspunkt ikke skal have opsættende virkning. Så når Ungdomskriminalitetsnævnet med andre ord har fastsat en straksreaktion og et forbedringsforløb, skal den unge i gang med at gennemføre det, som nævnet har bestemt, uanset om man klager over afgørelsen eller ej. Det er jo nok det, det er væsentligt for, at vi ikke får de lange sagsbehandlingstider, som jeg tror vi var lidt inde på i sidste uge i spørgetiden.

Værsgo, så er det hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Jeg er faktisk rigtig glad for ministerens besvarelse, for det er jo noget, vi har kredset om – jeg tror egentlig, det er tredje spørgetime, at vi kredser om det. Jeg vil starte med at have de positive briller på, for jeg er sådan set godt tilfreds med, at regeringen siger, at det her kommer til at slå igennem, uanset hvor man vælger at klage til eller anke til, og at ministeren så også nævnte Ankestyrelsen og byretten, så det ligesom bliver konkretiseret.

Men det, der også interesserer mig, – og jeg tror, jeg nævnte svaret fra Social- og Indenrigsministeriet fra 2016 om det sidst – er den her meget lange tid, der går, fra man måtte klage over en anbringelse, det er så i det sociale system, til man kan få en prøvelse af det ved domstolene. Jeg kan ikke rigtig se bort fra, at jeg synes – men det er selvfølgelig en politisk holdning – at regeringen har valgt en dårlig løsning i forhold til den løsning, vi faktisk var enige om inden sidste valg. For det var jo en løsning, der egentlig designede et helt system, både med hele strafferetsdelen og med domstolssdelen, så der jo også der sad en dommer for bordenden. Det kan jeg bare ikke se bort fra. Jeg synes jo i virkeligheden, man går over åen efter vand her; man gør noget, som kunne være relativt simpelt – og som i øvrigt ville betyde, at vi levede op til et valgløfte – rimelig kompliceret.

Ministeren har tidligere svaret, at det jo sådan set er det samme system – også klagesystemet. Der vil jeg bare spørge ministeren: Kan man regne med, at den her behandlingstid – nu nævnte jeg sidste gang, at der gik 105 dage, fra en sag var afgjort i et udvalg, til man kunne prøve den ved byretten, eller til de afgør sagen – falder, altså at sagsbehandlingstiden med regeringens nye system falder? Eller vil den stige? Eller vil den være det samme?

Værsgo til ministeren.

For det første er jeg enig i, at det her også var en politisk afvejning, men nu er det vigtigt lige at holde tingene adskilt. Jeg tror også, vi var inde på i sidste uge, at når det er Børne- og Socialministeriet, er det jo alle sager. Her laver vi et særligt system for en bestemt gruppe unge mennesker. Ideen er jo lige præcis, at der er fastsat nogle tidsfrister. Politiet skal hurtigt træffe en beslutning om, hvorvidt man skal for Ungdomskriminalitetsnævnet, og nu har man en tidsfrist for, hvornår det skal behandles og sættes i værk med en særlig ungekriminalforsorg. Så jeg vil være meget opsat på, at vi overholder de her frister, og at vi får sat nogle ambitiøse mål. Men det tænker jeg vel også er noget af det, vi skal forhandle om i hele det her udspil, altså hvordan det her skal skrues sammen. Jeg tror bare, det er vigtigt, at vi ikke sammenligner det med børnesager generelt. For ideen er jo, at vi laver et særligt system her.

Værsgo til spørgeren.

Vi laver et særligt system. I dag er det det sociale system. Det er jo også derfor, vi har spurgt socialministeren om det i sin tid for at finde ud af, hvor lang tid det her tager, hvor mange dage det tager. Vi er selvfølgelig optaget af, at det kommer til at gå væsentlig hurtigere.

Lad mig så spørge om noget andet: I en af de cases, der er linet op, skitseres der et fasttrackforløb ved byretten. Jeg ved ikke, om ministeren vil være indstillet på, at man simpelt hen laver et fasttrack i alle de her sager, også for de klageinstanser, der skal være, så man kan sikre sig, at det her meget hurtigt køres til ende, så man ikke har de her sager, der kører i uendelighed.

Værsgo, ministeren.

Jamen det vil jeg gerne drøfte. Jeg vil ikke stå her og give garantier i sådan en mundtlig spørgetid. Men når vi sætter os ind i et rum og snakker om det, må vi jo prøve at se, hvordan vi kan få det her til at hænge sammen. For vi har sådan set – det har vi talt om flere gange – samme mål, og det er jo, at flest mulige af de her unge mennesker for det første oplever en hurtig reaktion, når de kommer ud i kriminalitet. Og så skal vi for det andet have sagerne behandlet hurtigt, og der er det et andet system, vi lægger op til, og det ser jeg frem til at vi kommer til at snakke om.

Tak. Spørgeren.

Så vil jeg bare lige som en sidste ting spørge til det sociale system, der er i dag, og som behandler de her sager. Det sociale system vil det jo så ikke være, men et system, som skulle tage sig af de her klagesager. Hvis man er utilfreds med en afgørelse i nævnet, hvor vil den store forskel så være? Det er mere, så jeg kan indkredse, hvor den store forskel på den her administrative sagsbehandlingstid vil være.

Værsgo, ministeren.

Den store forskel vil jo være, at her laver vi et særligt system for unge mennesker, der er i fare for at være på vej ud i kriminalitet. For den her særlige gruppe laver vi et bestemt system, der går hurtigt. Når spørgeren har spurgt Børne- og Socialministeriet, går jeg ud fra – nu har jeg ikke lige set svaret – at det vel er alle sager, altså alt med børn. Det vil sige, at det jo ikke bare er de 12-14-årige. Det her bliver jo et særligt system for en mindre gruppe, og det står der også lidt om i vores udspil. Størrelsen af gruppen er forventelig noget mindre end de mange sager, vi ellers ser.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til justitsministeren, også af hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.