Spm. nr. S 360

6) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Har regeringen en ambition om, at den »justering af skatten«, som statsministeren annoncerede på vej til nytårstaffel, skal øge arbejdsudbuddet?

Værsgo at læse op.

Tak. Har regeringen en ambition om, at den »justering af skatten«, som statsministeren annoncerede på vej til nytårstaffel, skal øge arbejdsudbuddet?

Værsgo.

Et lynhurtigt svar på det spørgsmål er ja. Men da jeg kan se, at jeg har næsten 2 minutter tilbage af taletiden, så vil jeg gerne udvide besvarelsen af det lidt.

Det er sådan, at det går rigtig godt i dansk økonomi i øjeblikket. Der er blus under kedlerne. Der er gang i optimismen. Der er også gang i investeringerne. Vi kan se, at der er rigtig mange danskere, der er kommet i beskæftigelse, og det er rigtig, rigtig positivt. Vi har faktisk i øjeblikket en meget lav ledighed, og noget af det, der gør mig rigtig glad, er, at ledigheden er lav og beskæftigelsen er stigende i hele Danmark. Det er altså ikke længere sådan, som det var i starten af opsvinget, at det var centreret omkring enkelte storbyer, København og Aarhus, men der er på grund af de ting, der er lavet, afskaffelse af PSO-afgiften, liberalisering af planloven, gennemførelse af vores landbrugspakke, kommet en optimisme i hele landet, der gør, at vi nu kan se stigende beskæftigelse. Det er positivt.

Det stiller bare også en udfordring foran os, nemlig at hvis beskæftigelsen bliver så høj og ledigheden så lav, at det er svært for vores virksomheder at få den rigtige arbejdskraft, svært at få ansat en smed, en laborant, en sælger, en chauffør, kan det være hæmmende for væksten på længere sigt. For at modvirke, at vi får de her flaskehalse, ønsker vi at øge arbejdsudbuddet, og en af måderne, man kan øge arbejdsudbuddet på, er at sætte skatten ned. Det var det, der var hele baggrunden bag ved det skatteudspil, som regeringen præsenterede i august sidste år.

Nu må vi bare konstatere, at det er der desværre ikke flertal for. Der er ikke flertal for, at man kan give en markant skattelettelse til en HK'er på mindsteløn eller en LO-funktionær eller nogen af de andre familietyper, som vi har diskuteret så ofte. Derfor har vi været nødt til at justere vores udspil og vende tilbage til det, der egentlig var aftalt på forhånd, nemlig at vi har 1 mia. kr. fra en gammel aftale til lavere skat for de laveste indkomstgrupper, og at vi har 2,5 mia. kr. til at løse det såkaldte samspilsproblem, hvor vi sætter skatten ned på indbetalinger til pension, så det altid kan betale sig at spare op.

Tak, og så er det spørgeren.

Det betyder også, hr. finansminister, at der jo så heller ikke er særlig meget at give arbejdsudbudseffekter for, som jeg i hvert fald kan regne det ud. Noget af det provenu, der ligger fra jobreform 1, er brugt til forskelligt, bl.a. på bilafgifter frem imod, som jeg husker det, 2022 eller 2023, og det betyder jo, at der ikke kan gives særlig meget på baggrund af det. Sådan en høkerberegning vil vise, at en HK'er kan få omkring 20 kr. i skattelettelser, hvis jeg husker Finansministeriets egne tal ret. Det kan ikke blive til meget arbejdsudbudseffekt, der ligger i det.

Pensionsreformen er jo en pligtopgave. Det er noget af det, som også lå fra den tidligere regerings tid. Desværre valgte man at nedlægge Pensionskommissionen. Det kan man ærgre sig lidt over, fordi det var et godt stykke arbejde, der blev lavet af Pensionskommissionen, men det blev ikke færdiggjort. Men det er jo en pligtopgave alligevel. Det anerkender vi også. Og man kan sige, at provenuet jo sådan set kommer fra de samme lønmodtagere, som skal have en gevinst ud af at spare op.

Så er der jo nogle enkelte elementer på skat, som ligger i finanslovsaftalen, som mig bekendt heller ikke giver noget arbejdsudbudseffekt. Mig bekendt giver det ikke noget arbejdsudbudseffekt eksempelvis at fjerne beskatningen på fri telefon. Så spørgsmålet må jo være: Hvor meget arbejdsudbud forventer finansministeren egentlig at der kan komme ud af den mindre justering, som så er regeringens ambition?

Tak. Ministeren.

Det er helt rigtigt, at der ligger en lang række pligtopgaver tilbage fra den tidligere regering, som den nuværende regering både i den første udgave, altså V-regeringen, og i den nuværende udgave, VLAK-regeringen, er nødt til at løse. En af udfordringerne er i mine øjne, at vi får sat skatten ned for lave indkomster.

