S 127 - 2017-18 - Endeligt svar på S 127: Hvordan forestiller ministeren sig rent praktisk, at Lolland Kommune skal kunne føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik, når kommunen som en af landets tre fattigste kommuner er presset rent økonomisk, og det allerede nu er lykkedes Lolland Kommune at nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte-, mellemlange- og lange uddannelser, således at arbejdsløsheden angiveligt skulle være lavere end eksempelvis Københavns?

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
S 127
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Kirsten Normann Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 1. november 2017 stil-

let følgende spørgsmål nr. S 127, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 127:

10-11-2017

J.nr. 2017 - 7352

”Hvordan

forestiller ministeren sig rent praktisk, at Lolland Kommune skal kunne

føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik, når kommunen som en af landets tre fat-

tigste kommuner er presset rent økonomisk, og det allerede nu er lykkedes Lolland

Kommune at nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte-, mellemlange-

og lange uddannelser, således at arbejdsløsheden angiveligt skulle være lavere end

eksempelvis Københavns?

Begrundelse

Ifølge Orientering på P1 den 31. oktober har syv kommuner i hovedstadsområdet

givet flyttehjælp til borgere på kontanthjælp, så de kan flytte til den kommune i

landet, der har flest borgere på overførselsindkomst. Som reaktion på dette har

Økonomi- og Indenrigsministeren blot haft den bemærkning, at Lolland Kommune

skal føre en offensiv beskæftigelsespolitik, så de er mindre attraktive for sociale

klienter. Spørgeren har umiddelbart svært ved at forstå, hvordan en i forvejen pres-

set økonomisk kommune som Lolland med mange borgere på overførselsindkomst

og kontanthjælp skal kunne finde ekstra midler og kræfter til at føre en mere aktiv

beskæftigelsespolitik. Derfor beder spørgeren om, at ministeren uddyber sine syns-

punkter, bl.a. også fordi det angiveligt allerede er lykkedes Lolland Kommune at

nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte, mellemlange og lange uddan-

nelser, således at denne angiveligt skulle være lavere end eksempelvis Køben-

havns”

Svar:

En af de grundlæggende intentioner bag refusionsomlægningen er at danne bedre

rammer for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen for ledige og til-

byde netop de tiltag, som får den enkelte væk fra offentlig forsørgelse og i arbejde

så hurtigt som muligt

–

til gavn for den enkelte og samfundsøkonomien.

Refusionsomlægningen understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats og sikrer, at

det for den enkelte kommune bedst kan betale sig at vælge en indsats, der er mål-

rettet mod at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Reformen skal styrke kommunernes fokus på resultater og investeringstankegan-

gen. Der er allerede nu eksempler på kommuner, der har taget investeringstanke-

gangen til sig.

S 127 - 2017-18 - Endeligt svar på S 127: Hvordan forestiller ministeren sig rent praktisk, at Lolland Kommune skal kunne føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik, når kommunen som en af landets tre fattigste kommuner er presset rent økonomisk, og det allerede nu er lykkedes Lolland Kommune at nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte-, mellemlange- og lange uddannelser, således at arbejdsløsheden angiveligt skulle være lavere end eksempelvis Københavns?

I min dialog med en række af disse kommuner er det mit klare billede, at kommu-

nerne har taget ejerskab for reformens intentioner.

Hjørring Kommune har fx besluttet at investere 125 mio. kr. fra 2015-2018 til en

forstærket indsats for at få flere borgere i job og uddannelse. De har oplevet så stor

en succes af deres investering, at de har valgt at videreføre investeringsprofilen

frem mod 2021. Der forventes en direkte økonomisk nettogevinst på ca. 80 mio. kr.

årligt fra 2019 og frem.

Med refusionsreformen i 2016 justerede vi også udligningsordningen med henblik

på at forhindre utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner og

holde hånden under de mest udsatte kommuner.

Mere konkret hæves udligningsniveauet i landsudligningen, og grænserne for over-

udligning og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til

gavn for bl.a. yderkommunerne. I 2016, 2017 og 2018 er der desuden etableret en

midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab til hhv. 0,1 af beskatnings-

grundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017 og 2018. Der er i den

forbindelse også indført et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og ge-

vinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017 og 2018.

Der er i forbindelse med reformen igangsat et arbejde i Finansieringsudvalget med

henblik på at gennemføre en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og

udligningssystem, som forventeligt træder i kraft fra 2019.

Regeringen vil desuden overveje, om der kan iværksættes andre tiltag for at under-

støtte udviklingen i nogle af de kommuner, der kan have brug for ekstra støtte.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen