Spm. nr. S 372

11) Til sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S) :

Er ministeren tilfreds med ambitionsniveauet i det udspil for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen fremlagde den 31. december 2017?

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne læse spørgsmålet til sundhedsministeren op:

Er ministeren tilfreds med ambitionsniveauet i det udspil for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen fremlagde den 31. december 2017?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det korte svar er ja. Det er min og regeringens ambition, at fremtidens sundhedsvæsen i langt højere grad skal møde os der, hvor vi lever vores liv – tæt på eller helt hjemme i hjemmet i trygge omgivelser – og dermed så tæt på borgerne som muligt. Det betyder, at der er rigtig meget af den behandling, der i dag foregår på sygehusene og på ambulatorierne, som fremover skal foregå ude hos den praktiserende læge i kommunerne eller helt hjemme i folks hjem.

Regeringen har sat gang i et styringseftersyn af hele sundhedsvæsenet, og vi vil til foråret komme med bud på, hvilken organisering og styring der bl.a. kan understøtte målet om at flytte mere behandling ud i det nære sundhedsvæsen. Regeringen og Dansk Folkeparti har netop med finanslovsaftalen for 2018 afsat 845 mio. kr. over 4 år til at løfte hele det område, det nære sundhedsvæsen. Samtidig forventer vi her til foråret at tage stilling til de resterende 600 mio. kr. til puljen til læge- og sundhedshuse.

Med udspillet fra december måned, »Sundhed, hvor du er«, kvitterer jeg som minister og vi som regering også for anbefalingerne, som vi fik fra Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi kommer der med en række helt konkrete initiativer, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, og vi skitserer en konkret plan for regeringens opfølgning på hver enkelt af de 20 anbefalinger, som udvalget kom med. I opfølgningen på en række af anbefalingerne går vi også videre.

Vi sætter f.eks. gang i arbejdet med mere politisk forpligtende og mindre bureaukratiske sundhedsaftaler, hvor kommuner og regioner også i højere grad skal gå sammen om fælles finansiering og fælles ledelse. Vi sætter gang i udarbejdelsen af en ny national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som Sundhedsstyrelsen skal udforme. Og vi melder ud, at vi ønsker at samle misbrugsbehandlingen på sundhedsområdet for mennesker med psykiske lidelser og forankre det i regionerne, og det vil også kræve lovgivning herinde. Så udmønter vi 200 mio. kr. til læge- og sundhedshuse, og her til foråret følger vi op med endnu et udspil.

Tak, og så er det spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen. Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål, om man er tilfreds med ambitionsniveauet, er jo, at ministeren selv var så utilfreds, da Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen lancerede deres udspil. Da gav ministeren udtryk for, at ministeren havde ønsket, at udvalget kunne have løftet blikket lidt og kigget lidt længere ud og været mere ambitiøst. Det fik jo så det resultat, at vi endnu en gang fik en forsinkelse på det her område – det område, som ministeren også i februar måned sidste år sagde, og jeg citerer, er et af de vigtigste områder i forhold til at nytænke vores sundhedsvæsen.

Jeg synes jo så, det er bekymrende, når vi nu har brugt så meget tid eller ministeriet har brugt så meget tid – for det var jo en arbejdsgruppe, der var nedsat af ministeriet, som var politisk styret, og som altså ikke kunne komme frem til det rigtige ambitionsniveau set med ministerens øjne – på et område, som er så væsentligt, som ministeren siger, hvilket Socialdemokratiet er fuldstændig enig i. Det bekymrende er jo så nu reaktionen på det, der er ministerens udspil her fra den 31. januar 2017, fra eksempelvis Kommunernes Landsforening, og jeg citerer:

De anbefalinger mente sundhedsministeren selv ikke var tilstrækkelige. Vi havde derfor håbet, at ministeren havde større ambitioner.

Det er blot en af interessenterne derude – som er så afhængige af, at vi får bundet sundhedsvæsenet bedre sammen for patienterne og de pårørende – som siger, at det, regeringen nu lancerer, ikke er ambitiøst nok. Derfor vil jeg spørge ministeren: Hvilken reaktion giver det, at så mange interessenter og så stor og primær en interessant som Kommunernes Landsforening giver ministerens udspil de her ord med på vejen?