Der er det rigtigt, at det, vi har lagt til side, er provenuet fra jobreform 1. Det at indføre et kontanthjælpsloft, det at indføre integrationsydelsen, som regeringen og Dansk Folkeparti har stået vagt om, er med til at gøre, at flere af dem, der i dag er på kontanthjælp, får en større gevinst ved at komme i arbejde, og ved at sætte skatten ned på arbejde tager vi den anden side af mønten med.

Hvor meget, og hvor langt vi kommer, skal jeg ikke begynde at spå om i øjeblikket. Vi skal starte forhandlingerne på det grundlag, som regeringen præsenterede i går. Det skal vi gøre snarest muligt, og når vi er færdige med et resultat, går man gerne herned i Folketingssalen og forklarer og uddyber, hvor meget arbejdsudbud der kan komme ud af de to puljer, der ligger nu.

Spørgeren.

Så tror jeg, vi er inde ved kernen af noget af det her, for vi ved jo udmærket godt, at det at løse samspilsproblemet er helt afgørende. Af uransagelige årsager valgte regeringen i juni at lave den første del af pensionsaftalen uden at invitere til brede drøftelser – finansministeren ved godt, at Socialdemokratiet også ønskede at tage et ansvar på det område; det var sådan set os selv, der var med til at starte arbejdet med det.

Med kirurgisk præcision er det jo lykkedes regeringen at komme med et udspil, som ikke hjælper dem, som især har udfordringen med samspil, og derfor må man jo spørge: Er det i virkeligheden, fordi man ønsker at give nogle marginalskattelettelser for dermed at opnå nogle arbejdsudbudsgevinster i stedet for at løse det, som i virkeligheden er udfordringen, nemlig samspilsproblemet?

Tak. Ministeren.

Det er sådan, at regeringen faktisk rydder op i de problemer, som den daværende S-ledede regering efterlod, og med aftalen om flere år på arbejdsmarkedet spillede vi så at sige første halvleg af den kamp, der skal til for at løse samspilsproblemet. Med skatteudspillet lægger vi op til anden halvleg, og det kan vi godt gennemføre og stadig væk få løst problemet for rigtig mange danskere.

Sagen er den, at samspilsproblemet ikke gælder for folk, der betaler topskat, altså f.eks. for spørgeren og mig. Samspilsproblemet gælder for de personer, der ikke betaler topskat. Der er der et problem, og det er det, vi skal løse ved at give en skattelempelse, så gevinsten ved at spare op til pension bliver større, og det kommer regeringen med et forslag til for de 2,5 mia. kr., der er fra aftalen fra i sommer.

Tak. Sidste spørgsmål.

Som det vil være finansministeren bekendt, er der massiv kritik fra pensionssektoren og arbejdsmarkedets parter af det udspil, som regeringen er kommet med. Af samme årsag er Socialdemokratiet jo også kommet med et konkret udspil til, hvordan man kan forbedre det, så det netop løser samspilsproblemet, og jeg vil selvfølgelig håbe, at regeringen vil overveje, om ikke det var en fornuftig idé at lave brede aftaler på det område. Når man ikke gjorde det i første omgang, var det sikkert af mere taktiske hensyn, og det synes jeg måske er en forkert måde at adressere det på.

Det skal i hvert fald ikke hedde sig, at bare fordi man valgte at nedlægge Pensionskommissionen, som udførte et godt forarbejde, så er Socialdemokratiet ikke klar til at tage ansvar også på det punkt. Naturligvis er vi det – det var jo sådan set os selv, der indledte arbejdet med det.

Tak. Ministeren for sidste svar.

Det er sådan set ikke taktik – det skyldes egentlig bare Socialdemokratiets egne udsagn. Altså, Socialdemokratiet har sagt, at man ikke ønsker at lave skattelettelser, og derfor er man selvfølgelig ikke blevet inviteret til forhandlingerne om skattelettelser. Man har ikke været med til at finde pengene – de 2,5 mia. kr. – til at lette beskatningen af pensionsopsparingen, man har ikke været med til at finde milliarden til lavere skat for almindelige lønmodtagere, og derfor er man selvfølgelig heller ikke med til at bruge de penge.

Hvis Socialdemokratiet havde haft lyst til at tage ansvar, også for indretningen af vores kontanthjælpssystem, sådan at der er en større motivation til at komme i arbejde, så havde Socialdemokratiet selvfølgelig også været med til at fordele de midler, der er kommet ud af det. Det er sådan – og det ved vi jo godt begge to – at her på Christiansborg er de partier, der er med til at finansiere en reform, også med til at udmønte de midler, der er skaffet, og derfor forhandler vi med de partier, der vil være med til at skaffe midlerne.

Tak.

Så er der et nyt spørgsmål, og det er til erhvervsministeren af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.