Spm. nr. S 32

11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Julie Skovsby (S) :

Når ministeren kun ønsker at tilstræbe, at de 75 ejendomme, der er berørt af udvidelsen af motorvejen og anlæg af ny jernbane, skal gennem én proces, er der så ikke en risiko for, at de berørte landmænd på Vestfyn, som har brug for tilbud om frivillig jordfordeling, vil skulle igennem to jordfordelingsforløb?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til ministerens besvarelsen af spørgsmål nr. 42 og 744 (alm. del) fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget fra sidste folketingsår.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Når ministeren kun ønsker at tilstræbe, at de 75 ejendomme, der er berørt af udvidelsen af motorvejen og anlæg af ny jernbane, skal igennem én proces, er der så ikke en risiko for, at de berørte landmænd på Vestfyn, som har brug for tilbud om frivillig jordfordeling, vil skulle igennem to jordfordelingsforløb?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg må henvise til mit tidligere svar i sagen. Som sagt har vi at gøre med et sikkert vejprojekt, som regeringen har en aftale om skal prioriteres på næste års finanslov. Og så er der ved siden af et togfondsprojekt, der indtil videre ikke er kommet ind på næste års finanslov. Derfor kan jeg som minister kun tilstræbe, at der sker en form for samordning mellem projekterne. Nogen garanti kan jeg ikke give, da der er tale om to forskellige forløb.

Tak, spørgeren.

Jeg kan forstå, at det er samme argumentation, der bruges, nemlig at det her er meget teknisk og det er meget bureaukratisk, og derfor kan man ikke give borgerne den forventning om eller garanti for, at de kun skal igennem ét forløb. Det synes jeg er urimeligt. Særlig når ministerens forgænger har sagt, at det vil være oplagt at gøre, synes jeg, det er urimeligt over for de borgere.

Det er jo sådan, at når staten eksproprierer noget af en privat lodsejers jord eller en ejendom, er det en proces, der skal ske med varsomhed og grundighed, og det skal være rimeligt. Og forløbet og årsagen skal jo da være fuldstændig gennemskuelige, for det er et stort indgreb i den enkelte borgers og dennes families liv. Og når der så er tale om landmænd, er det også deres private virksomhed.

Så synes ministeren ikke, at det er urimeligt, at de her borgere nu står i en situation, hvor de kan risikere at skulle igennem to forløb, endda to forløb, som kommer til at ligge relativt tæt på hinanden? Vil ministeren mene, at ministeren ikke har bemyndigelsen til at tage den beslutning nu?

Værsgo til ministeren.

Under hvilket regelsæt mener fru Julie Skovsby at denne koordinering skulle ske? Skulle den ske under regelsættet for forlodsovertagelse eller under regelsættet for ekspropriation? Hvis man skal koordinere to processer, forudsætter det, at man gør det under et regelsæt, og det er to processer, der har to forskellige regelsæt.

Hvis man søger om forlodsovertagelse og får sin ejendom forlodsovertaget, skal man i øvrigt ikke igennem to processer, for så kommer der ikke en ekspropriationsproces senere hen. Så det er ikke helt rigtigt.

Værsgo.

Jeg spurgte transportministeren, om transportministeren mener, at man har bemyndigelsen – at ministeren har bemyndigelsen – til at træffe en beslutning om, at de her borgere kun skal igennem ét forløb. Dertil blev jeg spurgt om, hvilken lovgivning jeg mener gælder. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal høres i lovgivning. Jeg spørger ministeren: Har ministeren bemyndigelse til at tage en beslutning om, at de her mennesker kun skal igennem ét forløb og altså ikke kontaktes af og i dialog med myndighederne ad to omgange, hvilket besværliggør deres liv?

Ministeren.

Jeg stiller et spørgsmål til fru Julie Skovsby, fordi fru Julie Skovsby beder mig om at gøre noget, som jeg ikke kan. Jeg kan ikke køre to processer efter ét regelsæt, når der gælder to regelsæt. Der er forskel på at blive forlodsovertaget og at blive eksproprieret. Og det er ikke rigtigt, at man, hvis man først er blevet forlodsovertaget, så skal igennem processen en gang til med ekspropriation. Så der er kun én proces i det tilfælde.

Sidste spørgsmål.

Så lad mig spørge på en anden måde: Har ministeren den politiske vilje til, at der skal tages en beslutning om, at de her mennesker kun skal igennem ét forløb? For så må der jo ses på de her regelsæt, og hvordan man kan sikre, at borgerne kun skal igennem ét forløb. For det kan vel ikke være rigtigt, at man først skal igennem et forløb og derefter et tilsvarende forløb med alle de gener, det medfører.

Sidste svar. Værsgo.

Jeg synes, de her spørgsmål og svar i salen fungerer bedst, når man lytter til hinanden og tager udgangspunkt i det, som den anden siger. Jeg har forsøgt at lytte til fru Julie Skovsby og har besvaret de spørgsmål, som fru Julie Skovsby har stillet. Jeg har ikke mærket den samme velvilje til at lytte til, hvad jeg svarer, og tage udgangspunkt i, hvad jeg svarer, i forhold til det næste spørgsmål, man stiller. Men sådan synes jeg det fungerer bedst her i salen.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til ældreministeren af fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.