Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22-12-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1709347
Dok. nr.: 508219
Medlem af Folketinget Magnus Heunicke (S) har den 19. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 344 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 344:
”Hvad
vil ministeren gøre for at begrænse administrative byrder, når der søges om
puljemidler under Sundheds- og Ældreministeriet?”
Svar:
Som ældreminister arbejder jeg for, at ældre borgere kan være trygge ved, at der er
en værdig pleje og omsorg, hvis de får behov for det. Jeg er af den overbevisning, at
et helt afgørende element er, at de dygtige medarbejde i ældreplejen har frihed i op-
gaveløsningen og kan bruge deres faglighed til at give god omsorg og pleje. Jeg ser
derfor også gerne, at de administrative krav er mindst mulige, så medarbejderne kan
bruge tiden sammen med borgerne.
Det betyder, at hver gang at en pulje udmeldes, så skal der foretages en afvejning
mellem ønsket om mindst mulige administrative byrder, revisionsmæssige krav og
behov fra politisk side i forhold til at kunne følge, hvad de udmøntede midler anven-
des til.
Hvis jeg hører om administrative byrder i forbindelse med udmøntning af konkrete
puljer, så kigger jeg gerne på det. Eksempelvis kan jeg oplyse, at nogle kommuner og
plejehjemsledere har problematiseret kravene til administrationen af udmøntningen
af klippekortsordningen til plejehjemsbeboerne, samtidig med at der er været politisk
fokus på, om der er sikkerhed for, at midlerne anvendes til formålet. For at forklare
puljereglerne tydeligere og dermed mindske det administrative arbejde med puljen,
har Sundheds- og Ældreministeriet derfor lige udsendt en hjælpende vejledning til
kommunerne, der indeholder en præcisering af kravene til midlernes anvendelse og
af de oplysninger, som kommunerne skal indsende til ministeriet.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen