Spm. nr. S 290

11) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S) :

Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages?

Spm. nr. S 290

11) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Christine Antorini (S) :

Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages?

Værsgo til oplæsning.

Tak for ordet. Hvorfor mener ministeren, at det gavner det danske samfund samt SOSU-assistenter, politibetjente, rengøringsassistenter, pædagoger og andre offentligt ansatte, at uligheden øges markant for dem, hvis regeringens udspil til skattereform vedtages?

Værsgo til ministeren.

Ministeren mener heller ikke, at det er sådan, at det gavner nogen i sig selv, at uligheden øges. Ministeren mener, at det gavner folk, at de får flere af deres egne penge til sig selv, i stedet for at spørgeren og jeg skal bestemme over deres penge.

Det er sådan, at ulighedsdebatten i Danmark er lidt faktaforladt og måske i stedet for tit fremmet af interesser om at få en debat i gang, der egentlig ikke rigtig er noget grundlag for. Faktum er, at indkomstforskellene i Danmark er de fjerdelaveste i OECD; indkomstforskellene i Danmark er på niveau med eller mindre end i både Norge, Sverige og Finland. Så lad os nu en gang for alle, vil jeg sige til fru Christine Antorini, blive enige om, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark.

Regeringens mål med skattereformen er, at det bedre skal kunne betale sig at stå op om morgenen og gå på arbejde, ikke mindst for dem med de laveste lønindkomster, som i dag får alt for lidt ud af at yde en indsats på arbejdsmarkedet. Det handler jo om at gøre forskellen større mellem at have et lavtlønsjob og så at være i passiv forsørgelse. Derfor giver vi bl.a. et målrettet jobfradrag til personer med en forholdsvis lav lønindkomst. De får altså mere til sig selv.

Vores forslag til skattereform løser samtidig et andet stort problem, nemlig at det for nogle ikke kan betale sig at spare op til deres alderdom – et problem, som i dag ikke mindst rammer personer med helt almindelige indkomster. Det problem vil regeringen gerne løse, og jeg går da egentlig ud fra, at Socialdemokratiet også bakker op om den ambition.

Ja, med den Ginikoefficient, som blev udviklet af den mand, der stod bag den økonomiske politik i Italien i 1920'erne og 1930'erne, er det rigtigt at man rent teknisk kan måle en lille stigning i uligheden – men altså en forsvindende lille stigning. Og Danmark bliver altså ikke urimelig mere eller mindre ulige af den grund. Uligheden er fortsat på et meget lavt niveau i Danmark.

Spørgeren.

Jeg tror virkelig, at jeg hørte rigtigt, nemlig at økonomi- og indenrigsministeren sagde, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Jeg tror simpelt hen, at man skal være medlem af Liberal Alliance, for at man kan stå og sige fuldstændig roligt og sikkert, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark. Jeg troede dog, at det i det mindste var sådan, at man accepterede – ikke bare ud fra de beregninger, der kommer fra regeringens egne ministerier – at der er ulighed, og at skattereformen i den grad er til gavn for de mest vellønnede og ikke til gavn for dem, der ikke har særlig mange penge.

Men vi kan også bare kigge på, hvad det er for nogle livsmuligheder, folk har her i Danmark. Der er ulige adgang til sundhed, og der er ulighed i sundheden. Jo mindre uddannelse, jo dårligere job, jo dårligere arbejdsmiljø, jo større er risikoen for, at man, desværre, dør for tidligt eller får alvorlige sygdomme. Hvis man ikke har nogen uddannelse, er der langt større risiko for, at ens børn ikke får de samme livsmuligheder videre i livet som andre. Så uddannelse, job og arbejdsmiljø er alt sammen noget, der betyder noget for lige muligheder i samfundet.

Det er veldokumenteret, at der er en kæmpe ulighed i samfundet, og den skattereform, som regeringen vil gennemføre, vil i den grad være til gavn for dem, der har i forvejen, og ikke til gavn for dem, der ikke har uddannelse, ikke har lige jobmuligheder og ikke har lige adgang til sundhed. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Mener ministeren virkelig, at der ikke er et ulighedsproblem i Danmark?

Værsgo, ministeren.

Nej, det mener ministeren ikke. Til gengæld er ministeren enig med spørgeren i, at uddannelse, job og sundhed selvfølgelig er vigtige ting. Derfor er det jo godt, at der er rigtig mange, der uddanner sig, at der er rigtig mange, der i de her år kommer i beskæftigelse, og at der også er et godt og flot sundhedssystem stillet til rådighed for skattekronerne.

Nu er det jo sådan, at hvis man gennemfører skattereformen, har borgerne flere penge til rådighed til dem selv. De har altså flere muligheder, end de har i dag. Det vil sige, at der er bedre mulighed for at få noget ud af at gå på job. Der bliver skabt flere jobs, og det er godt. Det er godt, må jeg sige til fru Christine Antorini.

Værsgo.

En af grundene til, at der er lige muligheder i Danmark, er bl.a., at samfundet betaler for adgangen til uddannelse. Det er noget af det, som den borgerlige regering sammen med Liberal Alliance har skåret konsekvent på, siden regeringen er kommet til, og det er også en del af den netop indgåede finanslovsaftale. Der er blevet skåret 2 pct. på samtlige ungdomsuddannelser og samtlige videregående uddannelser. Det er der også blevet i forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne, men heldigvis har trepartsaftalen givet lidt flere chancer for nogle af dem, der ikke har uddannelse. Så det er ganske enkelt forkert, når Liberal Alliances minister påstår, at der er lige adgang til uddannelse.

Værsgo til ministeren.

Det var ellers noget af en påstand. Der er da lige adgang til uddannelse. Folk kan gå i folkeskole, de kan gå på en ungdomsuddannelse, og de kan gå på en videregående uddannelse. Vi har i øvrigt lige lavet en trepartsaftale, hvor vi jo også har set på det her med efteruddannelse. Det er sådan, at ja, der er nogle effektiviseringer i den offentlige sektor. Det var der vist også, dengang fru Christine Antorini var minister. Det tror jeg godt at spørgeren kan bekræfte – i hvert fald hvis det skal være et sandt svar. Og så er det, vi går tilbage til spørgsmålet. Uligheden er ikke et problem.

Altså, det er altid godt at svare på spørgsmålet, for så er der nemlig tid. Det er der ikke nu. Værsgo til spørgeren.

Den socialdemokratisk ledede regering sparede ikke på uddannelse. Det har Liberal Alliance gjort både som støtteparti og som regeringsparti. Jeg vil gerne spørge Liberal Alliances minister om den ulighed, der kommer, og som skal finansiere skattereformen, nemlig at der er en ufinansieret manko, fordi der skal skæres over 5 mia. kr. på overførselsindkomster. Hvad er det præcist, ministeren ønsker at spare på? Og vil det ramme socialt lige?

Værsgo til ministeren.

Den endelige skatteaftale må spørgeren jo vente i spænding på, til der måtte være et flertal i Folketinget, der bliver enige om den. Jeg kan jo ikke stå her og foruddiskontere, hvordan finansieringen af skattereformen ender. Men det er klart, at vi synes, det er vigtigt, at man gør nogle ting, i forhold til at det kan betale sig at arbejde. Og det synes vi er interessant, når det kommer til skattesystemet, og det synes vi også er interessant, når det kommer til overførselsindkomstssystemet, sådan som det har været, når vi har indført kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Der er et nyt spørgsmål til hr. økonomi- og indenrigsministeren af fru Christine Antorini, Socialdemokratiet.