Retsudvalget 2017-18
S 121
Offentligt
1815047_0001.png
S 121 - 2017-18 - Endeligt svar på S 121: Vil ministeren overveje om man skal følge børnerådets anbefalinger om at fjerne forældelsesfristen eller gøre den længere og samtidig indføre et erstatningsansvar i sager om kommunalt omsorgssvigt?
Spørgsmål nr. S 131 fra medlem af Folketinget Pernille Bendixen (DF):
”Vil ministeren overveje om man skal følge børnerådets anbe-
falinger om at fjerne forældelsesfristen eller gøre den længere
og samtidig indføre et erstatningsansvar i sager om kommunalt
omsorgssvigt?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg den 4. oktober 2017 har fremsat et lovforslag (L 31),
der blev førstebehandlet i Folketinget den 24. oktober 2017. Med lovforsla-
get lægges der op til en ophævelse af de forældelsesfrister, som omtales i
Børnerådets rapport. Lovforslaget går således skridtet videre end anbefalin-
gen i Børnerådets rapport, hvor der alene foreslås en forlængelse af de nu-
værende forældelsesfrister.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at kommuner og andre offentlige myndigheder alle-
rede i dag kan ifalde et erstatningsansvar, hvis de almindelige erstatnings-
retlige betingelser er opfyldt.
Udgangspunktet efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper
er, at en kommune kan blive ansvarlig, hvis den har handlet ansvarspådrag-
ende (culpøst). Herudover skal der være årsagssammenhæng mellem kravet
(den indtrådte skade) og den culpøse handling, og der skal foreligge adæ-
kvans, dvs. at skaden skal være påregnelig for kommunen.
2