Spm. nr. S 29

13) Til ældreministeren af:

Astrid Krag (S) :

Synes ministeren, at det er vigtigst at skaffe nye ekstra penge til konkrete forbedringer på ældreområdet eller vigtigst at give de højstlønnede danskere en årlig skattelettelse på 600.000 kr. hver især?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det, formand. Synes ministeren, at det er vigtigst at skaffe nye ekstra penge til konkrete forbedringer på ældreområdet eller vigtigst at give de højstlønnede danskere en årlig skattelettelse på 600.000 kr. hver især?

Værsgo til ministeren.

Tak. Det andet spørgsmål, fru Astrid Krag har stillet i dag, ligger tæt op ad samrådsspørgsmål EJ, som vi drøftede i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. september. Her blev der også specifikt spurgt ind til forholdet mellem velfærd og skattelettelser. Som jeg også sagde på det samråd, mener jeg grundlæggende ikke, at det er rigtigt at opstille en modsætning mellem skattelettelser og velfærd. Tingene hænger sammen, og en sund dansk økonomi, hvor det kan betale sig at arbejde og virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, er en forudsætning for, at vi også i fremtiden har råd til en stærk og velfungerende offentlig sektor. Det var hele grundlaget for, at regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med sidste finanslovsaftale havde mulighed for at afsætte hele 2 mia. kr. over 4 år til at sikre en bedre ældrepleje. Ser vi på de kommunale budgetter, har kommunerne prioriteret med ca. 2 mia. kr. mere til ældreområdet de sidste 2 år, når der tages højde for det løft, der følger af finanslovene. Og det er rigtig mange penge.

Så fakta er altså, at ældreområdet har fået et markant løft under denne regering.

Værsgo til spørgeren.

Tak til ældreministeren, og også tak for henvisningen til et samråd, hvor vi jo ikke kom så meget nærmere, hvor ældreministeren står i forhold til de skattelettelser, regeringen vil give, holdt op imod en ældrepleje i kommunerne, der jo er virkelig presset.

Regeringen har lagt en økonomisk politik frem, hvor man frem mod 2025 ikke vil lade pengene følge med det stigende antal ældre ude i kommunerne. Det kommer til at betyde, når vi kigger på det plejeniveau, vi har i dag, at hvis det også skal gøre sig gældende for de ældre i 2025, vil der altså mangle, hvad der svarer til 16.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor. Og vi ved jo, at det er et område, hvor mange ikke kan få fuld tid, så det svarer til omkring 25.000 færre medarbejdere til at løfte de opgaver, som vi har i dag. Og det er, minister, et spørgsmål om politisk prioritering.

Nu, hvor vi er kommet igennem krisen og har overskud, har penge på vores fælles opsparing, det såkaldte råderum, mener man så, at det er tid til at investere i det, vi er fælles om, bl.a. – og meget vigtigt – en værdig ældrepleje? Eller mener man, at de penge bruges bedst til skattelettelser? Det er en politisk prioritering, og det er en diskussion, som også ældreministeren bliver nødt til at tage.

Så for at gøre det her sådan lidt mere konkret og lidt mere håndgribeligt vil jeg bare spørge ældreministeren, om hun ved, hvad en SOSU-hjælper tjener i gennemsnit.

Værsgo til ministeren.

Jeg ved i hvert fald, at vi har brug for SOSU-hjælpere, og at det er et utrolig vigtigt arbejde, der foregår derude. Og jeg vil sige, når vi snakker om, at vi får et øget antal ældre, at så glæder det mig meget, at de ældre har en langt større sundhed. Vi har lavet nogle tiltag i forbindelse med rehabilitering, som virker, og som de er glade for derude, og vi har velfærdsteknologi. Så det er ikke en en til en-belastning, der kommer derude. Prisen og antallet af ældre kan man ikke bare sige er en til en – gud ske tak og lov. Jeg er fyldt 65 år, og det betyder ikke, at jeg automatisk har brug for hjælp, og det glæder mig utrolig meget, at det ser sådan ud.

Spørgeren.

Jamen alt det der har Finansministeriet jo taget højde for i de tal, de har regnet på, og som viser, at der vil mangle mellem 1 og 2 mia. kr. om året med den økonomiske politik, regeringen vil føre.

Ministeren svarede ikke på mit spørgsmål om, hvad en SOSU-hjælper tjener om måneden. Jeg kan så her oplyse, at en SOSU-hjælper, som arbejder på fuld tid – dem er der i øvrigt ikke særlig mange af, det er svært at få ret til fuld tid – gennemsnitligt tjener 24.500 kr. eksklusive pension. Hvis vi regner ud, hvad det kunne give os af flere SOSU-hjælpere, hvis vi brugte pengene på SOSU-hjælpere i stedet for på skattelettelser, og bare kigger på de penge, som de 1.000 rigeste danskere får i hænderne med regeringens udspil, så er det altså et spørgsmål om 240.000 kr. om året til de 1.000 rigeste danskere eller 1.000 SOSU-hjælpere mere i kommunerne.

Så lad mig gøre det konkret og spørge ældreministeren: Hvad synes hun vi som samfund har mest brug for lige nu: at de 1.000 rigeste får en lille kvart million kroner mere i lommen om året, eller at vi kunne ansætte 1.000 SOSU-hjælpere mere til at pleje vores ældre?

Ministeren.

Jeg er ikke enig i, at skattelettelser og velfærd står i modsætning til hinanden. Jeg mener faktisk, at de to ting hænger sammen, for en sund dansk økonomi er hele forudsætningen for, at vi også i fremtiden har råd til at prioritere borgernær velfærd så højt, som regeringen indtil videre har gjort. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2018 hævede vi den kommunale serviceramme med 0,8 mia. kr. til borgernær kernevelfærd, og ældreområdet blev endda fremhævet særskilt i aftalen.

Spørgeren.

Men ved du hvad, minister, jeg synes ikke, at det er et rigtig ordentligt svar. Altså, regeringen har en plan, der vil give de 1.000 rigeste i det her land 240.000 kr. mere i lommen om året. Det svarer faktisk til, hvad en nyuddannet SOSU-hjælper på deltid – som jo oftest er det, man kan få – tjener om året. Ministeren synes altså, det er rimeligt, at de 1.000 rigeste danskere skal kunne stikke en hel SOSU-hjælpers årsløn i lommen ekstra på grund af skattelettelser, mens vi ved, hvor hurtigt de løber.

Jeg bliver nødt til at spørge igen: Hvis ministeren skulle vælge imellem 1.000 flere SOSU-hjælpere på landets plejehjem og i hjemmeplejen rundtomkring, hvor de ved gud løber hurtigt, eller en lille kvart million mere ned i lommen til de 1.000 rigeste danskere, hvad ville ministeren som landets ældreminister så vælge?

Man bruger ikke direkte tiltale over for ministeren.

Værsgo.

Jeg bliver nødt til at gentage, at vækst er en forudsætning for velstand og velstand er en forudsætning for velfærd. Hvis vi har en god vækst og vi har en god velstand, kan vi sørge for en god ældrepleje. Så overordnet er det sådan, at en sund dansk økonomi, hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft, nu engang er en forudsætning for, at vi også i fremtiden har råd til en stærk og velfungerende offentlig sektor, som skal tage hånd om de ældre.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til spørgeren og ministeren.