Nu vil jeg jo godt anerkende, at ministeren og ministerens parti Venstre ikke har sat nogen på pinebænken, for de har jo meldt klart ud, at regeringen stemmer for det her.
Men der er også en anden regeringspart, Liberal Alliance, som så har sat folk på pinebæken.
For jeg er usikker på – og det tror jeg også man er i resten af det her land – hvad de egentlig kan finde på, altså om de stemmer for det eller ej, og vi kan jo være lige så usikre, som vi vil.
Men det, der bekymrer mig allermest, er jo sådan set de medarbejdere, der sidder ude i Arbejdstilsynet, som ikke ved, om de er ansat eller ikke ansat efter den 1.
januar, fordi der her 14 dage inden sådan set ikke er en finanslov på plads, og der er jo nogle i regeringen – det tror jeg lige så godt ministeren bare kan indrømme – der har sagt, at det ikke er sikkert, at de stemmer for finansloven inden jul.
Det tror jeg ikke er en hemmelighed for ret mange.
Så jeg er bare nødt til at spørge:
Hvor meget påvirker det regeringen og i det her tilfælde ministeren, at der er det her kaos og den her pinebænksting fra en del af regeringen, som rent faktisk kan bekymre dem, der har et job i tilsynet, og som bare gerne vil fortsætte i det arbejde, de har der?
Bekymrer det ikke ministeren noget, og har ministeren tænkt sig at berolige dem?
Eller hvad har ministeren tænkt sig at gøre?
For jeg synes ikke, det er helt o.k.
over for de her medarbejdere, at de faktisk ikke ved, om de er ansat eller de er fyret.