Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
S 157
Offentligt
1820190_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17-11-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1708185
Dok. nr.: 472987
Medlem af Folketinget Pernille Bendixen (DF) har den 9. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 157 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 157:
”Mener
ministeren, at der er mulighed for at indføre et registreringssystem på syge-
husene, så vi kan sikre os, at illegale indvandrere ikke lukrerer på vores sundhedsvæ-
sen, medmindre der er tale om akutte situationer?
Svar:
Retten til sundhedsvæsenets ydelser efter sundhedsloven er som udgangspunkt be-
tinget af et bopælskriterium. Personer, der er registreret med bopæl i Danmark i CPR-
registret, har ret til sundhedsvæsenets ydelser.
Personer, der ikke er registreret med bopæl i Danmark, har en begrænset adgang til
det offentlige sundhedsvæsen. Det følger af sundhedsloven og sygehusbekendtgørel-
sen, at alle personer, der opholder sig her i landet, har ret til akut sygehusbehandling
m.v. i opholdsregionen.
Regionernes pligt til at behandle personer uden fast bopæl i Danmark gælder uanset
om den pågældende har lovligt midlertidigt ophold fx som turist eller er asylansøger i
udlændingemyndighedernes systemer, eller om den pågældende opholder sig illegalt
i Danmark.
Retten til akut behandling gælder fx ved ulykke, pludseligt opstået sygdom eller for-
værring af kronisk sygdom m.v. Vurderingen af, hvorvidt et behandlingsbehov er
akut, beror på en konkret lægefaglig vurdering af den enkelte patient.
Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen registrerer
sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysninger samles som data i Landspati-
entregisteret. Såfremt en person er uden CPR-nummer, fx uregistrerede migranter,
turister eller andre kommer i kontakt med sygehusvæsenet, opretter hospitalet et er-
statnings-CPR-nummer, som også anvendes i indberetningen til LPR.
Det er ikke muligt på baggrund af erstatnings-CPR-nummer at afgrænse uregistrerede
migranter, da denne gruppe også indeholder asylansøgere og ikke-europæiske ud-
lændinge med midlertidigt ophold i Danmark (i forbindelse med f.eks. ferie).
Men ja, man kan, som jeg også nævnte i forbindelse med drøftelsen af samråds-
spørgsmål AO den 28. september 2017 i Udlændinge- og Integrationsudvalget, godt
kræve yderligere registrering. Men skal her bare være bevidst om, at det vil kræve
personalemæssige ressourcer, investeringer i tilpasning af en række it-systemer m.v.
S 157 - 2017-18 - Endeligt svar på S 157: Mener ministeren, at der er mulighed for at indføre et registreringssystem på sygehusene, så vi kan sikre os, at illegale indvandrere ikke lukrerer på vores sundhedsvæsen, medmindre der er tale om akutte situationer?
og dermed tage noget af den tid, medarbejderne i sundhedsvæsenet ellers kan an-
vende på patienterne. Man skal også sikre sig, at der er den fornødne hjemme til regi-
strering af nye oplysninger.
Det er vigtigt, at holde sig for øje, at sundhedspersonalets kerneopgave er at be-
handle og pleje patienterne, og de nationale registreringssystemer på sundhedsområ-
det er derfor fokuseret på at registrere, hvad der sker i forhold til borgerne/patien-
terne.
Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at der den seneste tid været fokus på, at regioner og
kommuner ikke er gode nok til at opkræve refusion for udenlandske borgere, som
modtager behandling i det danske sundhedsvæsen. Der er derfor behov for at skærpe
regionernes og kommunernes praksis i forhold til at opkræve betaling.
Set i lyset af at det i dag ikke er muligt at opkræve udgifter for akut sygehusbehand-
ling af borgere fra 3. lande, finder jeg desuden, at der er behov for at se på, om vi har
de rigtige regler på området.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2