Spm. nr. S 232

1) Til justitsministeren af:

Peter Kofod Poulsen (DF) :

Vil regeringen fremsætte lovforslag, der har til hensigt at inddrage passet fra pædofilidømte, for at forhindre dem i at rejse til udlandet og begå nye krænkelser?

Værsgo til oplæsning.

Tak for det. Vil regeringen fremsætte lovforslag, der har til hensigt at inddrage passet fra pædofilidømte, for at forhindre dem i at rejse til udlandet og begå nye krænkelser?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det berører et meget, meget vigtigt emne, der jo bør ligge os alle sammen meget på sinde. Seksuelle overgreb mod børn er en af de mest modbydelige forbrydelser, et menneske kan begå, overgrebene kan jo sætte sig dybe spor i barnets fremtidige liv.

Jeg ser det som en central opgave som justitsminister at sikre, at der slås hårdt ned på den slags ugerninger, og at ofrene hjælpes bedst muligt. Derfor fremsatte regeringen også, bl.a. efter drøftelser med spørgerens parti, for nylig en række forslag om ændring af reglerne om overgreb mod børn som led i regeringens retfærdighedspakke. Og vi er naturligvis altid villige til at kigge nærmere på nye foreslag. Vi kan og skal hele tiden forsøge at gøre det endnu bedre.

I forhold til det konkrete forslag om pasinddragelse så har jeg, ligesom spørgeren formentlig, noteret mig, at der er nogle lande, der i den allerseneste tid har taget nogle skridt i den retning. Jeg synes, det vil give rigtig god mening, at vi undersøger, hvordan de ordninger er udformet, og derefter tager en drøftelse af, om det er nogle erfaringer, vi kan drage nytte af i dansk sammenhæng.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for besvarelsen. Jeg synes jo, det er hamrende, hamrende vigtigt, at når man i Danmark dømmer en person for at have begået et så hæsligt overgreb, som det jo altid er, når det drejer sig om overgreb mod børn, har vi også en forpligtelse til at sørge for, at den person ikke bare rejser til et andet land på et senere tidspunkt for at fortsætte med at begå de her overgreb. Der har været rettet en, må man sige, stor medieinteresse mod det over de seneste år, og det har jo vist sig, at nogle af de her mennesker er rejst til fattige lande, hvor de har købt sig adgang til børn, som de så har misbrugt, hvorefter disse personer så igen er rejst tilbage til Vesten. Det synes jeg ikke vi kan være tjent med.

Jeg synes, vi skal søge at beskytte børn mod seksuelle krænkelser, uanset hvorhenne det måtte være. Jeg synes simpelt hen, det er en skændsel, hvis der er danske statsborgere, som vi kender til i vores system, som kan udøve denne adfærd. Derfor synes jeg, at det mest logiske ville være, at vi selvfølgelig bremser det og bruger lovgivningsinstrumentet til at gøre det med. Senest har jeg erfaret, at Irland er på vej. I Australien har man gjort det igennem flere år, og med fine resultater, bl.a. er det lykkedes Australien at holde 20.000 sexkrænkere i Australien, hvor man kan have dem under opsyn, så man ved, hvad der foregår, og kan forhindre dem i at rejse til de her fattige lande og købe sig adgang til børn.

Så egentlig har jeg bare det spørgsmål til ministeren: Hvornår regner ministeren med at regeringen har fået det undersøgt til bunds? Det er noget, vi meget gerne vil handle på, og jeg kan også bare sige til justitsministeren, at vi regner med at fremsætte et beslutningsforslag om det snarest muligt, så jeg håber selvfølgelig, at regeringen vil stemme for et ændringsforslag, alternativt vil fremsætte eget lovforslag, og gerne gør det, så vi kan få det behandlet inden sommer.

Værsgo, ministeren.

Jeg er jo enig i holdningen til alle de punkter, som spørgeren tilkendegiver. Der er bare sådan, da det er inden for rammerne af et mundtligt spørgsmål, at det er begrænset, hvad jeg lige kan nå at finde ud af, men jeg kan sige, at jeg har bedt mit ministerium om lige præcis at finde ud af, hvad det er for en ordning, man har i Irland, og hvad det er man gør i Australien, før de ser på, hvordan det skal være i en dansk sammenhæng. Hvor skal rammerne så ligge, altså, hvad er det for en gerning, man skal have begået, hvis vi skal gå videre med det her? Men det tænker jeg er sådan noget af det, der må komme efterfølgende, og som jeg da synes vi skal tage en drøftelse om. Nu bliver vi klogere på det, og så går vi den vej og ser på, hvad vi kan gøre.

Værsgo, hr. Peter Kofod Poulsen.

Det vil sige – og det er bare for at få slået det helt fast – at regeringen har til hensigt at indsamle erfaringer fra Irland og fra Australien for at få det her emne belyst. Hvornår kan vi regne med at høre noget fra regeringen? Hvornår vil man fremsætte et eller andet om et initiativ? For jeg har sådan en erfaring med, at når man siger, at man vil undersøge noget, er det vældig godt, men at det så også bare kan tage vældig lang tid, og det synes jeg egentlig ikke der er grund til. Jeg har indtryk af, at det er meget positive erfaringer, man f.eks. har fra Australien på det her punkt.

Værsgo, ministeren.

Men jeg ved ikke, hvad erfaringer der er, og det er vi nødt til lige at undersøge. Det er ikke, fordi jeg ikke stoler på spørgeren, men jeg er nødt til at undersøge det. Nu arbejder vi i Justitsministeriet med mere end en ting ad gangen, og hvis man kigger på rækken af initiativer, så ser man, at der er rigtig, rigtig mange ting. Det er også derfor, at jeg ikke lige kan sige en dato. Jeg har bare sagt, at nu går vi i gang med at finde ud af, hvordan det hænger sammen, og så vil jeg da foreslå, at jeg inviterer spørgeren over til et møde, hvor vi lige drøfter rammerne for det og ser på, hvordan det kan passes ind i en dansk kontekst. Vi er nødt til først lige at undersøge mulighederne, synes jeg.

Hr. Peter Kofod Poulsen for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Så vil jeg sige til ministeren, at det er fint nok, at vi undersøger det, og at vi selvfølgelig kommer til møde, hvis vi får et tilbud om det, og måske var det en anledning til, at regeringen gav hele området et større serviceeftersyn og altså også kiggede på sådan noget som grooming og på det forhold, at nogle jo altså bestiller overgreb på nettet; det har dansk politi også eksempler på, så vidt jeg er orienteret. Så måske – og det skal ikke være et spørgsmål, bare en kommentar – skulle man se mere bredt på det her, så det er ikke kun er spørgsmålet om inddragelse af pas, men give hele området et eftersyn.

Værsgo, ministeren.

Vi har faktisk for kort tid siden haft fat i nogle af de her ting, men jeg synes da, at vi tager en drøftelse af, hvor langt vi skal gå med det. Det er klart, at jo mere vi skal undersøge, jo længere tid tager det. Nu synes jeg, at jeg i første omgang lige vil tage initiativ til at indhente erfaringer, og lad os så tage en drøftelse af, hvad de erfaringer siger, og så ser vi på, hvordan der kan strikkes noget sammen i en dansk sammenhæng, som giver mening på det her område.

Tak for det. Så er spørgsmålet sluttet.

Der er et nyt spørgsmål til justitsministeren, og det er af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.