Værsgo.

Jeg oplevede egentlig, at rigtig mange interessenter tog positivt imod det. Der bliver taget positivt imod hele det arbejde. Det er jo ikke rigtigt, når spørgeren ligesom siger, at der ikke er sket noget på området, for der er jo sket rigtig meget på området. Meget af det kommer til at blive samlet op med det større udspil, der kommer til foråret, for det handler også om at få økonomien til at hænge sammen, altså hele styringsgennemgangen. Det gennemgik jeg også på det samråd, vi havde, om samme emne her i efteråret.

Jeg synes sådan set, at hvis man kigger på interessenterne, har de kvitteret for, at vi siger, at der skal lovgivning til at flytte dobbeltdiagnoseområdet, sådan at vi sikrer en ordentlig behandling til vores stofmisbrugere, som samtidig har psykiske lidelser. Jeg synes, der er blevet kvitteret overordentlig meget for den nye kvalitetsplan, som Sundhedsstyrelsen nu skal lave, også for en række af de andre områder, hvor vi går videre end udspillet, og også for, at der nu kommer endnu et udspil, der også kommer til at udmønte de 845 mio. kr., vi har afsat på finansloven.

Spørgeren.

Jo, og lige nøjagtig penge er jo selvfølgelig en væsentlig del af det her – det er det altid – og de penge, ministeren deler ud nu, er jo i høj grad penge, som står over fra dengang, vi havde en socialdemokratisk ledet regering. Forhåbentlig har de samlet mange og gode renter, for de har jo i hvert fald ikke været ude at virke der, hvor intentionen var, lige nøjagtig i at binde vores sundhedsvæsen bedre omkring store sundhedshuse.

Jeg vil godt lige vende tilbage til den kritik, der er, fordi Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, siger som respons, at han meget gerne havde set et mere ambitiøst udspil i forhold til ressourcerne til de nye opgaver i planen, fordi det jo i høj grad er der, udfordringen ligger. Hvad tænker ministeren om pengedelen?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at hvis jeg læser Socialdemokraternes finanslovsforslag, er der ikke afsat nogen penge til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det, regeringen har afsat sammen med Dansk Folkeparti i finansloven, er 845 mio. kr., som vi kommer til at udmønte med den plan for det nære og sammenhængende, som vi fremlægger her til foråret, hvor vi også tager styringen med ind, for det er også vigtigt, at vi får den samlede økonomi for sundhedsvæsenet til at hænge sammen, sådan at der er en sammenhæng for borgerne, fra man går ind hos almen praksis, til man får sin specialiserede behandling, til man kommer tilbage til kommunen og skal genoptrænes. Derfor er der rigtig meget af det her, der hænger sammen, men specifikt om økonomien: 845 millioner nye kroner har vi afsat til at løfte området.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg vil gerne høre ministeren: Mener ministeren som Socialdemokratiet og, tror jeg godt, jeg tør sige, en meget stor del af alle interessenterne ude i sundhedsområdet, at man har mistet tid, fordi arbejdsgruppen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen fik udskudt deres afrapportering og der faktisk gik 1½ år ekstra? Vil ministeren vedkende, at vi har mistet tid, at vi har mistet muligheden for at bygge det ind i ikke mindre end to økonomiaftaler med kommunerne og regionerne, så vi godt kunne have fået nogle forpligtende ting på plads allerede?

Værsgo til ministeren.

Jeg anerkender slet ikke præmissen om, at alting har stået stille. Vi har arbejdet i døgndrift, også upåagtet at arbejdsgruppen fik et halvt år ekstra til at kigge på deres anbefalinger. Det er jo ikke sådan, at der ikke sker noget på det her område, både hele styringsgennemgangen, udfasningen af 2-procentskravet, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti tog initiativ til i efteråret, og en ny finanslov, som styrker sundhedsområdet med 2 mia. kr., herunder 845 mio. kr. til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor der kommer endnu et udspil her til foråret. Så hele præmissen om, at der ikke sker noget, køber jeg ikke. Vi løfter sundhedsområdet, og det gør vi på daglig basis, også det nære sundhedsvæsen.

Tak for det. Så er det slut med spørgsmålet.

Der er et nyt spørgsmål til sundhedsministeren fra hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.